Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
F ig. 9<br />
Pige i kjole. Modefotografi af Dennis Stenild, 2005. Stribet er aldrig neutralt. Striberne er bindeleddet i mødet mellem<br />
modellen og døden.<br />
Et slogan for noget tilsvarende stod at læse for en ti års tid siden i den parisiske metro.<br />
Det var en damebladsreklame for den følgende sommers modetrends: Cet été, osez le chic des<br />
rayures. Hvordan skal man oversætte dette? “Vov at være chic i striber til sommer” burde være<br />
korrekt omend ikke så slagkraftigt som den franske ordlyd. Man må fæstne sig ved ordet “osez”,<br />
opfordringen til publikum om at vove, at have mod!<br />
I Dennis Stenilds modefotografi af model i stribet dragt, er striberne også vovede, det er<br />
modens møde med striberne og døden – eller stribernes møde med moden og døden? I Stenilds<br />
billedunivers sammenfattes elementer fra alle foregående tiders konventionelle og kontroversielle<br />
konfrontationer med stribernes emblematik og konnotative værdisætning. Fra senmiddelalderens<br />
memento mori-genre til renæssancens og barokkens mortalitetsdyrkende vanitasfremstillinger,<br />
modellen i den stribede dragt er ungdommens, skønhedens, æstikkens og forfængelighedens<br />
møde med forgængelighed og død, ekspliciteret ved timeglasset og dyrekraniet med paralleller<br />
til renæssancens symbolsprog.<br />
Men er hun da et forfængelighedens offer som så ofte udtrykt i memento mori og vanitas?<br />
Tilsyneladende ikke alene, for i Stenilds billede finder man tillige den moderne tids konnotationer.<br />
Den ambivalente og modsatrettede symbolik fra senere additioner, for dragten bærer også præg af<br />
sekelskiftets friske, rene striber – en sporty og vovet kvinde af den nye tid. I Stenilds ikonografiske<br />
sprog skuer vi også tilbage til de forhånede bødlers og lapses på den ene side nedsættende,<br />
pejorative rander, på den anden hånende, oprørske og modeinstigerende.<br />
Skal vi forstå det sådan, at billedet angiver den vovede, oprørske ungdom/modelaps/kvinde<br />
som tør konfrontere og udfordre døden? At hendes ansigt ikke udtrykker overrumpling men<br />
selvbevidst, iscenesat courage? Og at vanitas-fremstillingen har bevæget sig et skridt videre? For<br />
0