Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark

Striber –
Den stribede dragts kulturhistorie
Marianne Sandels
Hvorfor er det utænkeligt at finde en middelalderlig Jomfru Maria klædt i striber? Hvorfor er
seriemagasinernes og reklamernes fanger klædt i stribet fra top til tå? Hvorfor bærer en elegant
herre ofte en diskret stribet skjorte, og hvilke associationer er det meningen, vi skal få – for hvad
er dagens mode, og hvad er arv fra gamle tider?
En forsker som har specialiseret sig i disse spørgsmål systematisk og tværvidenskabeligt er
den franske Michel Pastoureau, professor ved École pratique des hautes études, Sorbonne i Paris.
Ligesom et flertal andre forskere, som Roland Barthes 1 og Pierre Francastel 2 , bevæger Pastoureau
sig indenfor et continuum, hvor grænserne mellem historie, sociologi, filologi og kunstvidenskab
for længst er visket ud. Til Pastoureaus landevindinger hører en række epokegørende arbejder
indenfor det ofte oversete felt heraldik og emblematik. Pastoureau etablerer f.eks. heraldikken
som videnskab i sit hovedværk Traité d’héraldique. 3 Man skal dog ikke forvente nogen enkel og
simpel fremstilling. Den videnskabstradition Pastoureau nu står for må bredt benævnes “den
vesterlandske symboliks historie” - et sammefattende begreb under hvilket en række forskellige
forskningsdiscipliner er blevet indoptaget.
Barthes: 967.
Francastel: 95 , 956, 965.
Pastoureau: 00 .
F ig. 1
Giotto-elev. De tre unge pigers
dragt er helt dækket af striber som
understregning af deres fremtidige
skæbne. Efter: Fenix, 997.