Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark

Ungdomshusbrugere og deres forhold til tøj
Fig. 1
Ungdomshuset få timer efter rydningen.
Kitt Boding Jensen & Camilla Luise Dahl
9
Det har altid været et af dragtforskningens
projekter, at dokumentere brugen af dragt
og dragtskik i forskellige miljøer og kulturer.
Etnologer og andre dragtforskere har gjort et
stort arbejde ud af at dokumentere blandt
andet almuens, arbejderklassens dragter og
hverdagsdragt (se blandt andet Erna Lorenzen).
Projekterne har været medvirkende til, at det
ikke kun er overklassens, kongehusets eller de
fineste stadsdragter, der i dag er kendskab til.
I dag formuleres og dokumenteres dragt
eller tøj og mode fra podierne til modebladene.
Men også selvstændige, uorganiserede
autonome grupper af alternative tøjdesignere
og tøjfremstillere har set dagens lys. 1 Inspireret
heraf blev det iværksat at dokumentere
dragtskikken i miljøet omkring det nu
forhenværende Ungdomshus på Jagtvej 69 på
Nørrebro i København, hvilket denne artikel er
et indblik i.
Mediedækningen har været markant,
der er skrevet adskillige bøger og artikler
om de politiske grupper og andre unge som
i Ungdomshuset og lignende miljøer 2 , men
ikke meget om, hvad der findes af forskellige
aspekter af dragt i disse miljøer i Danmark. 3
Dragt, tøj og mode har ikke kun været
ildeset indenfor den etablerede forskning og
museumsverdenen, men også i politiske miljøer uanset ståsted (altså til højre og venstre). Dette
på trods af, at tøjet er en af de mest signifikante og normbærende elementer til understregning
af tilhørsforhold eller individualitet. 4
Specielt på venstrefløjen har der været tradition for at betragte tøj som noget sekundært,
perifert eller et ubetydeligt ugivtigt element i forhold til væsentlige diskussioner om adfærd,
sprog og holdninger. En undtagelse er en kort periode af 1970’erne hvor tøj og udtryk – specielt i
sammenhæng med kritik af forbrugerisme og kapitalisme – blev italesat politisk. 5 Tøj og specielt
mode, blev også tematiseret og kritiseret ud fra feministiske, socialistiske og tilsvarende synspunkter
Eksempelvis Kvindehusets Re-design projekt og den homoseksuelle gruppe Dunst, der ligeledes tæller
flere designere og kostumierer.
Eksempelvis bogen De autonome og forskellige publikationer fra Solidaritetshuset, Nørrebro. De
autonome selv har udgivet publikationer som tidsskriftet Slam, udgivet af Ungdomshuset og Autonomi,
udgivet af ”de autonome for de autonome”. De autonome er også diskuteret udfra politisk teori, omtalt
i utallige avisartikler og meget andet, eksempelvis Socialistisk Revy, der forholder sig kristisk til de
autonomes politiske program.
Se blandet andet følgende for udenlandsk litteratur om subkulturers dragtskikke. Hodkinson 00 og
Muggleton 000.
Breward: 995, Wilson: 99 .
5 Dahlerup: 97 , s. f.