Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark

Silke- og satinstoffer var svære at skaffe og var forundt de få - hovedsagligt indkøbt på det
sorte marked. Tiden var præget af, at man anvendte, hvad man havde og kunne, og omsyninger
og genbrug var almindeligt. Materialer af al slags blev anvendt, fra faldskærmsstof (af det
eftertragtede nylon) til gammelt omsyet tøj.
De fortrukne farver i undertøj var endnu hvide, lyserøde og ferskenfarvede nuancer. For unge
moderigtige kvinder dannedes en kombination af hvidt og sort mode, både i form af benklæder
og brystholder i hver sin farve, men også prikket og ternet undertøj i sort og hvidt var populært.
Rødt og sort var hidtil anset for at være vulgært og anvendtes ikke af pæne piger, men omkring
1950, vandt sort undertøj efterhånden indpas. Pæne piger derimod svor endnu langt op i tiden til
de traditionelle lyse farver. Det estimeres, at indtil omkring 1960 var 85% af det undertøj, der blev
solgt til både voksne og helt unge kvinder hvidt, 10% sort og kun 5% kulørt. 17
Brystholdere, underbukser og hofteholdere produceredes endnu sjældent som samlede sæt -
de adverteredes og solgtes hver for sig som selvstændige stykker tøj. Underkjoler eller undertrøjer
og tilsvarende benklæder kom almindeligvis i matchende sæt, mens brystholdere og hofteholdere
solgtes som separat tilbehør. Først i 1960’erne produceredes hele serier i matchende undertøj.
I slutningen af 1940’erne blomstrede efterkrigstidens undertøjsmoder op. Nye materialer
som nylon og senere perlon var de store nyskabelser i materiale, men først i 1950’erne blev de
produceret i større stil og i prisklasser, hvor også almindelige kvinder kunne være med. Nylon
blev opfundet allerede i 1938 af det amerikanske firma E. I. Dupont de Nemours & Co. Som
færdigt strømpeprodukt introduceredes det til amerikanerne på den såkaldte N-Day, d. 15. maj
1940. Anden Verdenskrig betød dog et midlertidigt stop i udviklingen, og nylon slog først for alvor
igennem efter krigen. 18
Nylon blev ikke kun anvendt til strømpefabrikation men også til underkjoler, bh´er og
underbukser. De nye kunststoffer blev betragtet af samtiden som en fantastisk nyhed.
Forfatteren Phillis Cunnington skrev om nylon i 1950: “I vore dage synes en revolution i
undertøjsmoden tilfældet...fra Amarika kommer det nye syntetiske klæde, nylon, der har som
egenskab at være silkelignende, nemt at vaske og endog kan tørre på blot en time uden at blive
strøget.. Tøj lavet af dette stof kan vaskes natten over og allerede blive båret den næste dag.
Og nu er der rygter om endnu en ny amerikansk opfindelse, orlon, der i tillæg til det andet endog
er vandtæt.” 19
Nylonstrømperne var ikke mindre end en revolution og besvarede modens krav om stadigt
tyndere strømper. Som en strømpefabrikant begejstret skrev i 1953: “Halv så tyk som den hidtil
tyndeste tråd og trods dette en mangedoblet styrke.” 20
En velekviperet kvinde i begyndelsen af 1950’erne ville til de “intime” beklædningsdele behøve
natkjole, sengetrøje, neglige, morgensko, underkjole, underskørt, undertrøje, underbukser, bh,
hofteholder, roll-on og strømper. Og mange af disse beklædningsgenstande kunne være temmelig
bekostelige. Efter 1953-priser kostede en: “Natkjole af nylon med nylonblonde” 52,00 kr, en
“Busteholder af nylon, uden pynt” 18,50 kr., en “Strømpeholder af nylon, uden pynt” 14, 00 kr.
og en “Roll-on, netvævet, elastisk” det dobbelte af strømpeholderen, nemlig 28,00 kr. 21
Undertøj af nylon var betydeligt dyrere end tilsvarende i uld eller andre materialer. For samme
år kostede en “Undertrøje af nylon med nylonblonde” 14,50 kr. og “Underkjole og benklæder af
nylon” hele 48,00 kr, mens en “Undertrøje og benklæder af let uld” kun kostede 17,50 kr.
Kun på strømpeområdet udmærkede nylonstrømper sig ved at være billigere end ditto i silke,
men kun med en enkelt krone. “Strømper af nylon” kostede således 10,50 kr. mens “Strømper
af tråd og silke” kostede 11,50 kr. 22 Til sammenligning tjente en gennemsnitlig damefrisør
4,10 kr. i timen i 1953, en husassistent omkring 35-50 kr. om ugen, omtrent det samme for en
7 Thesander: 99 , s. 8 .
8 Farrell: 99 , s. 75 og Gravesen: 95 . s. .
9 Cunnington & Cunnington: 95 , s. 58.
0 Erik Gravesen: 95 s. .
Kvindens Hvem Hvad Hvor: 95 , s. 59.
Kvindens Hvem Hvad Hvor: 95 , s. 59.
6