Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark

Ingen seriøs middelalderhistoriker eller
-forsker kan undgå at stille sig det centrale
spørgsmål om, hvordan billeder, farver, symboler
og mønstre blev opfattet af datidens mennesker.
I det hele taget har en række fremstående
forskere, ikke mindst franskmænd, stået i
spidsen for at granske la sensibilité – følelserne
– mere end historiske fakta. Dette gælder især
for studier af middelalderen. 4 Selvom vi nutidige
mennesker i mange henseender har arvet visse
opfattelser fra middelalderen, så har så mange
forskellige strømninger og kulturelle indtryk
udøvet påvirkning sidenhen. Dette betyder, at
modstridende vurderinger og opfattelser lever
parallelt i nutiden. Pastoureau giver en række
konkrete eksempler på fænomenet i Rayures
“striber”– en omarbejdet udgave af et essay
med titlen L’Étoffe du diable - “djævelens
klæde”. 5
Noget af det første vi hører om striberne,
er den store skandale i midten af 1200-tallet,
da kongen af Frankrig – senere Skt. Ludvig –
vender hjem fra et korstog. Med sig i følget har
han bl.a. et større antal munke – og deres dragt
er stribet! Spot og spe, fortale og bebrejdelse,
anklager om gerrighed, hykleri og løgn forfølger
disse karmelitterbrødre længe efter deres
ankomst til Paris. Ikke bare i Frankrig, men også
i andre lande bliver de hånet og latterliggjort.
Til sidst griber paven ind i 1260 og beordrer
dem at fralægge sig den stribede dragt. 6
Ifølge kilderne kan det fastslås, at det ikke var dragternes farver – de kunne variere – ej heller
stribernes bredde, der var det afgørende. Nej, det blotte faktum, at munkene gik klædt i stribet
tøj var opsigtsvækkende og anstødeligt. Meget lidt hjalp det, at den mytiske grundlægger af
ordenen, profeten Elias, ved sin ildbårne himmelfærd skulle have kastet sin hvide klædning til sin
læresvend, og at striberne derved skulle have opstået, da flammerne sved stoffet. Den smukke
og egentligt signifikante legende omkring ordensdragtens oprindelse – helt i middelalderens ånd –
kunne ikke mindske den skandaløse effekt af striberne. Den bibelske og kosmiske dimension havde
for datidens mennesker langt mindre betydning i denne sammenhæng end netop striberne.
Hvilke konnotationsværdi havde da stribet klædedragt? Pastoureau giver en lang række
eksempler på de forskellige kategorier af mennesker, som i Europa fremstilles med sådanne klæder.
På en eller anden måde er de afvigere eller nedværdigede i form af oprindelse, alder, socialt
tilhørsforhold, seksuel orientering eller lignende. Meget ofte fremstilles bibelske eller mytiske
gestalter i stribede klæder, når der er tale om forræderi, forbrydelser eller ægteskabsbrud. På
et italiensk vægmaleri fra 1340’erne af en Giotto-elev, er det tre stakkels piger, som tvinges til
prostitution, fordi deres ulykkelige fader ikke formår at rejse medgift til dem. Den hellige Nikolaus,
udspring til den senere Skt. Claus eller vores julemand, redder dem imidlertid ved at skænke dem
penge til medgiften. Talrige europæiske byforordninger fra denne tid, krævede at prostituerede
Eksempelvis forskere som Jacques Le Goff, Georges Duby og Emmanuel Le Roy Ladurie.
5 Pastoureau: 995 og Pastoureau: 99 .
6 Pastoureau: 995.
F ig. 2
Luxuria – ægteskabsbrud. Manden er iført stribede
hoser og pelsforet kappe. Kalkmaleri i Kirkerup kirke,
ca. 5. Foto: Camilla Luise Dahl.