Dragtjournalen - årg. 1 Nr. 1 2007 - Dragter i Danmark

Anmeldelser
Anmeldelse af: Påklädd, Uppklädd, Avklädd: Om kläder, kropp och identitet. Red. Bo G.
Nilsson. Nordstedts Akademiska Förlag i samarbejde med Nordiska museet, Stockholm,
2005. 208 sider, 15 ill.
Camilla Luise Dahl
Bogen er den trykte udgave af foredrag
præsenteret på et seminar om dragt i år 2000.
Den indeholder ni artikler foruden indledning
og et forord. Forordet skrevet af Ulla Brück,
og heri præsenteres artikelforfatterne, og der
gives en introduktion til begrebet mode versus
klæder, om brug af dragt igennem historien
samt forskning og teorier omkring dragt og
dragtskik. Artiklerne er dels skrevet af svenske
forfattere, dels udenlandske, hvis engelske
bidrag er oversat til svensk.
Bogen omhandler så forskellige emner
som moderne dragtteori, svensk folkedragt,
bh’er og dragtsamlinger i museer. Dette synes
umiddelbart at være en broget og uforenelig
masse, men faktisk lykkes det glimrende at
samle disse emner under eet tag. Artikler af Bo
G. Nilsson, Lou Tyler og Berit Eldvik kommer alle
ind på folkedragt og folkelig dragtskik. Dette
formås uden at gentage sig selv og hinanden,
men fungerer derimod som supplement til
hinanden. Nilssons artikel gennemgår svensk
tradition for at indsamle og formidle folkelig
dragt og gennemgår hvordan folkedragter
er blevet anvendt, tolket og udstillet i
forbindelse med folkelige bevægelser som
nationalpatriotisme, i forbindelse med bølger
indenfor museumsformidling m.m. I Nilssons
artikel får man ikke blot baggrunde til den
spirende interesse for overhovedet at indsamle dragter til museer, men også hvordan skiftende
“trends” og metoder indenfor museumsmiljøet har påvirket udstillingsformen af dragter gennem
årtierne.
Lou Tyler går videre med dette emne og diskuterer aspekter som køn, politik og kulturelle
forandringer i måden at anskue dragt og dragtudstilinger på. Dette med så forskellige indgangsvinkler
som hvordan studier af dragt ofte bliver kvindearbejde, hvordan den akademiske og museale
verden i formidlingen af dragt har været modsætninger mere end fællesaktører og hvordan
foremålsbaseret forskning endnu mangler en fælles metode. Tyler præsenterer i sin artikel, de
forskellige kvalitative, kvantitative og personlige valg, der præger dragtsamlinger rundt om i Europa
og USA, dels igennem de dragter, der indsamles og de som udvælges og indsamles. Tyler peger på
at disse valg er præget af de forskellige faggruppers håndtering af genstandsbaseret forskning og
formidling. Dragtsamlernes forskellige baggrund i historie, etnologi m.m afspejler samlingernes
mangfoldighed, afgrænsning og felt, heriblandt om samlingerne baserer sig på genstande fra “hele
6