Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye var allerede tidligt i sin karriere optaget af, hvordan psykologer sammen med deres patienter kan skabe en relation ve anerkendt for en præstation er naturligvis fint, men den indre anerkendelse drejer sig om, at ens dybere følelser og oplevelser bliver set, delt og bekræftet. Hvis det lykkes psykologen at indtage denne form for anerkendende holdning, skabes der en stemning, i og med at psykologen formår at lytte, sanse, have hjerte og forstand med sig. Løvlie Schibbye fortsætter om psykologens anerkendende holdning: - I terapi ved du så at sige ikke på forhånd, hvad klienten bringer med sig ind i terapien. Alligevel bør psykologen være anerkendende og ikke stille nogen diagnose på forhånd. Først og fremmest har vi psykologer et medmenneske foran os, som vi prøver at møde og forstå. At praktisere denne form for anerkendelse i det terapeutiske rum kræver ikke bare et teoretisk og praktisk syn, men et underliggende filosofisk syn på mennesket, og her slår universiteternes psykologuddannelse sjældent til: - Som universitetsstuderende fik jeg ikke betydningen af det grundlæggende menneskesyn med mig, og det stod mig heller ikke klart, hvad de forskellige teoretikere nøjagtigt gjorde i mødet med patienten, fortæller Løvlie Schibbye. Og hun slår fast: - Den terapeutiske handling skal kunne begrundes i både teori og menneskesyn. I dag prøver jeg selv at vise mine studerende, hvorledes anerkendelse er uløseligt forbundet med mit valg af dybdesyn og teori – ikke mindst med eksistentialisme og især evnen til at reflektere. Tilknytning og selvafgrænsning Evnen til at reflektere over livets store eksistentielle spørgsmål såvel som tilværelsens mere konkrete dilemmaer hænger ifølge Løvlie Schibbye sammen med beskaffenheden af menneskets tilknytningsmønster. Når hun undersøger betydningen af tilknytning, har hun samtidig blik for selvafgrænsning, fx menneskets evne til selvstændighed og til at distancere sig fra nogen eller noget: - Ligesom med tilknytning er jeg optaget af menneskets behov SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 for at afgrænse sig, at blive sin egen person og skille sig ud. For mig er det dejligt, når nogen afgrænser sig. Hvis et menneske er trygt tilknyttet, er evnen til selvafgrænsning veludviklet – og omvendt: Er tilknytningen mere skrøbelig, har vedkommende vanskeligt ved at afgrænse sig fra andre. Allerede Freud havde fat i den kendsgerning, at det lille barn må udvikle sig på en sådan måde, at det bevarer mors tilknytning. Samtidig har barnet et stort dilemma, for det må også skille sig ud fra moderen og udvikle et afgrænset selv: - Barnet må arbejde for at skabe en selvafgrænsning, ’det er mit, ikke dit’, og må finde frem til en slags kompromis for at undgå at blive enten fuldstændig slugt eller ignoreret af sin mor. Dette relationelle dilemma varer resten af livet. Det udspiller sig fx i valg af partner, konstaterer Løvlie Schibbye. - I vigtige forhold, ikke mindst i intime forhold, har vi mulighed for at konfrontere og eventuelt bryde med vores relationelle mønster, som bunder i fortidens relationelle erfaringer. I terapi er der tillige mulighed for at overskride fortidens relationelle begrænsninger. Nøgleordet er refleksion. Løvlie Schibbye anfører om såvel patientens som psykologens bidrag hertil: - Hvis patienten skal reflektere over noget i sig selv, må han eller hun afgrænse sig fra andre. Jo mere vi psykologer tænker over det, jo tydeligere bliver denne erkendelse. Det er utrolig nyttigt at være opmærksom på sammenhængen mellem selvafgrænsning og refleksion i terapi. Hvis en patient slider ekstra på os, eller hvis vi lader os forvirre af vores oplevelse af patienten, er det tegn på, at vi er ved at lade os trække ud af vores egen selvafgrænsning. Det er krævende for både psykolog og patient hele tiden at skille sig ad, men det lønner sig på sigt at fremme patientens egne refleksioner, fastslår hun. Det ’subjektive’ samfund Har relationer og psykologers arbejde hermed særlige vilkår i vores tid og samfund? Alment set, siger Løvlie Schibbye, nedfælder et givet samfund sig i individet, som for sin del er med til at skabe
forudsætninger for samfundet. I hendes forståelse er samfundet en subjektiv størrelse – med patienten i centrum: - Alt, jeg gør, sker med udgangspunkt i patientens oplevelsesverden. Tidligt i min karriere fandt jeg ud af, at patienten kan lære mig om det samfund, han eller hun har internaliseret og lever i. Det er individet, som ’holder’ samfundet – vigtige sider i samfundet er så at sige nedfældet i individet. I vores terapiproces får både patienten og jeg mulighed for at reflektere over dette forhold i patientens liv. DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: LYKKERIDDEREN – SELVREALISERINGENS INKARNATION Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 12. og 13. maj 2011 Deltagere på Dansk Psykolog Forenings årsmøder fortryder ikke, at de tog med. Også Årsmøde 2011 forventer vi bliver et tilløbsstykke for psykologerne. Temaet i 2011 dækker over, at samfundet er blevet stadig mere individualiseret. Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder og ret til at vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldelsen retter sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud af det. Samtidig bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesskaber, den såkaldte sammenhængskraft svækkes. I vores samfund lider en del mennesker, måske især de ældre, under at have mistet relationer på tværs af generationer, mener Løvlie Schibbye. Flere faser i tilværelsen gennemleves med relationelle mangler – med ensomhed og eksistentiel smerte til følge. Løvlie Schibbye peger på, at vi lever i en vanskelig og forvirret tid med tendens til en forvrænget forståelse af relationer: - Du må være populær og cool – og ikke være alene i den neokapitalistiske tid. Du er kun noget i kraft af den anden. Har du tusind venner på facebook, kan man se, hvor vigtig du er. Vi er af- Vi tæller ned til annonce Det udfoldes i hele syv workshops og to plenumforelæsninger. Deltagelse giver merit til specialistuddannelserne. Rammerne er optimale. Både det faglige og sociale udfoldes. Og det er billigt at deltage. Læs mere på www.dp.dk, hvor du finder det fulde program, alle praktiske oplysninger – og hvor du kan tilmelde dig elektronisk. Tiden tikker, vi tæller ned. Tilmelding skal ske senest 1. april 2011. Årsmødegruppen
Page 1 and 2: Sorg - en diagnose Kommer man til a
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT Blad på en ny må
Page 5 and 6: PsykoteraPeutisk selskab: stil krav
Page 7 and 8: FOTOS: bam/ScaNPIx Op mod 80-90 % a
Page 9 and 10: følelser. Man kan ud fra Kriterium
Page 11 and 12: mønstrets gentagelse i hverdagsliv
Page 13: I stedet for blot at vise accept og
Page 17 and 18: Kort før jul indgik Dansk Psykolog
Page 19 and 20: I Dansk Psykolog Forening har vi l
Page 21 and 22: Jeg tror på ADHD For nylig kom min
Page 23 and 24: nye ideer kontra lukkethed, samt 5)
Page 25 and 26: perimentelle undersøgelser har man
Page 27 and 28: Ærlighed i parforhold D et er almi
Page 29 and 30: Kapitel 7 om autoetnografi er et in
Page 31 and 32: Kirsten Vedel Rasmussen død Min mo
Page 33 and 34: KredSe Kreds Vestsjælland › Indk
Page 35 and 36: Dansk Psykolog Forenings Kurser Sup
Page 37 and 38: Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Page 39 and 40: › RUBRIKANNONCER INSTITUT FOR GRU
Page 41 and 42: KognitivGruppen v/psykolog Morten H
Page 43 and 44: dansk Psykoterapeutisk Selskab for
Page 45 and 46: Center for Hjerneskade i København
Page 47 and 48: Kreds København-Frederiksberg Semi
Page 49 and 50: Fredag d. 8. april 2011 Radisson Bl
Page 51 and 52: Intensiv Dynamisk Korttidsterapi -
Page 53 and 54: Ønsker du en arbejdsplads hvor der
Page 55 and 56: Psykolog Psykolog www.hillerod.dk F
Page 57 and 58: Psykolog til Human Factors services
Page 59 and 60: dansk Psykolog Forening Stockholmsg

Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?