Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

I
Dansk Psykolog Forening har vi længe undret os: Hedder psykologer
ikke Jensen? Vores undren er blevet bekræftet af den
lille boks på forsiden af foreningens hjemmeside, hvor psykologerne
lige så stille melder sig ind i det lukkede medlemsforum
Psykolog Forum, og hvor man altid kan se navnene på de sidste tre
psykologer, der har gjort deres profiler synlige for andre. Her står der
sjældent Jensen, Nielsen og Hansen.
Næ, her står der Abele, Axel og Canova. Eller Barnkob, Gavigan og
Kahler. Hvis der altså ikke lige står Hossini, Kocsis og Vinum. Men
Jensen? Det sker selvfølgelig, at der sniger sig en enkelt ind, men er
det ikke en enkelt svale?
Vi har undersøgt sagen. Vi har konsulteret medlemsdatabasen,
Danmarks Statistik og Institut for Navneforskning på Københavns
Universitet. Konklusionen er klar: De almindeligste navne i Danmark
er også blandt de almindeligste i Dansk Psykolog Forening, men der
er faktisk procentuelt færre psykologer ved navn Jensen, Nielsen og
Hansen, end der er i befolkningen som helhed. Så noget om snakken
er der, om end der selvfølgelig helt bestemt findes psykologer, der hedder
Jensen. Skal man være krakilsk korrekt, kan man sige: Nej, psykologer
hedder Nielsen, for det er så det almindeligste navn blandt
psykologer.
Jensen på tilbagetog
Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2010 i Danmark 275.113
Jensen’er, 272.804 Nielsen’er og 228.503 Hansen’er. Ud af en befolkning
på omkring 5.544.000 danskere svarer det til, at der samlet er 14 procent,
der bærer de tre mest almindelige navne i Danmark.
Går man så på jagt i psykologernes medlemsdatabase, finder man,
at der ud af 8.666 aktive medlemmer optræder 260 Jensen’er, 269
Nielsen’er og 232 Hansen’er, svarende til i alt 9 procent. Så mens hver
syvende dansker hedder Jensen, Nielsen, Hansen, er det altså kun hver
ellevte psykolog.
- Jeg er ikke statistiker, men jeg vil mene, at 9 procent over for 14
procent er en signifikant forskel, om end ikke jordskælvsstor, så noget
er der om snakken, siger lektor Michael Lerche Nielsen, der forsker
i personnavne på Institut for Navneforskning på Københavns
Universitet.
Og hvad så, kunne man spørge? Er det måske finere at hedde fx
Vinum end Jensen? Ja, det er der faktisk noget, der tyder på.
- Der er klart tale om, at nogle navne anses for finere end andre. De
mest almindelige sen-navne er antalsmæssigt i frit fald i disse år.
Desuden ses der skævt til meget fremmedartede navne, men ellers er
alt andet end sen-navne tilsyneladende at foretrække, selv almindelige
navne som Skovgaard og Østergaard, siger Michael Lerche Nielsen.
Han fortæller, at de mest almindelige sen-navne omkring år 1900 udgjorde
over 90 procent af befolkningen, mens de 1999 blev opgjort til
kun at udgøre 56 procent. Og tendensen fortsætter med et fald på 2-3
procent om året.
› NAVNESTATISTIK
- Selv om man kan være bekymret for Jensens fremtid, tror jeg
ikke på, at navnet vil uddø. I stedet kan man overveje, om ikke navnet
på et tidspunkt går hen og bliver ”in” – fordi det så er blevet mere
sjældent, og fordi vi alligevel er meget bevidste om vores kulturarv,
lyder Michael Lerche Nielsens bud.
Psykolog som efternavn
På www.navn.ku.dk, som er Navneforskningsinstituttets hjemmeside,
er der både underholdning og læring for de mere eller mindre
nørdede. De stivnede patronymer – det er de sen-navne, der bare
går i arv, altså uden at man er fx Jens’ søn. De er som sagt på klart
tilbagetog, mens de primære patronymer kun bruges på Island og
Færøerne, hvor man stadig opkalder efter faderens fornavn (-son
og -dóttir).
Så er der erhvervsbetegnelserne, der går helt tilbage til middelalderen.
- Visse af dem, fx Fisker, Bager, Møller og Præst kan stadig bruges
som sådan, men der er fra moderne tid, det vil sige år 1600 og
frem, ikke tradition for at bruge erhvervsbetegnelser som efternavn.
Derfor er der ingen Peter Lærer, Hans Brandmand, Lars Kranfører,
Michael Chauffør osv., siger Michael Lerche Nielsen. Og altså i hvert
fald heller ingen Søren Psykolog, kan man lægge til.
Navne har i det hele taget, ifølge samme hjemmeside, været i brug
så længe vi kan se tilbage. Som der står: ”Vi giver navne for at kunne
skelne os fra hinanden, men også for at markere, at vi hører sammen.
Det ses tydeligst i skikken med at give et fornavn og et efternavn.
Fornavnet markerer, at der er tale om et individ, og efternavnet
markerer, at det samme individ er en del af en familie.” Familien
Jensen har så i en periode været rigtig stor.
Man kan også læse, at navngivning ikke kun finder sted af praktiske
grunde, ”for så ville det være meget nemmere blot at bruge entydige
talkoder. Brugen af personnavne har også en følelsesmæssig
dimension, de er forbundet med følelser og associationer, og det er
ikke lige meget, hvordan de lyder, eller hvad de betyder”. Spørgsmålet
er, om navnenes betydning for menneskene kunne være et genstandsfelt
for psykologernes forskning?
Men hvorfor ikke droppe alle de følelser og bare give barnet et tal,
så kunne det være et decimaltal, hvis der blev født flere i samme sekund?
Hvis vi begynder fra nu, er vi i skrivende stund 5.433.122 personer
i Danmark. Den næste, der bliver født, kan vi så kalde nummer
5.433.123. Hvis der bliver født to samtidig sekundet efter, så
kan man jo sætte decimaler på: 5.433.124,1 og 5.433.124,2. Det er
ikke kært navn, men det er unikt.
Hvis navngivningen fungerede på denne måde, så ville det fineste
nok være at have et tal uden decimaler. Sekundet var mit eget …
Nana Lykke (Hansen), webredaktør,
Dansk Psykolog Forening
PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 19