Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› FORSKNINGSNYT Ved de allerstærkeste og klart ”sygelige” depressioner, de såkaldte maniodepressive sindslidelser, hvor ofrene svinger mellem mani og meget dyb depression, er der dog ikke nogen kønsforskel. Men ved de langt flere, såkaldt ”moderate” depressioner, der rammer ca. 20 % af alle kvinder og ca. 8 % af alle mænd en gang i løbet af livet, er der altså langt flere kvinder end mænd. Der har i de senere år været fremsat tre helt forskellige teorier om baggrunden for denne store forskel på de to køn med hensyn til at bukke under for depression: Det tidligste forsøg på en forklaring gik ud på, at det havde noget med den kvindelige biologi at gøre, fx de kvindelige kønshormoner. Man mente blandt andet, at kvinder især blev deprimerede i overgangsalderen på grund af hormonale ændringer. Nu ved vi imidlertid, at kønsforskellen i depression allerede er tydelig i ungdomsårene; at der ikke er nogen speciel ophobning af depression hos kvinder i overgangsalderen, og at de kvindelige kønshormoner – især oxytocin – snarere modvirker end fremkalder depression! Den anden teori går ud på, at der slet ikke reelt er forskel på de to køn med hensyn til at blive deprimeret, men at der kun ser ud til at være en forskel, fordi kvinder er mere åbne om deres følelser og bedre til at søge hjælp hos lægen. Denne teori ser nu heller ikke ud til at være holdbar, fordi såkaldte befolkningsundersøgelser, hvor man kontakter et repræsentativt udvalg af hele befolkningen og interviewer dem om depression, også finder klart flere depressioner hos kvinder end hos mænd – uanset om de pågældende er gået til lægen med deres depression eller ej. Den tredje teori går ud på, at det har noget med opdragelse og tankemønstre at gøre. Det menes, at man – i hvert fald tidligere – gjorde ret stor forskel i opdragelsen af drenge og piger, idet drenge især blev opdraget til at stole på sig selv og gøre noget aktivt ved deres problemer, mens piger snarere fik deres selvtillid og handlekraft svækket under opdragelsen og derfor kom til at tænke på sig selv som svage og hjælpeløse. Nu er der kommet en ny undersøgelse fra USA, der ganske overbevisende støtter den sidstnævnte teori, især vedrørende hyppigere forekomst af indlærte, negative tanker om selvet hos kvinder. Faktisk har man allerede i flere tidligere undersøgelser fra de senere år fundet større udbredelse af negative tankemønstre – som antages at føre til større sårbarhed for depression – hos kvinder end hos mænd, men forskellen har dog ikke været så stor, at den i sig selv kunne forklare forskellen i depressionshyppighed hos de to køn. Den nye undersøgelse viser imidlertid som noget helt nyt, at negative tankemønstre – altså negative opfattelser af ens egen person og evne til at løse livets problemer – er mere farlige for kvinder end for mænd. Undersøgelsen omfattede knap 500 yngre personer – lige mange mænd og kvinder. Alle disse unge mennesker udfyldte tre spørgeskemaer, som handlede om: 1) Deres tilbøjelighed til at tænke negativt om sig selv og deres udsigter i tilværelsen. 2) SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 Deres oplevelse af stress i de seneste seks måneder, altså i hvor høj grad de i det sidste halve år havde været ude for stressende begivenheder eller mere vedvarende belastende livsvilkår. 3) Det sidste spørgeskema handlede om deres eventuelle symptomer på depression i den seneste uges tid. I tidligere undersøgelser af samme art, hvor man ikke har skelnet mellem de to køn, har man typisk fundet, at det især var kombinationen af dels sårbarhed i form af negative tanker og dels ydre stress i tilværelsen, der gav høj risiko for depression. Det fandt man også i denne nye undersøgelse – men stort set kun for mændenes vedkommende. Hos den mandlige halvdel af forsøgspersonerne så man altså stort set kun depressive symptomer hos dem, der både havde negative tanker om sig selv og meget stress i tilværelsen. Hos den kvindelige halvdel af forsøgspersonerne så man også øget depression hos dem, der både havde en negativ selvopfattelse og meget stress i tilværelsen, men til slående forskel fra mændene, så man også øget depression hos de kvinder, der blot enten havde negative tanker (uden stress) eller meget stress (uden negative tanker). Det ser altså ud til, at mænd kun bliver deprimerede, når de både har negative tanker og meget stress, mens kvinder kun behøver en af disse ting for at blive deprimerede. På denne baggrund er det ikke så mærkeligt, at der er langt flere deprimerede kvinder end mænd – men den nærmere forklaring på, at kvinder kan blive mere deprimerede end mænd blot som følge af negative tanker eller stress i tilværelsen – kræver dog yderligere forskning. tn Kilde: Stone, L.B., Gibb, B.E. & Coles, M.E. (2010). Does the hopelessness Theory Account for Sex Differences in Depressive Symptoms Among Young Adults? Cognitive Therapy Research, 34. 177-187. Blander vi altid vores erindringer med andres? M an har tidligere påvist en tendens til, at de fleste mennesker kan få blandet deres erindring om en begivenhed med en andens erindring om samme begivenhed, hvis man hører den anden berette om begivenheden. Det er en psykologisk lovmæssighed, der har stor betydning ved vidneafhøring. Hvis et vidne hører et andet vidne beskrive et hændelsesforløb – eller hvis man inden retssagen taler med andre vidner om deres erindringer – kan man få styret sin egen erindring i retning af det, andre mener at kunne huske. Ved eks-
perimentelle undersøgelser har man endda fundet, at det kan gå så galt, at man helt kan overtage en andens erindringer om en begivenhed, selv om denne erindring er helt forkert! Så taler man om, at der opstår en ”falsk erindring” hos den, der overtager den forkerte erindring, og det er selvfølgelig en endnu mere alvorlig sag end erindringer, der blot farves af andres erindringer. Selv om dette med at få påvirket sin egen erindring ved at høre andre fortælle om deres erindringer er en veletableret kendsgerning i forskningen, mangler man dog ifølge to engelske forskere at vide, om det gælder under alle omstændigheder. De to forskere henviser til tidligere undersøgelser, som har vist, at følelsesmæssigt stærke oplevelser huskes bedre, både mere korrekt og i længere tid, end begivenheder, der ikke var særligt følelsesmæssigt provokerende. På den baggrund opstiller de på forhånd den hypotese, at forsøgspersoner, der bliver påvirket til forkerte vidneudsagn af andres påståede erindringer, vil være mere modstandsdygtige – altså få mindre forstyrrelse af deres egen erindring – når det drejer sig om følelsesmæssigt stærke begivenheder. De to engelske forskere fik bekræftet deres hypotese på følgende ganske simple måde. Først blev forsøgspersonerne bedt om at studere en række ansigter på en tv-skærm med henblik på at lære disse ansigter at kende så godt, at de kunne huske dem senere. De pågældende ansigter var delt i tre grupper. Nogle så glade og lykkelige ud (positive ansigter), andre så deprimerede eller vrede ud (negative ansigter), mens den tredje gruppe ikke udviste noget følelsesmæssigt udtryk i deres ansigt. Derefter blev hver forsøgsperson bedt om at sidde sammen med en anden forsøgsperson (som i virkeligheden var forskernes medsammensvorne) og se på en længere række af ansigter, hvoraf halvdelen var fra den serie, de tidligere havde studeret nærmere. Ved hvert ansigt skulle hver af de to forsøgspersoner ved at trykke på en af to knapper angive, om de kunne genkende ansigtet (jaknappen) eller ikke kunne genkende ansigtet fra tidligere (nejknappen). Under et tilfældigt påskud bad forsøgslederen først den ene og – efter halvdelen af billederne – den anden forsøgsperson om at svare først med et tryk på en af de to knapper. Når den, der trykkede først, havde oplyst sit svar, kom det til syne på den tv-skærm, de begge kiggede på, så den anden forsøgsperson kunne se, hvad den første havde svaret, inden han eller hun selv svarede. Den anden forsøgsperson var af forskerne instrueret i at svare forkert i halvdelen af tilfældene (altså nej til et af de tidligere billeder og ja til et af de nye). På denne simple måde kunne man se, om de rigtige forsøgspersoner ville lade sig påvirke af de forkerte svar til selv at svare forkert – og det lykkedes faktisk i ganske mange tilfælde. Det særligt interessante i denne undersøgelse var, at det især lykkedes meget godt ved de neutrale ansigter – uden følelsesmæssigt udtryk – men ikke nær så godt ved ansigter med følelsesmæssige udtryk, hvad enten disse var positive eller negative. Det ser altså vitterlig ud til, at oplevelser med et følelsesmæs- › FORSKNINGSNYT sigt indhold prenter sig så meget stærkere i sindet end andre oplevelser, at de bliver mere modstandsdygtige over for påvirkninger fra andres erindringer om samme ting. Denne konklusion blev yderligere underbygget ved en efterfølgende undersøgelse, der specielt handlede om de gange, hvor den ægte forsøgsperson havde svaret først – og således ikke kunne blive påvirket af den falske forsøgsperson – men hvor den ægte forsøgsperson dog efter sit eget svar havde set den anden (falske) forsøgsperson svare korrekt eller forkert. Ifølge de to forskere kunne det tænkes, at sådanne oplevelser – hvor den falske forsøgsperson gav et andet svar, end det man selv var kommet med – ville virke tilbage på ens egen sikkerhed med hensyn til, om man nu selv havde svaret rigtigt. På den måde kunne det jo tænkes, at en forsøgsperson efter sit eget svar fik påvirket sin erindring af den anden forsøgspersons falske svar. For at teste, om dette var tilfældet, bad forskerne til sidst alle forsøgspersonerne om at beskrive – med egne ord – så mange ansigter fra den første serie, som de kunne komme i tanke om, og så godt, at andre kunne genkende det pågældende ansigt. Det viste sig, at de fleste forsøgspersoner kunne beskrive en hel del af de fremviste ansigter fra den første serie, (hvor der havde været god tid til at studere ansigterne) så godt, at en ”uvildig” person kunne sætte beskrivelserne sammen med de rigtige billeder. Det viste sig dog også, at der ikke var så mange gode beskrivelser i de tilfælde, hvor forsøgspersonerne i genkendelsesprøven havde oplevet, at den falske forsøgsperson havde hævdet ikke at kunne genkende personen på billedet. Det viser altså, at et vidneudsagn, man hører efter sit eget vidneudsagn, også kan påvirke ens hukommelse. Men af særlig interesse i denne forbindelse viste det sig videre, at denne svækkelse af erindringen for de fremviste ansigter som følge af andres falske vidneudsagn var mindre ved ansigter med stærke følelsesmæssige udtryk end ved ansigter, som ikke viste følelser. Så også på denne måde fik forskerne bekræftet deres hypotese om, at følelsesmæssigt stærke erindringer er mere modstandsdygtige mod misinformation fra andre. tn Kilde: Brown, C. & Schaefer, A. (2010). The effects of conformity on recognition judgements for emotional stunts. Acta Psychologica, 133. 38-44. Beskyttelse mod fristelser I følge en af de mest kendte kærlighedsforskere, Robert Sternberg fra Harvard University, består almindelig kærlighed især af tre bestanddele: 1) Erotisk tiltrækning. 2) Dybt fortroligt venskab. 3) Forpligtelse. Her skal det handle om for- PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 25
Page 1 and 2: Sorg - en diagnose Kommer man til a
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT Blad på en ny må
Page 5 and 6: PsykoteraPeutisk selskab: stil krav
Page 7 and 8: FOTOS: bam/ScaNPIx Op mod 80-90 % a
Page 9 and 10: følelser. Man kan ud fra Kriterium
Page 11 and 12: mønstrets gentagelse i hverdagsliv
Page 13 and 14: I stedet for blot at vise accept og
Page 15 and 16: forudsætninger for samfundet. I he
Page 17 and 18: Kort før jul indgik Dansk Psykolog
Page 19 and 20: I Dansk Psykolog Forening har vi l
Page 21 and 22: Jeg tror på ADHD For nylig kom min
Page 23: nye ideer kontra lukkethed, samt 5)
Page 27 and 28: Ærlighed i parforhold D et er almi
Page 29 and 30: Kapitel 7 om autoetnografi er et in
Page 31 and 32: Kirsten Vedel Rasmussen død Min mo
Page 33 and 34: KredSe Kreds Vestsjælland › Indk
Page 35 and 36: Dansk Psykolog Forenings Kurser Sup
Page 37 and 38: Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Page 39 and 40: › RUBRIKANNONCER INSTITUT FOR GRU
Page 41 and 42: KognitivGruppen v/psykolog Morten H
Page 43 and 44: dansk Psykoterapeutisk Selskab for
Page 45 and 46: Center for Hjerneskade i København
Page 47 and 48: Kreds København-Frederiksberg Semi
Page 49 and 50: Fredag d. 8. april 2011 Radisson Bl
Page 51 and 52: Intensiv Dynamisk Korttidsterapi -
Page 53 and 54: Ønsker du en arbejdsplads hvor der
Page 55 and 56: Psykolog Psykolog www.hillerod.dk F
Page 57 and 58: Psykolog til Human Factors services
Page 59 and 60: dansk Psykolog Forening Stockholmsg

Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?