Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT med håb om dialog S om medlem af styrelsen for Selvstændig Psykologers Sektion har jeg nu et år på bagen, og trods advarsler fra kolleger var det i 2009 med en vis positiv forventning, at jeg lod mig vælge ind i styrelsen i et håb om at kunne levere et stykke solidt og seriøst stykke frivilligt arbejde. Jeg havde selv færten af stemningen i sektionen efter de mange indlæg, der har været i Psykolog Nyt, samt deltagelse i flere generalforsamlinger i sektionen. Men det er selvfølgelig noget andet at sidde på øretævernes holdeplads, og den åbenlyst aggressive stemning i sektionen et kommet bag på mig. Sektionens temadag blev afviklet dagen før generalforsamlingen og handlede i år meget apropos om parforhold og relationer. Vi hørte om, hvordan konflikter kan være udviklende for os, såvel relationelt som individuelt. Pointen er, at vi ved at tage fat på konflikterne gennem anerkendende dialog kan bringes et nyt og mere bevidst sted hen i forhold til den anden. Vel dybest set det, vi dagligt arbejder med i vores terapier. Respekt for den anden er et grundvilkår for den anerkendende dialog. Vi har som individer et medansvar i forhold til den måde, vi møder den anden på – herunder også kolleger. Når vi taler om at spejle og anerkende den anden, er det en nødvendighed, at vi kan tilsidesætte egen rygsæk for virkelig at forstå, hvordan der ser ud på den anden side. De første trin på vej til at finde forslag til forandring frem for fortsat bekrigen. Jeg tænker, vi i sektionen har et udviklingspotentiale, hvad dette angår! Stemningen i sektionen er bygget op over lang tid – og der er en historie, som jeg ikke har styr på, som fylder og ikke umiddelbart lader sig slippe. Måske vi SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 bør nytænke og komme til stede her og nu – og se på de ressourcer der er i sektionen i dag. Ressourcer, som er forskellige fra dengang, da sektionen blev oprettet – men vel hverken mere eller mindre forkerte? Jeg er fuld af beundring og værdsætter oprigtigt det stykke arbejde, der ydet for min stand frem til nu, og som bidrager til, at jeg i dag har mulighed for at leve af min drøm, nemlig at have selvstændig praksis. Allerede før generalforsamlingen – såvel i Psykolog Nyt som på temadagen – oplevede jeg, at jeg som en del af styrelsen blev mødt med kritiske attituder og spørgsmål. Meget lidt nysgerrighed i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud fra vores pind. Jeg oplevede at blive tillagt nogle motiver, som jeg slet ikke kan genkende. Endvidere så jeg voldsomme personlige angreb, rettet mod vores forkvinde, som jeg betragter som yderst kompetent, skarp, fagligt engageret og i den grad en gevinst for vores forening. Og som kan hæve sig over personlige motiver, når det handler om at yde et politisk stykke arbejde. Episoder, som i høj grad er med til at splitte frem for at støtte en anerkendende dialog i forhold til de forskellige interesser, der skaber frustrationerne i sektionen. Jeg vil godt minde om, at vi som styrelse er valgt på demokratisk vis og har arbejdet ud fra den handleplan, der blev godkendt på sidste års generalforsamling. Derfor arbejder vi ikke ud fra egen personlig vinding, selv om vi selvfølgelig har en personlig holdning til tingene. På selve generalforsamlingen tænker jeg faktisk, vi nåede et stykke i forhold til den grundkonflikt, der deler sektionen: Hvem har ydernummer kontra hvem har ikke? Vi fik nemlig sat nogle ord på det, det hele handler om, vi fik lyttet til hinanden, og der blev åbnet for en dialog. Vi stemte også (med stort flertal) imod forslaget om at nedlægge sektionen – så vi står altså ikke foran en umiddelbar skilsmisse, hvilket der jo alt andet lige er noget håb i. Så kære med-medlemmer i Selvstændige Psykologers Sektion – vil I være med til, at vi sammen bryder gamle mønstre og indleder en åben og respektfuld dialog. Så vi sammen kan arbejde på at skabe forandring og løsne sektionens grundkonflikt i respekt for, at det er alles levebrød, der er på spil? Kan vi det, er jeg overbevist om, at vi som sektion og faggruppe kommer til at stå endnu stærkere, såvel indad som udadtil. Hvis vi kan vende den energi, vi bruger til at bekrige hinanden, og rette den ud i verden, tænker jeg, det kan være med til forbedre både borgernes (vores klienters) og vores stands vilkår. Med håb om dialog! debatindlÆg Charlotte Norby – må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.
Kirsten Vedel Rasmussen død Min mor, psykolog Kirsten Vedel Rasmussen, døde 90 år gammel 4. december 2010. Tilbage i juni 1947 var hun en af de 37 psykologer, der stiftede Dansk Psykolog Forening. Som naturligt er, er der nu kun få i denne kreds tilbage. Mit barndomshjem var præget af min mors internationale arbejde – der var ofte spændende gæster fra udlandet. Mange af min mors kolleger blev også personlige venner. Nogle af de ældste var Birthe Kyng, Henrik Poulsen og Wenja Rothe, alle centrale skikkelser og pionerer inden for dansk psykologi – de blev nærmest en del af familien. Min mors engagement i psykologien prægede min opvækst og min beslutning om selv at blive psykolog. Jeg fik fx lov til at opleve min mors engagement og pionerånd på nært hold, da hun gennem et årti arbejdede på Bernadotteskolen, hvor jeg selv var elev. Min mor indrettede i 1962 et legeterapirum på kvisten i en af skolens bygninger som et tilbud til skolens elever. Forinden havde hun fungeret som psykolog på Børnehospitalet på Fuglebakken, Universitetsklinikken og Red Gert Graversen død Gert Graversen, tidligere lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, døde 6. november 2010, 74 år gammel. Gert blev cand.psych. i 1963 og var i næsten 40 år en central skikkelse inden for arbejds- og organisationspsykologi. Hans karriere var et – efter datidens normer usædvanligt, men spændende – samspil mellem forskning og praksis. Således var han i alt ansat næsten 25 år ved Teknologisk Institut, dog afbrudt af fire års virke ved henholdsvis Leeds University og Københavns Universitet. På Teknologisk Institut var han en af pionererne inden for arbejds- og organisa tionspsykologi og i høj grad med til at åbne både private og offentlige virksomheders øjne for betydningen af fx trivsel, motivation, job design, samarbejds- og organisationsudvikling. Herefter vendte Gert endnu engang tilbage til universitetsverdenen, idet han blev ansat som lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet i 1987. Han medbragte her sin stærke interesse for internationalt forskningssamarbejde, så foruden egne gæsteophold ved universiteter i USA og Australien lykkedes det ham at skaffe flere udenlandske gæstelærere til instituttet. Han havde også plads i redaktionen af › MINDEORD Barnets Rådgivningsklinik for små børn. Sin karriere sluttede hun i 1990 i kommunalt regi. Da jeg selv som nyansat psykolog i 1983 skulle forhandle ansættelsesvilkår, rådede min mor mig til at få indført et krav om supervision, hvilket jeg fik. Min mor blev en af vores supervisorer i hendes speciale, legeterapi. Mange mennesker har nydt godt af min mors faglighed, menneskekundskab og livsglæde. Selv i de sidste år på Ryetbo Plejehjem brugte beboere og personale hendes livklogskab. En foregangskvinde både fagligt og menneskeligt er her ikke mere. Ære være hendes minde. Susanne Vedel Bjørk flere internationale videnskabelige tidsskrifter og udførte en række opgaver for EU’s institut for arbejds- og livsvilkår. Det er tankevækkende og imponerende, at Gert i sit eget arbejdsliv ikke blot var eksponent for og pionér inden for et fagområde, der siden skulle få så stor betydning, nemlig arbejds- og organisationspsykologi. Han var også rollemodel for to af de vigtigste krav til nutidens universiteter, nemlig samspil med det omliggende samfund og internationalisering. Hertil kom Gerts meget store personlige kvaliteter. Hans integritet, ro, lune, åbenhed og interesse for andre mennesker udmøntede sig i stor gæstfrihed, accept og rummelighed. End ikke den alvorlige sygdom, der i de senere år sneg sig ind på ham, kunne knække hans varme, humor og medmenneskelighed. Ære være hans minde. Henrik Holt Larsen PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 31
Page 1 and 2: Sorg - en diagnose Kommer man til a
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT Blad på en ny må
Page 5 and 6: PsykoteraPeutisk selskab: stil krav
Page 7 and 8: FOTOS: bam/ScaNPIx Op mod 80-90 % a
Page 9 and 10: følelser. Man kan ud fra Kriterium
Page 11 and 12: mønstrets gentagelse i hverdagsliv
Page 13 and 14: I stedet for blot at vise accept og
Page 15 and 16: forudsætninger for samfundet. I he
Page 17 and 18: Kort før jul indgik Dansk Psykolog
Page 19 and 20: I Dansk Psykolog Forening har vi l
Page 21 and 22: Jeg tror på ADHD For nylig kom min
Page 23 and 24: nye ideer kontra lukkethed, samt 5)
Page 25 and 26: perimentelle undersøgelser har man
Page 27 and 28: Ærlighed i parforhold D et er almi
Page 29: Kapitel 7 om autoetnografi er et in
Page 33 and 34: KredSe Kreds Vestsjælland › Indk
Page 35 and 36: Dansk Psykolog Forenings Kurser Sup
Page 37 and 38: Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Page 39 and 40: › RUBRIKANNONCER INSTITUT FOR GRU
Page 41 and 42: KognitivGruppen v/psykolog Morten H
Page 43 and 44: dansk Psykoterapeutisk Selskab for
Page 45 and 46: Center for Hjerneskade i København
Page 47 and 48: Kreds København-Frederiksberg Semi
Page 49 and 50: Fredag d. 8. april 2011 Radisson Bl
Page 51 and 52: Intensiv Dynamisk Korttidsterapi -
Page 53 and 54: Ønsker du en arbejdsplads hvor der
Page 55 and 56: Psykolog Psykolog www.hillerod.dk F
Page 57 and 58: Psykolog til Human Factors services
Page 59 and 60: dansk Psykolog Forening Stockholmsg

Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?