juni 2009 nr. 83 - Bygningskultur Danmark

udvendige fredningsværdier. Denne forudsætning
krævede en anderledes vurdering af de indvendige
kvaliteter end ved traditionelle bygningsfredninger,
hvor det almindeligvis er rumforløb og snedker- og
stukarbejder, der lægges vægt på. I industribygningerne
er det ofte f.eks. betonsøjler, metaltrapper,
elevatordøre og skiltning, som udgør de indvendige
fredningsværdier.
Endvidere var det en forudsætning, at der skulle kunne
etableres en ny tæt bydel. Det betød, at Tap H, som
er en stor tappehal i én etage fra 1984, aldrig kom seriøst
i spil. Derimod har Ny Tap fra 1954 været drøftet
indgående, men er endt med at blive foreslået udpeget
som bevaringsværdig og med mulighed for endog
ret store indgreb i bygningen. Trods denne forventede
hårde behandling har det været en fælles holdning, at
det fortsat er væsentligt, at dele af den bevares.
På baggrund af vurderingerne forelagde Kulturarvsstyrelsen
forslag om, at Det Særlige Bygningssyn
indstillede 19 bygninger og en have til henholdsvis
fredning eller udpegning som bevaringsværdige. Alle
forslag blev indstillet med undtagelse af den høje, nye
skorsten. Herefter igangsattes en høringsperiode, og
i april 2009 gennemførte Kulturarvsstyrelsen så en
fredning af 13 bygninger og en have.
De nye fredninger
Alle de bygninger, som Det Særlige Bygningssyn har
foreslået fredet, blev fredet. Det drejer sig om: kældrene
under Den Røde Lagerbygning fra 1883, Stjerneporten
med Kridttårn og Vagtbygning fra 1883,
Malteri og Maltmagasiner fra 1881, Dipylon (Dobbeltporten)
fra 1892, Bryghuset fra 1901, Elefantporten
fra 1901, Den Snoede Skorsten fra 1900, Mineralvandsfabrikkens
lagerbygning samt pergolaen syd
herfor fra 1920-27, Kraftværket fra 1923-1929, Kedelhuset
fra 1926, De Hængende Haver fra 1967-69,
Haven foran Æresboligen, Lagerkælder 3 fra 1969 og
Carlsberg Laboratorium.
De bevaringsværdige bygninger
Derimod har Kulturarvsstyrelsen ikke udpeget nogen
bygninger som bevaringsværdige, selvom de
var indstillet som sådan af Det Særlige Bygningssyn.
Det skyldes, at alle bygningerne nu indgik som bevaringsværdige
i den rammelokalplan, som Københavns
Kommune havde vedtaget endeligt i januar 2009.
Kulturarvsstyrelsen havde herefter hverken ønske om
eller mulighed for at selv at udpege bygningerne som
Kedelhuset fra 1926 af Carl Harild er med sin avanceret
konstruktion i en klassisk moduleret bygningskrop
et af periodens væsentligste arkitektur værker. Foto:
Kulturarvsstyrelsen.
bevaringsværdige. Det drejede sig om Den Røde Lagerbygning
fra 1883, Hammershus fra 1879-1882,
Administrationsbygningen fra 1903 med haveanlæg
sandt tilbygningen fra 1936, Mineralvandsfabrikkens
Aftapningshal, Essensbygning og Folkebygning fra
1920-27, samt Malteri og Bygsilo fra 1961-65. Disse
bygninger var ikke udpeget som fredningsemner, da
de alle var omfattende ændret. Dertil kom Ny Tap fra
1952-55. Bygningen er en karakteristisk repræsentant
for 1950’ernes og 1960’ernes industribyggeri, men
bygningen blev ikke fredet, jf. omtalen ovenfor.
Begrundelser for fredningerne
Ligesom Carlsberg og Københavns Kommune deltog
i de indledende drøftelser om, hvilke bygninger der
skulle foreslås fredet, har de deltaget i drøftelserne af
de endelige formuleringer i fredningsbeslutningen.
De bygninger, som nu er blevet fredet på Carlsberg,
er vidt forskellige, ligesom begrundelserne for at frede