juni 2009 nr. 83 - Bygningskultur Danmark
juni 2009 nr. 83 - Bygningskultur Danmark
juni 2009 nr. 83 - Bygningskultur Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Maskinfabrikken i Høng har en administrationsbygning i funkis og fabriksbygninger med karakteristiske Shed-tage,<br />
sådan at industrihistorie og arkitektur går op i en højere enhed. Collage v/Bent Falk Jensen 2008.<br />
ger. Værket blev drevet af en dieselmotor som kraftkilde<br />
og leverede i mange år strøm til den laveste pris i<br />
<strong>Danmark</strong>. Med værket som nabo opførte V. Pedersen<br />
et lille værksted, der producerede maskiner og redskaber<br />
til landbruget. I 1912 begyndte han at producere<br />
skotøjsmaskiner og byggede i tillid til fremtiden administrationslokaler,<br />
udstillingsvinduer og bolig til familien<br />
på Hovedgade 24 i Høng. Bygningen eksisterer<br />
endnu og bag den står de første fabriksbygninger fra<br />
1918, der blev udvidet flere gange i takt med, at produktionen<br />
steg, og firmaet i mellemkrigsårene fandt<br />
stigende efterspørgsel på det udenlandske marked.<br />
De første bygninger i røde sten og klassisk fabrikstilsnit<br />
blev opført i to etager. Fra 1935 gik man over til<br />
fladebygninger med de åbenbare funktionelle fordele<br />
det bød på, når produktionen foregik i samme plan. Et<br />
minimum af skillevægge sikrede sammenhængende<br />
gulvarealer til maskinopstillinger. Den savtakkede tagkonstruktion<br />
sikrede et godt arbejdslys uden solindfald<br />
fra nord.<br />
Fladefabrikken blev bygget sammen i shed-enheder<br />
efter engelsk mønster, et byggesystem, der var let at<br />
udvide. Gamle facademure inde i bygningerne afslører<br />
mange udvidelser, for det gik stærkt i Høng. Den<br />
store eksport til Tyskland i mellemkrigsårene fortsatte<br />
under 2. Verdenskrig og betød nye udvidelser med<br />
kantine og administrationsbygning i sten, stål, marmor<br />
og glas. Hovedindgangen blev i 1943 flyttet om<br />
til en ny vej, der fik navnet Østergade.<br />
Egen sportshal med revolutionerende<br />
ovenlys<br />
Her byggede Vilhelm Pedersen i 1942 også en sportshal,<br />
som medarbejderne kunne benytte vederlagsfrit,<br />
mens privatpersoner og foreninger kunne benytte<br />
hallen og dens faciliteter for et beskedent beløb.<br />
Grundet tidens mangel på jern blev hallen opført i<br />
rundbuestil med trælameller. Den blev forsynet med<br />
kitfrie ovenlysvinduer. Det var en af civilingeniør Villum<br />
Kann Rasmussens første arbejdsopgaver. Herefter<br />
udviklede Kann Rasmussen sine verdenskendte ovenlysvinduer.<br />
Rundbuehallen blev forsynet med et forhus med indgang,<br />
med omklædningsrum og brusebad for henholdsvis<br />
damer og herrer samt et privat omklædningsrum<br />
til Vilhelm Pedersen og hans familie. Førstesalen<br />
blev indrettet med klublokaler, kantine, en lejlighed<br />
til inspektøren og et filmforevisningslokale. Tidens<br />
brandfarlige celluloidfilm betød, at forhuset blev ud-
Change language