Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

Internationalisering 

Master i vejledning 

Modul 4: Masteropgave 

- En undersøgelse og et bidrag til udvikling af 

vejledning i forbindelse med udveksling og 

mobilitet i erhvervsuddannelserne 

Elevfoto fra Finland 

”Twenty years from now you will be more disappointed by the things you didn’t do than by the 

ones you did. So throw off the bowlines, sail away from the safe habor. Catch the trade winds in 

your sails. Explore. Dream. Discover” 

Skriftlig opgave. Januar 2011 

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 

Studerende: Karin Steffensen 

Vejleder: Rie Thomsen 

Mark Twain, (1835-1910)



Indholdsfortegnelse 

1. Summary.................................................................................. 4 

2. Indledning ................................................................................ 5 

2.1 Problemfelt ................................................................................ 6 

2.2 Problemformulering ................................................................... 8 

2.3 Projektets opbygning og fremgangsmåde ..................................10 

3. Baggrund for problemformuleringen .....................................11 

3.1 Tidligere undersøgelser af udveksling og mobilitet .....................12 

3.2 Erkendelsesgrundlag ................................................................15 

3.2.1 Forforståelse .....................................................................16 

3.2.2 Vejledningsteoretisk position ..............................................16 

4. Præsentation af teori og metode ............................................17 

4.1 Teoretisk referenceramme ........................................................17 

4.2 Videnskabsteoretisk grundlag og dataindsamling .......................17 

5. Referenceramme til analyse ...................................................17 

5.1 Unge i EUD og internationalisering ............................................18 

5.1.1 Støtte i overvejelser, valg og forberedelser .........................18 

5.1.2 Vilje til gennemførelse ........................................................19 

5.1.3 Unge og internationalisering ...............................................19 

5.2 Unge og vejledning ...................................................................20 

5.2.1 Individuel vejledning og vejledning i fællesskab ...................20 

6. Metodiske overvejelser ...........................................................22 

6.1 Valg af metode .........................................................................22 

6.2 Hermeneutisk meningsfortolkning ..............................................24 

6.3 Valg af informanter ...................................................................25 

6.4 Transskription ...........................................................................26 

6.5 Institutionel interaktion ..............................................................26 

6.6 Etiske overvejelser....................................................................26 

7. Analyse og fortolkning af de empiriske data ..........................26 

7.1 Spørgeskemaundersøgelse: elever ...........................................27 

7.1.1 Beskrivelse undersøgelsen ................................................27 

7.1.2 Analyse af undersøgelsen ..................................................27 

7.1.3 Vurdering af undersøgelsen ...............................................28 

7.2 Spørgeskemaundersøgelse: internationale samarbejdspartnere .29 

7.2.1 Beskrivelse af undersøgelsen .............................................29 

7.2.2 Analyse af undersøgelsen ..................................................29 

7.2.3 Vurdering af undersøgelsen ...............................................29 

7.3 Fokusgruppeinterview ...............................................................30 

7.3.1 Beskrivelse af interviewet ...................................................30 

7.3.2 Analyse af interviewet ........................................................30 

7.3.3 Vurdering af interviewet......................................................49 

7.4 Verifikation og rapportering .......................................................50 

8. Diskussion ..............................................................................50 

2



9. Konklusion..............................................................................54 

10. Perspektivering.......................................................................55 

11. Litteratur .................................................................................56 

12. Bilag ........................................................................................58 

3

1. Summary 



Politically, globalization and geographical mobility are focused as an instrument to 

help Europe to be the most dynamic and competitive, knowledge-based economy 

in the world. The European Commission has launched the Europe 2020 strategy, 

of which one goal is about education of high quality and greater mobility. 

This master project is intended as a contribution to the development of guidance 

for the exchange and mobility in vocational education. It contains an empirical 

study whose theory is grounded in the hermeneutic tradition. Using two 

questionnaire surveys and a focus group interview, I studied the reflections of the 

students at the basic level taking part in foreign exchange. 

The study has shown that dialogue, putting into perspective, information and 

encouragement are important themes in support of young people’s decision 

making the relationship and interaction with stakeholders are the basis together 

with the community. 

Large variations are seen in students' acquisition of personal competences: 

changing, learning, relationship and skills. All 4 students had in their own way a 

good outcome. All students have gained an international interest and are ready to 

repeat a stay abroad. Through the investigation, it turns out that the students 

create some close relationships with the counselors and the mates from their 

preparatory class, it is in the class their international interests are discussed. 

As dissemination, I suggest that the individual counseling offers: 

- An early individual counseling interview 

- Open invitation for individual interviews 

- Guidance on the distance during the exchange 

To counsel in community offers: 

- Working with students to develop a framework for content in the counseling 

- Proposals to be discussed 

- Activity based content eg own descriptions with pictures or video 

recordings, for companies 

- Presentation of the surroundings such as the Danish education 

- General issues based on students' wishes 

I can conclude that the exchange has had the intended effect: to contribute to 

increased interest in international activities for students in vocational education. 

Survey results will be included in the development of 2 projects funded by the 

Ministry of Education in Denmark and the European Union with an intention to 

contribute to the discussion of exchange for vocational students. 

The development of practices is to develop a framework for evaluation and capture 

of gather knowledge and experience, the first step will be to work through and 

improve the questionnaire in relation to its end user, students and foreign partners. 

Then it would be interesting to look at the development of focus group interviews 

as a method to group and community. 

4

2. Indledning 



Internationalisering og udveksling er et voksende fænomen i vores samfund og 

omfatter hermed også vores uddannelsessystem. I 2000 vedtog EU’s stats- og 

regeringschefer Lissabonstrategien, med det fælles mål at Europa i 2010 skal 

være den mest dynamiske og konkurrencestærke videnbaserede økonomi i verden 

(EU, 2000), livslang læring og vejledning skal medvirke til at nå målet. ’Livslang 

Lærings-strategien’ omfatter 27 lande i Europa. 

Understøttet af aftalerne fremlagde regeringen i 2004 en redegørelse i Folketinget 

om, hvorfor og hvordan de danske uddannelser skal internationaliseres. I 

redegørelsen blev nævnt en række punkter, der skal bidrage til at øge den 

internationale uddannelsesmobilitet (Uddannelsesstyrelsen, Uvm., 2004). 

I 2006 indgik der i Globaliseringsrådets anbefalinger en række forslag om at øge 

uddannelsesmobiliteten og den internationale dimension i de danske uddannelser 

(Regeringen, 2006). 

I erhvervsuddannelsesloven fra 2007 (Uvm., 2007) står skrevet i formålet, at 

uddannelsen skal give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og 

viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet. ”Uddannelserne skal 

derfor i almindelighed fremme elevernes internationale kompetencer med henblik 

på beskæftigelse og videreuddannelse” (Cirius 1 , 2009:10). 

I maj 2009 kom rapporten: Erhvervsuddannelser med et internationalt perspektiv, 

med den som grundlag vedtog Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede 

Uddannelser (REU) i december 2009 en prioritering af forslagene (bilag 1). 

I efteråret 2009 sendte EU Grønbog – Flere unge i læringsmobilitet i høring. 

Grønbogen fokuserer alene på mobilitet på tværs af grænserne i læringsøjemed 

med henblik på erhvervelse af nye kvalifikationer. En af de måder, hvorpå 

personer, især unge mennesker, kan udvikle sig personligt og ruste sig til livet som 

erhvervsaktiv. Samtidig gøres der opmærksom på, at der er behov for, at nå ud til 

de dårligt stillede grupper, som risikerer at blive udelukket fra 

mobilitetsmulighederne. ”Alle foranstaltninger, der iværksættes med henblik på at 

øge mobiliteten, bør i særdeleshed tage sigte på at inddrage personer, der i 

forvejen har særlige problemer at slås med, f.eks. økonomisk eller socialt dårligt 

stillede grupper, personer med særlige behov og underprivilegerede 

indvandrergrupper” (Grønbog, 2009 p. 13). Udvekslingsophold og mobilitet 

betragtes dermed som et indsatsområde, som skal inkludere alle. 

Senest er Europa(EU)-kommissionens flagskibsinitiativ ’Unge på vej’ – et initiativ 

om udnyttelse af unges muligheder for at fremme en intelligent, bæredygtig og 

inklusiv vækst i Den Europæiske Union, blevet lanceret med det formål at medvirke 

til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien, som afløser 

Lissabonstrategien, og hvor der er sat 5 konkrete mål, hvoraf det ene handler om 

1 Styrelsen CIRIUS skiftede pr. 1. januar 2010 navn til Styrelsen for International 

Uddannelse (IU) 

5



uddannelse og reduktion af fattigdom. Almen og erhvervsrettet uddannelse af høj 

kvalitet, vellykket arbejdsmarkedsintegration og større mobilitetsmuligheder for 

unge er, iflg. Kommissionen, afgørende for at kunne udnytte de unges muligheder. 

Unge på vej vil støtte forhåbningen om, at alle unge i Europa inden 2020 skal have 

mulighed for at tilbringe en del af deres uddannelsesforløb i udlandet, herunder 

også via uddannelse på arbejdspladsen (EU, 2010a). 

Hermed er det tydeligt, at der politisk presses på for at sikre de unges fleksibilitet, 

således de kan bidrage positivt til arbejdsmarkedet og Europas økonomiske 

fremgang. 

Gennem forsøg med forberedelsesforløb, udarbejdet i forbindelse med mit Master, 

modul 2, tyder det på, at forberedelsen kan have en positiv effekt i forhold til at få 

skabt international interesse blandt grundforløbselever, det vil jeg tage afsæt i og 

undersøge nærmere i dette projekt. 

2.1 Problemfelt 

I min praksis som uddannelses- og erhvervsvejleder på en stor erhvervsskole, 

Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor internationalisering er et indsatsområde, 

møder jeg de unge erhvervsuddannelses (EUD)-elever, som mærker de stærkt 

stigende internationaliseringskrav, elever, som gerne vil deltage i udveksling, men 

som samtidig er usikre på, om de er parate til at gennemføre og om indhold og 

udbytte giver mening for dem hver især. Skolen har gennem de seneste 5 år, på 

tværs af alle afdelinger, gennemført forberedelsesforløb til studietur for 

grundforløbselever. Fra flere afdelinger har elever ikke vist interesse eller er efter 

opstart faldet fra. Det lave antal elever som deltager i udvekslings- og 

mobilitetsophold (Kristensen, 2003:11) udgør en diskrepans set i forhold til de 

politiske intentioner. Praktik i udlandet (PiU) er en unik dansk ordning, som er 

støttet af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), i 2005 toppede antallet af PiUophold, 

hvor 2,41% af fuldførte erhvervsuddannelseselever havde et registreret 

praktikophold i udlandet (Steffensen, 2009a:8), dette på trods af de gode 

støttemuligheder. 

Hans Peter Jensen, formand for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne 

og tidligere rektor for Danmarks Tekniske Universitet, der står bag rapporten 

’Erhvervsuddannelser med internationalt perspektiv’ fra Cirius, gør, i artiklen: 

’Danske lærlinge skal på valsen igen’ i Ugebrevet a4, maj 2009, opmærksom på, at 

det er alt for lidt, når kun 2% gennemfører studie- eller praktikophold i udlandet, 

samtidig med at de skal agere i en global verden. Rapporten advarer mod risikoen 

for, at der opstår skel mellem befolkningsgrupper i det danske samfund, og at de 

unge, der vil være faglærte, sejles agterud, hvis ikke der sker en indsats. ”Eleverne 

skal presse på, så de får hjælp fra skolerne til at få en international dimension i 

deres uddannelse. Skolerne skal lave en strategi, være fokuseret og understøtte 

de ildsjæle, der har båret indsatsen indtil nu. Virksomhederne skal udnytte 

internationale samarbejdspartnere og udveksle elever med dem” (Jensen, i 

Ugebrevet a4, 2009 nr. 18:18). 

6



Med baggrund i rapporten og ved initiativet ’Unge på vej’ skærper det politiske 

system yderligere indsatserne. 

REU’s 7 prioriterede indsatsområder fra ’Erhvervsuddannelser med internationalt 

perspektiv’ er: 

a. At der sker en øget internationalisering i skolernes værdigrundlag, strategi og 

organisation (Afsn. om ”Skolerne” p. 17, pkt. 1) 

b. At der tilstræbes internationalt orienterede medarbejdere og elever særlig 

gennem praktikophold og studieture for grundforløbs- og hovedforløbselever 

samt for medarbejdere (Afsn. om ”Skolerne” p. 18, pkt. 4) 

c. At alle lærere i erhvervsuddannelserne skal være orienteret mod og kvalificeret 

til at arbejde med den internationale dimension igennem 

praktik/efteruddannelsesophold i udlandet (Afsn. om ”Lærerne” p. 21, pkt. 1) 

d. At den internationale dimension forankres i den nye diplomuddannelse for 

erhvervsskolelærere, som iværksættes i 2010 (Afsn. om ”Lærerne” p. 21, pkt. 

2) 

e. At elevmobiliteten øges, både hvad angår skoleophold og praktikophold (Afsn. 

om ”Eleverne” p. 23, pkt. 2) 

f. At organiseringen af udlandsophold gennem PIU effektiviseres (Afsn. om 

”Eleverne” p. 24, pkt. 3) 

g. At de faglige udvalg beskriver internationale kompetencer i overensstemmelse 

med formål og målene i lovgivningen, særligt at de faglige udvalg orienterer 

virksomheder og elever om muligheden for, at dele af uddannelsen kan foregå 

i udlandet samt at flere faglige udvalg opfordres til at deltage i Euroskills og 

World Skills (Afsn. om ”Faglige Udvalg” p. 27, pkt. 1) 

Jeg vil undersøge hvilke elementer i vejledningen, der kan understøtte initiativet 

’Unge på vej’, inden for det område der handler om at fremme udveksling og 

mobilitet af EUD-elever (EU, 2010b) samt afsnittene i REU’s prioriterede 

indsatsområder, som tager udgangspunkt i og støtter elevernes perspektiv. Her 

særligt pkt. e, som handler om at øge elevmobiliteten, både hvad angår 

skoleophold og praktikophold, samt den del af pkt. b, som handler om tilstræbelse 

af internationalt orienterede elever særlig gennem praktikophold og studieture for 

grundforløbs- og hovedforløbselever, hvor jeg fokuserer på praktikophold. 

Jeg tænker handlingsrettet med det mål at fremme udveksling, men er undervejs i 

mine interviews og samtaler med eleverne, både i hverdagen og gennem 

undersøgelserne i mit arbejde med modulopgaverne, blevet i tvivl om, hvor vidt 

udvekslingen bibringer eleverne kompetencer i den grad, de havde forventning om 

før opholdet. Ligeledes har det vist sig, at de undersøgelser der er gennemført 

vedr. praktikophold i udlandet omhandler elever med en virksomhedstilknytning 

(med uddannelsesaftale), ikke grundforløbselever (uden uddannelsesaftale). Hvis 

eleverne skal have lyst til at gennemføre en del af deres hovedforløb i udlandet, 

skal de lære ’praktikophold i udlandet’, det kan evt. være i form af en 

modningsproces gennem internationaliseringsmodulet på grundforløbet. Jeg vil 

gerne belyse feltet i dette pilotprojekt, ved, med udgangspunkt i de erfaringer, som 

eleverne der deltog i forsøget, kan bidrage med og her igennem undersøge hvilken 

betydning de involverede aktørers funktion har for elevens beslutning om 

7



gennemførelse af udvekslingsopholdet, og med denne viden som baggrund, 

forsøge at udvikle praksis. Undervejs inddrager jeg mine undersøgelser fra de 

tidligere moduler samt øvrige eksterne undersøgelser. Hermed vil jeg gerne kaste 

lys over, om det er elevernes opfattelse, at udvekslingsopholdet er blevet 

forberedt, gennemført og afsluttet som forventet, hvorefter jeg vil undersøge 

udviklingsmuligheder og elevernes mening om praktikophold i udlandet på 

hovedforløbet. 

Min intention er, at jeg efter bearbejdning af nærværende undersøgelse kan 

bidrage til erhvervsskolernes diskussion af mulighederne for at opfylde de politiske 

intentioner om fremme af internationalisering i erhvervsuddannelserne. 

Masterprojektets resultater vil indgå i et udviklingsprojekt om Internationalisering i 

EUD, bevilget af Undervisningsministeriet samt i et udviklingsprojekt, bevilget af 

Nord-Plus Junior om samarbejde mellem 5 europæiske lande om etablering af 

undervisningsmoduler inden for det enkelte lands særlige kompetenceområde. Jeg 

er projektleder på begge projekter. Endvidere vil dette masterprojekts resultater 

indgå i diskussion og udvikling af internationalisering og udveksling i det 

netværkssamarbejde, vi som uddannelsesinstitution er med i, i Region 

Syddanmark. 

2.2 Problemformulering 

Det fører mig frem til følgende problemformulering: 

Hvordan kan aktørerne i en uddannelsesinstitution, vha. individuel vejledning og 

vejledning i fællesskaber, støtte den vejledte i overvejelserne og forberedelserne til 

gennemførelse af et udvekslingsophold i udlandet? 

Problemformuleringen søges empirisk belyst fra elevperspektivet i 2 trin; 

1. Ved spørgeskemaundersøgelse blandt elever og internationale 

samarbejdspartnere; der spørges til temaer, som jeg vurderer, har 

betydning for elevens udvekslingsophold. 

2. Ved fokusgruppeinterview med elever; interviewet skal medvirke til at 

uddybe interessante temaer fremanalyseret i spørgeskemaundersøgelsen. 

Der opstilles 4 undersøgelsesspørgsmål, som informantgrupperne forventes at 

kunne give indsigt i. Undersøgelsesspørgsmålene danner baggrund for 

spørgsmålene i spørgeskemaerne samt de herefter udkrystalliserede 

interviewspørgsmål: 

8

Undersøgelsesspørgsmålene 



A. Hvad har betydning for elevens beslutning om at gennemføre udveksling? 

B. Hvilken betydning har forberedelsen for opholdet og udbyttet? 

C. Hvilken betydning har opholdet for udvikling af elevens personlige 

kompetencer (Søren Kristensen, 2003:12)? 

D. Hvordan kan vejledningen bidrage til dialog og diskussion i feltet, med det 

formål at kvalificere vejledningspraksis og medvirke til at øge antallet af elever 

med internationale kompetencer? 

Målet er, at jeg gennem analysen af undersøgelsesspørgsmålene kan svare på 

problemformuleringen, ved at spore hvordan aktørerne vha. individuel vejledning 

og vejledning i fællesskab kan støtte vejledte. 

Begreber som knytter sig til problemformuleringen: 

Aktørerne er de, der har en aktiv rolle i forhold til individniveauet, de støtter eleven i 

processen vedr. udveksling; lærere, vejledere, kontaktpersoner hos internationale 

samarbejdspartnere, forældre, evt. kammerater. 

Interessenterne er omgivelserne på samfunds- og institutionsniveauet, som 

interesserer sig for, at eleverne internationaliseres og dermed for udveksling i 

erhvervsuddannelserne; ministeriet, de faglige organisationer, skoleledelser, 

virksomheder m.v. 

Virksomhed er elevens praktik- eller læreplads og som udvekslingsopholdet er 

knyttet til. I udlandet vil virksomheden typisk være praktikplads, i Danmark vil det 

typisk være lærepladsen, med mulighed for udstationering. 

Læring er i min optik snævert knyttet til udvekslings- og mobilitetsophold og med 

Grønbogen skærpes diskursen i forhold til læring, hvorfor det er naturligt at spørge 

hertil. Mit fokus i dette projekt er på vejledning i forbindelse med udveksling 

således vil læring ikke blive behandlet eksplicit, men indgå som led i at kunne 

besvare min problemformulering. 

I forbindelse med internationalisering, anvendes mange betegnelser, de 

betegnelser, jeg anvender i projektet er: 

Praktik i udlandet (PiU)-ordningen, for EUD-elever, findes kun i Danmark. 

Praktikophold i udlandet er ikke bare en mulighed, men en rettighed der er 

indskrevet i loven, og hvor der tilmed er sikret en finansiering gennem 

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) for alle der kan stille med en godkendt 

praktikplads i udlandet (Kristensen, 2003:4). 

9



Der er 2 muligheder for Praktik i udlandet: 

- Udstationering, er en virksomhedsudsendelse hvor eleven har 

uddannelsesaftale med en virksomhed i Danmark, ordningen er økonomisk 

støttet af AER. 

- Skoleudsendelse, eleven har ikke dansk uddannelsesaftale, men en aftale 

med en udenlandsk virksomhed og finansieres ligeledes gennem AER. 

Mobilitetsophold, betegnelsen anvendes ofte synonymt med PiU-ophold, men kan 

gennemføres uden det nødvendigvis er formaliseret. 

Udvekslingsophold, begrebet anvender jeg i dette projekt, hvor eleverne i 

forbindelse med gennemførelse af deres grundforløb, deltager i skole- og/eller 

praktikophold i et andet land, og kan støttes økonomisk af EU under Leonardo da 

Vinci programmet (LdV). Det er oftest et kortere ophold, som har karakter af 

præsentation af mulighederne i mobilitetsophold 

2.3 Projektets opbygning og fremgangsmåde 

I dette kapitel vil jeg skitsere projektets strategi og disposition for at besvare 

problemformuleringen. 

Jeg ønsker vha. den hermeneutiske tænkning, med en overvejende empirisk 

tilgang til projektet, inspireret af Hans Georg Gadamer og med Steinar Kvale & 

Svend Brinkmann og Bente Halkiers metoder, at ramme mit projekt ind. Med en 

abduktiv analysestrategi (Launsø & Rieper, 2005:163) vil jeg undersøge data, de 

belyses og fortolkes overvejende vha. Mette Lykke Nielsen, Noemi Katznelsons 

samt teorier af Thomas Ziehe, Vance Peavy, Tove Løve og Rie Thomsen. 

Den hermeneutiske tilgang finder jeg anvendelig idet der arbejdes ud fra en 

forventning om, at forståelse indebærer, at dele og helhed hænger sammen 

(Halkier, 2007:77). Den hermeneutiske cirkel henviser til 

begrundelsessammenhænge, hvordan fortolkninger af meningsfulde fænomener 

kan og må begrundes. Når vi skal begrunde en fortolkning af en del af en tekst, må 

vi henvise til en fortolkning af hele teksten. Når vi omvendt skal begrunde en 

fortolkning af hele teksten, må vi henvise til en fortolkning af tekstens dele. 

Hovedpointen med den hermeneutiske cirkel, eller spiral, er, at det er nødvendigt 

at have en fortolkning af hele værket for at kunne begrunde fortolkninger af 

bestemte dele. Og omvendt, at man for at kunne begrunde en bestemt fortolkning 

af hele værket må tage udgangspunkt i fortolkninger af de enkelte dele. (Gilje & 

Grimen, 2002:178). 

I kapitel 3 præsenteres baggrunden for problemformuleringen, der indledes med 

en præsentation af erkendelser opnået i mine studier gennem modulopgaverne. 

Herefter redegøres for eksisterende undersøgelser i forhold til kvantitativ og 

kvalitativ forskning af udveksling. Kapitlet afsluttes med redegørelse for projektets 

erkendelsesgrundlag, herunder forforståelse og vejledningsteoretisk position. 

10

I kapitel 4 præsenteres projektets teori og metode. 



I kapitel 5 præsenteres et koncentrat af projektets analytiske referenceramme, 

rammen er foldet ud i bilag 3. Til at definere begrebet ’støtte’ og for at forstå de 

unges overvejelser ved valgprocesser inddrager jeg Mette Lykke Nielsen og Noemi 

Katznelson samt Søren Kristensen for at forstå de unges oplevelser af 

praktikophold og udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes inddrager jeg den 

sociologiske teoretiker Thomas Ziehe for at forstå de unge i det senmoderne 

samfund. Kapitlet afsluttes med en redegørelse, overvejende vha. Tove Løve, 

William Borgen og Rie Thomsens perspektiver på individuel vejledning og 

vejledning i fællesskab med henblik på at de lægges til grund for forslag til 

udvikling af vejledningspraksis. Undervejs i kapitlet inddrages Vance Peavy med 

de muligheder den konstruktivistiske metode åbner for i dette projekt. 

I kapitel 6 vil jeg redegøre for hvilke tanker, overvejelser og afgrænsninger, der 

ligger bag mit metodevalg til indsamling af empiri samt undersøgelsesdesignets 

udformning. 

I kapitel 7 præsenterer, analyserer og vurderer jeg undersøgelsen. 

I kapitel 8 vil jeg gerne pege på interessante tendenser og spørgsmål for at 

besvare problemformuleringen. Først vil jeg tage udgangspunkt i de 

problematikker, som analysen har rejst og diskutere hvordan aktørerne støtter ved 

hjælp af individuel vejledning og vejledning i fællesskab, herefter diskuterer jeg 

muligheder for udvikling af vejledningspraksis, afslutningsvis diskuterer jeg den 

anvendte metode. 

I kapitel 9 konkluderer jeg i forhold til problemformuleringen 

I kapitel 10 perspektiverer jeg i forhold til udvikling. 

3. Baggrund for problemformuleringen 

I dette kapitel præsenteres baggrunden for problemformuleringen, der indledes 

med en præsentation af erkendelser opnået i mine studier gennem 

modulopgaverne. Herefter redegøres for eksisterende undersøgelser i forhold til 

kvantitativ og kvalitativ forskning af udveksling. Kapitlet afsluttes med redegørelse 

for projektets erkendelsesgrundlag, herunder forforståelse og vejledningsteoretisk 

position. 

Gennem min opgave på modul 1 har jeg vha. et fokusgruppeinterview og analysen 

heraf konkluderet, at erhvervsskolerne kan etablere rammer i form af læring i en 

vejledningsmodel som kan indeholde både individuel vejledning og vejledning i 

grupper. Vejledningen kan bidrage til at øge tvivlende og usikre elevers interesse i 

at deltage i geografisk mobilitet. Begrebet er gennem arbejdet i modulopgaverne 

blevet nærmere defineret for grundforløbselever, og er det, der i dette projekt 

betegnes udveksling. Endvidere viste fokusgruppeinterviewet, at der blev sået en 

11



nysgerrighed og interesse for udveksling blandt eleverne i målgruppen (Steffensen, 

2009b), som medvirkede til deres interesse i efterfølgende at deltage i udveksling. 

Gennem min opgave på modul 2: Vejledning og samfund, viste jeg, at antallet af 

unge med interesse for geografisk mobilitet ikke er øget gennem de seneste 10 år 

– fra 1999 til og med 2008. Konklusionen var, at skolerne vha. ordentlige rammer 

for eleverne, kan være med til at øge antallet. Der blev som resultat af opgaven 

etableret et internationalt modul som forberedelse til udveksling af 

grundforløbselever (Steffensen, 2009a). Forløbet startede i foråret 2009 og har 

medvirket til at 11 elever har gennemført udveksling i 4 forskellige lande frem til 

sommeren 2010. 

I min opgave på modul 3 gennemførte jeg en samtaleanalyse, hvor tekstanalyse 

og analyse af interaktionen mellem vejledte og vejleder, skulle vise, hvad der er på 

spil samt hvordan der handles, med det formål at forbedre samtalepraksis til 

kvalificering af forberedelse af udvekslingsophold. Jeg kunne konkludere, at, det 

vigtigste er, at være åben over for de problemstillinger, der rejses under samtalen, 

så vejledte oplever, at der bygges en tillidsrelation op, som kan benyttes undervejs 

i beslutningsfasen vedr. udvekslingsophold og, om nødvendigt, kan trækkes på 

under elevens udvekslingsophold (Steffensen, 2010). Den medvirkende elev deltog 

efterfølgende i udvekslingsophold. 

En erkendelse jeg har fået i processen gennem arbejdet med modulopgaverne, er, 

at udvekslings- og mobilitetsophold er et mangefacettet fænomen og mere 

omfattende og med flere muligheder end det kommer til udtryk på 

erhvervsskolerne. Samtidig oplever jeg, at eleverne har mange forskelligartede 

såvel udfordringer som problemstillinger, som knytter sig til deres livssituation, og 

som derfor får betydning i overvejelserne vedr. udvekslingsophold. 

Vi har mange elever, som i øjeblikket er svære at fastholde, fordi de ikke kan få 

læreplads og dermed ikke få gennemført deres uddannelse og som med et 

udvekslingsophold, kunne forbedre deres kompetencer, men de tvivler på, om de 

har de nødvendige personlige kompetencer, det kræver for at gennemføre et 

ophold i udlandet, og om det giver mening at rejse ud, samtidig kan vi i 

dagspressen læse, at der er 1700 ledige praktikpladser alene i Nordtyskland (JV, 

15.11.10), bilag 2. Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne vurderer, 

at jo tidligere en elev beslutter sig for mobilitet, jo større er sandsynligheden for, at 

eleven gennemfører det valgte uddannelsesforløb og de vil i deres voksne 

arbejdsliv da blive langt mere fleksible (Uvm., 2006:35). Fleksibilitet er en af 

pointerne, som Søren Kristensen nævner under de personlige kompetencer, dette 

uddybes i kapitel 5. 

3.1 Tidligere undersøgelser af udveksling og mobilitet 

I dette afsnit vil jeg præsentere hvilke undersøgelser der foreligger, som er 

interessante i relation til dette masterprojekt. Formålet er at få indtryk af hvilken 

12



viden der foreligger og undersøge om den kan bidrage til udvikling af udveksling i 

EUD-uddannelserne. 

Jeg har søgt efter materiale, som kan belyse hvilke spørgsmål, der rejser sig hos 

EUD-elever, som interesserer sig for udveksling. Jeg har søgt på EU’s 

hjemmesider, Folketinget, Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for 

Internationale Uddannelser (IU), EMU, DPU, ug.dk og biblioteker. Fælles for de 

undersøgelser og den litteratur der findes, er, at den retter sig mod elever som har 

en virksomhedstilknytning (hovedforløb) og dermed er nået længere i deres 

overvejelser vedr. ønsker og mål i uddannelsen. Målgruppen, som jeg har fokus 

på, er grundforløbselever, som er usikre, når de skal træffe valg. Gennem min 

søgning viser der sig litteratur, hvor jeg genkender udsagn vedr. udveksling fra 

elevernes udsagn i samtaler og interviews gennem mine tidligere opgaver, samt 

gennem min praksis. De fundne undersøgelser vil jeg i nedenstående redegøre for. 

Jeg er interesseret i at undersøge den iværksatte udveksling med henblik på at 

kunne belyse hvilke erfaringer der findes, som kan bidrage til inspiration og 

udvikling af vejledningen i forbindelse med udveksling af elever på 

erhvervsskolerne. 

Jeg har udvalgt 2 undersøgelser: 

- Evaluering af PiU-ordningen, FoU-publikation af L. Sølvmose, 2000 

- Implementering af praktik i udlandet, Pia Ohnemus og Elsebeth Nielsen, 

2001 

Evaluering af PiU-ordningen 

Lis Sølvmose fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse har 

gennemført en kvantitativ og kvalitativ evaluering af PiU-ordningen (Sølvmose, 

2000), den omfatter praktikanter, danske arbejdsgivere og udenlandske 

værtsvirksomheder samt alle danske erhvervsskoler. Resultatet af 

undersøgelserne viser, at alle typer brugere er særdeles tilfredse med at have 

adgang til at anvende ordningen, men at der også er problemområder. Iflg. 

Svendsen i Sølvmose, 2000 er ordningen i europæisk sammenhæng unik, den 

skaber på en konkret måde samspil mellem virksomheder, skoler og 

enkeltpersoner på tværs af landegrænser. Der er grund til at være opmærksom på, 

at PiU-ordningen rummer et stort potentiale i forhold til fortsat udvikling af 

erhvervsuddannelserne (Sølvmose, 2000:5). 

Eleverne får en erfaring, som er nyttig i forhold til såvel deres personlige udvikling 

som deres fremtidige karrieremuligheder og kan betragtes som en komprimeret 

læreproces, der effektivt fremmer udviklingen af personlig modenhed og 

selvstændighed. 

Problemområderne er, at relativt få virksomheder engagerer sig aktivt, der er 

tilsyneladende en betydelig mangel på informationer om de muligheder, ordningen 

rummer. Praktikanterne kritiserer, at deres udenlandske praktikværter ikke altid er 

informeret om, hvilke kvalifikationer praktikanten skal erhverve i løbet af opholdet, 

og derfor opleves oplæringen som utilfredsstillende og den faglige kvalitet som for 

13



lav. Der er ligeledes behov for en bedre, løbende erfaringsopsamling, eksempelvis 

i form af spørgeskemaer. Her ligger en udviklingsopgave. 

Ligeledes rejser de udenlandske arbejdsgivere kritik af informationerne om 

opholdet og de skoleperioder, som de danske praktikanter skal gennemføre, der 

efterlyses bedre information til de udenlandske praktikværter og bedre 

kommunikation fra danske skoler, praktikanter og arbejdsgivere til de udenlandske 

praktikværter. 

Ordningen har udviklet sig til at være et uddannelsespolitisk instrument, som 

kvalitativt kan være med til at bibringe EUD-eleverne mange af de kvalifikationer, 

som erhvervslivet efterspørger: Initiativ, evne til at tage et ansvar, selvstændighed 

og fleksibilitet (ibid:7f). Samtidig er det et særdeles velegnet pædagogisk redskab 

til at bibringe EUD-eleverne disse bløde kvalifikationer. Eleverne er enige om, at de 

under opholdet er vokset betydeligt på det personlige plan, de føler sig modnet af 

opholdet, afklarede og bedre i stand til at tage initiativer og beslutninger om 

studier, fremtiden etc. De samme ord, bruger de danske arbejdsgivere om de 

elever, de har haft udstationeret. De udenlandske arbejdsgiveres svar giver en lidt 

anderledes vinkel på den personlige udvikling hos eleverne, de roser eleverne, 

fordi de allerede i stor udstrækning ér i besiddelse af de ’bløde’ kvalifikationer, når 

de påbegynder deres udlandsophold og de beskrives som lærevillige, 

teamorienterede og nemme at integrere i en fremmed dagligdag. Den store 

overensstemmelse mellem svarene fra de adspurgte grupper leder også 

umiddelbart til konklusionen, at der vil være god ræson i fortsat at benytte PiUordningen 

som redskab til at styrke eud-elevernes personlige udvikling (Ibid p. 68). 

Implementering af praktik i udlandet 

Pia Ohnemus og Elsebeth Nielsen fra Social- og Sundhedsskolen i Århus har som 

projektansvarlige undersøgt implementering af PiU i social- og 

sundhedsuddannelserne (Ohnemus & Nielsen, 2001). 

I deres undersøgelse nævner skolerne, at elevsamtaler med studievejleder, lærer 

og praktiksted er vigtige. Samtidig nævnes betydningen af at evaluere måden, vi 

sender eleverne af sted på. 

En elev i undersøgelsen omtaler opholdet som en fantastisk god oplevelse, 

varigheden på 5 uger var fin, men kunne have været længere, og hvis man skulle 

have hele praktikken i udlandet, krævede det en samarbejdspartner, der meget 

præcist kender praktikkens indhold i perioden, det er ikke nok, at der er en 

uddannelsesbog til de overordnede og de skoleansvarlige. Det er vigtigt med 

selvstændighed og gå-på-mod og i det hele taget ansvarlighed, være opsøgende 

og kunne handle i forhold til konkrete praktiske problemer. Hun mener også, det er 

vigtigt at kunne forholde sig til sin egen uddannelse, når man er et andet sted og 

selv skal være mere opmærksom på, hvad man får lært. Med hensyn til at få 

praktikken i udlandet op at stå, gav eleven udtryk for, at det er vigtigt, at man som 

elev får lov til at være ansvarlig, så der ikke blot udleveres en færdig pakkeløsning. 

Fx at eleven selv bør bestille rejse og undersøge muligheden for bolig. Forarbejdet 

14



i forbindelse med et praktikforløb i udlandet skal være bedre, det skal være klart, 

hvad der er elevens ansvar, hvad der er praktikkens ansvar og hvad der er skolens 

ansvar, herunder, at det er vigtigt med et formøde om mulighederne i forbindelse 

med udlandspraktikken. Man skal sørge for en ordentlig evaluering af forløbet både 

i udlandet og herhjemme. 

Begge undersøgelser har arbejdet med betydning af udveksling i forhold til unges 

uddannelse i forskellige kontekster. De har vist, at det er vigtigt, at eleverne er godt 

forberedt og at formål og indhold i udvekslingen er tydelig for eleven og for 

virksomhederne. Undersøgelserne lægger vægt på det Kristensen kalder 

personlige kompetencer og Sølvmose kalder personlig udvikling, disse begreber 

bliver centrale i min empiri. Min intention i dette masterprojekt er at fokusere på 

udvikling af vejledningspraksis i forbindelse med udveksling af 

erhvervsuddannelseselever samt at bidrage til erhvervsskolernes diskussion af 

mulighederne for at opfylde de politiske intentioner om øget internationalisering i 

erhvervsuddannelserne. Fokus i dette projekt skal dermed lægges på at 

professionalisere vejlederfunktionen og vejlederrelationen i forhold til eleven, som 

er interesseret i et udvekslingsophold, så kvaliteten lever op til forventningerne fra 

såvel elev som virksomhed, og at udveksling på grundforløb således kan medvirke 

til elevens motivation til PiU-forløb senere i uddannelsen. 

3.2 Erkendelsesgrundlag 

Jeg er bevidst om, at jeg går til undersøgelsen med en forforståelse omkring feltets 

emne, således vil min problembaggrund og dermed indskrivning i projektets 

problemformulering allerede kunne siges at afspejle min forforståelse. Iflg. Kirsten 

Hyldgaard sker al erkendelse fra en bestemt position. Den måde, verden viser sig 

for os på, finder sted i kraft af, hvad vi har for med verden, vi er altid i gang med 

noget, og det vi har for, bestemmer, hvorledes verden viser sig for os (Hyldgaard, 

2006:57). 

Iflg. Gilje & Grimen er en grundtanke i hermeneutikken, at vi altid forstår noget på 

grundlag af visse forudsætninger. Vi møder aldrig verden forudsætningsløst. De 

forudsætninger, vi har, bestemmer, hvad vi forstår og ikke forstår. Det uforståelige 

er altid set i lyset af den baggrund, vi selv bringer med os ind i 

forståelsesprocessen (Gilje m.fl. 2002:171f). Hans-Georg Gadamer kalder 

sådanne forudsætninger for forforståelse eller for-domme. Forforståelse er en 

nødvendig betingelse, for at forståelse overhovedet kan være mulig. Grunden er, 

at når vi skal fortolke en tekst eller et andet meningsfuldt fænomen, må vi starte 

med visse idéer om, hvad vi skal lede efter. Uden sådanne idéer ville vore 

undersøgelser i udgangspunktet ikke have nogen retning. Vi ville ikke vide, hvad vi 

skulle rette vores opmærksomhed mod (Gadamer, 2007:344). 

Det fornuftigste, man kan gøre som forsker, er at gøre de forforståelser klart for sig 

selv og andre. Så kan man bedre selv være systematisk i sine fortolkninger, og 

andre kan gennemskue og vurdere dem (Gadamer, i Halkier 2009:78). 

15

3.2.1 Forforståelse 



Med min personlige erfaring med ophold i udlandet, en baggrund i 

speditionsbranchen og gennem mit pædagogiske og vejledningsmæssige arbejde, 

har jeg erfaret, at et udlandsophold kan gøre en forskel. Den erfaring, sammen 

med de ønsker eleverne kommer med, fx at de gerne vil blive bedre til sprog, 

gerne vil lære at rejse, at turde tage beslutninger som er grænseoverskridende, i 

det hele taget, medfører, et stort ønske om at hjælpe dem. Det er ofte elever, som 

ikke har interesseret sig, synligt, for boglige fag, og som nu øjner chancen for at 

lære personlige kompetencer, sprog m.v. ved at komme i en udenlandsk 

virksomhed eller skole. Vejledere ser oftest deres kerneopgave som at støtte 

eleven, i de valg de er ved at træffe, her er det vigtigt at tilbyde en 

vejledningsproces, som sikrer elevens tarv, hvor både eleven og vejlederen føler, 

at eleven har greb om sin situation. Jeg bestræber mig på, at gøre mig bevidst om 

mine erfaringer og forsøger at eksplicitere dem, således de ikke kommer til at 

påvirke undersøgelsen uhensigtsmæssigt (Halkier, 2003:77). 

3.2.2 Vejledningsteoretisk position 

Det vejledningssyn der ligger til grund for projektet, kan betegnes ud fra et 

konstruktivistisk perspektiv, som udspringer af den filosofiske traditions 

vejledningsopfattelse, som især Vance Peavy (1929-2002) har arbejdet med. 

George A. Kelly (1905-1967) har stået fadder til den konstruktivistiske tilgang, som 

retter sig mod psykologer, men andre der varetager hjælperelationer, har taget den 

til sig, og vejledere med andre tilgange har taget konstruktivistiske ideer til sig, især 

i løbet af 90’erne (Løve, 2005:140). 

Den konstruktivistiske filosofi, der hævder, at der ikke findes en „objektiv“ 

virkelighed, men at der eksisterer mange forskellige „virkeligheder“, som hvert 

menneske ud fra sansning, viden og erkendelse opbygger. Hvert menneske 

konstruerer således en individuel tolkning af virkeligheden, og gennem disse 

konstruktioner dannes vores selvopfattelse og vores forsøg på at skabe mening i 

livet (Hartje m.fl., 2006). 

Vejledning er en alliance, der har som mål at løse konkrete problemer i et 

menneskes liv. Fra en konstruktivistisk synsvinkel er vejledningssøgende og 

vejleder forbundsfæller, men de er det i kraft af deres deltagelse i 

kommunikationsforholdet. De opbygger deres indbyrdes forhold, og gennem dette 

konstruerer og dekonstruerer de i deres afgrænsningsarbejde det problemfelt eller 

anliggende, der oprindeligt bragte dem sammen. Konstruktivistiske vejledere er 

optaget af den måde, hvorpå folk udtrykker sig og fortæller historier om deres eget 

daglige liv. Fortællingen synes at udgøre en vej både til at konstruere løsninger og 

til at forhindre løsninger (Peavy, 1998:15). 

16



Med baggrund i mit erkendelsesgrundlag, forforståelse og vejledningsteoretiske 

position, vil jeg præsentere teori og metode samt referenceramme til analysen. 

4. Præsentation af teori og metode 

I dette kapitel præsenteres projektets teori og metode. Som nævnt må jeg starte 

med visse idéer om, hvad jeg skal lede efter; hvad der rører sig hos de unge (jf. 

Gadamer 2007:344). Problemformuleringen søges derfor besvaret ud fra et 

kvantitativt og et kvalitativt studie hvor fremgangsmåden er analyse af empirien 

med en perspektivudvidelse vha. teori. 

4.1 Teoretisk referenceramme 

Jeg udarbejder den teoretiske referenceramme med udgangspunkt i at afsøge 

henholdsvis støtte- og internationaliseringsbegrebet for herefter at se på 

mulighederne for individuel vejledning og vejledning i fællesskab. Formålet med 

undersøgelsen er at undersøge elevperspektiver ved at søge forståelse for den del 

af elevens livsverden, som forbinder sig til udveksling. Begrundelsen for dette valg 

skal ses med udgangspunkt i mit undersøgelsesfelt som omhandler ’støtte af den 

vejledte i overvejelser og forberedelserne til gennemførelse af et 

udvekslingsophold’. 

4.2 Videnskabsteoretisk grundlag og dataindsamling 

Det metodiske udgangspunkt for dette projekt er som nævnt en hermeneutisk 

videnskabsforståelse. Hensigten med undersøgelsen er at få indsigt i elevernes og 

de udenlandske samarbejdspartneres oplevelse af forberedelsen, opholdet og 

udbyttet, samt forslag til udvikling af et udvekslingsophold. Jeg vælger derfor at 

generere data vha. triangulering. Begrundelsen for at benytte spørgeskemaer er, at 

jeg gerne vil indsamle data fra hele populationen, som er 11 elever og 3 

udenlandske samarbejdspartnere. Herefter ønsker jeg uddybning af temaerne vha. 

fokusgruppeinterview med elever. 

5. Referenceramme til analyse 

I dette kapitel vil jeg præsentere et koncentrat af projektets analytiske 

referenceramme, rammen er foldet ud i bilag 3. Til at definere begrebet ’støtte’ og 

for at forstå de unges overvejelser ved valgprocesser inddrager jeg Mette Lykke 

Nielsen og Noemi Katznelson samt Søren Kristensen for at forstå de unges 

oplevelser af praktikophold og udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes 

inddrager jeg den sociologiske teoretiker Thomas Ziehe for at forstå de unge i det 

senmoderne samfund. Kapitlet afsluttes med en redegørelse, overvejende vha. 

Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsens perspektiver på individuel vejledning 

17



og vejledning i fællesskab med henblik på at de lægges til grund for forslag til 

udvikling af vejledningspraksis. Undervejs i kapitlet inddrages Vance Peavy med 

de muligheder den konstruktivistiske metode åbner for i dette projekt. 

5.1 Unge i EUD og internationalisering 

Når vi beskæftiger os med vejledning i udvekslingssammenhæng og fokuserer på 

betydningen af ’støtte den vejledte i overvejelserne og forberedelserne til 

gennemførelse af et udvekslingsophold’, må en forståelsesramme sammenstykkes 

af bidrag fra forskellige vejlednings- og personlige udviklingsteorier. De vil danne 

grundlag for analyse og diskussion af projektets empiriske data. 

5.1.1 Støtte i overvejelser, valg og forberedelser 

Iflg. Mette Lykke Nielsen og Noemi Katznelson er en afgørende rolle i de unges 

overvejelser, hvordan deres interesser kan spille sammen med de faktiske 

muligheder, som deres faglige niveau tillader. I den forbindelse er mange unge 

uhyre bevidste om egne evner, samtidig er det sociale miljø meget vigtigt for deres 

uddannelsesvalg. Iflg. de unge skal vejlederen kende dem bedre for at hjælpe dem 

(Nielsen & Katznelson, 2009:33). 

Gennem spørgsmålet om det mest fantastiske bliver det tydeligt, at de unge 

bevæger sig indenfor forskellige mulighedshorisonter, de fleste holder sig tæt til 

det, der opleves som en realistisk fremtidsversion (ibid:78f). 

Valgprocessen er en integreret del af de unges lystorienteringer, og af den 

identitets- og selvstændighedsproces som de er i gang med. Deres tanker om 

fremtiden kan i den forbindelse forstås som en prisme, de fortæller sig selv frem 

igennem. Valg er tæt knyttet til en forståelse af, at de unge skal ’brænde’ for noget 

(ibid:89ff). 

Iflg. Thomas Ziehe er forandringerne slående ved elevernes og lærernes 

normalitetsforestillinger, forventningshorisont, iagttagelsesmønster og adfærd idet 

man har rokket ved og af-legitimeret mange hidtidige sociale og kulturelle 

selvfølgeligheder. Realisme er blevet et almindeligt krav fra de unge. De 

handlingsrelevante målestokke og byggeplaner for livet bliver alligevel hentet fra 

deres egen erfaringsverden. 

Af-formaliseringen generationerne imellem er på samme måde for længst blevet et 

normalkrav. Den har vundet så meget indpas i hverdagen, at de unge allerede er 

begyndt igen at længes efter ritualisering, faste rammer og faste regler for stil, 

hvilket de så prøver at genindføre fortrinsvis i deres egen verden inden for 

egenrelaterede områder (Ziehe, 2001:20). 

18

Strategier til ’støtte af den vejledte’ 



Peavy nævner en række sociodynamiske vejledningsstrategier, som kan bidrage til 

støtte i overvejelser og valg, her i blandt dialogbaseret lytning, personlige projekter, 

opbygning af fremtid og gruppevejledning, som er interessante i forhold til dette 

projekt. 

Iflg. Peavy stammer holdbare valg fra erkendelse og anvendelse af vigtige 

oplysninger, viden og færdigheder. Det handler om evnen og viljen til at erkende 

de risici, man udsætter sig for i forbindelse med selve beslutningstagningen 

(Peavy, 1998:101). 

Personlig frihed afhænger af evnen til at vælge, evnen er forbundet til kompetence. 

Når en persons kompetenceudvikling er blokeret, er der tale om ufrihed, når den 

bliver understøttet, er der mulighed for at udvide personens vifte af valg, altså 

udvidelse af den personlige frihed (Peavy, 2005:25). 

Gruppevejledning, ledsaget deltagelse og netværksarbejde ser Peavy som sociale 

relationsstrategier til brug for at fremme læring og kompetenceopbygning og hvor 

mennesker deltager i en kulturelt værdifuld aktivitet, både en praktisk aktivitet og 

observation af andres måde at gøre tingene på (ibid:91). 

5.1.2 Vilje til gennemførelse 

Katznelson, 2007 har i ’De måske egnede’ undersøgt unge i EUD, hvor hun bl.a. 

nævner nogle af udfordringerne i fastholdelsen: Unge med en viljestrategi, de 

udviser en meget stor vilje til at gennemføre deres uddannelse til trods for de 

udfordringer, en sådan beslutning stiller dem over for. De har meget svage faglige 

forudsætninger, hvortil kommer ind imellem også sociale problemer. Der er således 

tale om unge, hvis læringskompetencer er begrænsede, men som for en dels 

vedkommende fungerer fint såvel socialt som personligt (Katznelson, 2007:63f). 

Iflg. Ziehe ser man undertiden mærkelige og forbavsende kombinationer af 

nysgerrighed, udholdenhed og enorme energier inden for nogle livsområder og 

fuldkommen upåvirkelighed, manglende interesse og fravær af energi inden for 

andre. Det betyder også at trykket fra utilfredshed, fra indre ambivalenser stiger. At 

man bliver mere tyndhudet (Ziehe, 2001:23). 

5.1.3 Unge og internationalisering 

Søren Kristensen har efter min vurdering gennemført den mest omfattende 

forskning vedr. praktik i udlandet, han har gennem arbejdet med sin ph.d. 

afhandling: Learning by leaving (2004) og Læring og praktikophold i udlandet 

(2003) bidraget med viden om hvad der skal vægtes. 

Iflg. Søren Kristensen, 2003 er samfundet i dag præget af foranderlighed, primært 

på grund af globaliseringen og den hastige teknologiske udvikling. 

19



Kompetencerådet har defineret fire typer, af kompetencer der hver især knytter sig 

til et særligt aspekt af denne udvikling. De taler om: 

- Forandringskompetencer; evnen til at kunne tackle forandring 

- Læringskompetencer; evnen og motivationen til at lære nyt efterhånden 

som kvalifikationer forældes 

- Relationskompetencer; evnen til at kunne interagere konstruktivt sammen 

med mennesker med en anden kulturbaggrund end ens egen 

- Meningskompetencer; evnen til at skabe mening og betydning med sit liv 

Disse kompetencer bliver i det følgende under ét benævnt personlige kompetencer 

(Kristensen, 2003:12). 

Fagligheden bliver en forudsætning for immersion; at eleven føler sig nedsunket i 

værtskulturen, men også for at deltageren kan tildeles opgaver hvor han eller hun 

får et selvstændigt ansvar. Endnu mere central er funktionen imidlertid i forhold til 

kontrastering og perspektivering der går ud på at kunne sammenligne, og 

reflektere over, forskelligheden i praksis fra den ene kultur til den anden. Det er 

denne refleksion der udvikler forandringskompetencer, men for at den kan finde 

sted er det en nødvendighed at deltageren kender til praksis i sin egen 

kultursammenhæng, så der er noget at sammenligne med (ibid:20). 

En væsentlig del af læringen under praktikophold i udlandet finder sted i brudfladen 

mellem to kulturer. Den sker når deltageren konfronteres med en anden 

virkelighed, andre værdier og en anden praksis, end den han eller hun er vant til 

(ibid:22f). 

5.2 Unge og vejledning 

I dette afsnit vil jeg overvejende med Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsen 

perspektiver på individuel vejledning og vejledning i fællesskab definere 

metoderne, undervejs inddrages Vance Peavy med henblik på, at diskutere og 

komme med forslag til udvikling af vejledningspraksis. 

5.2.1 Individuel vejledning og vejledning i fællesskab 

Iflg. Tove Løve betyder sammenhæng i vejledningsindsatsen, set i et 

vejledningsfagligt perspektiv at vejledere forventes at tage udgangspunkt i 

vejledtes livssituation og bestræbe sig på at øge og kvalificere deres 

læringsmuligheder, udviklingsmuligheder, beslutningskompetence og 

handlekompetence. Det gælder uanset hvilken af følgende vejledningsformer, der 

lægges til grund for praksis: 

- Kollektiv vejledning, der retter sig mod alle i en målgruppe – for eksempel 

alle elever i en klasse 

20



- Gruppevejledning, der retter sig mod et begrænset antal personer i en 

målgruppe – fx unge, der befinder sig i samme problemsituation 

- Individuel vejledning, der retter sig mod enkeltpersoner (Løve, 2005:23f). 

Iflg. Gunnel Lindh er vejledning i snæver forstand en interaktionsproces og når hun 

omtaler vejledning, skal det forstås som individuel vejledning (Lindh, 2000:18). Hun 

skriver om vejledningens spændingsfelt, at det er individets behov for hjælp til at 

blive bevidst om relationen mellem sig selv og mulighederne, der er i centrum – at 

få god selvindsigt (ibid:28). 

William Borgen skriver om grupper, at meget af det, vi lærer om os selv, dannes 

gennem samspillet i en gruppe. Meget af det, vi tror om os selv og føler om os selv, 

dannes af den feedback, vi modtager fra medlemmer af grupper, som vi har tilhørt 

eller tilhører. ”En gruppe kan defineres som to eller flere individer som er i samspil 

med hinanden, er gensidigt afhængige af hinanden, opfattes af dem selv og andre 

som tilhørende gruppen, har fælles normer vedrørende emner af fælles interesse 

og indgår i et system af roller, der griber ind i hinanden, påvirker hinanden, finder 

gruppen udbytterig, og forfølger de samme mål.” (Borgen, 2009:10f). 

Peavy skriver at de sociodynamiske gruppevejledningsmetoder er organiseret 

omkring 3 konstruktivistiske læringsprincipper: 

1. Gruppevejledning kan skabe læringsbetingelser, således at medlemmerne 

kan udvikle deres kompetencer og revidere deres perspektiver 

2. Gruppevejledning bør anvende aktivitetsbaseret læring 

3. Folk lærer bedst, når de modtager opmuntring og konstruktiv støtte, hvilket 

sker bedst i velstyrede grupper (Peavy, 2005:91). 

Thomsen skriver, at når vejledning praktiseres i samspil i fællesskaber, er der flere 

deltagere, og det åbner for overvejelser om, hvor vidt det bedre kan forventes, at 

deltagerne ser situationen fra den andens perspektiv. De andre kender vejledte 

gennem forskellige relationer og deltagelsessammenhænge, og de kender måske 

også til vedkommendes daglige livsførelse og interesser. Vejlederen navigerer i et 

interessefelt, som forbinder sig til vejledning som institutionelt arrangement med de 

målsætninger og de samfundsmæssige interesser, som er begrundelsen for 

statslig finansiering. De tilbagemeldinger, deltageren får fra de andre på de 

reaktioner, og anbefalinger, vedkommende får fra vejlederen, kan sætte 

vejlederens anbefalinger i perspektiv. På den måde kan vejledning i fællesskaber 

være med til at rokke ved en binær fremstilling af interessekonflikten. De andre 

deltageres interesse for vejledtes beslutninger forbinder sig ikke på samme måde 

til de målbeskrivelser, der er for vejledning som institutionelt arrangement. 

Betydningen af, at vejledning praktiseres i et fællesskab, kan på den baggrund 

forstås som en styrke i forhold til etikken i vejledningen og tilliden til vejlederen 

(Thomsen, 2009:179). 

Med denne teoretiske gennemgang som ramme for analyse præsenterer jeg i 

næste kapitel mine metodiske overvejelser. 

21

6. Metodiske overvejelser 



I dette kapitel vil jeg redegøre for hvilke tanker, overvejelser og afgrænsninger, der 

ligger bag mit metodevalg til indsamling af empiri samt undersøgelsesdesignets 

udformning. 

Hensigten med projektet er et lærings- og udviklingsmoment af vejledningspraksis 

for udveksling på en erhvervsskole vha. individuel vejledning og vejledning i 

fællesskaber. Jeg vil undersøge problemformuleringen med henblik på at få indsigt 

i og bearbejde problemstillinger i praksis for at etablere et fornyet 

handlingsgrundlag. Iflg. Launsø og Rieper (2005, p. 29) beskrives 

forskningsmetoden som den forstående med handlingsrettede perspektiver. 

6.1 Valg af metode 

Udveksling startede som et indsatsområde på skolen og som nævnt, blev der 

etableret et forberedelsesforløb til en studietur til udlandet for grundforløbselever 

for ca. 5 år siden. Flere afdelinger har i forbindelse med rekruttering af elever til 

dette hold oplevet manglende interesse hos eleverne, her i blandt transport og 

logistikelever. Det besluttede vi os for at gøre noget ved i Indgangen: Transport og 

Logistik, og der blev søgt udviklingsmidler i Undervisningsministeriet. Disse midler 

har samen med min tidligere masteropgave (Steffensen, 2009:a) dannet 

fundament for forberedelsesforløbet: Grundforløbspakken: Internationalisering, 

som udbydes til Bil, fly og andre transportmidler samt Transport og Logistik. 

Jeg har valgt at fokusere på elevperspektivet og har valgt, at kombinere flere 

metoder for at inddrage flest mulige informanter til at udtrykke sig om de udvalgte 

temaer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 2 spørgeskemaundersøgelser med 

inspiration af Merete Watt Boolsen og Erik Jørgen Hansen m.fl. og 

komplementeres af et semistruktureret fokusgruppeinterview, tilrettelagt med 

inspiration efter Kvales 7 faser af en interviewundersøgelse: Tematisering, design, 

interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale, 2009:122ff). 

”Hvis man hælder mest til den konstruktivistiske ende af 

videnskabsteorien, så kan man argumentere for, at der altid eksisterer 

forskellige fortolkninger af det samme fænomen (Kvale, 1996:241). Derfor 

kan det højne validiteten af undersøgelsens resultater, hvis kombinationen 

af flere metoder kan producere viden om fænomenets forskellige 

dimensioner eller fortolkninger, fordi de forskellige data komplementerer 

hinanden” (Halkier, 2009 p. 15). 

Min begrundelse for valg af spørgeskemaundersøgelse var muligheden for at 

spørge hele populationen; 11 elever og 3 udenlandske samarbejdspartnere, til den 

oplevede udveksling, for at afklare mangler og udviklingsmuligheder, det kaldes af 

Hansen & Andersen for problemets beskaffenhed (Hansen & Andersen, 2009:17). 

Formålet er at fremanalysere temaer, som skal undersøges nærmere vha. 

22



gruppeinterviewet. Spørgeskemaundersøgelsens indhold er fastlagt efter min 

kortlægning af andre undersøgelser af praktikophold i udlandet og ved hjælp af de 

fundne emner, som unge i EUD lægger vægt på samt ved at undersøge processer 

og betydninger i praktikophold for PiU-elever (jf. kap. 5). 

Min begrundelse for et semistruktureret fokusgruppeinterview er, at jeg gerne vil 

forstå de udvalgte temaer i elevens oplevede livsverden ud fra 

interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale og Brinkman, 2009, p. 41). 

Empirien skal belyse flere perspektiver; forberedelse, ophold, udbytte og udvikling. 

Interviewet styres af undersøgelsesspørgsmålene og transskriberes, hvorefter den 

skrevne tekst og lydoptagelsen tilsammen udgør det materiale, der gøres til 

genstand for den efterfølgende analyse (ibid:45). 

I min forberedelse af interviewet, har jeg valgt at udarbejde 2 sæt spørgsmål, det 

ene med projektets tematiske undersøgelsesspørgsmål og det andet med 

interviewspørgsmål. Undersøgelsesspørgsmålene er formuleret i et teoretisk 

sprog, mens interviewspørgsmålene er udtrykt i interviewpersonernes dagligsprog 

(ibid:152). 

Interviewere, der ved, hvad de spørger om og hvorfor de spørger, vil under 

interviewet forsøge at afklare den mening, der er relevant for projektet. Sådanne 

forsøg på tydeliggørelse af interviewpersonens udsagn vil give den senere analyse 

et mere sikkert grundlag. Disse bestræbelser på meningsafklaring under 

interviewet kan også fortælle interviewpersonen, at forskeren faktisk lytter til og er 

interesseret i, hvad han eller hun siger. Dermed starter fortolkningen allerede 

under interviewet (ibid:154). 

Iflg. Kvale er interviewene levende samtaler, som intervieweren er medforfatter af. 

Intervieweren samler ikke blot udsagn, spørgsmålene fører frem til hvilke aspekter 

af et emne interviewpersonen vil beskæftige sig med, og interviewerens aktive 

lytten til og opfølgning af svarene er med til at bestemme samtaleforløbet. 

Analysen af de transskriberede interview er en fortsættelse af den samtale, der 

begyndte i interviewsituationen, og en udfoldelse af dens horisont af mulige 

betydninger (ibid:214f). 

Jeg analyserer med inspiration af Kvale, hvor jeg har til hensigt at anvende de 4 

analysetrin hvor informanterne beskriver deres livsverden, de opdager nye 

relationer i løbet af interviewet, herefter kondenserer og fortolker intervieweren 

under interviewet og sluttelig analyseres det optagne interview af intervieweren 

(Kvale, 2009:217). 

Jeg anvender metoden kodning, kondensering og fortolkning af mening. De kan 

bruges til at organisere interviewteksten, koncentrere meningsindholdet i former, 

der kan præsenteres relativt kortfattet, og udarbejde den implicitte mening i det, 

der blev sagt. 

23

6.2 Hermeneutisk meningsfortolkning 



Med en hermeneutisk meningsfortolkning som analysemetode ønsker jeg at få 

indblik i de personlige erfaringer og oplevelser og få indsigt i, hvordan udveksling 

opleves i praksis og kan her igennem søge en nærmere forståelse af, hvad der har 

betydning for eleverne i de enkelte udvekslingsforløb. 

Iflg. Kvale er hermeneutisk fortolkning, studiet af tekstfortolkning. Formålet med 

hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts 

betydning den har traditionelt behandlet fortolkning af færdige tekster, mens et 

forskningsinterview både omfatter skabelse og fortolkning af en tekst (Kvale, 

1997:56f). 

Der er tale om perspektivisk subjektivitet, når forskere, der anlægger forskellige 

perspektiver og stiller forskellige spørgsmål til samme tekst, kommer frem til 

forskellige fortolkninger af meningen. Når læsernes forskellige perspektiver på en 

tekst ekspliciteres, bør de forskellige analyser også blive forståelige. Subjektivitet i 

betydningen multiple perspektiviske fortolkninger vil da ikke være en svaghed, men 

vidne om interviewforskningens frugtbarhed og styrke (ibid, p. 236). 

Meningsfortolkning er karakteriseret ved den hermeneutiske cirkel. Forståelsen af 

en tekst sker gennem en proces, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes 

af tekstens globale betydning, således som den foregribes. Den nærmere 

bestemmelse af de enkelte deles betydning vil kunne ende med at forandre den 

oprindeligt foregrebne betydning af helheden, hvilket igen påvirker de enkelte deles 

betydning osv. I princippet er en sådan hermeneutisk udlægning af teksten en 

uendelig proces, men i praksis standser den, når man er nået frem til en fornuftig 

mening, en gyldig enhedspræget mening uden indre modsigelser (Kvale 1997:56f). 

Én måde at begynde fortolkninger af fokusgruppedata er derfor at klargøre en 

række fortolkende spørgsmål. Steiner Kvale udtrykker det ved at sige, at det 

vigtigste er at være klar over, hvilke spørgsmål, man stiller til data (Kvale 

1997:210). Det betyder, at undersøgerens fortolkninger af betydningsdannelse 

afhænger af, hvilke spørgsmål undersøgeren stiller til datamaterialet. En pointe 

som er helt central i enhver socialkonstruktivistisk forståelse af bearbejdning af 

kvalitative data. At være klar på sine spørgsmål til datamaterialet er at vide fra 

hvilke perspektiver, fortolkningerne foregår. Det er en håndværksmæssig analytisk 

pointe at huske, fordi projekter med fokusgrupper også vil blive spurgt ud om 

gyldigheden af fundne mønstre i bearbejdningen af fokusgruppedata. De 

spørgsmål, man som undersøger stiller, skal som hovedregel hænge sammen med 

problemstillingen og spørgeguiden for fokusgruppen. Men det er vigtigt at være 

åben over for perspektiver, som man ikke som undersøger har kunnet forestille sig 

på forhånd. Det vil sige perspektiver, som udfordrer éns forforståelser, og som 

måske er kommet frem via de første runder af bearbejdning (Halkier, 2009:77ff.). 

Kvale beskriver syv principper for hermeneutisk meningsfortolkning: 

1. Gælder den kontinuerlige proces frem og tilbage mellem delene og 

helheden. Ved analyse af kvalitative interview læses interviewet igennem 

24



for at få fat i en mere eller mindre generel mening. Derpå går man tilbage 

til bestemte temaer og særlige udtryk, prøver at udvikle deres mening og 

vender så på ny tilbage til interviewets mere globale mening i lyset af den 

uddybede mening af delene. 

2. Består i at en meningsfortolkning ophører, når man er kommet frem til en 

”god gestalt”, en indre enhed i teksten uden logiske modsigelser. 

3. Er princippet om afprøvning af delfortolkningerne i forhold til teksten som 

helhed. I interviewanalysen medfører dette, at fortolkningerne af de enkelte 

udsagn sammenlignes med interviewets overordnede mening. 

4. Er tekstens autonomi, teksten skal forstås ud fra sin egen referenceramme 

ved at man udlægger, hvad teksten selv siger om et tema. Det betyder for 

interviewanalysen, at fortolkningen skal holde sig til udsagnenes indhold 

og søge at forstå, hvad de udtrykker om den interviewedes livsverden. 

5. Vedrører viden om tekstens emne. Det kræver en omfattende viden om 

emnet at gennemføre et kvalitativt forskningsinterview, således at 

intervieweren kan være lydhør over for de udtrykte betydningsnuancer og 

de forskellige kontekster, meningerne kan indgå i. 

6. Er, at fortolkningen af en tekst ikke er forudsætningsløs. Fortolkeren kan 

ikke ”springe uden for” den forståelsestradition, han eller hun lever i. Det 

gælder om at være så bevidst som muligt om egne forudsætninger og 

påvirkningsformer og forsøge at tage hensyn til dem i fortolkningen. 

7. Enhver fortolkning rummer fornyelse og kreativitet – ”Jedes Verstehen ist 

en Besserverstehen”. Fortolkningen går ud over det umiddelbart givne og 

skærper forståelsen ved at bringe nye differentieringer og indbyrdes 

relationer i teksten frem, hvorved dens betydning udvides. På tilsvarende 

måde udvides og raffineres de umiddelbart oplevede betydninger i 

interviewsituationerne ved fortolkning (Kvale, 2009:233). 

I dette projekt har helheden; udvekslingsprogrammet og dets organisering 

betydning for elevens muligheder, samtidig indgår eleven, med sin del; 

udvekslingsopholdet, i spiralen, hermed kommer mange indre dele til at udgøre en 

global helhed, som forstås i en ny helhed, som dermed kan få betydning i 

udveksling af nytilkomne EUD-elever. 

Med dette som baggrund, vil jeg bestræbe mig på at udarbejde en hermeneutisk 

meningsfortolkning af interviewet. 

6.3 Valg af informanter 

I spørgeskemaundersøgelsen deltager: 

- afdelingens elever, som har gennemført grundforløbspakken: 

Internationalisering og deltaget i udveksling, populationen er på 11 

- udenlandske samarbejdspartnere, populationen er på 3 

I fokusgruppeinterviewet deltager 

- 4 elever 

25



Udvælgelseskriteriet var, at eleven i spørgeskemaet havde svaret ja til yderligere 

deltagelse, og at der skulle være så stor spredning i uddannelsesrepræsentation 

og praktiklande som muligt. 

6.4 Transskription 

Jeg har valgt at transskribere interviewet til tekstanalyse inspireret af Mie Femø 

Nielsen & Søren Beck Nielsen, jeg vurderer, at markører af forskellig karakter har 

betydning for perspektivisk fortolkning af meningen og har derfor valgt at 

transskribere meget præcist, dog undladt øh, eder og pauser, med undtagelse af 

ganske få steder, hvor jeg mener, det kan have betydning. Ligeledes er jeg 

interesseret i at undersøge om elevernes udsagn kan perspektiveres vha. teori, 

hermed er mit valg af meningsfortolkning og teoretisk forklaringsmåde 

begrundelsen for min transskriptionsmetode. 

6.5 Institutionel interaktion 

Jeg skal som forsker være opmærksom på, at elevernes deltagelse i forsøget: 

’Internationalisering’ og forberedelse af udveksling gør eleverne til genstand for 

institutionel opmærksomhed. Opmærksomhed kan i sig selv medvirke til at 

eleverne er positive over for projektet og befordre synergi og, men kan måske 

samtidig betyde manglende kritisk holdning. 

Jeg ser en risiko for forskerbias, fordi jeg kender alle mellemregningerne, ved 2 af 

eleverne, gennem individuel samtale, forældreaften, samtale med elev og forældre 

osv. og kan risikere at udlede fortolkninger, der kan stilles spørgsmålstegn ved. 

Med den bevidsthed har jeg været meget omhyggelig med min databehandling, 

som kan følges i de respektive, bilag og i teksten med henvisning til de enkelte 

linier. 

6.6 Etiske overvejelser 

Alle navne er anonymiserede. Alle elever fik tilsendt en mail med beskrivelse af 

projektet forud for interviewet, bilag 6. 

7. Analyse og fortolkning af de empiriske data 

I dette kapitel præsenterer, analyserer og vurderer jeg undersøgelsen. 

26

7.1 Spørgeskemaundersøgelse: elever 



Skemaerne er udarbejdet med inspiration af ordinalskalaen udarbejdet af Boolsen, 

hvor kategorierne fx i høj grad, i nogen grad, hverken/eller, i mindre grad og slet 

ikke er rangordnet med det formål at kunne identificere værdier (Boolsen, 

2008:106). Skemaerne er bygget op efter en kronologisk tidsopbygning, hvor 

emnerne optræder i den rækkefølge, som eleverne møder dem: Forberedelse, 

ophold, udbytte og udvikling. 

Det er udelukkende unge mænd, som har deltaget i udveksling, derfor 

udelukkende benævnelsen han/ham. 

7.1.1 Beskrivelse undersøgelsen 

Med henblik på at kunne producere viden om elevernes oplevelser af forberedelse, 

ophold, udbytte og udviklingsmuligheder, har jeg valgt at udarbejde 

spørgeskemaerne ud fra disse 4 temaer. Spørgeskemaerne blev ved hjælp af 

underviseren og vejlederne mailet til informanterne, hvor de blev bedt om at 

udfylde. Inden for 2 uger var 9 af 11 kommet retur, de 2 sidste reagerede ikke på 

yderligere forespørgsler. Spørgeskemaer med samlede svar i bilag 5. 

7.1.2 Analyse af undersøgelsen 

Mit problemfelt handler om diskrepansen mellem det politiske systems intentioner 

og de unges usikkerhed om valg af udveksling. Da jeg har valgt at belyse 

udviklingsmuligheder og fremme af udveksling ud fra elevperspektivet, var mine 

spørgsmål rettet mod at få elevernes mening om de 4 ovennævnte temaer; altså 

indholdet i udvekslingsforløbet frem. 

Idet min problemformulering søger at belyse hvordan aktørerne vha. individuel 

vejledning og vejledning i fællesskaber; altså vejledningsmetoder, kan støtte den 

vejledte, indgik spørgsmål her til sideløbende med. 

Jeg startede analysen med at stille spørgsmål til spørgeskemaet – ”Hvilke svar 

giver anledning til undring og kalder på en uddybning vedr. de 4 temaer?” 

Jeg vil kort redegøre for pointerne i svarene, som fører til 

fokusgruppespørgsmålene, nærmere uddybning ses i bilag 5: Spørgeskema til 

eleverne og spørgeramme til fokusgruppeinterview. 

Overvejelser og valg; Hovedparten af eleverne havde hørt om udveksling før de 

påbegyndte grundforløbet, eller i forbindelse med opstarten. En elev snakkede 

med en finsk samarbejdspartner, som var på besøg på skolen, en anden havde 

hørt om det fra en kammerat. Ellers angiver de: at prøve noget nyt, få noget 

27



erfaring, at det lød spændende og at den gode forberedelse på det internationale 

modul nok var det, der udløste beslutningen. 

Forberedelsen; 6 ud af de 9 elever som besvarede, deltog i forberedelsesforløb, 

heraf har 4 i høj grad og i nogen grad haft gavn af at undersøge praktik- og 

rejsemuligheder, økonomi og planlægge økonomi og lægge budget. Det leder til 

fokusgruppespørgsmålet om hvad de savnede vedr. de enkelte emner på det 

internationale modul. 

4 svarer, heraf 3, i nogen grad, at der var fordele, ved at være flere på holdet. 

Vejledning og støtte fik de hos underviseren og vejlederen. En enkelt svarer, at det 

var hos en anden elev. Svarene leder til fokusgruppespørgsmålet om uddybning af 

forberedelse i fællesskab og til en uddybning af betydningen af vejlederens og 

undervisernes indsatser. 

Opholdet; Der er generelt stor tilfredshed, med praktikopholdet og 

kontaktmulighederne, alligevel er det spredt over alle svarmuligheder, at de mener 

der kunne have været gjort mere, fra i høj grad til slet ikke. De bliver spurgt til en 

beskrivelse af opholdet, her svares bl.a. med fantastisk, sjovt og spændende, men 

ingen beskrivelse. Det ønsker jeg uddybet, hvor jeg spørger ind til praktikopholdet 

og kontaktmulighederne. Samtidig læser jeg også ud af de åbne svarkategorier, at 

der er en proces i at falde til, som gav anledning til uddybning af længden af 

opholdet. Ved spørgsmål om særlige oplevelser, er der svar som ligeledes skal 

uddybes: fx at noget kan lyde kedeligt, men vise sig super spændende, at deltage i 

en klasse, se rally, endvidere skriver en af dem, at baglandet skal være klar. 

Udbyttet; Alle svarer at de lærte rigtig meget eller en del af opholdet, men 

spørgsmålet lægger ikke op til uddybning, hvilket leder til fokusgruppespørgsmålet 

om at redegøre for udbyttet. Den største udfordring for flere, som skulle uddybes, 

var selve rejsen; flyveturen eller togturen, for nogen var det sproget og det faglige 

niveau, hvad der var sjovt og om sådan et ophold har betydning for deres fortsatte 

interesse i uddannelsen. 

Udvikling; I forberedelsen skal indgå en god planlægning og research, så eleven er 

godt forberedt på at komme rundt og se attraktioner, det udtrykkes som et MUST. 

7.1.3 Vurdering af undersøgelsen 

Svarprocenten var på 81,8, det anser jeg for at være repræsentativt for gruppen, 

mit mål var at sikre, at flest mulige udsagn vedr. forberedelse, ophold, udbytte og 

udvikling, blev indsamlet således de kunne danne grundlag for 

fokusgruppeinterviewet. Min vurdering er, at ved denne målgruppe, vil et 

spørgeskema med forud fastsatte kategorier til afkrydsning, være hensigtsmæssig i 

forhold til elevernes udfyldelse, men i forhold til et håb om at få uddybninger, der 

kræver længere besvarelser, er denne metode ikke anvendelig, de åbne 

spørgsmål, bl.a. hvor jeg spørger efter en beskrivelse, er meget sparsomt 

besvaret. Planen om at udvide forståelsen vha. et fokusgruppeinterview fastholdes. 

28



7.2 Spørgeskemaundersøgelse: internationale samarbejdspartnere 

Med henblik på at supplere undersøgelsen og med det mål, at perspektivere 

spørgsmålene i fokusgruppeinterviewet med eleverne, formulerede jeg 

spørgeskemaer, som spurgte til samarbejdspartnernes oplevelse af de 

medvirkende elevers udveksling. 

7.2.1 Beskrivelse af undersøgelsen 

Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål til elevens gennemførte udveksling og til 

samarbejdspartnernes forventninger til udveksling og muligheder vha. vores 

institutionssamarbejde. Ligeledes spurgte jeg til udvikling af det etablerede 

netværk til modtagelse af de unge. 

Populationen var på 3 hvoraf 2 har svaret. Spørgeskemaer med samlede svar i 

bilag 4: Questionnaire for partners. 

7.2.2 Analyse af undersøgelsen 

Forberedelsen; De svarer, at eleverne er godt forberedt og at deres kompetencer 

svarede til oplysningerne i Europass’et og til de forventninger kontaktpersonen 

havde. 

Opholdet; Der var ikke mange udfordringer eller problemer, hverken i forhold til 

virksomheden, skolen eller til den danske udvekslingselev og begge mener, at 

eleverne løste opgaverne bedre end kontaktpersonerne havde forventet. Dog 

noteres det, at man skal være forberedt på uheld, det leder til et af spørgsmålene 

herom i interviewet. 

Udbyttet; De mener, eleverne har lært en masse, men siger samtidig også at vi 

altid kan udvikle, et forslag var arrangementer for udvekslingseleverne i fritiden, 

hvilket ledte til spørgsmål herom. 

Udvikling; På dette spørgsmål foreslås, at eleverne, ved hjælp af 

kontaktpersonerne, kunne sættes i forbindelse med elever i andre lande, og 

elektronisk, udveksle information forud for udveksling. Idet opholdet er en god 

mulighed for personlig udvikling, foreslås det, at eleven over en kort periode 

gennemfører en forberedelse, og får viden om udbyttet, endvidere at det kan ske 

vha. en tidligere udvekslingselevs fortælling samt at der under opholdet er en god 

opfølgning. Tidligere udvekslingselever kunne lave en folder om udveksling. 

Kvaliteten kan øges, hvis der gennemføres en god evaluering af elevens ophold. 

Udsagnene indgår i interviewspørgsmålene til eleverne. 

7.2.3 Vurdering af undersøgelsen 

Svarprocenten var på 67,6, men da det kun er 2 svar, er det svært at afgøre, hvor 

vidt det er repræsentativt, der er ikke flere at spørge. Jeg anser svarene som 

understøttende for forberedelsen af fokusgruppeinterviewet med eleverne. 

29



Min vurdering er, at et spørgeskema til den udenlandske samarbejdspartner, med 

forud fastsatte kategorier til afkrydsning og åbne svarkategorier, vil være et godt 

supplement til evaluering af udvekslingsophold generelt, og vil kunne inddrages i 

elevens efterbearbejdning af sit ophold og hermed få mulighed for at medvirke til 

forståelse af egne personlige kompetencer i forskellige kontekster. 

7.3 Fokusgruppeinterview 

Svarene i spørgeskemaerne fra elever og internationale samarbejdspartnere 

indgår i spørgerammen, bilag 4. 

7.3.1 Beskrivelse af interviewet 

Kort gives en præsentation af de 4 informanter: 

Alle var 17 år, hjemmeboende og var i slutningen af deres grundforløb på 

rejsetidspunktet. Alle ophold var på 4 uger. 

Martin var i Holland, hvor han dels var på skole og på et autoværksted. Han rejste 

alene. Han deltog i forberedelse på det internationale modul i 4 uger. 

Karsten var i Italien, hvor de blev præsenteret på skolen, men var ellers 

hovedsageligt på et autoværksted. Han rejste sammen med kammeraten Tom, de 

deltog i forberedelse i 3 uger. 

Torben var i Finland, 1 uge på skolen og 3 uger i en virksomhed som bedst kan 

sammenlignes med en budcentral, med mange forskelligartede opgaver. Han 

rejste sammen med kammeraten Adrian. Torben deltog i forberedelse gennem 8 

mdr. afbrudt af et ophold på ca. 2 mdr., han optræder i min modul 3 opgave 

(Steffensen, 2010) under pseudonymet, Andreas. 

Danny var i Finland, 1 uge på skolen og 3 uger i en transportvirksomhed. Han 

rejste alene, hans forberedelse varede ca. 4 mdr. 

7.3.2 Analyse af interviewet 

Forud for præsentationen i dette kapitel er det kvalitative interview gennemført og 

transskriberet, allerede under interviewet begyndte fortolkningen, der blev stillet 

uddybende spørgsmål i forlængelse af informanternes svar, svarene er udtrykt i en 

naturlig enhed og et kondenseret udsagn Transskriptionen er vedlagt i sin 

komplette ordlyd i bilag 7, sammen med et eksempel på kondensering bilag 8. 

Citaterne i analysen er redigeret ganske lidt af hensyn til læsevenligheden. De 

kondenserede udsagn er hver især henført til de 4 stillede 

undersøgelsesspørgsmål i en datamatrix, bilag 9, med det formål, at kunne se 

hvilket undersøgelsesspørgsmål det svarer på samt at kunne fremanalysere de 

centrale temaer for herefter at få overblik over hvordan eleven er blevet støttet vha. 

individuel vejledning og vejledning i fællesskaber. 

30



Præsentationen deles op i 4 afsnit (A-D), svarende til 

undersøgelsesspørgsmålene. Først søges viden om hvad der har betydning for 

elevens beslutning om at gennemføre udveksling, herefter hvilken betydning 

forberedelsen har for opholdet og udbyttet, dernæst hvilken betydning opholdet har 

for udvikling af elevens personlige kompetencer. Disse 3 spørgsmål tager direkte 

udgangspunkt i projektets problemstilling. 

I diskussionskapitlet diskuterer jeg hvordan aktørerne støtter og særligt hvordan 

vejledningen ved hjælp af individuel vejledning og vejledning i fællesskab støtter 

eleven i overvejelses- og beslutningsprocessen, forberedelsen og udvikling af 

personlige kompetencer med henblik på udvikling af udvekslingsophold. 

Det sidste spørgsmål; Hvordan vejledningen kan bidrage til dialog og diskussion i 

feltet, med det formål at kvalificere vejledningspraksis og at øge antallet af elever 

med internationale kompetencer udspringer af det handlingsrettede perspektiv, 

som projektet retter sig mod. Det diskuterer jeg ligeledes i diskussionskapitlet. 

Tal i parentes efter elevernes udtalelser henviser til linienr. i bilag 7: Transskription 

A. Hvad har betydning for elevens beslutning om at gennemføre 

udveksling? 

I dette afsnit analyseres og fortolkes ovennævnte undersøgelsesspørgsmål: 

Baggrunden for at søge viden om spørgsmålet er for at finde ud af hvilke 

elementer eleven har haft udbytte af undervejs i overvejelses- og 

beslutningsprocessen, og for her igennem at undersøge betydningen af individuel 

vejledning og vejledning i fællesskab. Der fokuseres på undertemaer, som tager 

udgangspunkt i spørgerammen: 

- Støtte i overvejelserne 

- Samarbejde med aktørerne 

Om overvejelserne udtaler de: 

Martin: ”Men så ændrede det sig meget, fordi Lise sagde noget om, at de lige havde 

et godt sted, hvor der var andre, og så valgte jeg bare det…. jeg ville meget 

gerne have noget, hvor der var nogle specialbiler… Det blev et helt 

almindeligt Toyota-værksted”. (33,34,37,39) 

Danny: ”Nu er jeg så heldig, at Elias (finsk kontaktperson) kom til Danmark, så vi ku’ 

snakke om det…. det var helt rart – en af grundene, at jeg valgte det”. 

(72,77) 

Eleverne udtrykker, at dialogen med aktørerne; med vejlederen og med den 

udenlandske kontaktperson gjorde en forskel. 

31



I denne sammenhæng kan det være interessant at vide, hvad de mener om den 

individuelle samtale, om den er vigtig, for at afklare, om der er behov for støtte fx 

en rejsekammerat: 

Martin: ”jeg tror også nok det kunne være sjovt nok med en anden en oss’, men idet 

jeg var alene og jeg ikke rigtig havde mulighed for at være 2, så var det 

mest sjovt.” (1952,1953) 

Vinnie: ”…. er det vigtigt, i den individuelle samtale, at finde ud af hvad der ligger 

bag, som der skal lyttes til…” (1964,1965) 

Martin: ”jae, det tror jeg.” (1967) 

Ud fra en generel forståelse af overvejelser og valg baseret på Nielsen og 

Katznelson er det afgørende, hvordan deres interesser kan spille sammen med de 

muligheder, deres faglige niveau tillader (Nielsen og Katznelson, 2009:24), for at 

valget giver mening. Respekt og aktiv lytning er et omdrejningspunkt, når en elev 

skal støttes i sin beslutningsproces (Peavy, 2005:72) sammenholdt med, at Lise 

kender ham (Nielsen og Katznelson, 2009:3), kan det tyde på, at Martins dialog og 

perspektivering sammen med Lise har medført, at han følte sig i stand til at handle 

(Peavy, 2005:39). Det samme gør sig gældende hos Danny, at respekt og aktiv 

lytning fra kontaktpersonen, Elias, medførte beslutningen, da han var på besøg. 

Mht. at kontaktpersonen var kendt for Danny, gør det modsatte sig dog gældende, 

han var ikke kendt af Danny, men af Dannys vejleder, Vinnie, som skabte 

kontakten, og vejlederen kunne vha. netværket medvirke til at det blev 

meningsgivende (Peavy, 2005:25). Martin bekræfter, at den individuelle samtale er 

vigtig. Generelt om den individuelle samtale, siger Gunnel Lindh, at samtalerne bør 

tilgodese individets behov for at foretage bevidste og velfunderede valg, samtidig 

med at de hjælper med at styrke individets selvopfattelse. Selvopfattelsen påvirkes 

i hele skoleforløbet, således også i vejledningssamtalen (Lindh, 2000:30). 

Karsten supplerer: 

”Ja, det var Lise, der sagde, da vi skulle kontakte Santo, dernede, hvor det 

er at han så fik os videre der fra, såå det synes jeg var rimelig afgørende i 

forhold til at vi selv skulle sidde og sørge for og finde et sted og skrive ned til 

dem og såd’n der.” (633f) 

Det ser ud som om vejledningen støtter op på det rigtige tidspunkt, idet Karsten 

udtrykker, at Lise bad dem kontakte Santo, Karsten følte, det var afgørende frem 

for, at de selv skulle have sørget for at finde et praktiksted og have skrevet til dem 

der nede, det går i tråd med Nielsen og Katznelson som skriver, at vejlederne 

bliver nødt til at sætte sig lidt ind i, hvad der kendetegner den enkelte unges 

livssituation, og vejlederne skal vide, at det ikke er så enkelt endda at vide, hvad 

man vil, de unge behøver hjælp (Nielsen og Katznelson, 2009:91). Ved at udtrykke 

’rimelig afgørende’ fornemmer jeg, at Karsten giver udtryk for en usikkerhed, som 

til dels kan skyldes usikkerheden om at beslutte sig for udvekslingen. Havde han 

ikke brugt ’rimelig’, så ville det formentlig være sikkert, at han ikke var taget af sted 

32



uden kontakt til Santo. I min optik er det et tydeligt eksempel på, at her skal 

aktøren i forberedelsesforløbet være professionel og meget opmærksom, så 

eleven i relationen (Peavy, 2005:39) kan få det samspil, der er behov for i 

forbindelse med den usikkerhed, som ’rimelig’ antages at være udtryk for. 

Karsten: ”… det er sådan en stor oplevelse, hvis det er man siger nej, så er det 

faktisk ærgerligt, fordi at det er total spændende og man får alligevel et 

boost igennem uddannelsen, så, ja.” (1889,1890,1891) 

Vinnie: ”Siger du det, fordi, du faktisk selv tvivlede inden?” (1892) 

Karsten: ”ja til at starte med, da tvivlede jeg sådan lidt på – ah, ah, skal jeg, skal jeg 

ikke, men så tog jeg chancen, så jeg er glad for jeg tog chancen.” 

(1893,1894) 

Karsten: ”… så tog mig og Tom og sagde, så nu gør vi det…” (1904) 

Af citaterne her, fremgår det, at beslutningen er en proces (”så nu gør vi det”), jeg 

anser ’så’ som en usikkerhedsmarkør, og når Karsten udtrykker at han i fællesskab 

med Tom beslutter sig for at rejse, så kan det godt gå. Dermed bliver fællesskabet 

en betingelse for gennemførelsen. Dette bekræfter Torben ligeledes: ”Jeg ku’ ikk. 

Det ku’ jeg ikk’ alene. (654). Samtidig med at Torben udtrykker behov for et 

rejsefællesskab (praksisfællesskab), kan det også være et udtryk for, at han har 

behov for en individuel samtale hvor følsomme oplysninger har mulighed for at 

blive delt med vejlederen, før han tager beslutningen. Der kan være forskellige 

grunde til at han udtrykker, at han ikke kunne rejse alene. 

Under analysen får jeg øje på, at Karsten (ovenfor) siger: ’hvis det er man siger 

nej, så…’ det leder min opmærksomhed til, at han fornemmer, han kunne sige nej 

– det internationale modul tilbydes som et tilvalg, hvor de skal foretage et valg, 

altså kan det tyde på, at han har modtaget en opfordring til deltagelse, hvilket også 

taler for, at aktøren skal kende ham godt, for at være sikker på, at han ikke 

opfordres til noget som risikerer at løbe af sporet. 

En kvalificering af grundlaget for beslutning om opholdet udtrykkes i: 

Danny: ”jeg kunne jo spørge Morten, for han havde jo været der, så kunne man 

spørge om nogen praktiske ting.” (665) 

Vinnie: ”Hvordan kom du i kontakt med Morten? Kendte du ham her ude fra i 

forvejen?” (673) 

Danny: ”Nej, det var dig, der skrev en seddel til mig med hans telefonnr. og såå? 

Jaa, og så har jeg også mødt ham her ude”. (674) 

Karsten: ”… ja, for de var deroppe (på holdet) sammen med en fra Finland af” 

(1661), 

”ja, ja, da var vi sådan set allerede næsten på vej med det ene ben ude af 

døren” (1664) 

33

”… det lød spændende” (1668) 



Danny: ”…og du får lidt at vide om hvad du kan forvente, altså hvad skal du være 

lidt opmærksom på og sådan noget” (1670f) 

Det tyder på at informationen har en betydning, men Dannys ene kommentar er 

ikke helt overbevisende, idet han reparerer ved at gentage: ’hvad du kan forvente, 

altså hvad skal du være lidt opmærksom på’. Alligevel giver han udtryk for, at man 

får noget at vide om hvad han kan forvente. Samtidig kan det også være et udtryk 

for det, som Nielsen og Katznelson kalder mulighedshorisont, hvor der til stadighed 

sker en afvejning af mulighederne i forhold til hvad der er en realistisk 

fremtidsversion (Nielsen og Katznelson, 2009:78), og dermed et udtryk for hvad 

der sker i overvejelsesprocessen. Til gengæld lyder det på Karsten som om den 

viden, han fik, lige var det sidste, der skulle til, selv om han skulle til et andet land; 

Italien. Han mødte en, som han kunne spejle sig i (Illeris, 2009:78). 

Opsamling 

Mit mål i dette spørgsmål var, at søge viden om hvad der har betydning for elevens 

beslutning om at gennemføre udveksling, og om hvilken støtte individuel vejledning 

og vejledning i fællesskab har givet, for at få indtryk af, hvad der har bragt 

beslutningen om udveksling frem hos eleven og for at finde ud af hvilke elementer 

eleven har haft udbytte af undervejs i overvejelses- og beslutningsprocessen. 

I elevernes beslutningsproces har: dialog, perspektivering, information og 

opfordring vist sig at være væsentlige temaer til støtte, hvor Lise som vejleder og 

den finske kontaktperson har en særlig rolle og hvor relationen og samspillet 

kommer til at danne baggrund sammen med fællesskabet. 

Det tyder på, at i den fase, hvor eleven skal igennem nogle meget personlige og til 

tider følsomme overvejelser før et udvekslingsophold, er der behov for en 

professionel opmærksomhed i form af en individuel vejledningssamtale, hvor 

vejlederen aktivt lytter til eleven og med udgangspunkt heri, støtter, således der 

kan planlægges fornuftigt (Peavy, 1998:102). 

I vejledningen af eleverne på det internationale modul kunne de have gavn af det 

potentiale, der ligger i at opleve deres problemer som almene (Thomsen, 2009:62) 

og som noget der kan ændres, fx hvis eleven ikke har prøvet at flyve før, og begå 

sig i et fremmed land, på et fremmed sprog, så kan det ændres ved at rejse 

sammen med en, og er det oven i købet en, der også er usikker, er det måske 

usikkerheden, der bliver det almene. 

Tom og Karsten synes at opleve udvekslingen som et alment problem, de var 

fælles om, idet Karsten udtrykker det med at de sagde, ’nu gør vi det’ (1904). 


34



Baggrunden for at søge svar på dette spørgsmål er, for at afsøge om 

forberedelsen giver mening for eleverne, og for at få indtryk af hvilken rolle de 

enkelte aktører har i den forbindelse. Her fokuseres ligeledes på undertemaer: 

- Gavn af at undersøge praktik- og rejsemuligheder og økonomi 

- Forberedelse i fællesskab 

Under snakken om at have gavn af at undersøge praktik- og rejsemuligheder og 

økonomi siger eleverne 

Karsten: ”… så sendte vi det (Europass’et) ned til ham, og så sagde han, at han 

havde en praktikplads til os nede ved Fiat, og vi sagde ok, så fandt vi ud af, 

hvor vi skulle bo henne og sådan noget der, og vi var inde og kigge på det 

på internettet og sådan lidt omkring den by hvor vi skulle bo, Pistoia, så vi 

nåede jo sådan set at finde ud af rimelig meget omkring selve byen og 

sådan noget, men vi manglede lige det trin der med økonomien.” (333ff) 

Torben siger også om økonomien: ” Der var ikke så meget snak om det, altså hvordan 

man skulle tackle det, hvordan priser var og alt sådan noget (lin. 145f). Og set i lyset af at 

han brugte alle sine penge (262), så kunne det tyde på, at der er gjort for lidt ud af 

den økonomiske side af forberedelsen. 

Om ankomsten siger Karsten: 

(Lille fnys).” Vi vidste ingenting da vi kom der ned andet end at vi skulle 

ringe til en der hedder Santo, og så skulle vi snakke med ham derfra. Vi fik 

to adresser, en hen til skolen og en til der hvor vi skulle bo, så tog vi en taxa 

hen til skolen, men sådan var det ikke, vi skulle finde der hen hvor vi skulle 

bo, så bagefter kom Santo, og fulgte os der op, Så der var sådan lidt kaos til 

at starte med, men efterhånden så fandt vi ud af det” (232ff). 

For Karsten betød forberedelsen, at de fik udarbejdet deres Europass og fik 

undersøgt lidt om den by de skulle bo i, men oplevede, da de kom frem, at der var 

misforståelser mht. adresser, det udtrykker han med kaos. Samtidig udtrykker han 

et manglende økonomisk overblik. Her oplever han retrospektivt, at et budget ville 

have været et godt fundament, på den ene side er det en læringsproces; nu 

opdager han hvilken nytte, det kunne have været til, på den anden side, her var en 

viden, han var foruden, hvor et fastlagt program for forberedelsen kunne have 

sikret, at han havde forholdt sig til alle punkter. Det kan få stor betydning for 

opholdet, hvis der ikke er overblik over økonomien, samtidig med at det kan få 

langsigtede konsekvenser efter hjemkomst, som Torben udtrykker: ”Da jeg kom 

hjem, havde jeg ikke nogen penge tilbage og jeg havde brugt mine egne penge også” 

(262). I sådanne sammenhænge må aktøren være behjælpelig med forudseenhed 

så dårlige udfald undgås. 

Iflg. Peavy kan et dårligt udfald resultere i, at beslutningstageren føler sig skyldig, 

hvis risici ikke tages i betragtning. Har beslutningstagere imidlertid taget risici i 

betragtning, så er et dårligt udfald af en beslutning sædvanligvis noget, der er til at 

leve med. De kendte risikoen og valgte at satse. De får færre negative emotionelle 

reaktioner at skulle håndtere, når tingene ikke udvikler sig på den foretrukne måde 

(Peavy, 2005:101). 

35



Hvis Karstens oplevelse af manglende udarbejdelse af budget sammenholdes med 

hans korte forberedelse (3 uger), kan resultatet ses som affødt heraf. Til gengæld 

udtrykker han stor tilfredshed med forberedelsen af praktikken, det fremgår ikke af 

interviewet, at det er under forberedelsen i DK, så det kan være forberedelsen 

gennem den italienske samarbejdspartner. Nedenstående citat tyder på, at han 

føler et udbytte af praktikken, og at der fra den italienske virksomhed var en 

anerkendelse af deres selvstændighedsudvikling. 

Om praktikopholdet siger han: 

”Jeg synes, i hvert fald det var godt nok, fordi til at starte med, da sku’ mig 

og Tom bare stå og kigge, hvad de lavede, så vi lige som ku’ sætte os ind i 

det, og så bagefter så afprøvede de os og se hvad vi ku’. Så fik vi lov til at 

lave forskellige biler, hvor de stadigvæk holdt øje med os, og til sidst sagde 

de, pil lige den der bil ind, den skal bare have lavet service, og så kørte vi 

den ind og fik lavet service og alt sådan noget der, til sidst så kunne vi det 

bare uden ad, og så sagde de, kør lige den der bil ind, den skal have lavet 

service, og den der skal ud til vask og så til sidst vidste de præcist hvad vi 

ku’. Så det er, så nej, der er egentlig ikke så meget der skal gøres der.” 

(920ff). 

Om udbyttet og opholdet siger 

Martin: ”Jeg fik at vide, at jeg skulle have et air-condition forløb, hvad jeg skulle, og 

så fik jeg jo bare noget, hele tiden der nede, så jeg vidste ekstra, så det var 

en stor overraskelse, det var fint nok” (974f). 

”… dem jeg var sammen med, de var på 3. år eller sådan noget, så det var 

virkeligt højt niveau” (1619f) 

Forberedelsen betyder, at Martin får kontakt til den hollandske skole, her får han 

en faglig udfordring i at følge et hold i et forløb på et højt niveau, han føler han får 

en ekstra viden, som han ser som et ekstra element i sin uddannelse. Endvidere 

siger han: ”de tog mig også med til en masse ting og tog mig med til Amsterdam” (492f). 

Han bliver taget med til kulturelle arrangementer, dog kan det anføres, at kontakten 

til den hollandske skole måske kunne være skabt uden hans deltagelse på det 

internationale modul, så for Martins vedkommende kan der stilles spørgsmålstegn 

ved effekten af forberedelsen, på den anden side kan sikringen af korrekt 

udfyldelse af hans Europass, i hans korte forberedelsesforløb, være medvirkende 

til at den hollandske kontaktperson har det indtryk af ham, som medvirker til at 

finde hans nærmeste udviklingszone (Vygotzky i Illeris, 2009:72) og dermed finde 

et hold og en virksomhed, hvor hans kompetencer har mulighed for udvikling. 

Hos Torben er der en anden situation: 

Torben: Ja, jeg hoppede jo fra, jo (345) 

36

Vinnie: Og så sprang du på igen (348) 

Torben: ”Ja, da jeg fik et tilbud” (349) 



Med Torbens fortælling om, at han hoppede fra det internationale modul, men 

fortsatte, da han fik et tilbud, kan det være udtryk for, at han havde behov for 

tryghed og yderligere støtte gennem fællesskabet, det spores i hans bemærkning, 

hvor Adrian er ude på nat-kørsel ”da sov jeg alene, det var ikk’ så sjovt” (1009). 

Hans lange forberedelsesforløb kan bunde i hans dybe ønske om at deltage i 

udveksling, hans udsagn: ” jeg synes også det er fedt at sige, at jeg har været i udlandet” 

(1192) vidner om, at det havde stor betydning, at han kunne gøre opholdet til en 

del af hans livsfortælling. Iflg. Nielsen og Katznelson er valgprocessen en 

integreret del af de unges lystorienteringer og af den identitets- og 

selvstændighedsproces, som de er i gang med. Deres tanker om fremtiden kan i 

den forbindelse forstås som en prisme, som de fortæller sig selv frem igennem. I 

denne proces er det afgørende for dem at fremstå som selvstændige og individuelt 

ansvarlige (Nielsen og Katznelson, 2009:89). Forberedelsesforløbet kan have haft 

den betydning, at han har fået muligheden for at forestille sig et forandret 

selvbillede, som kan være en af siderne i prismen, som han har set mening i at 

sætte som sit personlige mål, at kunne komme til at fortælle sig selv frem i 

gennem. På den anden side kan hans behov for yderligere støtte være opstået af 

det Ziehe kalder de unges kernekonflikt, som er lidelsen under alt det, de skal opnå 

i deres liv (Ziehe, 2004:89), og hvor Torbens store motivation kunne have været 

medvirkende til, at han var tæt på at løbe en risiko, som kunne være endt 

ubehageligt 

Han supplerer med: 

Torben: ”Jeg kunne nok godt have brugt noget information om hvad de lavede, der 

hvor jeg var” (929). ”Vi kom jo der ud og blev vist rundt og sådan noget, 

men før det, da har jeg jo ikke vidst noget, jo, hvor jeg skulle hen eller, jo – 

jo jeg vidste godt hvor jeg skulle hen, men jeg havde ikke fået noget 

information om hvad det var man lavede der ovre og hvad det var for noget 

– det var jo en budcentral, ka’ man kalde det (931f). 

Forberedelsen synes at være betingelsen for selve opholdet, med andre ord, 

Torbens muligheder for udveksling uden, ville formentlig ikke være mulig. Samtidig 

siger han, at han manglede information om hvad de lavede. Med de muligheder 

der er for at hente informationer fra internettet i dag, kan der spørges til, hvilke 

informationssøgningsmetoder han lærte før afrejse; ingen, eller måske ikke de 

rigtige. Han kan have haft svært ved at søge, og har han svært ved sproget, er det 

svært at skrive sammen med nogen og få svar på nødvendige spørgsmål. Han 

fortsætter, om oplevelsen vedr. sproget udtrykker han: 

Vinnie: ”og med sproget…” (1246) 

Torben: ”…som du faktisk ikke vidste, at du ku’ ikk’ o’” (1248) 

37

”…men det ku’ jeg så godt” (1255) 



Denne situation kan paralleliseres til det Katznelson betegner som en ung med en 

vilje-strategi (Katznelson, 2007:63f), hvor han i dette tilfælde føler stor vilje til at 

gennemføre, men samtidig har nogle faglige forudsætninger, bl.a. sproget, som 

overbeviser ham om, at det kan han ikke stå igennem alene. Hos denne type unge 

kan der være behov for et snævert samarbejde med den udenlandske 

kontaktperson, således deres vilje-strategi kan fastholdes, og de sikres et udbytte. 

Og om hans overvejelser for at øge sit udbytte, siger han: 

”…altså, hvis man har vasket kasser en uge i træk ikk’ o’ det er sådan 

nogen ting, nogen brevkasser en uge i træk” (1525) 

Vinnie: ”Så da sagde du til dem…” (1528) 

Torben: ”…at nu ville jeg godt lave noget andet, så fik jeg noget andet, men jeg 

tænkte meget over om jeg skulle sige det halvvejs på ugen, men blev de 

sure? eller skulle man prøve at tage en dag mere og så se om man fik et 

eller andet, andet at skulle lave, men efter det, da vaskede jeg ikke nogen 

kasser, men altså jeg blev nødt til at sige til dem, at jeg kan godt mere end 

det der.” (1529ff) 

Her ses en vilje til, at han ønsker at forandre sit jobindhold, så det bliver mere 

interessant. Hans overvejelser for og imod hvornår han skulle sige det tyder på en 

indre diskussion, som blev afvejet i forhold til risici, her fik han laven en rigtig 

afvejning, idet han fik andre og mere spændende opgaver: ’læsse lastbiler og 

montageopgaver (1548). 

For Danny betød forberedelsen: 

Danny: ”ja, synes faktisk det var fint, altså, du kunne få noget hjælp, jeg kunne jo 

spørge Morten, for han havde jo været der. Så kunne man spørge om 

nogen praktiske ting (670f) 

Jeg vil sige, det er helt klart en fordel at have inddraget så megen 

information som muligt, (690) 

Danny udtrykker tilfredshed med forberedelsen. Set i lyset af hans 

forberedelsesperiode på 4 mdr., har han en mulighed for at deltage i de aktiviteter, 

som tilbydes i løbet af skoleåret, fx at der var finsk besøg, denne aktivitet vil være 

svær at ramme, hvis en elev kun deltager i et kort forberedelsesforløb. 

Om forberedelse generelt siger Kristensen, at jo kortere opholdet er desto bedre 

skal det være forberedt, og det gælder både forberedelsen af deltagerne såvel som 

det faglige projekt (Kristensen, 2003:19). Forberedelse handler om at forebygge 

utilsigtede situationer, og derved bliver den en meget vigtig og en integreret del af 

projektet, og ikke et lille færdighedskursus der er påklistret projektet forud for selve 

opholdet (Ibid:22). Hos Danny kunne det tyde på, at han havde fået de rigtige 

38



oplysninger og dermed fik pakket det rigtige i kufferten, så han ikke skulle ud og 

købe nyt og måske dyrt. 

Om fællesskabet udtrykkes: 

Karsten: ”Ja, der er noget med at hjælpe, hvis læreren lige har travlt, ovre ved et eller 

andet, andet, så kan man altid lige spørge, en af de andre, måske er de lige 

nået det trin længere end en selv.” (314,315,316) 

Hvis læreren ikke lige kan hjælpe, så kan eleverne spørge hinanden, det kan tyde 

på, at de ser mulighederne i at de er på forskellige trin og dermed kan gøre brug af 

hinanden i praksisfællesskabet (Lavé & Wenger, 2003:31), samtidig skal de også 

have en fornemmelse af, hvad de andre ved. Det kan være et tegn på, at de 

perifert har haft mulighed for at lytte til, dels hvad de andre er blevet informeret om, 

men også hvad de har spurgt om. Det kan være udtryk for et samarbejde, som kan 

være et resultat af det Peavy, 2005 kalder ’ledsaget deltagelse’, hvor de undervejs 

i forberedelsesprocessen udvikler en social ansvarlighed. Der er en optagethed 

hos de unge, af den sociale trivsel og at det er et fastholdelseselement (Nielsen og 

Katznelson, 2009:25), det kan tyde på, at de to elementer: ansvarlighed og trivsel 

er i balance i forberedelsen. 

Danny: ”Ja, men jeg vil sige, det med det internationale modul, det var dejligt fordi, 

du kunne stille spørgsmål….” (71) 

Torben: ”…ja, det har også meget at sige, at man kan komme til en jo ikk’ o’…(1496) 

Danny: ”ja, altså helt klart, det du ved, hvem det er du ka’ snakke med, det har 

meget at sige.” (1497) 

”Det var egentlig meget rart, at man skrev hjem en gang i mellem” (721) 

Her udtrykker eleverne, at de gennem deltagelse i modulet, har et rum, hvor de 

kan få fremlagt deres tvivl og hvor de gennem forskellige konstruktioner og 

processer har mulighed for at få øje på perspektiver, de ikke selv ville komme i 

tanker om og her igennem få en viden, som de ellers måtte have været foruden. 

Opsamling 

Mit mål i dette spørgsmål var, at søge viden om hvilken betydning forberedelsen 

har for opholdet og udbyttet og på hvordan individuel vejledning og vejledning i 

fællesskaber kan støtte eleven. 

Forberedelsesprocessen har haft forskellig betydning, for nogle elever var 

processen meget kort, for andre lang. Kendetegnende for de elever, som 

gennemførte en kort forberedelse, er, at der har været udtrykt flere akutte 

problemer som fx kaos, manglende økonomisk overblik og faglig udfordring, men 

som synes at blive til en læringsproces, de fik relativt hurtigt løst problemerne eller 

39



opgaverne og kom videre. Eleverne med en lang forberedelse udtrykker en anden 

type problemer, så som manglende informationer og brug for yderligere støtte. Det 

henleder min opmærksomhed på, at der gennem den individuelle vejledning skal 

bydes ind med tydeligere fælles problemformulering i begyndelsen af forløbet, så 

særlige problemstillinger kan afdækkes (Lindh, 2000:401), fx baggrunden for deres 

motivation. Samtidig tyder det på, at de har sat sig nogle personlige mål og har en 

stor vilje, som kan være tegn på, at de har været vant til at kæmpe for det de gerne 

vil, og det fortsætter de med, så godt de kan. Uden støtte, ville de have haft 

vanskelig ved at komme af sted. 

Det tyder på, at de ser aktøren, her læreren, som værende med til at skabe det 

rum hvori det er selve den proces, at være engageret i og deltage i udviklingen af 

en igangværende praksis, de lærer (Lavé & Wenger, 2003:168), fx være med til at 

foreslå vejledningens indhold. Og hvor der kunne sættes individuelle procesmål, 

som var inspireret af fællesskabet. 

Det ser ud som om, at det Danny har fået ud af forberedelsen er, at ved at have 

haft besøg af en kontaktperson og talt med en tidligere udvekslingselev, bliver det 

tydeligere hvad der kan forventes, samt hvad der er grundlaget for at få opfyldt 

forventningerne, som fx ordentligt sikkerhedsfodtøj (1773) og varmt arbejdstøj. 

Der er behov for, at der kan arbejdes med en struktureret informationssøgning 

både så de lærer informationssøgningens kunst, men også gennem deres 

deltagelsesmulighed at dele viden med hinanden. Fx hvilke metoder de har brugt til 

at finde frem til hvad den enkeltes praktiksted arbejder med osv. 

Iflg. Thomsen, 2009 åbnes der for en deltagelsesmulighed som er mere en 

lytteposition, hvor der er mulighed for at lytte med på de spørgsmål, som 

kammeraterne stiller, og til de svar, som de får. Det giver nogle andre 

deltagelsesmuligheder, end når vejledning tilrettelægges som individuelle samtaler. 

Grænserne mellem vejledning og hverdagspraksis, mellem professionaliseret 

samtale og almindelige samtaler mellem mennesker synes udflydende, og 

afgrænsningen af vejledning synes fra et deltagerperspektiv ikke at være 

væsentlig. Deltagelsesmulighederne knytter sig til den enkelte elevs opfattelse af 

situationen, ansvaret for den og handlemulighederne i forhold til den, og de knytter 

sig til vejledningens konkrete organisering og til måden, de andre deltager på. 

Lyttepositionen er eksempelvis kun tilgængelig, hvis andre deltagere stiller 

spørgsmålene (Thomsen, 2009:125). 

C. Hvilken betydning har opholdet for udvikling af elevens personlige 

kompetencer? 

Baggrunden for at søge svar på dette spørgsmål er, at der er en del elever, som 

viser interesse for et udvekslingsophold, men samtidig giver de udtryk for, at de er i 

tvivl om, hvor vidt de kan klare det og om det giver mening for dem. Ved at forsøge 

at afdække udviklingen hos gennemførte elever, håber jeg, det kan bidrage med 

viden om hvad der giver mening under sådan et ophold. Søren Kristensen 

definerer personlige kompetencer i undertemaerne: 

40

- Forandringskompetencer 

- Læringskompetencer 

- Relationskompetencer 

- Meningskompetencer 



Generelt mener Kristensen, at udviklingen af disse kompetencer er en meget stor 

udfordring, både for uddannelsessystemet og den enkelte. Der er en bred 

forståelse for, at man ikke kan undervise i disse kompetencer i traditionel forstand. 

Et eksempel er kompetencen ”selvtillid” der i opdelingen både kan henregnes 

under forandrings- og meningskompetencer. Man kan skabe nogle rammer, hvor 

det er muligt at tilegne sig dem, og her kommer praktikophold i udlandet ind i 

billedet som et didaktisk redskab til erhvervelsen af disse kompetencer. 

Forandringskompetencer 

I forbindelse med at vi taler om fortsat motivation til uddannelse, kommer flere 

eksempler på forandringselementer frem 

Torben: ”jeg ved ikke lige fra min side af jo, fordi jeg gik, jo, faktisk som 

lastbilchauffør, men fik ikke læreplads så fandt jeg læreplads som lager 

men det er fint nok og jeg har det godt, der hvor jeg er nu, Og, jeg ved ikk’, 

det var også meget lager, derovre hvor jeg var, i Finland.” (1452ff) 

Vinnie: ”tror du, du ville have taget i mod en læreplads inden for lager herhjemme, 

hvis ikke du havde været på lager der oppe?” (1463f) 

Torben: ”Det kommer an på hvad det var for noget lager, tror jeg. Det er i hvert fald 

godt, der hvor jeg er nu” (1465f) 

Vinnie: ”Tror du, du havde fået lærepladsen, hvis du ikke havde været i Finland?” 

(1468) 

Torben: ”Det ved jeg ikke, det er svært at sige” (1469) 

Vinnie: ”nej, det var også bare lige fordi vi nu kom til at snakke om det, og fordi du 

har skiftet speciale” (1470) 

Torben: ”men, de sagde jo så, at det var da spændende, at jeg havde været i 

Finland og jeg havde kørt så meget truck, og jeg vidste lige hvordan og 

sådan noget” (1472f) 

Det tyder på, at Torben, vha. praktikopholdet, har indstillet sig på en forandring, 

idet han vælger et andet speciale kort efter hjemkomsten (1½ måned efter) (1213), 

omvalget bundede i, at hans primære uddannelsesønske ikke kunne opfyldes pga. 

manglende lærepladser, på den anden side kan det ikke udelukkes, at han ville 

have foretaget omvalget alligevel. Hvad der taler for, at praktikopholdet havde 

indflydelse på omvalget er, at han fik stor anerkendelse for sit arbejde i Finland, i 

linie 868 udtrykker han, at han kunne have fået læreplads der oppe. 

41

Forandringskompetencerne kommer hos Danny til udtryk i: 



Danny: ”og så lidt det med, at du er mere fleksibel, det gør altså en del, det har stor 

betydning, altså så måske, ka’ du lidt mere, og så ved at du tager på det 

internationale, så viser du også, du er ikke helt låst så meget fast.” (1223) 

Danny: ”Men, bare det, at du selv skal hen og styre, altså, som de gamle sagde da 

jeg kom hjem, jeg var blevet lidt mere voksen, altså, jeg gjorde tingene selv, 

altså, der var ikke nogen der gjorde det for mig, selv om det kunne være 

meget rart en gang imellem. Man bliver lidt mere ansvarsbevidst i forhold til 

hvis der bare er en der laver maden for en. Lidt mere selvstændig.” (548f) 

Danny oplever, at omgivelserne mærker forandring hos ham; han tager initiativ, 

han udtrykker det i form af: ’jeg gjorde tingene selv’. Først udtrykker han 

forældrenes oplevelse af forandringen, herefter ser det ud til, at han har accepteret 

deres opfattelse, idet han siger ’lidt mere ansvarsbevidst’, dog bruger han ’man’ (3. 

persons omtale), som alligevel kan tyde på, at han ikke er helt sikker, men prøver 

med ’man’ at generalisere udsagnet til hvilken kompetence man får ved at bo alene 

under et ophold. Hermed kan det godtgøres, at forældrene som aktører også har 

en rolle, måske særligt ved hjemkomsten, at der er respekt og lydhørhed, således 

de nære omgivelser med forældrene i spidsen, kan blive klangbund for 

oplevelserne, og eleven ikke oplever modstand, misundelse eller lign. som risikerer 

at tage energien ud af oplevelsen. Det er der antydning til at Danny oplever: ”det var 

så måske mere der hjemme, de var ved at være lidt trætte af at høre om Finland” (1308). 

På den anden side kan hans udsagn også ses som bekræftelse på, at der mangler 

rum for oplevelsesfortælling, et legitimt sted, hvor det giver mening for nytilkomne i 

feltet (Bourdieu i Järvinen, 2007:358) at få gavn af Dannys fortælling, og samtidig 

styrke sin identitet i samarbejde med agenterne (Bourdieu i Järvinen, 2007:347) 

gennem praksisfællesskabet. 

En positiv udvikling af selv’et får mulighed for at blive styrket, under forudsætning 

af, at fortællingen foregår i et veltilrettelagt rum, fx det internationale modul, hvor 

eleven får mulighed for at udtrykke sig positivt om sin oplevelse og sin udvikling: 

Torben: ”du har faktisk gået næsten et forløb igennem, ikk’ o’ – uden problemer – og 

du har klaret det, og det er fedt at komme hjem og sige” (1221) 

Det kan tyde på at hans selvforståelse er, at han til tider anser forløb som hænger 

sammen med den uddannelsesmæssige side af sit liv, som problematiske, måske 

nærmest normativt for ham. Nu overraskes han af, at det gik så uproblematisk, 

begrundelsen for at jeg mener at kunne fremanalysere det, er, at han holder en lille 

pause på hver side af ’uden problemer’, som kan være tegn på hans refleksion 

herover, sideløbende med hans positive fortælling. Når han siger: ’komme hjem og 

sige’, kan det forstås som, at det er nyt for ham, at han kan komme hjem med en 

positiv selvfortælling, og at han er glad for at kunne det, det tyder på, at det har 

betydning for ham. Suppleret af: ”så det endte jo med at jeg lavede til min fødselsdag, 

hvor hele familien var samlet på én gang, så jeg ikke skulle fortælle det hundrede gange, så 

lavede jeg en power point på fjernsynet for dem alle sammen” (1329), hermed udtrykker 

han også en handling (at forberede og vise power point’en), som kan være udtryk 

for hans interesse i at fastholde dette selvbillede over for hans nære omgivelser. 

42



Samtidig er der sket en forandring hos ham, han har fået styrket sin selvtillid, som 

har medført, at han i forhold til denne konkrete opgave, som han er sikker på at 

kunne fortælle om, tør stille sig op foran en stor gruppe og fortælle. Det var hans 

store bekymring før afrejsen (Steffensen, 2010:10). 

For Karsten spores forandringen ved, at han havde udviklet sig, så han havde mod 

til at forlænge sit ophold, også uden at Tom ville blive der: 

Karsten: ”Ja for til at starte med, tænker man bare, orh, en måned, og så være væk 

hjemme fra og alt sådan noget der, og så når det er man kommer der ned, 

så hygger man sig helt vildt meget og så tænker man, ah, bare man kunne 

have været her i længere tid. Så jeg synes man skulle ku’ forlænge det, 

mens det er man er der (845f) 

Vinnie: ”Hvad så, hvis Tom var rejst hjem?” (849) 

Karsten: ”Så havde jeg ikke haft noget imod det” (850) 

Karsten er tydelig i, at han gerne ville forlænge og har mod på at være der alene, 

og dermed formentlig også tage rejsen hjem alene. Som fremanalyseret i spm. A 

var det en forhandling ham og Tom imellem, ’så nu gør vi det’ (1904). 

Illeris udtrykker: ”I en konstruktivistisk opfattelse sker konstruktion i det enkelte 

individ gennem dets møde og samspil med omverdenen. I en 

socialkonstruktionistisk opfattelse sker konstruktionen socialt som udviklinger i 

fællesskabet” (Illeris, 2009, p. 128). 

Det kan tyde på, at konstruktionen er udviklet i fællesskabet, da han sandsynligvis 

ikke var kommet af sted alene. Fra et konstruktivistisk synspunkt kan det dog 

anføres, at han gennem samspil med sine omgivelser er kommet til konklusionen, 

at dette projekt giver mening for ham, men den sociale konstruktion var en 

forudsætning, hvormed fællesskabets betydning udtrykkes. 

Læringskompetencer 

Om hvad de lærte, udtaler de: 

Karsten: ”Fordi man finder ud af at der er en hel masse ting som man ikke troede 

man kunne, som med mit engelsk, fordi jeg, førhen da blev jeg bare smidt 

ud af min klasse, i folkeskolen, da blev jeg bare smidt ud af klassen, og i 

engelsk på min efterskole, da sang vi bare, så da lærte vi egentlig heller 

ikke ret meget, så når det er vi kommer der ned, så kan man faktisk en hel 

masse engelsk, når det kommer til stykket.” (1162) 

Martin: ”Je-men, det var fint, fordi at de har jo en anden måde at arbejde på og har 

andre ting og måder at gøre det på, og jeg har fået det ud af det, at nu kan 

jeg nemmere tage en situation op og ordne den, fordi nu har jeg set den på 

flere forskellige måder – tror jeg lidt”. (1630) 

Danny: ”Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det var lidt svært, ok, det var nok 

mig selv, men det var lidt svært nogen gange ikke at blande sig for meget, 

og så i nogen af de ting der blev gjort, fordi der var nogen af tingene, dem 

43



var jeg ikke helt tilfreds med, det kunne være, de fx, en dag hvor vi var ude i 

skoven og kranede, 2 af dem havde ikke hjelm på, og de rendte bare ind 

under, ind og ud under kranen og de kunne knap nok finde ud af at bruge 

kranen. Det var jeg ikke specielt tilfreds med.” (1559ff) 

Vinnie: ”så det var jo også en oplevelse for dig, og finde ud af at du faktisk kunne 

vise nogen kompetencer her, som… ” (1573f) 

Danny: ”for at være ærlig, så var de elendige til at styre en kran, de vidste hvordan 

de foldede den ud, de vidste ikke hvordan de foldede den ind igen” (1576f) 

Fælles for citaterne er, at eleverne opdager, at de kan noget, som de ikke selv var 

bevidste om, en tavs viden (Illeris, 2009:30) om faglige kompetencer, som blev 

synliggjort for dem. Samtidig skal Danny navigere i en faglig kultur, som stiller 

andre krav, end her hjemme, de har en anden daglig livsførelse (Dreier i Nielsen 

og Kvale, 1999:99) og som betyder, at han bliver stillet over for en udfordring, hvor 

han må tage stilling til, om han skal sige noget til dem eller ej og dermed opleve, at 

han positionerer sig. På den ene side: ved ikke at sige noget, kan der opstå farlige 

situationer – og hvorfor har læreren ikke fortalt dem det? På den anden side: 

udleverer han måske læreren, ved at gøre eleverne opmærksom på det. 

Udfordringen stiller krav til hans situationsfornemmelse. Hvor vidt hans 

læringskompetencer blev øget, er svært at afgøre ud fra interviewet, men citatet er 

i hvert fald tegn på, at refleksionen over udfordringen var til stede. 

Et tegn på at Torben lærte noget er: 

Torben: ”…og fra Helsinki til Kø…, det var sgu nemt, der står lige hvor man skal gå 

hen (1033). Nej, det er bare såd’n en, du går ind og så, der er en terminal 

(1037) 

Han var bevidst om hvad han mødte ved ankomst til terminalen, det lærte han på 

vej der op. Set i lyset af, at en del af informanterne, i spørgeskemaundersøgelsen, 

gav udtryk for, at den største udfordring var selve rejsen, og at Torben i lin. 1834 

udtrykker, at han er parat til at rejse på praktikophold i Kina, må det anses for at 

være udtryk for en læring, som medvirker til lysten til at rejse. I lin. 1844, hvor vi 

taler om PiU-ophold, udtrykker han det meget tydeligt, ved at understrege: ”ja, for 

mig”. Det synes som om, ’selvet’ har ændret sig. 

Generelt om identitet siger Knud Illeris, at han anser begrebet for det mest 

helhedsbetonede, der spænder over både det individuelle og det sociale plan. Han 

ser ’selvet’ som indholdsobjekt for læringen, det har karakter af en psykisk instans, 

der drejer sig om individets oplevelse af sig selv, at man ’ser på’ eller oplever sig 

selv indefra. (Illeris, 2009:214). 

Identitetsprocessen er for de fleste unge umiddelbart langt vigtigere og langt mere 

påtrængende end erhvervsorienteringen, og den er på en måde også en 

forudsætning for eller en del af erhvervsvalget. Undervisningen er et nødvendigt 

onde (Illeris, 2009:214). Mobilitetsophold kan medvirke til en positiv 

identitetsudvikling, når det kædes sammen med en målrettet uddannelsesrelateret 

44



udvikling, som i sidste ende kan medvirke til at fastholde eleven i sit 

uddannelsesforløb. 

Relationskompetencer 

Tom og Karsten blev indkvarteret i et hus sammen med en gruppe unge fra Gran 

Canaria, som ligeledes var på udveksling i Italien. Om relationerne som udvikler 

sig i samarbejdet om deres madlavning, udtaler 

Karsten: ”Til at starte med lavede vi det bare hver for sig, pga. alle de der 8 der, de 

kendte jo hinanden, og mig og Tom vi kendte jo bare os selv jo, så vi 

startede med og lavede bare mad for os selv og så endte det med, at vi 

lavede mad sammen, alle sammen. Og det var hyggeligt nok. Snakkede 

vældig godt med dem og såd’n (190ff) 

Denne sekvens fortæller, at der sker en udvikling i relationerne, som opleves 

meget positivt, fra at Tom og Karsten laver mad sammen, udvikler det sig til, at alle 

i huset laver mad sammen. Efterhånden som de lærer hinanden at kende, kommer 

de frem til, at de får det til at fungere fint med at lave mad i fællesskab: 

Karsten: ”Så havde vi rengøring 2 gange om ugen eller sådan noget der. Så var der 

et skema om hvordan man så skulle tage og sådan. Så det hjalp vi 

hinanden med, især når det er man så efter det, kommer til at kende dem 

endnu bedre, for hvis det er man arbejder sammen med nogen, så får man 

lige som et bedre forhold til dem også jo, så det var egentlig 

hyggeligt.”(441ff) 

Videre fortæller han: 

”Så til sidst der, da det er de så tog af sted der, fik jeg dem som venner inde 

på Facebook og så har vi skrevet siden da. Så da har vi lige som holdt 

kontakt igennem der”. 

Ved at udtrykke ’så det var egentlig hyggeligt’ anser jeg ’egentlig’ for at være en 

refleksionsmarkør: det var hyggeligt – ja egentlig – i modsat til hans gængse 

opfattelse, som her igennem synes at være den modsatte: ikke hyggeligt. Set i 

forhold til Torbens udsagn: ” de vaskede ikke op 2 uger i træk, der hvor jeg boede jo” 

(477) og hvor de endte med at gå på restaurant og brugte alle pengene, har 

Karsten haft en anden positiv relation i såvel madlavningen som rengøringen. Det 

kan tyde på, at han ikke har været vant til, at det var hyggeligt og dermed vha. de 

nye relationer opdager nye muligheder. 

Martin oplever relationerne som et netværk, og siger herom: 

Martin: ”Ja, mest dem fra klassen, den klasse jeg gik i, det var meget sjovt, men de 

tog mig også med til en masse ting og tog mig med til Amsterdam og sådan 

noget. Jeg tror, jeg var ikk’ kommet ud og se noget, hvis jeg ikke havde 

været sammen med dem” (485ff) 

45



Netværk betyder efterhånden lige så meget for familier og institutioner som for 

arbejdspladser, faktisk så meget, at man kalder nutidens samfund for et 

netværkssamfund. Derfor er det vigtigt, at vejledere lærer vejledningssøgende, 

hvordan man aktivt deltager i netværk (Peavy, 2005:91). 

Meningskompetencer 

Om at give mening har Martin udtrykt i afsnit B (forberedelsen), at han fik noget 

hele tiden’, så han ’vidste ekstra, det var en stor overraskelse’, som kan være et 

udtryk for, at det for ham gav mening. At jeg mener at kunne fremanalysere det, er 

at han udtrykker det ved en ’overraskelse’, hvilket tyder på, at hans opnåede 

’ekstra viden’ er over hans forventning. 

Danny udtrykker det lidt anderledes: 

”jeg er ved at sige, det er noget, der skal genprøves, det havde været 

sjovere, hvis jeg havde nogle flere kørekort på det tidspunkt” (1805) 

Han ser fremad, og har allerede overvejet, hvad hans yderligere kompetencer vil 

kunne afføde, altså er det en motivationsfaktor, at vide hvilke muligheder de har for 

specifik kompetenceudvikling i et givet land, når de har opnået 

basiskompetencerne i hjemlandet (fx kørekortene) 

Vinnie: ”så det kunne også være en af motivationsfaktorerne til at skulle tage af 

sted igen, fordi nu kan du få lov at prøve nogle andre ting, så kan jeg glæde 

dig med, at det vi arbejder med i det ene af projekterne, det er at lave et 

modul, hvor I skal op og køre i de store køretøjer, sådan en 25 m måske” 

(1809ff) 

Danny: uff, det vil jeg fa’me godt (1816) 

Vinnie: med snekæder osv. (1817) 

Danny: det er et modulvogntog (1824) 

Danny udtrykker sin tydelige motivation for at gennemføre et nyt ophold, men her 

sker der en forandring i interviewet, idet jeg (Vinnie) træder ud af interviewerrollen 

og spiller ind med en oplysning om, hvad der er under udvikling, og hvor jeg 

påtager mig en anden rolle, måske i et forsøg på at være medskaber af et positivt 

udviklingsforløb og har hermed forsøgt at skabe en samkonstruktion med henblik 

på det nye projekt. 

Opsamling 

Mit mål i dette spørgsmål var, at søge viden om hvilken betydning opholdet har for 

udvikling af elevens personlige kompetencer og hvordan de kan støttes gennem 

individuel vejledning og vejledning i fællesskab, idet en del elever, viser interesse 

for et udvekslingsophold, men samtidig giver udtryk for at de er i tvivl om, hvor vidt 

de kan klare det og om det giver mening for dem. 

46



I hvor høj grad eleven har tilegnet sig forandringskompetencer, er umiddelbart 

svært at svare på, men omvalg og initiativ er hos 2 af eleverne handlinger, som er 

blevet synlige efter deres hjemkomst. Hvad begge handlinger kræver, er at der er 

et samspil, således de kan folde sig ud, her vil respekt og lydhørhed fra såvel 

forældre som vejledere og lærere være med til at kunne få den positive 

selvfortælling til at folde sig ud og blive medskabende af et positivt selvbillede og 

en styrket selvtillid. 

I hvor høj grad eleven har tilegnet sig læringskompetencer, er ligeledes svært at 

svare på, men hos flere synes en tavs viden om faglige kompetencer at blive 

bevidstgjort for dem. De udfordringer, som afføder en refleksion, fx i Dannys 

tilfælde, hvor hans situationsfornemmelse kom på prøve, tyder på, at hans 

bevidsthed om at den nye kultur kan stille anderledes krav til det fagligtpædagogiske 

(Kristensen, 2003:23) samspil end han er vant til i hjemkulturen. Hos 

Torben tyder det på, at udfordringerne ikke har været større end at lysten til at 

rejse igen, i allerhøjeste grad er til stede. 

I hvor høj grad eleven har opnået relationskompetencer viser der sig gennem 

analysen stor forskel på. Karsten mærker udviklingen på den måde, at han var 

vant til at opleve en eksklusion fx i sprogfag, nu oplever han en inklusion i sin 

praktikvirksomhed og blandt de udenlandske studerende, han bor sammen med, 

samtidig med, at han føler han kan meget mere sprog end han forventede. Torben 

oplever sine relationskompetencer anderledes, idet han udtrykker, at det ikke var 

så sjovt at være alene da Adrian var på natkørsel, det kan tyde på, dels en 

utryghed, dels på manglende relationer til andre unge. Martin oplevede det i form 

af netværk. 

I hvor høj grad eleven har opnået meningskompetencer er der forskellige bud på. 

For Martin gav det mening, at han fik ekstra viden, for Danny gav det mening, at 

han blev bevidst om de muligheder fremtiden kan byde på, når han har øget sine 

kompetencer. 

Ser jeg samlet på vejledning fællesskab i forhold til at støtte elevens udvikling af 

personlige kompetencer og med det differentierede udbytte de har haft, tyder det 

på, at der vil være god ræson i at arbejde med udviklingspotentialet inden for dette 

felt. Når jeg ser på udviklingen af de personlige kompetencer og sammenholder 

dem med opsamling i de 2 første spørgsmål, synes det ret tydeligt, at eleverne er 

klare i deres udsagn om at beslutningsprocessen kan støttes af dialog, 

perspektivering, information og opfordring vha. relationer og samspil i fællesskab, 

hvorimod forberedelsesprocessen er langt mindre entydig, hvor eleverne med den 

korteste forberedelse har stået over for en anden type problemer end de med lang 

forberedelse. Helt komplekst bliver det i det sidste spørgsmål om opholdets 

betydning for udvikling af elevens kompetencer. Da bliver det tydeligt, at deres 

udbytte er vidt forskelligt inden for de enkelte kompetenceområder. Det der er 

interessant, er at de alle 4 har haft et udbytte, hermed kan deres forberedelse have 

haft den betydning, at de turde tage springet – og at samarbejdet med de 

udenlandske samarbejdspartnere har betydet, at den enkelte dermed har fået 

muligheden netop for den udfordring, der har ramt den nærmeste udviklingszone. 

47



D. Hvordan kan vejledningen bidrage til dialog og diskussion i feltet, med 

det formål at kvalificere vejledningspraksis og medvirke til at øge antallet 

af elever med internationale kompetencer? 

Baggrunden for dette spørgsmål er en intention om at få rejst en diskussion, om 

indhold og kvalitet i udvekslingen, med såvel aktører som interessenter. 

Der fokuseres på temaerne: 

- udvikling af udveksling 

- udvikling af vejledningspraksis med baggrund i individuel vejledning og 

vejledning i fællesskab 

Vinnie: hvis I fik muligheden, ville I så tage af sted igen? (1774) 

Martin: helt sikkert (1776) 

Karsten: i hvert fald (1777) 

Vinnie: ”så det vil sige, hvis I kunne komme i et forløb på hovedforløbet, altså komme af 

sted…” (1778) 

Karsten: så ville jeg tage der ned igen (1780) 

Af svarene ses det, at der var stor motivation for et nyt ophold 

Torben: men jeg kan komme til Kina på det ophold der, vi har jo, vi har jo ja, de har producent 

nede i Kina (1834) 

Vinnie: ja det har de nemlig, så det er ikk’ noget, altså er det noget I har snakket om? 

Torben: men det kunne jeg godt, hvis jeg ville, det er jeg helt sikker på, fordi vi har 2 danskere 

der nede, 

Vinnie: så kan man jo lave et PiU-forløb der nede, 

Torben: ja, for mig, 

Vinnie: ja, altså et, det er det jeg mener, det hedder PiU, når du er på hovedforløbet, 

Torben: ja, ok (1846) 

Hvis jeg spurgte Johnny om jeg ikk’ ku’ få lov til at tage en måned til Kina, så havde 

jeg fået lov, det tror jeg (1863f) 

Ud fra disse udsagn at dømme, har eleverne haft en oplevelse og et udbytte som 

betyder, at de er parate til at deltage i yderligere forløb, det tyder på, at opholdene 

har svaret til forventningerne, 2 supplerer med, at opholdet gerne måtte kunne 

forlænges (793f). For D har det betydet, at han gerne vil på eksportkørsel. 

48



Der kommer en række forslag til hvordan udveksling kan udvikles, fx kunne deres 

dagbog downloades via hjemmeside (709f), den kan benyttes af nytilkomne i 

inspirations- og afklaringsprocessen. 

Opsamling 

Mit mål i dette spørgsmål var, at søge viden om hvordan vejledningen kan bidrage 

til dialog og diskussion i feltet, med det formål at kvalificere vejledningspraksis og 

medvirke til at øge antallet af elever med internationale kompetencer. 

Denne type udvekslingsophold har for disse elever affødt en international 

interesse. 

Hvor der gennem undersøgelsen ikke har været ret mange entydige svar, er der 

dog ét her, at alle gerne vil af sted igen. Sammenlignes disse resultater med, at vi 

kun havde ganske få der rejste ud, før opstart på forberedelsesforløbet, så kan jeg 

konstatere, at det har en effekt. 

7.3.3 Vurdering af interviewet 

Gennem analyseprocessen er jeg blevet opmærksom på, at der er et stort behov 

for at fortælle om deres oplevelser, det opdager jeg ved, at flere steder tager en af 

de andre informanter turen, før den igangværende informant er hel færdig med sin 

sætning, et eksempel er i linje 1037, hvor Torben fortæller, hvor nemt det er i 

lufthavnen, og hvor Danny i linie 1038 får en association til at fortælle om sin 

oplevelse vedr. bagage-overvægt, det tyder på, at der er en stor optagethed af, at 

fortælle til interesserede, som er aktivt lyttende. 

Som yderligere eksempel herpå er linie 875, hvor Karsten fortæller om en sjov 

oplevelse han har haft; Santo viser ham en videooptagelse (878f), Karsten 

fortælling hænger slet ikke sammen med den foregående sektion, som handler om 

at de kunne have fået læreplads på deres respektive praktiksteder. Associationen 

til at fortælle om den sjove oplevelse var, at Lises navn blev nævnt. Han fortæller 

grinende om episoden, det kan være et tegn på, at han har oplevet noget uventet 

og morsomt som handler om et menneske, som er en generation ældre end ham, 

og som han har dyb respekt for, som pludselig gør noget, han selv kunne finde på; 

være på diskotek (876). Mit udsagn om, at han har dyb respekt for Lise, begrunder 

jeg i, at i linie 633 udtrykker Karsten, at Lise sagde, de skulle kontakte Santo, og 

herefter kom de på udvekslingsophold. Han har udtrykt, at han var meget i tvivl, og 

at han rigtig gerne ville af sted, og havde Lise ikke været opmærksom og bedt dem 

kontakte Santo, var det måske aldrig lykkedes. Retrospektivt set kan hans reaktion 

på Lises uventede handling tolkes som: en rar tanke om det menneske som var 

medvirkende til at give ham en fantastisk oplevelse, som nu er en del af hans 

livsverden og hans personlige fortælling, hermed kan det begrundes, at relationen 

til en aktør er vigtig, og man kan måske oven i købet gå så langt som til at sige, at 

der er en primær aktør. 

49



Hvad der også kan tale for, at der sker afbrydelser, kan være den samtalestil, jeg 

som interviewer, er med til at fastlægge, idet jeg foretager adskillige afbrydelser og 

overlap. På den anden siden kan det være et tegn på engagement (Peavy, 

1998:56), i fællesskab brænder vi for en sag. 

7.4 Verifikation og rapportering 

Med henblik på at sikre så høj en reliabilitet som muligt har jeg fremlagt mit 

videnskabsteoretiske syn, valgt transskriptionsmetode og et systematisk arbejde 

med dataene, hvor igennem jeg har bestræbt mig på at gøre dataene så eksplicitte 

og gennemskuelige, så de er mulige for andre at vurdere. 

Det er en lille gruppe at undersøge, og hvor vidt det er repræsentativt er svært at 

afgøre, men der vises nogle tendenser, som taler for, at det er en gyldig metode til 

indsamling af mening om feltet. 

8. Diskussion 

I dette kapitel vil jeg gerne pege på interessante tendenser og spørgsmål for at 

besvare problemformuleringen. Først vil jeg tage udgangspunkt i de 

problematikker, som analysen har rejst og diskutere hvordan aktørerne støtter ved 

hjælp af individuel vejledning og vejledning i fællesskab, herefter diskuterer jeg 

muligheder for udvikling af vejledningspraksis, afslutningsvis diskuterer jeg den 

anvendte metode. 

a. Hvad kan individuel vejledning og vejledning i fællesskab tilbyde? 

Samlet set peger analysen i retning af, at eleverne føler en støtte i forbindelse med 

forberedelsesforløbet, men når det så er sagt, tegner der sig samtidig et billede af, 

at der er en særdeles differentieret efterspørgsel efter støtte. De 4 elever som 

medvirker i interviewet, har haft en forberedelse som har varet fra 3 uger til 6 mdr. 

med 3 lekt. pr. uge, altså fra i alt 9 til 70 lekt. pr. elev. På spørgsmålet, om de 

mener, det er vigtigt med en individuel samtale i begyndelsen, svarer de ikke ret 

tydeligt, en enkelt siger, ”det tror jeg” (1967), hvor vidt de øvrige stiltiende tilslutter 

sig, eller om de ikke rigtig mener noget er ikke til at afkode ud fra lydoptagelsen. 

På den anden side kommer der så mange udsagn frem, som knytter sig til 

temaerne: dialog, perspektivering, information og opfordring, som tyder på, at hvis 

der ikke er en forudgående samtale, kan der være uberørte emner, som først viser 

sig af betydning under opholdet. Den type problemer, som eleverne med den lange 

forberedelse har haft, tyder på en stærk vilje og samtidig på, at der skal solid støtte 

til, for fx at undgå manglende sociale relationer som kan medføre tristhed og 

ensomhed m.v. 

Det tyder på, at der er en række private forhold, som den enkelte elev i første 

omgang ikke har lyst til at blotlægge i fællesskabet, men efter det er sagt ved den 

50



individuelle samtale (Steffensen, 2010) kan der åbnes vha. vejlederens 

omsorgsfulde støtte. Det tyder samtidig på, med den store difference der er i 

forberedelsestid, at her skal den individuelle vejledning kunne tilbyde samtale for at 

diskutere behovet for forberedelse. 

Udviklingen i samtalen, fra at noget er meget alment til noget følsomt, skal 

vejlederen være opmærksom på, det kan på forhånd være nødvendigt, at kende 

elevens forhold, før der bliver etableret vejledning i fællesskab, således eleven kan 

støttes i, at noget holdes privat, fx familiære anliggender, straffeforhold, der er 

nuancer til forskel på hvad der kan tales om, afhængig af hvad det har af betydning 

for den enkelte elev. Eller på den anden side, at eleven under den individuelle 

vejledning kommer frem til, at det er emner der kan tales om. 

Det kræver en række didaktiske overvejelser over hvad vi kan åbne for i vejledning 

i fællesskab og hvad der skal blive i den individuelle vejledning. Hvornår går 

dialogen fra at være af en karakter, som er i fælles interesse, til at få karakter af 

udelukkende individuel interesse og ikke mindst, hvem sætter rammerne? Den 

dialog der henvises til i analysen, hvor perspektiveringen af mulighederne pludselig 

åbner Martins øjne for, at et almindeligt værksted kan bruges, kunne være et 

eksempel på, værdien af at have dialogen i det åbne, således andre kunne opleve 

udbyttet af Martins dialog og perspektivering med vejlederen. 

En løsning på at sikre, at eleven bliver hørt, samtidig med at der ikke øves vold på 

hans integritet, kunne være at fastlægge rammen for vejledning på det 

internationale modul i fællesskab, således der er en åbenhed om, at vejledte har 

mulighed for at bestemme hvad der kommunikeres. Men hvordan stemmer det så 

med at Katznelson skriver, at de unge har brug for hjælp, når der skal vælges? 

Kan man ikke sige, det er hjælp eller i denne ramme støtte, når de får mulighed for 

at være med i de didaktiske overvejelser? Og som kan blive en del af deres 

forberedelsesproces, både at lære, at sige til og fra. Gennem analysen viser 

relationskompetencen, at kunne sige til og fra sig at være vigtig, jf. Torbens 

eksempel med at vaske kasser. 

Det leder til tanken om, at vejledning i fællesskab kan tilbyde cases med 

dilemmaspørgsmål, som fx ovennævnte med Torben samt Dannys 

krankørselsovervejelser. Ved at lægge op til cases, ville eleverne kunne få 

mulighed for at forestille sig situationerne. 

Løve skriver, at ”set i forhold til den kollektive og den individuelle vejledning, er det 

deltagernes gensidige støtte og ærlige feedback i konkrete situationer, der er 

gruppevejledningens styrke, og som udgør grundlaget for, at de kan øge deres 

bevidsthed om egen situation ved at lytte til andres refleksioner over den og opleve 

deres problemer som acceptable, fordi de opdager, at andre har tilsvarende 

problemer. Dertil kommer det helt generelle, der ligger i, at deltagerne samtidig kan 

udvikle deres interpersonelle kompetence ved at reflektere sammen, ved at 

anvende aktiv lytning og positiv feedback samt ved at være opmærksomme i 

forhold til andre, hjælpe andre og modtage feedback fra andre.” (Løve, 2005:378). 

51



Om vejledning i grupper skriver Løve, at den giver deltagerne mulighed for at 

udveksle informationer, erfaringer og problemstillinger i et miljø, hvor de oplever, at 

de både er genstand for andres opmærksomhed og betyder noget for andre. 

Derved kan de få øjnene op for det almene i deres egen livshistorie, øge deres 

selvforståelse og udtænke udviklings- og handlemuligheder (Løve, 2005:378). 

Der i mod siger Thomsen, at, i Løves karakteristik af gruppevejledningen synes 

blikket for gruppevejledningens potentiale i forhold til at rette deltagernes 

opmærksomhed i det fælles omkring deres situation og problemstillinger at være 

fraværende, der synes ikke umiddelbart at være opmærksomhed over for de 

potentialer, som gruppevejledning kunne have i forhold til at give deltagerne 

mulighed for at opleve deres problemer som almene og som noget, der kan 

ændres. I Tove Løves udlægning af gruppevejledning bliver de vejledte fortsat i 

hvert deres individuelle perspektiv. De lytter til hinanden, men kun for at øge egen 

bevidsthed om egen situation og opleve deres egne problemer som acceptable 

(Thomsen, 2009:61f). 

Netop denne dimension, at have blik for det almene kunne være styrken ved 

gruppevejledningen jf. Tom og Karsten s. 37. 

Under selve opholdet synes vejledningen ikke umiddelbar synlig i forhold til eleven, 

men ved nærmere analyse, viser der sig en række udsagn som udtrykker støtte 

under opholdet, dels fra kontaktpersonerne, men også den hjemlige vejleder. I 

bemærkningen i forbindelse med deres dagbøger, at det var: ”rart at skrive hjem 

en gang i mellem”, kan ligge bevidstheden om, at der er kontakt og respons fra den 

institutionelle aktør som dermed kan ses som det nødvendige professionelle link, 

som kan tilbyde vejledning på distancen om nødvendigt. 

Plant skriver om forandringskraft: ”Vejledning ændres grundlæggende ved 

indføring af it-støttet vejledning på distancen. Ikke blot ophæves begrænsningen i 

tid og rum, men magtforholdet mellem vejleder og vejledt ændres radikalt: De står 

mere lige.” (Plant, 2005). Resultaterne af denne analyse viser at vejledningen skal 

tilbyde at stå til rådighed på distancen, når vi rammes af en støvsky eller andre 

forhindringer, som de har brug for midlertidig støtte. 

Elevernes optagethed af fortælling er ligeledes et punkt vi skal forholde os til, der 

skal være en forankring, evt. på det internationale modul, således at det ud over 

overvejelserne og forberedelsen giver rum ved hjemkomst, her kan vejledningen 

tilbyde at give de hjemkomne mulighed for de-briefing, samtidig med at det kan 

give energi til nytilkomne på feltet. 

Om fortælling ved hjemkomst skriver Kristensen, at der skal være mulighed for at 

tale om og diskutere opholdet på en ”legitim” måde. Det kunne for eksempel ske 

ved at mødes med andre i samme situation, eller ved at holde foredrag/oplæg om 

deres oplevelser for andre. Efterhånden vil deltagerne få bearbejdet 

eftervirkningerne, og igen begynde at orientere sig mod den omverden de befinder 

sig i (Kristensen, 2003:28). 

52



b. Hvilke perspektiver er der og hvilke diskussioner må rejses med aktører 

og interessenter til udvikling af vejledningspraksis med henblik på at 

fremme udveksling 

Iflg. Sølvmose engagerer få virksomheder sig aktivt, der ligger en udviklingsopgave 

i at engagere dem (Sølvmose, 2000) og her ser jeg ligeledes, at der ligger en stor 

opgave, det kan både gælde danske virksomheder som kan udstationere eller 

udenlandske virksomheder, som kan ansætte en lærling. 

Flere elever i denne undersøgelse fik tilbudt læreplads, det tyder på en interesse, 

som er oplagt at undersøge nærmere. Det vil være et af de punkter der skal 

diskuteres med flere af interessenterne; den lokale ledelse samt de udenlandske 

virksomheder. Opgaven at få involveret virksomhederne, vil kræve udvikling og 

måske et engagement i form af et forpligtende netværkssamarbejde. 

Karsten udtaler, at han mener, han var gået glip af noget, hvis han ikke var 

kommet af sted. Han forhandler med kammeraten og de vælger af rejse. Der kan 

opstå et dilemma som ikke kan udelukkes at være affødt af institutionskonteksten, 

idet den kan medvirke til at eleven føler en tryghed, men som kan vise sig at være 

falsk, fordi han hjemmefra ikke har fået øje på de problemstillinger der kan opstå. 

For ham blev det et meningsfuldt projekt, men det er der ingen garanti for, og 

dermed et forhold vi skal være opmærksomme på at drøfte med de internationale 

samarbejdspartnere og interessenterne (virksomhederne). 

Iflg. Borgen er individuelle vejledningskompetencer en forudsætning for at 

gennemføre god gruppevejledning, det henleder opmærksomheden på, at en solid 

uddannelsesmæssig baggrund og engagement er nødvendig hos aktørerne. Der 

skal hos aktøren være en kernekompetence, som kan tilgodese den 

mangfoldighed af udfordringer og opgaver, der er i forberedelsen af denne 

målgruppe (Borgen, 2009:10). 

Samtidig bør vi med et projekt som dette iflg. Thomsen være opmærksomme på, at 

individualiseringen og bearbejdningen af det enkelte individ gennem 

vejledningssamtalen kan få den betydning, at vejledning kan betragtes som en 

styringsteknologi. At begrebssætte vejledning som en styringsteknologi er én måde 

at betragte forbindelsen mellem individ og samfund på. Hvor styringsteknologi eller 

selvteknologi henviser til, at mennesker gennem deres deltagelse i forskellige 

praksisser, hvor professionelle stiller dem spørgsmål, og de fortæller om sig selv 

og deres forventninger, kommer til at styre sig selv i en samfundsmæssigt ønskelig 

retning, uden at den professionelle udøver udtalt autoritet eller udstikker konkrete 

retningslinjer for handling (Rose, 1998 p. 344) (Thomsen, 2009:56). Således skal vi 

konstant holde handlingerne op imod de professionelle vejlederkompetencer og de 

etiske retningslinier: respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid 

(FUE, 2006). 

c. Metode 

53



Jeg har ikke spurgt de udenlandske samarbejdspartnere inden for: Bil, fly og andre 

transportmidler, de kunne have bidraget med yderligere 2 svar, som kunne have 

givet andre perspektiver. 

9. Konklusion 

Det er blevet tydeligt gennem analysen, at eleverne, hvis de skal motiveres til et 

længerevarende ophold, som PiU oftest er, har behov for forberedelse, som 

indeholder en præsentation af udvekslingsophold. Som jeg ser det, efter denne 

analyse sammenholdt med statistikken for PiU-ophold, altså omkring 2%, må jeg 

konstatere, at hos disse 4 elever har alle fået lyst til et nyt ophold, så for dem er 

grundlaget for PiU på baggrund af udvekslingsopholdet er til stede. Desværre fik 

jeg ikke stillet dette spørgsmål i spørgeskemaet, men af de øvrige svar til spm. 8 er 

alle meget positive, så det tegner til, at der er en tendens i positiv retning. 

Hvis vi på den ene side skal sikre, at eleven gennemfører et udvekslingsophold 

som motiverer til ophold senere i uddannelsen, så kan jeg konkludere ud fra disse 

elevers svar, at støtten har haft den tiltænkte effekt. Gennem arbejdet med denne 

opgave er det blevet tydeligt, at det er særdeles differentieret, hvilke behov 

eleverne har for vejledning og støtte ved udvekslingsophold. Iflg. Ziehe ønsker de 

unge ikke længere af-traditionalisering, det stemmer overens med, at vi skal tænke 

i nye traditioner, hvor denne vejledning til udveksling kunne være det 

brobyggerarbejde, der er med til at skabe en ny tradition (Ziehe, 2001:26f). 

Der er forskel i indholdet i udvekslingen, det ses i udbyttet i læringskompetencer. 

Karsten kunne selvstændigt køre bilerne ind til service. Martin blev udfordret med 

et hold 3. års elever. Danny blev udfordret med krankørsel og distribution og 

Torben med sortering af pakker, montering m.v. Deres oplevelser af disse 

udfordringer er meget forskellige. Det ser ud som om Karsten og Martin blev 

passende udfordret, hvor Danny og Torben måtte vise, og efterfølgende spørge 

efter flere udfordringer. 

Gennem analysen får jeg øje på, at virksomhederne hvor eleverne var i praktik i 

udlandet, er meget centrale samarbejdspartnere for denne målgruppe, de skal 

inddrages på et tydeligere beskrevet grundlag, end det der er mulighed for vha. de 

internationale samarbejdspartnere på skolerne i øjeblikket. 

I forhold til den politiske ambition om at de unge skal lære mobilitet tidligst muligt 

(Uvm., 2006:35), er Torben med sit omvalg fra chaufføruddannelse til 

lageruddannelse udtryk for, her taler vi ikke alene om geografisk mobilitet, men 

også om faglig mobilitet, som dermed er udtryk for, at der er opnået fleksibilitet i 

forhold til arbejdsmarkedet. 

Denne undersøgelse dokumenterer, at de 4 medvirkende elever er parate til at 

medvirke i yderligere udveksling, når jeg ser på hvor stor forskel der var i deres 

efterspørgsel efter vejledning så skal den individuelle vejledning være forberedt til 

54



at kunne tilbyde samtale tidligt i forberedelsesforløbet, dette tilbud skal stå åbent i 

hele processen, således der ikke opstår usikkerheder, men det kræver et 

beredskab af kompetente aktører, så programmet ikke bliver sårbart. 

Vejledning i fællesskab kan byde ind med gruppevejledning i en model hvor 

procesmålene kan udarbejdes i samarbejde med eleverne og som er åben for 

aktivitetsbaseret indhold. Indholdet kan være egne beskrivelser med billeder eller 

videooptagelser, som præsentation til virksomhederne, en folder til 

virksomhederne om udveksling, som kan udarbejdes sammen med de hjemkomne. 

Præsentation af omgivelserne fx de danske uddannelser. Der kan arbejdes med 

almene problemstillinger med udgangspunkt i elevernes ønsker og behov. 

Det var en overraskelse, at sammenhængen mellem forberedelsen og 

problemtyperne ved henholdsvis kort contra langt forberedelsesforløb var så 

differentierede, det underbygger nødvendigheden af, at der skal være et fleksibelt 

forberedelsesforløb. 

10. Perspektivering 

En af de første opgaver til udvikling af praksis er, at få udarbejdet en ramme for 

evaluering og opsamling af viden, det første skridt kunne være at få 

gennemarbejdet spørgeskemaerne fra nærværende undersøgelse, til elever og 

udenlandske samarbejdspartnere. Herefter kunne det være interessant at se på 

udvikling af fokusgruppeinterview som metode til vejledning i fællesskab. Materialet 

kommer til at indgå i udviklingsprojektet for Undervisningsministeriet. 

Et program for eftervejledning af hjemvendte elever og udvikling af interviewform 

som vejledningsmetode på grundforløbsmodulet: Internationalisering, kunne være 

interessant at bringe på banen. Det kunne overvejes om elever på 

grundforløbsmodulet kunne få en rolle fx som medinterviewere. 

En opgave som skal diskuteres er et program til vejledning af virksomhederne, 

såvel de danske som de udenlandske, som kan udvikle dem fra at være 

interessenter til at blive aktører. 

55

11. Litteratur 



Andersen, H. m.fl. (2007). Margaretha Järvinen i Klassisk og Moderne 

Samfundsteori. Pierre Bourdieu. København: Hans Reitzels Forlag. 

Boolsen, M. W. (2008). Spørgeskemaundersøgelser: fra konstruktion af spørgsmål 

til analyse af svarene. København: Hans Reitzels Forlag. 

Bordieu, P. (1997). Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag. 

Cirius (2006). Rapport. Praktik i udlandet-hvad lærer eleverne? København: Cirius 

Cirius (2009). Rapport. Erhvervsuddannelser med et internationalt perspektiv. 

København: Cirius 

Egan, Gerard (2002). Den kompetente vejleder. København: Rådet for 

Uddannelses- og Erhvervsvejledning. 

EU (2000). Memorandum om livslang læring, oktober 2000. Bruxelles: EU 

Kommissionen. 

EU (2009). Grønbog. Flere unge i læringsmobilitet. Bruxelles: EU-Kommissionen 

http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2009:0329:FIN:DA:PDF 

Bruxelles: EU Kommissionen. 

EU (2010a). En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. 

http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/institutionelle/2020_da.pdf 

Bruxelles: EU Kommussionen. 

EU (2010b). Unge på vej. 

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/1124&format= 

HTML&aged=0&language=DA&guiLanguage=fr Bruxelles: EU Kommissionen. 

EU (2010c). Unge på vej. http://ec.europa.eu/education/yom/com_da.pdf Bruxelles: 

EU Kommissionen. 

FUE (2006). Etik i vejledningen. Fællesrådet for foreninger af Uddannelses- og 

erhvervsvejledere. Hentet fra http://www.fue.dk/fue-ny/etik/etik.pdf 

Gadamer, Hans-Georg (2007): Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Århus, 

Academia. 

Gilje, N. m.fl. (2002). Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Hans Reitzels 

Forlag A/S, København. 

Halkier, B. (2009). Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

Hansen, E. J. m.fl. (2000). "Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative 

metode". Hans Reitzels Forlag A/S, København. 

Hartje, S., m.fl. (2006). Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring. Århus: 

Fritid & Samfunds Forlag. 

Hyldgaard, K. (2006). Videnskabsteori, en grundbog til de pædagogiske fag. 

Roskilde: Roskilde Universitetsforlag 

Illeris, K. (2009). Læring. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. 

Jacobsen, B. m.fl.(1999). Videnskabsteori. Haslev: Nordisk Bog Center A/S. 

Kaiser, B. m.fl. (2004). Mentor – den fleksible vejleder.Mentorkarrusellen. Esbjerg: 

CVU Vest Press. 

Katznelson, N. (2007). De måske egnede på erhvervsuddannelserne. Odense: 

Erhvervsskolernes Forlag. 

Kristensen, S. (2004). Learning by Leaving. Danmarks Pædagogiske Universitet. 

Kristensen, S. (2003). Læring og praktikophold i udlandet. København: Cirius. 

Kvale, S. (1997). InterView. København: Hans Reitzels Forlag. 

Kvale, Steinar m.fl. (2009). InterView. København: Hans Reitzels Forlag. 

56



Launsø, L. m.fl., (2005): Forskning om og med mennesker. København: Nyt 

Nordisk Forlag. 

Lindh, Gunnel (2000). Samtalen – et værktøj i uddannelses- og 

erhvervsvalgsprocessen. København: RUE 

Løve, Tove (2005). Vejledning ansigt til ansigt. Fredensborg: Studie og Erhverv. 

Nielsen, Mie Femø og Nielsen, Søren Beck: Samtaleanalyse. 

Nielsen, M.L. m.fl. (2009): Når fremtiden tegner sig. København: Center for 

Ungdomsforskning DPU, Aarhus Universitet. 

Peavy, V. (1998). Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode. København: Rådet 

for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. 

Peavy, V. (2005). At skabe mening – den sociodynamiske samtale. Fredensborg: 

Forlaget studie og Erhverv a.s 

Plant, P (2005): Vejledning på distancen. 

http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/tidligeretemaer/tema_ 

vejledning_paa_distance__2005-04-08.aspx 

Plant, P (2007): Undervisningsbaseret vejledning. 

http://www.ug.dk/forside/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/tidligeretemae 

r/undervisningsbaseret_vejledning__peter_plant.aspx 

Regeringen (2006). FREMGANG, FORNYELSE OG TRYGHED. Strategi for 

Danmark i den globale økonomi – de vigtigste initiativer. Albertslund: Schultz. 

Steffensen, K. (2009a): Styrkelse af geografisk mobilitet for elever i 

erhvervsuddannelserne. 

http://doc.sde.dk/Dokumenter/Selvbetjening/Selvbetjening/masteropgkst2009. 

pdf 

Steffensen, K. (2009b): Vejledningsmetoder til styrkelse af geografisk mobilitet for 

elever i erhvervsuddannelserne. 

http://doc.sde.dk/Dokumenter/Selvbetjening/Selvbetjening/Vejledningsteorikst. 

pdf 

Steffensen, K. (2010): En vejledningssamtale om udfordringer i forbindelse med 

udvekslingsophold i udlandet. 

http://doc.sde.dk/Dokumenter/Selvbetjening/Selvbetjening/Vejledning%20i%20 

praksis%20-%20Opgave,%20afleveret%20-%2025.05.10-hjemmesiden.pdf 

Sølvmose, L. m.fl. (2000). Kvalitativ og kvantitativ evaluering af PiU-ordningen. 

København: Undervisningsministeriet. 

Thomsen, R. (2009): Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et 

deltagerperspektiv. Fredensborg: Studie og Erhverv. 

Ugebrevet a4 (2009, 18): 

http://www.ugebreveta4.dk/2009/~/media/UBA4/2009_18/A4_2009_18.ashx 

København: LO 

Undervisningsministeriet (2000). Internationaliseringsstrategi for erhvervsskoler – 

en håndbog. København: Undervisningsministeriets forlag. 

Undervisningsministeriet (2004). Styrket internationalisering af uddannelserne. 

Redegørelse til Folketinget. København: Undervisningsministeriets forlag. 

Undervisningsministeriet (2006). Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. 

Rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. 

Undervisningsministeriet: Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser. 

Undervisningsministeriet (2007). Lov om erhvervsuddannelser. Lovbekendtgørelse 

1244 af 23.10.2007. København: Undervisningsministeriet. 

57



Undervisningsministeriet (2008). Lov om uddannelses- og erhvervsvejledning. 

Lovbekendtgørelse nr. 630 af 20.06.2008. København: 

Undervisningsministeriet. 

Ziehe, Thomas (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine. København: Politisk 

Revy. 

Ziehe, Thomas (2001, 2004). Læring i et hypermoderne samfund. Sociologiske 

Arbejdspapirer. 

12. Bilag 

Bilag 1: Brev fra REU 

Bilag 2: Kopi af artikel fra JV, 15.11.10 

Bilag 3: Uddybning af teoretisk referenceramme 

Bilag 4: Spørgeskema til internationale samarbejdspartnere med samlet 

besvarelse 

Bilag 5: Spørgeskema til eleverne med samlet besvarelse og spørgeramme til 

fokusgruppeinterview 

Bilag 6: Kopi af e-mail invitation til elever, til fokusgruppeinterview 

Bilag 7: Transskription af fokusgruppeinterview 

Bilag 8: Eksempel på meningskondensering 

Bilag 9: Datamatrix 

58

8 INDLAND mandag 15. november 2010 

faktuelt 

MANGEL PÅ 

PRAKTIKPLADSER 

Mange tusind elever på de danske 

erhvervsuddannelser mangler 

praktikpladser. 

Alligevel tager kun ti elever på 

landsdelens største erhvervsskoler, 

EUC Syd og EUC Vest, over 

grænsen for at komme i praktik. 

Ifølge BDA, en tysk arbejdsgiverorganisation, 

står cirka 1700 

praktikpladser tomme alene i 

Nordtyskland. 

Ifølge Laurids Jürgensen, projektleder 

i Praktik I Udlandet (PIU), 

sendes kun få elever til udlandet, 

fordi erhvervsskolerne generelt 

sætter for lidt fokus på muligheden, 

og det kan gå ud over elevernes 

muligheder, når de skal søge 

arbejde. 

– Unge, der tager til udlandet, er 

meget efterspurgte af danske virksomheder, 

fordi de udvikler gode 

GÖKHAN CANBAZ 

17 ÅR, VVS-ELEV, ESBJERG: 

■ Nej, det vidste jeg ikke, og jeg ved faktisk ikke, om det 

er noget, jeg ville overveje, for det er så langt væk. Jeg 

kan heller ikke finde ud af at tale tysk. Men hvis jeg ikke 

finder en praktikplads her i Danmark, så vil jeg måske 

overveje det. 

MOHAMMED KETEN 

17 ÅR, MURERELEV, ESBJERG: 

■ Nej, det vidste jeg ikke. Jeg tror heller ikke, at jeg vil 

tage hele vejen til Tyskland for at komme i praktik. Det er 

simpelthen for langt væk. Det passer ikke til mig. Jeg tror 

hellere, at jeg vil vælge en anden uddannelse end at tage 

praktik i Tyskland. 

I Danmark er der mangel på praktikpladser. I Tyskland er der omvendt mangel på 

elever, og omkring 1700 praktikpladser står tomme alene i Nordtyskland. Men de 

danske elever er ikke meget for at krydse grænsen. 

For få elever krydser grænsen 

UDDANNELSE: Selv om tusindvis af elever mangler praktikpladser, vælger kun ganske få at tage over grænsen, hvor tyske 

virksomheder står klar med åbne arme. 

PRAKTIK SYD FOR GRÆNSEN 

sprogfærdigheder, de internationaliseres 

og modnes, siger Laurids 

Jürgensen. 

Hos EUC Syd tager kun få elever i 

praktik i udlandet, selvom skolen 

geografisk ligger tæt på grænsen. 

Kun ti elever er lige nu i udlandspraktik. 

Manglen på praktikanter i 

Tyskland kommer bag på Jan Kleemann, 

afdelingschef hos EUC Syd. 

– For mig er det noget nyt, men 

JydskeVestkysten har spurgt fire unge elever uden praktikplads, om de vidste, at der er 

masser af ledige praktikpladser syd for grænsen – og om de kunne overveje et praktikophold 

i Tyskland. 

RICHO GAMMELGAARD 

19 ÅR, VVS-ELEV, BRAMMING: 

■ Nej, det var jeg ikke klar over, men det er et godt sted 

at arbejde. Det har jeg i hvert fald hørt fra min far, som 

har arbejdet der. Så det kunne jeg godt overveje, selv om 

afstanden skræmmer mig lidt. For jeg vil også gerne være 

tæt på mine venner og familie. 

DANNIE HANSEN 

17 ÅR, MURERELEV, SKADS: 

■ Nej, det vidste jeg overhovedet ikke. Det har jeg 

ingenting hørt om, men det kunne jeg da godt finde på at 

overveje. Men det ville nok være lidt svært at komme væk 

fra min familie og mine venner – og så er jeg heller ikke så 

god til at tale tysk. 

det burde man gøre noget ved, siger 

han og tilføjer: 

– Langt de fleste elever vil kun 

have en praktikplads i lokalområdet. 

Hos landsdelens største erhvervsskole, 

EUC Vest, er ingen 

elever i øjeblikket i praktik i udlandet, 

selvom 106 elever lige nu søger 

en praktikplads. 

Ifølge vejledningschef Jens 

Nordtyske virksomheder vil 

gerne have danske elever i 

praktik, men de vil ikke betale 

den danske mindsteløn, 

som er højere end den 

tyske. 

Laurids Jürgensen, projektleder 

i Praktik i Udlandet 

(PIU), efterlyser derfor, 

at nogle af de mange penge, 

som regeringen sammen 

med en række andre partier 

i foråret afsatte til at løse 

problemerne med manglende 

praktikpladser, bliver 

brugt til løntilskud. 

– Vi oplever, når vi taler 

med tyske virksomheder, at 

de gerne vil have de danske 

elever, men de ikke vil betale 

det, som vi forlanger som 

mindsteløn til eleverne, siger 

Laurids Jürgensen. 

BMW og Audi 

Ifølge Laurids Jürgensen betaler 

eksempelvis bilfabrikkerne 

BMW og Audi kun 

4000 kroner i elevløn, mens 

den danske mindsteløn for 

en elev er 5000 kroner. 

– Vi kan se, at det ville skabe 

flere praktikpladser, hvis 

vi kunne supplere elevlønnen 

op, siger Laurids Jürgensen. 

Uddannelsesordfører 

Rasmus Jarlov (K) ser positivt 

på at lade nogle af pengene 

indgå som tilskud til 

elevlønninger, hvis en elev 

tager en praktikplads på 

Af Peter Olander 

Tlf. 7912 4572, pol@jv.dk 

Carlsen, EUC Vest, kender skolen 

til mulighederne for udlandspraktik, 

men han mener ikke, at eleverne 

er tilstrækkeligt modne. 

– Det ville også være rigtig godt, 

hvis vi kunne gøre det, men det 

kræver en høj grad af modenhed. 

Den gruppe har vi ikke. Skulle vi 

gøre det, så skulle man sørge for, 

at vi fik nogle bedre elever, siger 

han. 

Løn spænder ben 

for udlandsophold 

ØKONOMI: Tyske virksomheder vil ikke 

betale dansk mindsteløn. Det foreslås, at 

en del af de penge, der er afsat til danske 

praktikpladser, bruges til løntilskud. 

den anden side af grænsen. 

– Hvis man gerne vil have 

en praktikplads i Tyskland, 

så skal ufleksible regler ikke 

stå i vejen for det. Derfor 

mener jeg, at det ville være 

et godt initiativ at bruge 

nogle af pengene som tilskud, 

siger han. 

FAKTA ■■■ 

SÅ MANGE 

SØGER EN 

PRAKTIKPLADS 

■ Billund:............................ 24 

■ Esbjerg: ........................ 111 

■ Haderslev: ..................... 62 

■ Kolding: ....................... 123 

■ Sønderborg: ............... 109 

■ Tønder: ........................... 39 

■ Varde: .............................. 37 

■ Vejen:............................... 40 

■ Aabenraa: ...................... 95 

■ Sydjylland, ialt: ......... 640 

■ Hele landet, ialt:..... 7309 

KILDE: UNDERVISNINGS- 

MINISTERIET 

- TAL FRA AUGUST 

OG NOVEMBER 2010 

faktuelt

Referenceramme til analyse 

Bilag 3 

I dette bilag præsenteres projektets udfoldede analytiske referenceramme, rammen er foldet ud i bilag 3. Til 

at definere begrebet ’støtte’ og for at forstå de unges overvejelser ved valgprocesser inddrager jeg Mette 

Lykke Nielsen og Noemi Katznelson samt Søren Kristensen for at forstå de unges oplevelser af 

praktikophold og udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes inddrager jeg den sociologiske teoretiker 

Thomas Ziehe for at forstå de unge i det senmoderne samfund. Kapitlet afsluttes med en redegørelse, 

overvejende vha. Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsens perspektiver på individuel vejledning og 

vejledning i fællesskab med henblik på at de lægges til grund for forslag til udvikling af vejledningspraksis. 

Undervejs i kapitlet inddrages Vance Peavy med de muligheder den konstruktivistiske metode åbner for i 

dette projekt. 

5.1 Unge i EUD og internationalisering 

Når vi beskæftiger os med vejledning i udvekslingssammenhæng og fokuserer på betydningen af ’støtte den 

vejledte i overvejelserne og forberedelserne til gennemførelse af et udvekslingsophold’, må en 

forståelsesramme sammenstykkes af bidrag fra forskellige vejlednings- og personlige udviklingsteorier. De 

vil danne grundlag for analyse og diskussion af projektets empiriske data. 

5.1.1 Støtte i overvejelser, valg og forberedelser 

Iflg. Mette Lykke Nielsen og Noemi Katznelson er en afgørende rolle i de unges overvejelser, hvordan deres 

interesser kan spille sammen med de faktiske muligheder, som deres faglige niveau tillader. I den 

forbindelse er mange unge uhyre bevidste om egne evner, samtidig er det sociale miljø meget vigtigt for 

deres uddannelsesvalg. Deres optagethed af betingelserne for den sociale trivsel fortæller, at de unge 

oplever det sociale aspekt på ungdomsuddannelserne som et vigtigt fastholdelseselement. Iflg. de unge skal 

vejlederen kende dem bedre for at hjælpe dem. (Nielsen & Katznelson, 2009:33). 

Forskellen på graden af nærhed og realisme er noget af det mest slående ved de unges drømme om 

fremtiden. For nogle er der tale om realistiske og legitime drømme, for andre er der tale om utopi. Her spiller 

social kapital en rolle, selvom billedet ikke er entydigt og fri for modsætninger. Gennem spørgsmålet om det 

mest fantastiske bliver det tydeligt, at de unge bevæger sig indenfor forskellige mulighedshorisonter, de 

fleste holder sig tæt til det, der opleves som en realistisk fremtidsversion. Elevernes oplevelse af, hvor de får 

den afgørende hjælp, er således særligt knyttet til situationer, hvor de gennem praktiske begivenheder 

præsenteres for ny viden (Ibid:78f). 

Valgprocessen er en integreret del af de unges lystorienteringer, og af den identitets- og 

selvstændighedsproces som de er i gang med. Deres tanker om fremtiden kan i den forbindelse forstås som 

en prisme, de fortæller sig selv frem igennem. I denne proces er det afgørende for dem at fremstå som 

selvstændige og individuelt ansvarlige. Derfor får deres individuelle valg en helt afgørende plads i 

fortællingerne (Ibid:89). 

Valg er tæt knyttet til en forståelse af, at de unge skal ’brænde’ for noget. Hvad de brænder for, ved de kun 

selv. Denne forståelse af valgprocessen er meget udbredt, og den er med til at individualisere 

afklaringsprocessen, og er dermed også med til at gøre valgprocessen meget sårbar. Vejlederne bliver nødt 

til at sætte sig ind i, hvad der kendetegner den enkelte unges livssituation. Og vejlederne skal vide, at det 

1

ikke er så enkelt endda at vide, hvad man vil. De unge behøver hjælp. Den betydning, de unge tillægger 

valgprocessen, er ofte spændt ud imellem to modsatrettede fortællinger, der fletter sig sammen. Mens den 

ene fortælling om fremtiden er kendetegnet ved at handle om den enkeltes lyst og dermed den enkeltes 

ansvar, kontrol og selvstændighed, er den anden fortælling kendetegnet ved at handle om magtesløshed, 

tvivl og brug for hjælp og afklaring. (Ibid:91f). 

Tvinges en afklaring frem hos eleven, uden den er rodfæstet i noget, opleves den alligevel ikke som ’rigtig’. 

Eleven er splittet mellem to modstridende valglogikker, som ikke kan håndteres, så det giver mening. På den 

ene side er der den logik, at det er tvingende nødvendigt at være afklaret og have en plan. På den anden 

side opererer eleven selv, ligesom de fleste unge, med en logik om, at uddannelsesvalget skal opleves som 

’det rigtige’. De to logikker lader sig ikke forene (Ibid:100). 

Iflg. Thomas Ziehe er forandringerne slående ved elevernes og lærernes normalitetsforestillinger, 

forventningshorisont, iagttagelsesmønster og adfærd idet man har rokket ved og af-legitimeret mange 

hidtidige sociale og kulturelle selvfølgeligheder. Realisme er blevet et almindeligt krav fra de unge. De 

handlingsrelevante målestokke og byggeplaner for livet bliver alligevel hentet fra deres egen 

erfaringsverden. 

Af-formaliseringen generationerne imellem er på samme måde for længst blevet et normalkrav. Den har 

vundet så meget indpas i hverdagen, at de unge allerede er begyndt igen at længes efter ritualisering, faste 

rammer og faste regler for stil, hvilket de så prøver at genindføre fortrinsvis i deres egen verden inden for 

egenrelaterede områder (Ziehe, 2001:20). 

Man skal lægge mærke til, at mønstrene fra af-formaliseringen, subjektiveringen og centreringen omkring 

livserfaring er trængt helt ind til marven i alle sociallag, hvor udformningen af dem nu bliver finpudset inden 

for de mangfoldige ungdomsverdener og rollemønstre (Ziehe, 2001:21). 

Alle samfundstemaer er i princippet inden for de unges rækkevidde og vinder tidligt indpas i deres hverdag. 

De opbygger derfor tidligt deres egne strengt aldersgruppeorienterede tilknytnings- og iagttagelseskorridorer, 

der fjerner sig milevidt fra rammer udstukket af højkultur og kulturel overlevering (Ziehe, 2001:22). 

De unge er i deres livsorientering ikke blot faktisk, men også i normativ forstand kun sektorialt inddraget i 

skolen, nemlig udelukkende i rollen som elever. At være ung kan og skal betyde andet og mere. Altså må 

man indrømme de unge, at de repræsenterer en forskel i forhold til skolen. At være skoleelev er kun en 

enkelt dimension i livet. Skolen kan ikke længere bygge en mur op omkring de mange mulige erfarings- og 

videnstilgange. Inden for vidensområdet kunne det betyde, at når afstanden mellem skolens bibringelse af 

viden på den ene side og de unges videnspræferencer på den anden er meget stor, så er det ikke tilbuddet 

om viden i sig selv, der er hovedproblemet, men spørgsmålet om måden, man håndterer det på. Den 

opståede afstand mindskes ikke længere gennem de i reformmiljøet så velkendte krav om, at skoleindholdet 

skal udmærke sig gennem mere realisme. Det at koble alting sammen med ens egen daglige horisont er 

som sagt allerede blevet en vane for de unge (ibid: 24f). 

Når skolen på den ene side forventer visse ofre af eleverne i henseende til tid og til livserfaringsrettede 

interesser, og når eleverne på den anden side i stigende grad er blevet vant til at gøre deres egne 

hverdagskulturelle præmisser til hverdagskompas, så bliver spørgsmålet om selvfortolkning vigtig. Det er for 

dagens unge blevet en del af normalmodellen at orientere sig mod egne præferencer. Heroverfor står så 

evnen til at kunne lege med og forandre disse personlige situationsbestemte præferencer – udtrykt i 

teorisprog: at være dygtig til de-centrering, i dag et meget vigtigt mønster i selvorienteringen. Jeg’et kan 

derigennem lære at skelne mellem jeg’et og verden. Brobyggerarbejde ville for skolen her betyde, at det 

ganske vist har karakter af krav, men at det også kommer med tilbud, der er forskellige fra hverdagens 

2

tilbud. Skolen skal i en vis forstand åbne op for nye erfaringer, der netop udspringer i afstanden til 

hverdagen, i frigørelsen fra handlingspresset fra livet (Ziehe, 2001:26f). 

Strategier til ’støtte af den vejledte’ 

Peavy nævner en række sociodynamiske vejledningsstrategier, som kan bidrage til støtte i overvejelser og 

valg, her i blandt dialogbaseret lytning, personlige projekter, opbygning af fremtid og gruppevejledning, som 

er interessante i forhold til dette projekt. 

Iflg. Peavy stammer holdbare valg fra erkendelse og anvendelse af vigtige oplysninger, viden og 

færdigheder, alternativer, følelse af forpligtelse, fortolkning af væsentlige faktorer, således man vedkender 

sig hindringer, som en specifik beslutning og et efterfølgende handlingsforløb kan støde på. Det handler om 

evnen og viljen til at erkende de risici, man udsætter sig for i forbindelse med selve beslutningstagningen 

(Peavy, 1998:101). 

For at kunne træffe valg skal det sikres, at der er foretaget en generel udforskning og forståelse af den 

vejledningssøgendes leve-rum. Stille spørgsmål, der ansporer den vejledningssøgende til at afprøve, i 

hvilken grad vedkommende er parat til at beslutte. Antyde mulige alternativer med positive og negative sider, 

hvis den vejledningssøgende ingen har. Vejleder og vejledningssøgende arbejder sammen om denne 

opgave, den endelige beslutning må være en, den vejledningssøgende kan leve med. Vejleder og den 

søgende bør undersøge i hvilken grad vedkommende føler, at dette er en fornuftig vej at gå, lige som de bør 

undersøge i hvilken grad den vejledningssøgende føler, at ”det her er min beslutning” (Peavy, 1998:102). 

Personlig frihed afhænger af evnen til at vælge, evnen er forbundet til kompetence. Fx er en persons evne til 

at vælge stærkt afhængig af vedkommendes evne til at læse, tænke abstrakt osv. Når en persons 

kompetenceudvikling er blokeret, er der tale om ufrihed, når den bliver understøttet, er der mulighed for at 

udvide personens vifte af valg, altså udvidelse af den personlige frihed (Peavy, 2005:25). 

Den dialogbaserede lytning handler om evnen til at lytte grundigt, i dyb koncentration og et uspoleret ønske 

om at forstå hvad den anden mener (Peavy, 2005:51). 

De personlige projekter er i det sociodynamiske perspektiv noget man i fællesskab bliver enige om, de skal 

gerne føre til, at det giver mening, og at vedkommende kan se, at det er en del af den proces man er i gang 

med (ibid:75). 

Opbygning af en mulig fremtid har stor betydning i det sociodynamiske perspektiv, den har indflydelse på at 

skabe bevægelse og kan give styrke og afmagt. Vores syn på fremtiden kan have stærk indvirkning på 

hvordan vi bærer os ad i nutiden (ibid: 78). 

Gruppevejledning, ledsaget deltagelse og netværksarbejde ser Peavy som sociale relationsstrategier til brug 

for at fremme læring og kompetenceopbygning og hvor mennesker deltager i en kulturelt værdifuld aktivitet, 

både en praktisk aktivitet og observation af andres måde at gøre tingene på (ibid:91). 

5.1.2 Vilje til gennemførelse 

Katznelson, 2007 har i ’De måske egnede’ undersøgt unge i EUD, hvor hun bl.a. nævner nogle af 

udfordringerne i fastholdelsen: Unge med en viljestrategi. Det er unge, som af forskellige grunde har 

3

vanskeligheder ved at glide ind i uddannelserne. Det der adskiller dem fra de øvrige, er, at de udviser en 

meget stor vilje til at gennemføre deres uddannelse til trods for de udfordringer, en sådan beslutning stiller 

dem over for. Det der karakteriserer disse unges udgangspunkt, er først og fremmest, at de har meget svage 

faglige forudsætninger, hvortil kommer ind imellem også sociale problemer. Der er således tale om unge, 

hvis læringskompetencer er begrænsede, men som for en dels vedkommende fungerer fint såvel socialt som 

personligt. 

De unge med en vilje-strategi spænder over et bredt spektrum, men fælles for dem er, at de har faglige 

problemer og muligvis også andre problemer, som hæmmer dem uddannelsesmæssigt samtidig med, at de 

virkelig gerne vil komme videre (Katznelson, 2007:63f). 

Iflg. Ziehe ser man undertiden mærkelige og forbavsende kombinationer af nysgerrighed, udholdenhed og 

enorme energier inden for nogle livsområder og fuldkommen upåvirkelighed, manglende interesse og fravær 

af energi inden for andre. Det betyder også at trykket fra utilfredshed, fra indre ambivalenser stiger. At man 

bliver mere tyndhudet (Ziehe, 2001:23). 

5.1.3 Unge og internationalisering 

Søren Kristensen har efter min vurdering gennemført den mest omfattende forskning vedr. praktik i udlandet, 

han har gennem arbejdet med sin ph.d. afhandling: Learning by leaving (2004) og Læring og praktikophold i 

udlandet (2003) bidraget med viden om hvad der skal vægtes. 

Iflg. Søren Kristensen, 2003 er samfundet i dag præget af foranderlighed, primært på grund af 

globaliseringen og den hastige teknologiske udvikling. Levevilkår og jobprofiler ændrer sig konstant, og det 

betyder at kravene til uddannelserne også ændres. Der skal satses bredere på kompetencer frem for 

kvalifikationer. Kompetencer skal ikke erstatte den faglighed vi kender i erhvervsuddannelserne, pointen er 

at fagligheden ændrer sig konstant, og det derfor overordnet er vigtigere at kunne følge med og opdatere 

sig, end det er at dygtiggøre sig i forhold til nogle konkrete kvalifikationskrav der muligvis bliver irrelevante 

efter en tid. Kompetencerådet har defineret fire typer, af kompetencer der hver især knytter sig til et særligt 

aspekt af denne udvikling. De taler om: 

- Forandringskompetencer; evnen til at kunne tackle forandring 

- Læringskompetencer; evnen og motivationen til, hele tiden at lære nyt efterhånden som 

kvalifikationer forældes og mister deres værdi 

- Relationskompetencer; evnen til at kunne interagere konstruktivt sammen med mennesker med en 

anden kulturbaggrund end ens egen 

- Meningskompetencer; evnen til at skabe mening og betydning med sit liv og virke i en tid hvor man 

hele tiden udsættes for forskelligartede påvirkninger fra alle sider, og hvor intet længere kan tages 

for uforanderligt og givet. 

Disse kompetencer bliver i det følgende under ét benævnt personlige kompetencer (Kristensen, 2003:12). 

Udviklingen af disse kompetencer er en meget stor udfordring, både for uddannelsessystemet og den 

enkelte. Der er en bred forståelse for at man ikke kan undervise i disse kompetencer i traditionel forstand. Et 

eks. er kompetencen ”selvtillid” der i opdelingen oven over både kan henregnes under forandrings- og 

meningskompetencer. Derimod mener Kristensen, at man kan skabe nogle rammer hvor de er mulige at 

tilegne sig, og her kommer praktikopholdene i udlandet ind i billedet. Brugen af praktikophold i udlandet som 

et didaktisk redskab til erhvervelsen af disse kompetencer er for så vidt ikke nogen ny tanke. I evalueringer 

4

og rapporter om praktikophold i udlandet er det gennem årene blevet fremhævet at der ofte sker en stor 

personlig udvikling med deltagerne undervejs. 

Fagligheden er nøglen til involvering og i denne sammenhæng defineres den som viden og færdigheder der 

gør, at man kan integreres på arbejdspladsen. På den måde bliver fagligheden en forudsætning for 

immersion; at eleven føler sig nedsunket i værtskulturen, men også for at deltageren kan tildeles opgaver 

hvor han eller hun får et selvstændigt ansvar. Endnu mere central er funktionen imidlertid i forhold til 

kontrastering og perspektivering der går ud på at kunne sammenligne, og reflektere over, forskelligheden i 

praksis fra den ene kultur til den anden. Det er denne refleksion der udvikler forandringskompetencer, men 

for at den kan finde sted er det en nødvendighed at deltageren kender til praksis i sin egen 

kultursammenhæng, så der er noget at sammenligne med, og undres over. Dermed bliver det et vigtigt 

kvalitetskriterium at deltagerne har faglig indsigt i et mål der muliggør denne refleksion, og at der er et godt 

match mellem de arbejdsopgaver værtsvirksomheden kan byde på og deltagerens faglige profil (ibid:20). 

Formålet med forberedelse er iflg. Kristensen at fremme læreprocessen i opholdet. Det gør den dels ved at 

sætte deltagerne i stand til at undgå en række problemer der kan virke hæmmende på 

kompetenceopbygningen, dels ved at give dem nogle redskaber der sætter dem i stand til at forholde sig 

konstruktivt til de udfordringer de møder undervejs. 

En væsentlig del af læringen under praktikophold i udlandet finder sted i brudfladen mellem to kulturer. Den 

sker når deltageren konfronteres med en anden virkelighed, andre værdier og en anden praksis, end den 

han eller hun er vant til. 

Der er en tæt sammenhæng mellem kultur og identitet, og oplevelsen af at stå alene i en anden virkelighed 

som man ikke formår at navigere rundt i som den man kender, kan føre til desorientering og momentan 

mangel på selvværd. Der er også tale om at man mister noget af den selvfølgelighed hvormed man tidligere 

har betragtet verden omkring sig, og nu skal til at tage stilling til en mere kompleks situation. Deri ligger der 

et læringspotentiale, men der ligger også en fare for at deltageren reagerer med afvisning og prøver at lukke 

af for alle påvirkninger udefra, eller ligefrem afbryder opholdet og tager hjem før planlagt. Forberedelse 

handler om at forebygge denne situation, og derved bliver den en meget vigtig og en integreret del af 

projektet, og ikke et lille færdighedskursus der er påklistret projektet forud for selve opholdet (ibid:22f). 

5.2 Unge og vejledning 

I dette afsnit vil jeg overvejende med Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsen perspektiver på individuel 

vejledning og vejledning i fællesskab definere metoderne, undervejs inddrages Vance Peavy med henblik 

på, at diskutere og komme med forslag til udvikling af vejledningspraksis. 

5.2.1 Individuel vejledning og vejledning i fællesskab 

Iflg. Tove Løve betyder sammenhæng i vejledningsindsatsen, set i et vejledningsfagligt perspektiv at 

vejledere forventes at tage udgangspunkt i vejledtes livssituation og bestræbe sig på at øge og kvalificere 

deres læringsmuligheder, udviklingsmuligheder, beslutningskompetence og handlekompetence. Det gælder 

uanset hvilken af følgende vejledningsformer, der lægges til grund for praksis: 

- Kollektiv vejledning, der retter sig mod alle i en målgruppe – for eksempel alle elever i en klasse 

5

- Gruppevejledning, der retter sig mod et begrænset antal personer i en målgruppe – fx unge, der 

befinder sig i samme problemsituation 

- Individuel vejledning, der retter sig mod enkeltpersoner 

Den hidtidige vejledningsindsats har været domineret af kollektiv og individuel vejledning (Løve, 2005:23f). 

Om gruppevejledning skriver Løve: ”Uddannelses- og erhvervsvejledning bliver mere forbundet med 

individuel vejledning og kollektiv vejledning end med gruppevejledning” (Løve, 2005, p. 376). Hun peger 

efterfølgende på, at det måske netop derfor er væsentligt at rette opmærksomheden mod gruppevejledning 

for at undersøge, om der her er mulighed for at udvikle nye metoder velegnet til mindre elevgrupper med 

særlige behov (ibid.) Gruppevejledning burde få større udbredelse, det, at de er fælles om at have særlige 

vejledningsbehov, kan således være kriteriet for en gruppedannelse. Det må være op til praksis at afklare, i 

hvilke sammenhænge gruppevejledning vil kunne kvalificere vejledtes karriereudvikling (Løve, 2005:23f). 

Iflg. Gunnel Lindh er vejledning i snæver forstand en interaktionsproces og når hun omtaler vejledning, skal 

det forstås som individuel vejledning (Lindh, 2000:18). Hun skriver om vejledningens spændingsfelt, at det er 

individets behov for hjælp til at blive bevidst om relationen mellem sig selv og mulighederne, der er i centrum 

– at få god selvindsigt (ibid:28). 

William Borgen skriver om grupper, at meget af det, vi lærer om os selv, dannes gennem samspillet i en 

gruppe. Meget af det, vi tror om os selv og føler om os selv, dannes af den feedback, vi modtager fra 

medlemmer af grupper, som vi har tilhørt eller tilhører. Iflg. psykologen Alfred Adler er mennesker sociale 

væsner, som udvikler en opfattelse af, hvad der er meningsfuldt gennem samværet i en gruppe. 

Socialpsykologerne Johnson og Johnson (1982:2) fastslår klart, at ”udbyttet af gruppesamværet er 

bestemmende for vores livskvalitet. Vores udbytte afhænger både af vores viden om gruppeprocesser og af 

vores evne til at udvise en hensigtsmæssig adfærd i gruppen.” For at arbejde med grupper må den viden vi 

har om individuel vejledning, suppleres med viden om gruppevejledning. At arbejde i grupper åbner en 

mulighed for at tilbyde den vejledningssøgende et trygt miljø, hvor han/hun kan tage beslutninger om 

uddannelse og erhverv og kan lære at beherske de færdigheder, som er nødvendige for at finde og fastholde 

arbejde eller uddannelse. ”En gruppe kan defineres som to eller flere individer som er i samspil med 

hinanden, er gensidigt afhængige af hinanden, opfattes af dem selv og andre som tilhørende gruppen, har 

fælles normer vedrørende emner af fælles interesse og indgår i et system af roller, der griber ind i hinanden, 

påvirker hinanden, finder gruppen udbytterig, og forfølger de samme mål.” (Borgen, 2009:10f). 

Peavy skriver at de sociodynamiske gruppevejledningsmetoder er organiseret omkring 3 konstruktivistiske 

læringsprincipper: 

1. Gruppevejledning kan skabe læringsbetingelser, således at medlemmerne kan udvikle deres 

kompetencer og revidere deres perspektiver 

2. Gruppevejledning bør anvende aktivitetsbaseret læring 

3. Folk lærer bedst, når de modtager opmuntring og konstruktiv støtte, hvilket sker bedst i velstyrede 

grupper 

Vejlederen er ansvarlig for i gruppeprocessen at: starte en introduktion der støtter, organisere aktiviteten på 

en måde, som er tryg for deltagerne, de bør være parate til alle aktiviteter, specielt dem, som indebærer 

selvafsløring, tilpasse læringsaktiviteten til deltagernes kompetenceniveau, læringsbehov og viden, således 

at de kan forvente at opleve succes, etablere et mødemiljø, hvor man ikke bliver forstyrret, og hvor man kan 

være forholdsvis privat, erkende, at gruppemedlemmerne har forskellige behov og evner og arbejder i 

forskellig hastighed og med forskellig motivation, værne om lytning og styrke idéen om, at det at hjælpe 

andre er værdifuldt og at blande sig i andres læring ikke er værdsat, være forbillede i forhold til 

kommunikation; specielt den dialogiske kommunikation, præsentere gruppemedlemmer for aktiviteter, som 

menes at øge kompetence, styrke selvidentiteten og selvværdet, fremkalde nyttig viden og data og give tid til 

6

efleksion om læringserfaringer og til dialog med andre gruppemedlemmer og vejlederen om læring og om 

hvordan de kan anvendes i hverdagen (Peavy, 2005:91). 

Thomsen skriver, at, i Danmark synes det at være den vejledtes institutionelle tilknytning, der bestemmer, 

hvordan man bliver deltager i vejledningspraksis. For nogle grupper er det obligatorisk at deltage i vejledning 

(Thomsen, 2009:35). Når vejledning begrebssættes som institutionelle arrangementer, åbner det for 

muligheden af at medtænke de retninger, som arrangementet er bestemt til at påvirke deltagerne i. Iflg. 

Thomsen skriver Dreier, at institutionelle arrangementer netop er til for at give deltagernes liv særlige 

retninger (Dreier, 2008) (ibid:177) 

Iflg. Thomsen kan der være ting, den vejledte ønsker at tale med en vejleder om i fortrolighed. Derfor skal 

muligheden være der. Hun giver vejlederne medhold i, at en vejleder ikke på forhånd kan vide, hvordan 

overvejelser om valg af uddannelse eller jobsøgning forbinder sig til andre sider af den vejledtes livsførelse. 

Men vejlederen kan heller ikke på forhånd vide, om disse forbindelser opleves som private eller 

problematiske for den enkelte. 

Thomsen skriver, at når vejledning praktiseres i samspil i fællesskaber, er der flere deltagere, og det åbner 

for overvejelser om, hvor vidt det bedre kan forventes, at deltagerne ser situationen fra den andens 

perspektiv. De andre kender vejledte gennem forskellige relationer og deltagelsessammenhænge, og de 

kender måske også til vedkommendes daglige livsførelse og interesser. Vejlederen navigerer i et 

interessefelt, som forbinder sig til vejledning som institutionelt arrangement med de målsætninger og de 

samfundsmæssige interesser, som er begrundelsen for statslig finansiering. De tilbagemeldinger, deltageren 

får fra de andre på de reaktioner, og anbefalinger, vedkommende får fra vejlederen, kan sætte vejlederens 

anbefalinger i perspektiv. På den måde kan vejledning i fællesskaber være med til at rokke ved en binær 

fremstilling af interessekonflikten. De andre deltageres interesse for vejledtes beslutninger forbinder sig ikke 

på samme måde til de målbeskrivelser, der er for vejledning som institutionelt arrangement. Betydningen af, 

at vejledning praktiseres i et fællesskab, kan på den baggrund forstås som en styrke i forhold til etikken i 

vejledningen og tilliden til vejlederen (Thomsen, 2009:179). 

At vejlederne skal arbejde med den enkeltes motivation eller realisme, bliver et svar på skiftende historiske 

problemstillinger og udfordringer, som forbinder sig til uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet til 

vejledningsspørgsmål ved at forskyde udfordringerne ind i den enkelte. Forskydningen betyder, at den 

enkelte forventes at bearbejde sig selv og sin egen opfattelse af situationen, i modsætning til at bearbejde 

fælles og strukturelle problemer i relation til eksempelvis optagelsessystemet, uddannelsespolitikken eller 

arbejdsmarkedspolitikken (Ibid:182). 

7

Kopi af mail til eleverne: Invitation til fokusgruppeinterview 

Fokusgruppeinterview om jeres udvekslingsophold 

Hej alle 4 

Først vil jeg gerne sige tak for jeres svar i spørgeskemaerne, det var godt I ville deltage. Og især tak fordi I 

har sagt ja til, at jeg måtte kontakte jer for yderligere uddybning. 

Formålet med denne undersøgelse er, dels at kvalitetsforbedre disse udvekslingsophold, dels at lade data 

indgå i min Masteruddannelse i vejledning, derfor har jeg, for at få indkredset udfordringerne, gennemført 

spørgeskemaundersøgelsen. 

I 2. omgang vil jeg gerne have uddybet svarene, og vil derfor gerne tale med jer i en gruppe, bl.a. fordi I 

måske kan være med til at inspirere hinanden, når I hører hinandens svar på de spørgsmål jeg stiller og 

måske i gruppen kommer til at diskutere opholdene. 

Bilag 6 

Jeg håber meget, at I kan være med til det, enten på torsdag, den 7. eller fredag, den 8. oktober fx kl. 14 

eller 15. Jeg kan godt tidligere på dagen, men da jeg ved, at nogen af jer arbejder, kan det måske være 

svært at komme tidligere. Det vil være på Xxxx’s og mit kontor. Og jeg skal nok sørge for en lille forfriskning. 

Vil I give mig besked om I kan og om hvilken dag og hvilket tidspunkt der passer jer bedst, så vil jeg se om 

jeg kan få det til at passe sammen, så I alle kan være der samtidig. 

På forhånd tak og fortsat god weekend. 

Venlig hilsen 

Karin Steffensen 

Uddannelses- og erhvervsvejleder 

Afdelingen for Transport & Logistik 

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 

Petersmindevej 1 F 

5000 Odense C 

Telefon: 

Mobil: 

Email: 

Web: 

63126776 

20706876 

kst@sde.dk 

www.sde.dk 

8

Transskription af fokusgruppeinterview 07.10.2010 med 4 elever kl. 16-ca. 18. 1 t. 56 min. 44 sek. 

Gennemskrevet 

Situationen: Interviewet gennemføres på vejlederkontoret, som eleverne kender og jævnligt har været forbi. Stedet er udvalgt, fordi eleverne gerne 

skulle føle sig trygge i disse omgivelser. En af eleverne spørger hvilke spørgsmål de får, han virker lidt utilpas ved situationen, og gør straks 

opmærksom på, at han ikke kan huske noget af, hvad han svarede i spørgeskemaerne. Alle informanter rejste i foråret 2010 (i perioden: februar til maj). 

Lidt jokes og småsnak under en sandwich og sodavand før påbegyndelse af interview. Eleverne har kun mødt hinanden sporadisk, de kender ikke 

hinanden. Alle navne er pseudonymer. Alle var 17 år under udvekslingsopholdet. 

Introduktion til informanterne (I): 

M: Martin: Skolepraktikant som mekaniker i indgangen Bil, Fly og andre transportmidler, 17 år 

K: Karsten: Ledig efter afsluttet grundforløb i indgangen Bil, Fly og andre transportmidler, 18 år 

T: Torben: I lære som logistikoperatør i indgangen Transport og Logistik, 18 år 

D: Danny I lære som godschauffør i indgangen Transport og Logistik, 18 år 

F: Flere (af deltagerne) 

Interviewer: 

V: Vinnie: Vejleder i indgangen Transport og Logistik 

I interviewet optræder: 

Ina: Kontaktperson i Finland 

Elias: Kontaktperson i Finland 

Terje: Kontaktperson i Finland 

Santo: Kontaktperson i Italien 

Lise: Vejleder i indgangen Bil, Fly og andre transportmidler 

Cecilie: Underviser på det internationale modul 

Jeanette: Underviser på det internationale modul 

Per: Underviser i Bil, Fly og andre transportmidler 

Kent: Underviser i Transport og Logistik 

Morten: Tidligere PiU-elev fra SDE, i lære som godschauffør 

Anton: Tidligere PiU-elev fra SDE, i lære som teknisk designer 

Adrian: Var sammen med Torben i Finland 

Tom: Var sammen med Karsten i Italien 

Jørgen: Personalechef på Dannys læreplads 

Johnny: Lagerchef på Torbens læreplads 

Bilag 7 

9

I Transskription Naturlig enhed Kondenseret udsagn 

1. V Lige til at starte med vil jeg gerne, bare for at have det på optagelsen, vil jeg gerne have jeres 

2. navne og hvor I har været, altså hvilket land I har været i 

3. Vil du starte Torben? 

4. T Det ka’ jeg da godt (1,0), jeg hedder Torben og jeg var i Finland 

5. V Ja 

6. K Jeg hedder Karsten og jeg var i Italien 

7. V Ja 

8. M Jeg hedder Martin og jeg har været i Holland 

9. V Ja 

10. D Jeg hedder Danny og jeg var i Finland 

11. V Jah 

12. V Udvælgelsen af jer har været ud fra, selvfølgelig, at I har svaret på spørgeskemaerne og at I 

13. har sagt ja til at I gerne ville være med til det her og så ud fra og få spredt landene mest 

14. muligt såå-øhm, der er et par stykker, der har været i England, men de har sagt nej til, at 

15. de synes ikke de kunne få tid til at være med i det her nu 

16. K Svend og Niels? 

17. F Der smågrines (lidt latter) i baggrunden 

18. V Nej, Svend har jeg ikke kunnet få fat i 

19. K OK 

20. M Han er også ved at ….. nu (utydeligt). 

21. V Hvad siger du? 

22. M Han er også ved at blive pladesmed i stedet for nu 

23. V Nå, ok, nå. Ok. Godt 

24. V Et af de spørgsmål jeg vil starte med det er i forhold til det her med forberedelsen af selve 

25. turen, og da har I faktisk næsten alle sammen svaret, at det der var vigtigt for jer var at få 

26. gavn af at undersøge var praktikmulighed, rejsemulighed, økonomi, og planlægge økonomi 

27. og lægge budget, mens I gik på det internationale modul, men for halvdelen af jer er der altså 

28. nogen af jer, der kun har haft lidt gavn af, eller i nogen grad har haft gavn af. Hvis vi nu 

29. starter med praktikmulighederne, hvad var det så der gjorde, at I syntes, at I ikke i så høj grad 

30. havde gavn af det internationale modul, hvis det var jer der havde svaret, at I ikke havde så 

31. meget gavn af det. Ka’ I sige lidt om det? (2.0) I søgte på praktikmuligheder? 

32. M Jeg tror, ved mig, da søgte jeg sådd’n meget i én linie med hvad jeg ville og sådd’n noget Søgte meget i én retning, men det ændrede sig meget, da Lise 

kom med et andet forslag 

Ændrede praktikønske, efter vejlederen kom 

med konkret forslag 

33. men så ændrede det sig meget, fordi at Lise sagde noget andet om, at de lige havde 

34. et godt sted, hvor der var andre, der ku’ bruge tingene fra og sådd’n noget, og så valgte jeg 

35. bare det, det var ikke så vigtigt, hva’ det egentlig var 

36. V OK, hvad var det du søgte? 

37. M Jeg ville meget gerne have noget hvor der var nogle specialbiler og sådan noget Ville meget gerne have noget hvor der var nogle specialbiler Specifikt ønske om praktik vedr. specialbiler 

38. V Nå, ok - ok, og det, det blev så noget andet i stedet for? 

39. M Det blev et helt almindeligt Toyota-værksted blev et helt almindeligt Toyota-værksted Accepterede forslaget om et helt almindeligt 

praktiksted 

40. V Ok, så det var godt nok, så 

41. M Jaa 

42. K Der hvor jeg kom hen, det var gennem et firma, nede i Italien, som sørger for at man kan 

43. komme ned i praktik, 

44. V [Ja, nogen som vi samarbejder med] 

10

45. K Ja, 

46. V sådan et bureau, ik’ o 

47. K Ja, 

48. V Ja, 

49. K Så der har ikke været så meget søgning omkring inden - en praktikplads, det var noget, de ikke selv så meget søgning af en praktikplads, det var noget, 

de fandt for os 

Tog i mod den praktikplads de fandt 

50. fandt for os, så 

51. V [Så det var ikke noget du egentlig involverede dig] Du involverede dig ikke? Ikke selv involveret 

52. K [Neej – egentlig ikk’] Nej 

53. V [dybere i, så du tog 

54. det, der blev tilbudt] 

55. K ja Fik tildelt praktikplads 

56. V Ja, ok 

57. T Ja, det gjorde jeg jo sådan set o’ jo. 

58. V Ja, (vejrtrækning), var der andre lande – det kan jeg ikke lige huske…. på spil – eller? 

59. T Ja - eh, 

60. V Eller var det Finland, 

61. T der var jo noget Norge, først jo, men såå de ku’ vist ikk’, Norge var først på tale, men de ku’ vist ikke De kunne ikke i Norge 

62. V Det er rigtigt, ja – 

63. T så blev det Finland, så blev det Finland Tog imod den mulighed der var 

64. V Der var noget der, ja, h-ja 

65. T Hvor Martin også var, 

66. V Ja, lige præcist. Men du var jo også med på det internationale forløb 

67. T Ja, 

68. V Syntes du, du havde gavn af at kigge efter praktikpladser? 

69. T Det ved jeg ikke hvad man skal kalde det, jeg fik meget hjælp jo jeg fik meget hjælp til at finde praktikplads Fik hjælp til at søge praktikplads 

70. V Ja, ja. Hvad med dig? (Henv. til D.) 

71. D Ja, men jeg vil sige, det med det internationale modul, det var dejligt fordi, du kunne stille det med det internationale modul, det var dejligt fordi, du Kunne stille spørgsmål på det internationale 

kunne stille spørgsmål, altså når du søgte nogen steder modul 

72. spørgsmål, altså når du søgte nogen plad… nogen steder fx, nu er jeg så heldig, at Elias fx, nu er jeg så heldig, at Elias (kontaktperson), han kom til Heldig, at finsk kontaktperson kom til 

Danmark, 

Danmark 

73. (kontaktperson), han kom til Danmark, 

74. V Ja, ham den finske som har med det at gøre 

75. D finske, ja 

76. V Ja, ja h-ja 

77. D Så vi ku’ snakke om det der, så – det var helt rart, en af grundene til, at jeg valgte det en af grundene til, at jeg valgte det var mødet med den finske 

kontaktperson 

Mødet med den finske førte til et valg 

78. V Ja, ja, var, ja han var også en enkelt dag på det internationale modul, 

79. D Det ka’ godt være 

80. V Det var han da, sammen med Terje, tror jeg, ja 

81. D Jeg må ærligt indrømme, ja, så langt, det – joo, ja 

82. V Ja, 

83. D Ja, det må jeg ærligt indrømme, så langt, det ka’ jeg, det ka’ jeg ikke huske, det er lang tid 

84. siden, det ka’ godt pass’ 

85. V Er det noget, som hvis I nu sådan tænker på dem som I havde været i kontakt med, eller 

86. nogen af dem vi nu har som samarbejdspartnere, hvis de nu er her til et møde alligevel, er det 

87. en god ting at inddrage dem, i den internationale klasse, eller på holdet altså enten med 

88. Cecilie eller Jeanette (lærerne). I havde vel alle sammen Cecilie, havde I ikke det? 

89. F Ja, jo 

11

90. V og du havde vel Jeanette (henv. til T) 

91. T Ja 

92. V Ja, de deles jo lidt om det, ja, er det en god idé at inddrage dem? 

93. D [Jeg vil da sige,] 

94. V [høre hvad de kan tilbyde] Det er en god idé at høre hvad de internationale 

samarbejdspartnere kan tilbyde 

God idé at kunne høre hvad de 

internationale samarbejdpartnere kan tilbyde 

95. D Ja, men da vil jeg da sige, det er en god idé, så får man lidt synsvinklen ind, en form for 

96. udenlandsk synsvinkel på, og så kan du også stille spørgsmål til hvordan det er og når det God idé at få en udenlandsk synsvinkel på God idé at få en udenlandsk synsvinkel på 

97. andet land skal have nogen fra et andet land 

98. V Ja, hm-hmm. Hvad så hvis I tænker på selve rejsemulighederne, altså det med at søge efter 

99. billetter, fly og med hvordan i nu kom rundt, det var der vel også lidt forskel på. I fløj jo, men 

100. hva’ gjorde du også det til Holland? 

101. M Ja, 

102. V Ja, 

103. K Jeg blev nødt til at ta’ toget som, 

104. V Var det dig der blev ramt af den sky, 

105. K Ja, desværre, sugelyd, ja så daa, det var noget lige pludselig at skulle ind at finde et tog og så Uventet rejseoplevelse pga. askeskyen, måtte køre med tog i 

stedet for fly 

Askeskyen medførte omdisponering og 

uventede rejseoplevelser 

106. køre hele vejen. 

107. V Ja, ja. Det gjorde I også lidt på den måde, at I skulle have besøg af Jeanette og Kent ( 

108. 2 lærere) 

109. T Aaa 

110. V Men de måtte udsætte deres rejse, ja, pga. støvskyen 

111. T Til den sidste uge 

112. V JA, det er rigtigt. Men, brugte I holdet deroppe til også at undersøge rejsemulighederne? 

113. Søge billetter, priser og sådan nogle ting? 

114. T Jaa, vi kiggede jo på det alle sammen 

115. K Det var bare at finde flyselskaber og så bare kigge, rundt sådan set, hvad at der var billigst 

116. og så da man havde fundet det, så bestille det derfra. 

117. V H-ja. ( 2.0) Ja 

118. D Der kan jeg huske, du lavede et tilbud gennem skolen, Fik hjælp til at få særligt tilbud på flybilletter gennem skolen Fik særligt tilbud på flybilletter gennem 

skolens samarbejdspartner 

119. V Det er rigtigt, ja, ja 

120. D Ja 

121. V De kunne tilbyde det billigere, dem som vi samarbejder med 

122. D Ja, det var sådan jeg kom derop og hjem igen 

123. K Du tog tog også 

124. D Nej det var fly fra Kastrup til Helsinki og fra Helsinki til Kuopio 

125. T Ja, det gjorde jeg o’ 

126. D Såå, det var så værre på turen hjem, men det er så en anden side af sagen 

127. V Var det forsinket, det var noget med - eller, hva’ var det 

128. D Jeg fik ikke min bagage med, Manglede sin bagage ved hjemkomst, måtte vente en hel 

weekend på den. 

Imod forventningerne, at måtte vente på 

bagagen hele weekenden ved hjemkomst 

129. V Nå det var det ja, det er rigtig 

130. D så jeg kunne jeg så vente i en hel weekend på min bagage 

131. V Ja 

132. T Hø-hm 

133. D Det var ikke specielt klogt 

134. V Og du klarede det selv med billetter og sådan noget? Eller Klarede selv billetbestilling Klarede selvstændigt rejseplan og 

12

135. M Ja, der var ikke noget 

136. V Du bestilte dem bare, så var det det. Ok. Hvad så med hensyn til økonomi, til at finde ud af, 

137. hvad I havde af penge at gøre med, og hvad kostede det ene og hvad kostede det andet og 

138. sådan noget, da er der også nogle af jer der har svaret, at det havde I ikke sådan, helt meget 

139. gavn af, men, hvor I så i den, hvor jeg spørger til, om det kunne have været en god idé, da 

140. svarer i nemlig, at, at det ville det i høj grad være, der er noget der lige som ikke helt passer 

141. sammen, da synes jeg ligesom jeg kan se, at I ville egentlig godt have haft noget mere hjælp 

142. til det med økonomi, I fik ikke helt 

143. K [Ja,] 

144. V Hvad var det I manglede? 

145. T Der var ikke så meget snak om det, altså hvordan man skulle tackle det, på en måde, tror jeg, 

146. V Når du siger: hvordan man skulle tackle, tænker du så på i Finland? Da I kom derop? 

147. T Ja, hvordan priser var og alt sådan noget Der var ikke så meget snak om hvordan priser var og hvordan 

man skulle tackle det. 

148. V Hvad kunne du foreslå? 

149. T Ja, men altså, man gik ind på nogle hjemmesider og så hvordan priser var og alt sådan noget, ind på nogle hjemmesider og så hvordan priser var og alt 

sådan noget, mad 

billetbestilling 

Blev ikke forberedt på 

økonomisammenhængen 

Manglede bedre økonomisk indsigt og viden 

om lokale omkostninger 

150. mad og alt sådan noget. 

151. V Ok, Så det I mangler det er simpelthen nogle indtryk af hvad koster det at leve i det land Manglede kendskab til prisniveau og 

leveomkostninger 

152. T Ja, sådan noget, så man ligesom kan Følte sig ikke forberedt på 

økonomisammenhængen 

153. V [Ja, ja – få en] 

154. T At få en – hvor meget man, 

155. D Det vil jeg så sige, det kan jeg så ikke helt – da jeg kom der op, vidste jeg, at det var omkring 

156. 20 euro om dagen, jeg kunne bruge, da jeg kom der op, vidste jeg, at det var omkring 20 euro om 

dagen, jeg kunne bruge, så købte jeg bare ind, så det 

nogenlunde passede 

Lavede egen beregning og lille budget, der 

ud fra lavede han egen disponering 

157. V ok 

158. D Så planlagde jeg, så købte jeg bare ind, så det nogenlunde passede 

159. V Så du i hvert fald var sikker på, det ikke kostede over, så det var lige som det lille budget, du 

160. havde lavet dig, ok, hvad med jer? 

161. M Jeg havde bare betalt hende der jeg boede ved, så jeg fik morgenmad og jeg fik mad stillet Betalte hende jeg boede ved og fik serveret maden Fik organiseret sig, så maden blev forberedt 

og serveret 

162. frem om morgenen til at pakke madpakke, og så havde hun masser af mad når jeg kom hjem 

163. til aftensmad, som var lavet klar til jeg kunne få 

164. V Så det var simpelthen Bed & Breakfast 

165. K Så heldige var vi andre fa’me ikke, 

166. V Smilende: Neej, det tror jeg heller ikke 

167. K Vi blev bare sparket ind i en lejlighed, så nu klarer I jer selv Blev sparket ind i en lejlighed og skulle klare sig selv Måtte selv tage ansvar, og klare det hele 

168. V Så I måtte selv lave mad 

169. K Ja, vi boede sammen med, hvad er det, det hedder, var det, 8 nede fra Gran Canaria af, som vi boede sammen med 8 nede fra Gran Canaria, som var i 

gang med en anden uddannelse, hvor de også havde taget 

udenlandspraktik 

170. var i gang med en anden uddannelse, hvor de også havde taget udenlandspraktik 

171. V Jah 

172. K Så, så en gang i mellem hjalp vi hinanden, og så lavede vi til sidst en fælles maddag en gang i mellem hjalp vi hinanden og arrangerede til sidst en 

fælles maddag 

Boede sammen med nogen fra andre lande, 

som havde valgt udenlandspraktik. 

Hjalp hinanden og arrangerede fælles 

maddag, lavede mad sammen 

13

173. V Ok. 

174. K hvor vi så lavede mad alle sammen 

175. V Ja, ja, Var det godt, altså det er jo 2 vidt forskellige måder I har oplevet det på. 

176. K Ja, man kommer i hvert fald til at se det hele fra et andet synspunkt i forhold til hvis det er 

177. man lige som M. han gjorde, og det han boede hos nogen andre og her blev vi sat ind i en 

178. lejlighed og blev lige introduceret til dem vi skulle bo sammen med, og ham fra bureauet Introduktion til bofæller, herefter alene Blev kun lige introduceret til bofællerne 

herefter blev de ladt alene 

179. smuttede så derefter, så det, jo det er en lidt anden måde end vi ville tackle det på her i Ville ikke gøre det på samme måde i DK Giver udtryk for, at det ville vi ikke gøre på 

samme måde i Danmark 

180. Danmark. 

181. V Så det er faktiske en læringsproces i sig selv En læringsproces? 

182. K Jah 

183. V er det, det du tænker lidt på, at det med at få det til at fungere sammen med nogen 

184. K Ja Ja, at få det til at fungere sammen med nogen Læringsproces i selvstændigt at få det til at 

fungere sammen med nogen fra en anden 

kultur 

185. V Et andet land og et andet sprog 

186. K [Ja] 

187. V [og alle de der ting.] 

188. K Ja 

189. V Ja og skal faktisk samarbejde om at få lavet mad og sådan noget 

190. K Ja. Til at starte med lavede vi det bare hver for sig, pga. alle de der 8 der, de kendte jo Lavede mad i 2 grupper i begyndelsen Lavede ikke mad sammen med bofællerne i 

begyndelsen, det gjorde de i hver deres 

gruppe 

191. hinanden jo, og mig og Tom vi kendte 

192. V I var sammen I to? 

193. K jo bare os selv jo, så vi startede med og lavede bare mad for os selv og så endte det med, at Endte med, at alle lavede mad sammen Kom frem til at det kunne fungere og det var 

hyggeligt at lave mad sammen alle sammen 

194. vi lavede mad sammen, alle sammen. 

195. V Ok (hviskende) 

196. K Og det var hyggeligt nok Hyggeligt nok 

197. V Og det fik I til at fungere fint 

198. K Ja 

199. V Ja 

200. K Snakkede vældig godt med dem og såd’n Snakkede vældig godt med dem Der var et godt samspil blandt bofællerne 

201. V Var du alene af sted, det fandt jeg egentlig ikke lige øh…. 

202. M Ja. 

203. V Ja, ok. 

204. M Jeg var også bare heldig, fordi, da jeg havde brugt alle mine penge halvdelen af ugen, eller 

205. halvdelen af forløbet, så slugte automaten mit kort Automaten slugte mit kort halvvejs i forløbet Oplevede, at betalingskortet blev inddraget i 

en hæveautomat 

206. V Ne-ej 

207. M Og hende der jeg boede hos, var ikke så vanvittig god til engelsk, i hvert fald ikke og skrive, 

208. så da jeg prøvede at forklare hende at jeg kunne låne nogle penge af hende – det forstod hun Måtte låne nogle penge af hende jeg boede hos Måtte forklare sin situation til damen han 

boede til leje hos og låne nogle penge af 

hende 

209. godt, men da min mor så skrev, at om jeg så kunne overføre nogen penge, det forstod hun 

210. overhovedet ikke noget af. Det tog lige et stykke tid før jeg kunne sende nogen penge ned til Vanskeligt at forstå hinanden (sprog) De havde vanskeligt ved at forklare og gøre 

sig forståelige over for hinanden 

14

211. hende, men ellers så var der ikke noget. 

212. V Aha, så det var simpelthen hende du boede ved, men var det en bed and breakfast? Eller var 

213. det en familie? 

214. M Det var bare en dame, der var et sted, Det var bare en dame et sted Var ikke helt klar over hvilke vilkår han 

boede på, vidste ikke om det var bed & 

breakfast eller en anden privat udlejer 

215. V Som lejede det ud, 

216. M ja, normalt var der ikke mad med i det, men det aftalte jeg bare med hende. Og så fik hun Fik, mod betaling, aftalt en særlig ordning Forhandlet særlig aftale, så han kunne spise 

der, var ellers ikke med i prisen 

217. bare nogen penge for det. Og så var det fint. 

218. V Ok, det var godt nok. Den skole du var tilknyttet, var det Horizon? 

219. M Nej, 

220. V Nej, hed den noget andet? Ka’ du huske? 

221. M Det var ID College, 

222. V Hva’ for noget? 

223. M ID College 

224. V ID, ID College, ok, ja, så de har hjulpet med at finde det sted du kunne bo så? Hjælp til at finde et sted at bo? Skolen i Holland hjalp med at finde et sted at 

bo, det var også nyt for dem at have en fra 

udlandet 

225. M Ja, det var vist også noget nyt for dem, Ja, det var også nyt for dem Boligen var ukendt for skolen, men de ville 

begynde at bruge det 

226. V Ok, 

227. M men nu ville de begynde at bruge det 

228. V Ja, det var de godt tilfreds med 

229. M Ja 

230. V Ok. Er det noget af det der er vigtigt, eller var vigtigt for jer, at det bare fungerede, da I kom 

231. frem, at I vidste hvor I skulle bo, og at I vidste, der var styr på mad oog… 

232. K (Lille fnys). Vi vidste ingenting da vi kom der ned andet end at vi skulle ringe til en der hedder Vi vidste ingenting da vi kom der ned, vi skulle ringe til en der 

hedder Santo 

Ingen forhåndsviden betød at de tog det 

forkerte sted hen først, de tog til skolen, men 

skulle have været til boligen og møde en 

kontaktperson 

233. Santo, og så skulle vi snakke med ham derfra. Og så fik vi 2 adresser, 1 hen til skolen og så 

234. 1 til der hvor vi skulle bo, og til at starte med, så tog vi en taxa så tog vi hen til skolen, og så Tog hen til skolen, men skulle have været til boligen først Tog fejl af mødested . Skulle være 

opmærksom på at læse og forstå beskeden 

rigtigt og evt. spørge 

235. blev vi fulgt hen til hvor vi skulle bo derefter, men sådan var det ikke, vi skulle finde der hen 

236. hvor vi skulle bo, så bagefter kom Santo, og så fulgte os der op, men vi var så heldige, at en vi var så heldige, at en af de andre som også arbejder der inde 

som også havde med os at gøre, ku’ køre os der hen hvor vi 

så boede. Der hvor vi boede, var en del af det, som den der 

skole ejede, og så der ved skolen boede der også nogen, så 

de havde sådan set 2 eller 3 steder 

en af de som arbejder på skolen og som har 

med internationalt arbejde at føre, kunne 

køre dem hen til boligen 

237. af de andre som også arbejder der inde som, hvad er det, det hedder, som også havde med 

238. os at gøre, som ku’ køre os der hen til hvor vi så boede, men der hvor vi boede, var en del af 

239. det, som den der skole ejede, og så der ved skolen boede der også nogen, så de havde 

240. sådan set 2 eller 3 steder, man egentlig kunne bo, men de havde så det sted der frit til mig og 

241. Tom. Så der var det der, sådan lidt kaos der til at starte med, men efterhånden så fandt vi ud Kaos til at starte med, men efterhånden fandt vi ud af det Det virkede lidt kaotisk i begyndelsen, men 

de fik ved hjælp af nogle kontakter på skolen 

løst ankomstproblemerne og blev hjulpet 

videre 

15

242. af det. 

243. T Vi havde ikke nogen problemer ved os, da blev vi hentet af dem ude fra skolen. Vi blev hentet af nogen fra skolen I Finland blev de hentet af et hold elever fra 

skolen 

244. V Ja 

245. T Af et helt hold, kom og hentede os. Kørte os på skolen 

246. V Afbrydelse – anden elev skal hente sin glemte hjemmenøgle (efter skolens lukketid), og jeg går 

247. et øjeblik, hvisker, at de bare skal tale videre. 

248. T eller på det College, der – hyggeligt 

249. D Jeg blev hentet af Junu 

250. T Frisk fyr – kan godt li’ lidt af dem her…. (formentlig øl). 

251. D Griner 

252. K Ej, det var fa’me grinern, en af – ham Santo, der skulle have hentet os, han havde o’ haft en Santo fortæller lille historie om en anden, vist nok dansker som 

i starten kunne sige: en øl og senere da han skulle til at hjem, 

kunne han sige flere og flere og flere øl. 

Sjov oplevelse med kontaktperson, som 

giver udtryk for den anden elevs 

kompetenceudvikling, på en sjov måde 

253. jeg tror også det var fra Danmark, han havde spurgt, hvad kan du så, af italiensk/spansk, han 

254. fortalte så, at han kunne sige en øl, og da han skulle til at hjem, kunne han sige flere og flere 

255. og flere øl. 

256. V Kommer tilbage: Men I kunne godt få det til at hænge sammen økonomisk, det var egentlig 

257. det, vi kom fra jo, 

258. T Ja, besøgte de mange restauranter jo, levede godt faktisk, Gik på restaurant og levede godt Nød opholdet og levede godt med 

restaurantbesøg 

259. V Ja, for I fik jo Leonardo-støtte alle sammen ikk’ og 

260. T Så når man er 2 til at dele, så er der lige pludselig lidt mere når man er 2 til at dele, så er der lige pludselig lidt mere Fandt ud af, at det bliver billigere, når de kan 

deles om udgifterne 

261. D Jeg synes alligevel der var rigeligt 

262. T Da jeg kom hjem da havde jeg ikke nogen penge tilbage og jeg havde brugt mine egne penge Jeg havde ikke nogen penge tilbage og jeg havde brugt mine 

egne penge 

263. også 

264. F Der grines 

265. V Nu er der lidt forskel jo ikk’ o’, fordi nogen af jer, ne-ej, der var ingen af jer på SU jo vel på det 

266. tidspunkt, for da var I jo alle under 18 jo, så, ok. Var der nogen af jer der i forberedelsesfasen, 

267. altså sammen med Cecilie eller Jeanette lavede et budget, fandt ud af, vi får så meget i 

268. Leonardo-støtte, og det vil koste mig så meget, hvad gav du fx for at bo på den der, kan du 

269. huske det – 20-25 euro eller sådan noget måske pr. nat 

270. M Jaa, 

271. V Det er tit det, de gør på sådan nogen bed and breakfast i hvert fald i Holland 

272. M Men, jeg betalte pr. uge i stedet for, 

273. V Ok, 

274. M det ville hun hellere have – sådan søndag 

275. V Ja, ok 

276. M Så jeg betalte de 4 gange i stedet for. Og så betalte – nej, jeg kan ikke huske hvor meget det jeg betalte de 4 gange i stedet for. Og så betalte – nej, jeg kan 

ikke huske hvor meget det 

277. var, nej 

278. V Nej, nej 

279. M Men det var ikke særlig galt 

280. V Nej, og I andre I betalte så 100 euro 

281. T 100 euro for en måned. 100 euro for en måned for værelse i Finland 

282. V pr. måned, så der er lidt forskel 

Oplevede at bruge alle sine penge også 

hans egne, ud over den støtte der var givet 

til opholdet 

Betalte hver uge, men huskede ikke beløbet 

16

283. T Og det var både med internet og det hele 

284. K Vi betalte 70 euro om ugen, som vi betalte der til sidst 70 euro pr. uge for et værelse i Italien Opdagede en prisforskel 

285. V Ja 

286. T Det var alligevel en slat penge 

287. K Aa, men der var så også, internet og vand og vaskemaskine og sådan noget der Internet, vand og vaskemaskine med i prisen I Finland og Italien var internet, vand og 

vaskemaskine med i prisen. 

288. D Det havde vi så med i det, da vi var der. 

289. T Sauna og… Sauna og… Sjovt at opleve kulturen og interessen for 

Sauna i Finland samt andre sjove aktiviteter 

290. D [Ja, alskens alle mulige sjove aktiviteter du ku’ lave] Sjove aktiviteter 

291. T Ja, det var der 

292. D Jeg ved, ham der jeg boede sammen med, der ude, han spillede ishockey, det så han hver ham jeg boede sammen med, han spillede ishockey, det så 

han hver aften 

Oplevede både sammenfald og 

forskelligheder i interesser hos de lokale 

unge 

293. aften 

294. T Det var hver torsdag, træningscenter og sådan 

295. V Ja, ku’ det have hjulpet jer, hvis I havde fået lavet et ordentligt budget og fået kigget lidt mere 

296. på hvad udgifterne – og hvad får I i Leonardo-støtte og hvad skal jeg give, hvad vil det ca. 

297. koste med mad og sådan nogen ting. Ville det have hjulpet jer lidt mere, nu måske i dit 

298. tilfælde kan man sige, I skulle måske selv ud og købe ind og sådan noget, få et ordentligt 

299. indtryk af, hvad koster det, 

300. K [Ja,] 

301. V [de forskellige steder] Budget ville i hvert fald have hjulpet en hel del Erkender under opholdet, at det havde været 

gavnligt med et ordentligt budget 

302. K Det ville i hvert fald have hjulpet en hel del 

303. V Ja, ja. Ku’ du få det til at slå til, eller måtte du have lidt hjælp hjemmefra – eller? 

304. K Ja, men jeg havde lidt penge på mit kort til at starte med, jeg havde lidt penge på mit kort til at starte med Der var lidt sikkerhedsnet ved at have nogle 

penge på kortet hjemme fra 

305. V Ja, 

306. K Såå, men vi fik det lige til at gå op Fik lige økonomien til at gå op Der var ikke overskud, det gik lige rundt, så 

både støtten og hans egne penge var brugt 

307. V Hvad med hjemrejsen så for jeres vedkommende, skulle I så med fly – eller? 

308. K Ja, vi Ja, rejste med fly hjem Skulle prøve en anden rejseform på 

hjemvejen, nu hvor askeskyen var væk 

309. V Ja, ok, jaa. Nu gik I jo sammen oppe på det hold, og det her med at planlægge sådan nogle 

310. ting og være i et fællesskab, hvad synes I om det, ku’ I prøve at snakke lidt om det, det med 

311. at være dels oppe på holdet, og der er jo også nogle af jer der har rejst 2 og 2, altså er der 

312. noget der har gjort indtryk på jer, og som har haft betydning for jer ved det at være sammen 

313. med andre elever i den forberedelsesfase? 

314. K Ja, der er noget med at hjælpe, hvis det er at læreren lige har travlt, ovre ved et eller andet, Hvis læreren lige havde travlt, kunne man lige spørge en 

anden eller hjælpe hinanden 

315. andet, så kan man altid lige spørge, en af de andre, måske er de lige nået det trin længere 

316. end en selv, 

317. V Ja 

318. K Mig og Tim vi var der 3 gange eller sådan noget der, så havde vi allerede fundet vi var der 3 gange eller sådan noget, så havde vi allerede 

fundet praktikpladsen 

Kunne gøre brug af at deltage i 

forberedelsen i fællesskab med de øvrige 

internationalt interesserede elever, som 

måske var længere fremme i 

forberedelserne 

Havde ikke brug for en længere forberedelse 

før alt var på plads 

17

319. praktikpladsen og alt sådan noget. Så det gik forholdsvis hurtigt med os, vi kom lige pludselig, 

320. ret hurtig op igennem alle de der trin der, så vi havde ikke rigtig så meget at lave dernede, 

321. andet end da vi lige hurtigt skulle finde flyrejse og sådan noget der. Så vi nåede ikke rigtigt, at vi nåede ikke rigtigt, at tænke over budget, det kom så lidt efter 

lidt, efter vi var kommet der ned. 

Blev ikke opfordret til at lave budget på det 

internationale modul og tænkte ikke selv 

over det. Lærte det i praksis lidt efter lidt der 

nede. 

322. tænke over, med budget og det der, det nåede vi ikke rigtigt, men det kom så lidt efter lidt, 

323. efter vi så endelig var kommet der ned. 

324. V Så det var faktisk først dernede, I fandt ud af, at der var måske egentlig noget I manglede? 

325. K Ja, fordi, at det gik så hurtigt igennem, at da havde vi ham Santo og sådan noget der, så vi 

326. nåede ikke rigtig at tænke over det, så det var først, da vi kom der ned, og var inde og handle det var først, da vi kom der ned, og var inde og handle Under indkøbene blev det tydeligt, at et 

budget havde været på sin plads 

327. og sådan noget der. Det var først der, det …. 

328. V Da gik det op for jer, at da kunne I egentlig godt have brugt at vide noget mere om budget og 

329. økonomi i det her. Også det med, jeg tænker lidt, du siger, han ordnede meget af det for jer, 

330. med bolig og alle de der ting, følte I lidt, at I selv stod uden for processen, Følte I, at I selv stod uden for processen? 

331. K Ne-ej, 

332. V og at det egentlig blev gjort for jer? 

333. K Nej, ikke rigtig, vi skrev jo til ham der nede at, vi lavede sådan en slags ansøgning på en Nej, ikke rigtig, vi skrev til ham der nede, vi lavede sådan en 

slags ansøgning på en måde 

334. måde, 

335. V Ja, Europass? Europass? 

336. K Ja, og så sendte vi det ned til ham, og så sagde han, at han havde en praktikplads til os nede så sendte vi det ned til ham, og så sagde han, at han havde en 

praktikplads til os nede 

337. ved Fiat, og så sagde vi ok, og så fandt vi ud af, hvor vi skulle bo henne og sådan noget der, så fandt vi ud af, hvor vi skulle bo henne og vi var inde og 

kigge på det på internettet og sådan lidt omkring den by hvor vi 

skulle bo, Pistoia, så vi nåede jo sådan set at finde ud af 

rimelig meget omkring selve byen og sådan noget, men vi 

manglede lige det trin der med økonomien 

Eleverne følte ikke selv, de stod uden for 

processen, de skrev ansøgning og udfyldte 

Europass, som blev sendt til Italien 

De undersøgte på nettet, lidt om den by de 

skulle bo i, men manglede at få undersøgt 

den økonomiske sammenhæng 

338. og vi var inde og kigge på det og inde og kigge på og så var vi inde på internettet og sådan 

339. lidt omkring den by hvor vi skulle bo, Pistoia, så vi nåede jo sådan set at finde ud af rimelig 

340. meget omkring selve byen og sådan noget, men vi manglede lige det trin der med 

341. økonomien, 

342. V Ja. 

343. K Det var det eneste vi sådan set manglede, 

344. V Hvad siger I andre om det? 

345. T Ja, jeg hoppede jo fra, jo Hoppede fra det internationale modul Stoppede på det internationale modul 

346. V Ja, det er rigtigt, ja, det er rigtigt 

347. T 2 uger efter eller sådan noget 

348. V Og så sprang du på igen, 

349. T Ja, da jeg fik et tilbud Ja, hoppede på igen, da jeg fik et tilbud Startede igen på det internationale modul 

efter han havde fået et forslag 

350. V Ja, men synes du, du havde fået det med, du skulle have med? 

351. T Ja, 

352. V fra det internationale forløb, altså fra forberedelsen herhjemme? Eller kunne du også godt 

353. have brugt noget mere med budget og flyrejse og andre ting, Kunne du have brugt mere i forberedelsen? 

354. T Naaj, det synes jeg ikke, jeg synes det var rimelig godt planlagt, jeg synes ikke der var noget. jeg synes det var rimelig godt planlagt, jeg synes ikke der var 

noget 

Følte han fik tilstrækkelige oplysninger under 

forberedelsen 

18

355. V Nej 

356. T Andet, end, ja vi brugte jo hvad vi havde af penge jo og såå, og når der ikke var flere, så vi brugte jo hvad vi havde af penge og når der ikke var flere, 

så måtte vi jo finde på noget 

Brugte alle pengene og når der ikke var 

flere, måtte de tænke alternativt 

357. måtte vi jo finde på noget jo 

358. V Ja (griner lidt) 

359. T Men ellers, vi fik meget hjælp jo. Vi fik meget hjælp De fik meget hjælp 

360. V H-ja, hm 

361. T Men jeg kunne godt have brugt et andet sted at sove og sådan noget, jeg kunne godt have brugt et andet sted at sove Ville gerne have haft en anden seng 

362. V Nåå, ja, der var noget med, 

363. T det var ikke liige first class 

364. V Var det madrassen, der var? 

365. T Ja, men det var en skumgummimadras, jo. Vi havde dårlige senge Sengene var dårlige 

366. V Ja, 

367. D Fik du også noget lort at sove på 

368. T Jaa, men jeg sov sgu ikk’ rigtigt der oppe jeg sov sgu ikk’ rigtigt der oppe Søvnen var ikke god 

369. V Det er nok derfor, det er billigt 

370. D Jaa 

371. T Jaa, men det var…. 

372. D Jeg ved der hvor jeg sov, det var heller ikke den bedste seng og så kunne jeg ligge og høre heller ikke den bedste seng og så kunne jeg ligge og høre 

vinden blæse ind i vinduet, det var ikke tæt 

373. vinden blæse ind i vinduet, vinduet var ikke tæt, så kunne man ligge og høre vinden der, 

374. T Neej 

375. V Hvad siger du om det her med selve processen, og budget og alt det her, fungerede det fint 

376. for dig, eller kunne du godt have brugt? 

377. M Jeg var lidt bare der oppe, og så kom Lise (anden vejleder) en gang i mellem med nogen ting, Jeg lavede ikke så meget, fik det hele serveret, Lise kom og 

gav besked om det jeg skulle ordne 

Et utæt vindue hvor han kunne høre vinden 

blæse ind 

Fik det hele serveret, Lise kom og gav 

besked, når der var noget, han skulle ordne. 

378. og så ordnede jeg det, og så var det det, jeg lavede ikke så meget, jeg fik det hele serveret, 

379. tror jeg 

380. V Gjorde du det? 

381. M Ja, så det var ikke så meget, 

382. V Osse med flybilletter og 

383. M [Neej, hun sagde bare nu skal I bestille en billet og så gik jeg hjem og så 

384. bestilte jeg billetter og så var det det,] Jeg bestilte billetter Sørgede selv for billetter 

385. V og så var det det (smågriner), så du gjorde det, du fik besked på, det var der ikke noget 

386. besvær i, sådan – Oh my…. 

387. K Men vi var også heldige, at vi havde sådan en god udsigt, egentlig, fordi vi boede oppe på 4. Vi havde sådan en god udsigt, boede på 4. sal med altan God udsigt, boede på 4. sal med altan 

388. sal eller sådan noget, og så havde vi altan og sådan noget der. Der hvor vi boede, ude ved 

389. køkkenet havde vi altan, så kunne vi kigge ud over der ved supermarkedet sådan lidt ud ad, 

390. så det var egentlig meget spændende en gang i mellem. 

391. V Det var jo, 

392. K [Det var jo dejligt jo] 

393. V [dejligt jo] 

394. K Så lige når det er man har siesta der nede, lige hvor det er varmest så kan man lige tage 

395. hjem og så kan man lige sætte sig i stolen, og så lige slappe lidt af i solen og så kigge lidt ud Så kunne man sætte sig i stolen og slappe af og nyde solen og Sætte sig i stolen og slappe af, nyde solen 

kigge ud over 

og kigge ud over 

396. over, det er dejligt nok. Men det er i hvert fald noget der skal anbefales til de andre, og tage I hvert fald noget, der skal anbefales til andre og tage på en 

tur, 

Skal anbefales til andre at tage en tur 

397. på en tur, for det er rigtig spændende og man får rigtig meget ud af det. det er rigtig spændende og man får rigtig meget ud af det Rigtig spændende og man får rigtig meget 

ud af det 

19

398. V Ja. Og det er godt nok at finde ud af det der nede – eller hvad. Nu er der en af jer der har 

399. svaret, at man skal undersøge hjemme fra, hvilke kulturelle muligheder der er. 

400. D Jeg kan ikke huske hvad jeg svarede til det, men det er da helt klart en fordel, så man lidt ved, Det er helt klart en fordel, at vide noget om de kulturelle 

muligheder, så man lidt ved, hvad der er 

401. hvad der er 

402. V Ja, så man er lidt forberedt på det 

403. D Så du ikke keder dig der oppe Så du ikke keder dig der oppe 

404. V Ja 

405. D Som ved mig, jeg var jo alene af sted, 

406. V Ja 

407. D Og da kunne det meget hurtigt blive lidt kedeligt, når du, lige så snart du havde fri og sådan, Jeg var jo alene af sted, det kunne meget hurtigt blive lidt 

kedeligt, lige så snart du havde fri 

Fordel at vide noget om de kulturelle 

muligheder så man ikke keder sig 

Alene af sted, kunne hurtigt blive lidt 

kedeligt, når man havde fri 

408. V Ja 

409. D Og da havde jeg så nogen, jeg kan ikke huske hvad hun hed fra skolen, jeg så en fra skolen 

410. V Ina 

411. D Ina, ja, hvad var det? vi var på museum sammen med en spansk gruppe vi var på museum sammen med en spansk gruppe Sammen med en fra skolen på dyremuseum 

412. V Nå ok, 

413. D Sammen med nogle tømrere eller sådan noget Sammen med nogle tømrere Sammen med nogle tømrere 

414. V ok, 

415. D tror vi var på et dyremuseum 

416. V Ok, ja, 

417. D Så det var sådan noget 

418. V Så det der med at undersøge noget hjemmefra, mens man også måske kan få lidt støtte fra 

419. nogle af lærerne, som måske har været der, og sådan noget, det kan I godt anbefale? 

420. K Jeg vil i hvert fald sige, at hvis det er at man lige som der hvor vi boede - fordi de havde været 

421. der i, tror det var 2 uger før, nej 1 måned tidligere, kom de, så synes jeg egentlig ikke at man 

422. behøves at finde ud af hvor de forskellige ting er, for man kan altid bare spørge dem, eller man kan altid bare spørge dem, eller tage med dem, der hvor 

de tager hen 

Man kan altid bare spørge og tage med, der 

hvor de tager hen, få andre til at hjælpe sig 

423. tage med dem, der hvor de tager hen 

424. V Jaa-ja 

425. K de tog både til Rom og sådan noget der, og det gjorde vi så også samtidig med de tog både til Rom, og det gjorde vi så også samtidig med De tog både til Rom og det gjorde vi 

samtidig 

426. V ok, 

427. K Så det er egentlig 

428. V Da har I jo været heldige, at I lige præcist har fået nogle relationer til nogen der nede. Men er 

429. det sådan et hus, hvor der altid bor nogen? 

430. K Øøh, lige den sidste uge, hvor de tog hjem, da var der ikke nogen, men de kom vist igen en lige den sidste uge, hvor de tog hjem, da var der ikke nogen Forklarer hvordan boligen disponeres 

431. uge efter, eller sådan noget der, da vi tog hjem, da kom de en uge efter, så de havde lige 2 

432. uger hjemme eller sådan noget der. 

433. A Aha 

434. K Så, ja der bor sådan stort set nogen hele tiden der 

435. V Så det kan være der kommer nogle nye I så skulle vise lidt til rette? 

436. K Ja, men det var der så ikke der, fordi de kom lige en uge efter os igen, men ellers tror jeg vi 

437. skulle have vist nogen det der nede. Men hvis det er vi havde været der i det længere tid, tror 

438. jeg faktisk vi skulle have vist nogen af dem til rette. Og vist dem køkkenet og værelset og 

439. opvaskeren og alt det der 

440. V Øhm 

441. K Så havde vi rengøring 2 gange om ugen eller sådan noget der Vi gjorde rent sammen 2 gange om ugen Påtog sig ansvaret for sin del af rengøringen 

442. V Der kom nogen 

20

443. K Nej, det gjorde vi selv 

444. V Nå, det gjorde I 

445. K Ja, så var der et skema om hvordan man så skulle tage og sådan Der var et skema over hvad man så skulle tage Kontaktpersonen havde skematiseret 

indholdet i rengøringen 

446. V Ja, ja 

447. K Så det hjalp vi hinanden med, så det var egentlig også hyggeligt nok det hjalp vi hinanden med, det var egentlig hyggeligt nok Hyggeligt at hjælpe hinanden med rengøring 

448. V Det er jo egentlig en rigtig god proces, faktisk 

449. K Jaa, det var skam hyggeligt, især når det er man så efter det, kommer til at kende dem endnu hyggeligt, især når man kommer til at kende dem endnu bedre, 

hvis det er man arbejder sammen med nogen, får man lige 

som et bedre forhold til dem, så det var egentlig hyggeligt. 

Kommer i en skematiseret og 

forventningsbaseret arbejdsproces til at lære 

hinanden at kende 

450. bedre, for hvis det er man arbejder sammen med nogen, så får man lige som et bedre forhold 

451. til dem også jo, så det var egentlig hyggeligt. 

452. V I boede jo helt anderledes kan man sige, jo, fordi det var jo som et kollegium, altså lige som 

453. vores skolehjem, 

454. T Det var jo ikke lige så lækkert jo Vi boede ikke så lækkert Han syntes ikke om sine boligforhold 

455. V Nej, og du boede jo sammen med en du kendte, kan man sige 

456. T Ja, det var perfekt 

457. V Men hvad med dig, kunne du profitere af, altså nu sagde du lidt for lidt siden, med at det var 

458. jo en finne 

459. D Ja, altså bortset fra at han var lidt skør i bolden, jeg ved ikke 

460. V [Nåh,] 

461. D [om han var lidt mentalt bagud, 

462. han var fin nok, men han kom og gik hele tiden, han havde alverdens ting han skulle] Jeg boede sammen med en finne han var lidt skør i bolden, 

men fin nok, men han kom og gik hele tiden, han havde 

alverdens ting han skulle, lidt skør 

463. V Men kunne du også gøre noget sammen med ham, lige som nu Karsten fortæller 

464. D Neej, 

465. V Nej 

466. D Værelset var sådan nærmest delt op i midten, så havde jeg plads der og han havde plads der Værelset var nærmest delt op i midten, så havde jeg plads der 

og han havde plads der og så var der tv i midten 

Han opdager, at der er forskel på hvordan 

deres livsmønstre er 

Oplever, at der ikke er nogen fælles 

interesser 

467. ovre (viser med hænderne), og så var der tv i midten 

468. V H-hm 

469. D Så 

470. K Så slås om hvem der sku sidde (viser tryk på fjernbetjeningen) 

471. D Jeg skulle selv have min bærbare med, Jeg skulle selv have min bærbare med, Han havde selv sin bærbare med og brugte 

den i stedet for at dele tv med finnen 

472. K Ja 

473. D så jeg gad ikke slås med, når der stort set ikke er nogen tv kanaler på engelsk. Så skulle du jeg gad ikke slås, når der stort set ikke er nogen tv kanaler på 

engelsk 

Ingen tv kanaler på engelsk 

474. være heldig, du ved opvaskemaskinen, jeg tror jeg fik fat i 1 kniv, og jeg ved ikke helt, jo 1 Jeg skulle være heldig, jeg tror jeg fik fat i 1 kniv, og jo 1 

gaffel, tror jeg, og en tallerken og et glas det var vi henne og 

finde et eller andet mystisk sted, for det var der ikke ude i 

køkkenet. 

Måtte lede efter service 

475. gaffel, tror jeg, og en tallerken og et glas, det var vi henne og finde et eller andet mystisk sted, 

476. for det var der ikke ude i køkkenet. 

477. T Og de vaskede ikke op 2 uger i træk, der hvor jeg boede jo de vaskede ikke op 2 uger i træk, der hvor jeg boede, det var 

ikke så lækkert 

Oplevede, at de andre ikke vaskede op 

478. K Vi vaskede op hver dag Vi vaskede op hver dag Nogle vaskede op hver dag 

479. T Det var ikke så lækkert Udtrykker at det ikke var så lækkert 

21

480. V Det skulle der måske være lidt mere kontrol med, sådan noget 

481. T Ja, men vi valgte at tage på restaurant, det gider vi ikke vi valgte at tage på restaurant, det gad vi ikke Resultatet blev, at de tog på restaurant i 

stedet 

482. D Da var jeg heldigvis glad for at jeg bare selv skulle gøre det. glad for at jeg bare selv skulle gøre det Glad for selv at skulle vaske op 

483. V Hvad med dig og relationer til andre unge, altså du havde kolleger, der hvor du var, men sås 

484. du også med nogen? 

485. M Ja, mest dem fra klassen, den klasse jeg gik i Jeg sås mest med dem fra klassen Relationer til de udenlandske 

klassekammerater, noget af undervisningen 

foregik på hollandsk 

486. V Nåh, ja du gik i en hollandsk klasse, det var dig der gjorde det i noget af perioden, og hvor du 

487. syntes det var på et noget højt niveau 

488. M Ja, men det sagde de også til at starte med… 

489. V Og noget af det foregik på hollandsk 

490. M …at det var noget der skulle til at starte, de snakkede lidt hollandsk, fordi det var ikke al ting, Noget af det foregik på hollandsk. De tog mig også med til en 

masse ting og med til Amsterdam. Jeg tror ikke jeg var 

kommet ud og se noget, hvis jeg ikke havde været sammen 

med dem 

491. de ku’ på engelsk og sådan noget, det var meget sjovt, men de tog mig også med til en 

492. masse ting og tog mig med til Amsterdam og sådan noget. Jeg tror, hvis jeg, jeg havde ikk’ 

493. kommet ud og se noget, 

494. V [H-ja] 

495. M [hvis jeg ikke havde været sammen med dem.] 

496. V Ok, så det der med at få nogle relationer til de andre unge, det er faktisk lige så vigtigt eller 

497. måske endda vigtigere end at have det herhjemme i forberedelsesforløbet. 

498. F Ja Ja, sådan set vigtigere at få relationer til de andre unge, der 

hvor man rejser hen, end at have det herhjemme i 

forberedelsesforløbet 

Tog ham med på ture, ellers mener han ikke, 

han var kommet ud og se noget. 

Vigtigere med relationer i udlandet end 

under forberedelsesforløbet her hjemme 

499. K Ja, sådan set 

500. D Ja, jeg havde fx Junu, Junu havde jeg Jeg havde Junu Fik en finsk kammerat som havde været på 

udveksling i DK, hvor de mødte hinanden. 

Han blev hentet af ham og de var sammen 

en uge. 

501. V Ja, det er rigtigt 

502. D Så det var 

503. V Det var ham der hentede dig, ikk’ o’? 

504. D Ja 

505. V Ja, det kræver lige en forklaring. Junu har været udvekslingselev her nede Junu har været udvekslingselev her nede 

506. K Ok 

507. V Har været her nede i en måned fra Finland af, så I nåede faktisk at få lidt med hinanden at 

508. gøre 

509. D Ja, 

510. V Først deroppe, hvor han hentede dig og ordnede nogen ting sammen med dig, og I var vist Han hentede dig og ordnede ting sammen med dig 

511. ude, var I ude at spise eller bowle eller et eller andet 

512. D Jaa-ah, øøh 

513. V Og da han så kom her ned, da var du sammen med ham – en hel uge ikk’? 

514. D Jo, det var jeg Jo, her var jeg sammen med ham en hel uge 

515. V Inden han skulle ud og køre eksport, til Portugal og Spanien og hvor han nu var henne, 

516. D Ja, og hvor fa’en han skulle hen 

517. V Ja, og så var han en tur i Oslo, og sådan lidt, ja 

22

518. D Jeg kan da huske alle (utydeligt) jeg har været, og han var sgu’ også speciel, altså på den 

519. gode måde, 

520. T Han var flink 

521. V H-ja 

522. D Men han var fa’me også noget af et legebarn en gang i mellem, specielt når der ligger masser han var også noget af et legebarn, specielt når der ligger 

masser af sne, så skal bilen ikke have for lidt 

Oplevede at kammeraten var et legebarn i 

sne 

523. af sne, så skal bilen ikke have for lidt 

524. T Jeg synes man skal tage til Finland når der ligger sne Jeg synes man skal tage til Finland når der ligger sne Opfordrer til at tage til Finland, når der er 

sne, det er sjovest 

525. V Ja 

526. D Ja, det er helt klart sjovest Det er sjovest 

527. V Ja 

528. T Ja, 

529. V Vi har lige haft møde, også, og det anbefaler de altså også, det skal foregå fra november til Vi har lige haft møde, de anbefaler også, det skal foregå fra 

november til marts/april måned, det er der udfordringerne 

ligger, 

530. marts/april måned, for det er der udfordringerne ligger, 

531. T Ja, jeg nåede lige at komme der op til at der stadig var is på søerne, man kunne gå ud på det, jeg nåede lige at komme der op da der stadig var is på søerne, 

man kunne gå ud på det, i slutningen var det vand, der var 

ikke is mere. 

532. til slutningen da var det vand, der var ikke is mere. 

533. D Da var jeg heldig da jeg var der oppe var der pisse hamrende koldt, det var i februar da jeg var der oppe var der pisse hamrende koldt, det var i 

februar 

534. V Det var rigtig koldt 

535. D Såå, da var…. nåede du ud og køre på is? (henvendt til T) nåede du ud og køre på is? 

536. T Nej, men vi skulle have gjort det Nej, men vi skulle have gjort det 

537. D [Det var sjovt] Det var sjovt, lige få erfaringen først, det er ikke sjovt i den 

bidende kulde, der er altså ikke nogen varme eller noget i den, 

gamle Mercedes 

538. T [sammen med] 

539. D lige få erfaringen først, det er ikke sjovt, i den bidende kulde, der er altså ikke nogen varme 

540. eller noget i den, Elias’ gamle Mercedes 

541. F Lidt latter 

542. V Det her med, kammerater og det her med at bo, nu er det jo en helt anden måde faktisk du 

543. har oplevet det på, var det noget af det man måske skulle udvikle lidt på? Hvad mener I andre Skal der udvikles på måden at bo på? 

544. 3 om den måde som Karsten har boet på? 

545. D Ja, men jeg vil da sige, ved at du selv skal lave mad, altså jeg ved, jeg skulle selv sørge for ved at du selv skal lave mad, jeg skulle selv sørge for 

morgenmad og aftensmad, jeg fik så mad på skolen (frokost) 

546. morgenmad og aftensmad, jeg fik så mad på skolen, 

547. V Ja, ja 

548. D Men, bare det, at du selv skal hen og styre, altså, som de gamle sagde da jeg kom hjem, jeg bare det, at du selv skal styre, altså, som de gamle sagde da 

jeg kom hjem, jeg var blevet lidt mere voksen, jeg gjorde 

tingene selv, altså, der var ikke nogen der gjorde det for mig, 

selv om det kunne være meget rart en gang imellem 

Anbefaler moduler i perioden november til 

april, så de kan udfordres med kørsel i 

vinterføre 

Oplevede på is og tøvejr 

Oplevede megen kulde i februar og at det 

var sjovt at køre på is i en gammel bil. 

Giver udtryk for, at forældrene udtrykker 

øget initiativ hos ham 

549. var blevet lidt mere voksen, altså, jeg gjorde tingene selv, altså, der var ikke nogen der 

550. gjorde det for mig, 

551. V Ja, mm 

552. D selv om det kunne være meget rart en gang imellem 

553. K Man bliver lidt mere ansvarsbevidst i forhold til hvis der bare er en der laver maden for en Man bliver lidt mere ansvarsbevidst i forhold til hvis der bare er Øger sin ansvarsbevidsthed 

23

en der laver maden for en 

554. V Ja 

555. D Lidt mere selvstændig Bliver lidt mere selvstændig Bliver mere selvstændig 

556. V Ja, lige præcist 

557. K Men til gengæld så havde vi så også et gode, der hvor mig og Tom var henne, en af 

mekanikerne spurgte om vi ville med hjem til ham og spise, den ene dag der 

vi havde også et gode, en af mekanikerne spurgte om vi ville 

med hjem til ham og spise, den ene dag 

558. V Nå, ja 

559. K Ja, men det ku’ vi godt, og vi fik, jeg tror, det var 3 retter eller sådan noget, der, hjemme ved det ku’ vi godt, og vi fik, jeg tror, det var 3 retter eller sådan 

noget 

560. ham 

561. V Hold da op 

562. K Så, det, det var, det var virkelig fedt, det var virkelig fedt 

563. V Ja 

564. K at se hvad det var de spiste i forhold til hvad mig og Tom vi plejede at spise, at se hvad det var de spiste i forhold til hvad mig og Tom vi 

plejede at spise, 

565. V Ja, h-ja 

566. K Og deet, da var altså meget stor forskel på hvad det er at vi ku’ lave og i forhold til hvad det er da var altså meget stor forskel på hvad det er vi ku’ lave og i 

forhold til hvad de plejede at lave 

Blev inviteret hjem til kollega til 3 retters 

middag, virkelig fedt 

Anderledes at opleve hvad de spiste, i 

forhold til hvad Tom og K. gjorde 

Stor forskel på hvad de plejede at lave og 

hvad Tom og K. ku’ 

567. de plejede at lave 

568. V Ja 

569. K For da det så var at vi var færdige, så fik vi sådan en opskriftsbog der nede fra da vi var færdige, fik vi en opskriftsbog der nede fra De fik en opskriftsbog. Når de kiggede i den, 

blev de overraskede over hvad de havde 

spist 

570. V Ja, ok 

571. K Det var hyggeligt nok. Så, så bare den der, så kigger man lige efter det man har spist Det var hyggeligt nok. Så når man lige kigger efter det man har 

spist 

572. V Ja 

573. K er der det, i det jeg har siddet og spist? er der det, i det jeg har siddet og spist? 

574. V Ha-e, 

575. F Latter 

576. V Det troede jeg da ikke jeg ku’ li’…?? 

577. D Ja, det ved jeg oss’, jeg var jo hjemme ved Elias, ja, ved hans kones forældre, hvor vi fik jeg var jo hjemme ved Elias, ja, ved hans kones forældre, hvor 

vi fik mærkelig, mystisk mad, og sluttede aftenen med sauna 

og øl 

Oplevede den finske kultur ved at få ukendt 

mad og sluttede aftenen af med sauna og øl 

578. mærkelig, mystisk mad, og så sluttede vi så aftenen med sauna og så øl, 

579. V Det var jo ikke så dårligt 

580. D Neej, men jeg må ærlig indrømme, det var ikke noget jeg ville købe, mærkelig, mystisk mad, og så sluttede vi så aftenen med 

sauna og så øl, 

581. V Nå 

582. D det smagte ikke af en skid, det smagte ikke af en skid Oplevede at øllet ikke smagte af noget 

583. V Nå, 

584. D og så fik jeg at vide, den ene, de kaldte den ege-pis 

585. T Ja, det kan jeg godt huske 

586. D Har du også prøvet det? 

587. T Ja, vi købte den nede i en butik 

588. D Ja-e 

589. V Så det med at komme ud og se hvordan de bor og hvordan de har det også derhjemme, deet 

590. synes I også det er spændende? 

591. D Og så baare det, de ting de har i huset – altså, det jo, det minder ikke, fordi det er meget Og så baare , de ting de har i huset – altså, det minder ikke, Oplevede, at de ting de har i huset er meget 

24

det er meget anderledes end her i Danmark fx anderledes end i DK 

592. anderledes end her i Danmark fx 

593. V Ja, ja 

594. T Det er træhuse, jo Det er træhuse Deres huse er bygget af træ og så har de en 

kæmpestor ovn i huset og en sauna, mener 

alle huse har en sauna 

595. D Træhuse, og så en kæmpe stor ovn inde i huset og så har de en sauna Træhuse, og en kæmpe stor ovn inde i huset og en sauna 

596. V Ja 

597. D Næsten, jeg tror ikke de har et hus, hvor der ikke er en sauna, jeg tror ikke de har et hus, hvor der ikke er en sauna 

598. T Der er ikke ret mange boliger der ovre, der ikke har en sauna 

599. V Så det har også været noget, der gjorde indtryk på jer, det med, med deres måde at leve på, 

600. F Ja 

601. V med sauna, ja, at de tager simpelthen udgangspunkt i at det er koldt – ja 

602. F Ja 

603. M Jeg fik også en veninde der nede som viste mig rundt i byen og tog mig hjem til hende, og Jeg fik en veninde der nede som viste mig rundt i byen og tog 

mig hjem til hende hun har også været i Danmark, vi har vist 

hinanden lidt af hvert 

604. hun har også været i Danmark og sådan noget, så vi har vist hinanden sådan lidt af hvert 

605. V Nåå-e, hold da op, en du simpelthen lærte at kende dernede, ok, 

606. T Det lyder næsten frækt, 

607. V det var da rigtig fint 

608. F Latter 

609. M Men jeg tror ikke, at, nu trænede jeg der nede, så jeg havde ikke tid til at lave mad selv, så jeg trænede der nede, så jeg havde ikke tid til at lave mad selv 

det kunne godt være det havde været smart nok, men det var 

sådan lidt…. 

Fik en veninde som viste ham rundt i byen 

og var hjemme hos hende, hun har også 

været i DK, de har vist hinanden lidt af hvert 

Havde ikke tid til selv at lave mad pga. 

træning, fik maden hvor han boede ved at 

betale sig fra det. Han tog ikke selv stilling til 

hvad han gerne ville have, hum skulle bare 

mikse noget sammen. 

610. det kunne godt være det havde været smart nok, men det var sådan lidt…. Hun spurgte hvad Hun spurgte hvad jeg kunne lide, og så sagde jeg, bare mikse 

et eller andet sammen og så stod der mad, når jeg kom hjem 

om aftenen 

611. jeg kunne lide, og så sagde jeg, bare mix et eller andet sammen og så stod der mad, når jeg 

612. kom hjem, 

613. V ok 

614. M om aftenen, så derfor da… 

615. V Så det var det, der var vigtigt for dig 

616. K Eller ku’ man jo bare lave mad til flere dage, jo. Eller ku’ man jo bare lave mad til flere dage Forslag om at kunne lave mad til flere dage, 

det gjorde Tom og K. 

617. V mm-hm 

618. K Det gjorde mig og Tom i hvert fald Det gjorde mig og Tom i hvert fald 

619. D Man ku’ bare fryse og leve altså af mikro-bølge mad, det var dejlig nemt Man ku’ bare fryse og leve altså af mikro-bølge mad, det var 

dejlig nemt 

620. K Frysepizzaer og, det købte mig og Tim og Frysepizzaer og, det købte mig og Tim 

621. F Ja, mm 

622. K og pasta 

623. F ja 

624. V Ja. I de spørgsmål der gik på hvor vigtigt det var for jer at få gavn af vejledning og støtte, da 

625. har I svaret, at det var meget eller en del vigtig at få det fra henholdsvis underviser, vejleder 

626. og andre elever, kan I sige noget om hvilken betydning de forskellige indsatser og de enkelte 

627. parter har haft – altså det som læreren ku’ hjælpe jer med, det som vi som vejledere kunne 

Foreslår, at det kan fryses og varmes i 

mikrobølgeovn 

25

628. hjælpe jer med, det som de andre elever ku’ hjælpe jer med, var der noget i den 

629. sammenhæng som havde særlig betydning for jer? 

630. K [Ja, det var…] 

631. V [Noget I særligt husker: det var afgørende 

632. for mig.] 

633. K Ja, det var Lise, der sagde, da vi skulle kontakte Santo, dernede, hvor det er at han så fik os Ja, det var Lise, der sagde, da vi skulle kontakte Santo, 

dernede, hvor det er at han så fik os videre der fra, såå det 

synes jeg var rimelig afgørende i forhold til at vi selv skulle 

sidde og sørge for og finde et sted og skrive ned til dem og 

såd’n der, 

634. videre der fra, såå det synes jeg var rimelig afgørende i forhold til at vi selv skulle sidde og 

635. sørge for og finde et sted og skrive ned til dem og såd’n der, 

636. V Hvad var det, der gjorde forskellen? Hvad gjorde forskellen? 

637. K Det var at hun kendte det der bureau der, hvor, og hvordan man såå, Det var at hun kendte det der bureau der, hvor, og hvordan 

man såå 

Vejledningen støtter op på det helt rigtige 

tidspunkt 

Lise kendte bureauet, hvor og hvordan, og 

så kom det hele efter det 

638. V Ok, da ku’ I mærke, at her er der skred i det nu? skred i det nu? 

639. K Ja, 

640. V Ok, ja, 

641. K Så det hele kom efter det, så det var egentlig fint Ja, så det hele kom efter det, det var egentlig fint 

642. V Ja, ok, ja – hvad med I andre? 

643. T Du klarede det jo, det hele jo (henvendt til V) Du klarede det jo, det hele jo Udtrykker også at vejlederen klarede det 

hele 

644. V A-jaa, der var nok liige lidt I selv skull’ lidt I selv skulle? 

645. T Jaa, der var joo 

646. V Altså, når jeg tænker på det her med, det ligger jo i lovgivningen, det skal fremmes, og I fik 

647. skub på forskellig vis, nu ved jeg selvfølgelig mest om hvad der skete i forhold til jer ikk’ o’ 

648. (kigger på T og D), men netop det her med hvad var det der gjorde udfaldet til at I lige som udfaldet til at I lige som kom videre? 

649. kom videre ikk’ o’? 

650. T Altså fra min side af var, at vi kom 2 af sted jo, at vi kom 2 af sted Udtrykker omdrejningspunktet; at de var 2, 

så T også kunne komme af sted 

651. V Ja, 

652. T Så jeg oss’ ku’ komm’ af sted Så jeg oss’ ku’ komm’ af sted 

653. V Ja, 

654. T Jeg ku ikk’. Det ku’ jeg ikke alene, Det ku’ jeg ikke alene, Udtrykker, at det kunne han ikke alene 

655. V nej, du ku’ ikke lige overskue, 

656. T Neej 

657. V hvad der, hvad der var i alt det, nej, nej 

658. T Nej 

659. V Og det var så oven i købet sammen med en, som du kendte og gik sammen med, ikk’? 

660. T Ja 

661. V Så det var jo fint nok 

662. T Ja, og det gik, det gik godt Ja, og det gik godt Det gik godt at være 2 

663. V Ja, kan I andre? 

664. D ja, synes faktisk det var fint, altså, du kunne få noget hjælp, altså du kunne spørge, hvis du synes faktisk det var fint, du kunne få noget hjælp, altså du 

kunne spørge, hvis du havde nogle spørgsmål, fx – jeg kunne 

jo spørge Morten 

665. havde nogle spørgsmål, det ved jeg fx – jeg kunne jo spørge Morten (elev som lige havde 

666. været af sted forinden) 

667. V Ja, ja 

Var glad for at kunne spørge tidligere 

udvekslingselev, som havde været samme 

sted (Morten) 

26

668. D For, han havde jo været der han havde jo været der 

669. V M-hm 

670. D Så kunne man spørge om nogen praktiske ting man kunne spørge om nogen praktiske ting Kunne spørge om praktiske ting 

671. V Ja 

672. D som fx dig som vejleder og sådan noget fx dig som vejleder og sådan noget Kunne spørge vejlederen 

673. V Hvordan kom du i kontakt med Morten? Kendte du ham her ude fra i forvejen? Kendte du Morten her ude fra i forvejen? 

674. D Nej, det var dig, der skrev en seddel til mig Du skrev en seddel til mig med hans telefonnr. Fik en seddel fra vejlederen med den anden 

elevs tlf.nr. og har siden mødt ham og 

snakket med ham her på skolen og mailet 

med ham 

675. V med hans telefonnr. og såå? Det kan jeg ikke engang huske faktisk. 

676. D Jaa, og så har jeg også mødt ham her ude så har jeg også mødt ham her ude 

677. V Ja, så du var i kontakt med ham nogle gange du var i kontakt med ham nogle gange? 

678. D Jeg har snakket med ham, når han var her ude på skolen Jeg har snakket med ham, her ude på skolen 

679. V Ja, ok, ja 

680. D Og så mener jeg oss’, at på en mail, har vi også skrevet, hvis jeg husker rigtigt, det kan jeg så så mener jeg oss’, på en mail, har vi skrevet, hvis jeg husker 

rigtigt 

681. ikke huske 

682. V Så det der med at det bliver tydeligt, hvem der har været af sted og sådan noget, tydeligt, hvem der har været af sted og sådan noget? 

683. D Ja, det er helt klart en fordel det er helt klart en fordel En fordel at kunne finde ud af hvem der har 

været af sted 

684. V Så I ved hvem, I kan spørge 

685. D Ja, fordi, så nu kan jeg ikke huske hvad det var, men der kan være et eller andet – altså fordi, der kan være et eller andet praktisk, som I lærere ikke 

lige har tænkt på, men som de der har været af sted har, de 

har måske stået i den situation, og så tænkt – hvad så? Og så 

kan man spørge dem, hvis man kommer i tvivl 

686. praktisk, som I lærere ikke lige har tænkt på måske, men som de der har været af sted har, 

687. de har måske stået i den situation, og så tænkt – hvad så? Og så kan man spørge dem, hvis 

688. man kommer i tvivl, 

689. V Ja, ja – ja, 

690. D Jeg vil sige, det er helt klart en fordel at have inddraget så megen information som muligt, det er helt klart en fordel at have inddraget så megen 

information som muligt, 

691. V Ja. I det projekt, det ene af de her, Nordplusprojektet, da har vi faktisk lavet en hjemmeside, 

692. og jeg kommer da sådan lige til at tænke på nu, man kunne egentlig godt lave en blog, inde man kunne egentlig godt lave en blog på hjemmesiden, hvor I 

kan skrive om, hvad det er, I har lavet 

693. på den, hvor I sådan kan skrive om hvad det er I har lavet, eller vi ku’ lave sådan et, en eller 

694. anden lille…, hvor I skriver noget om hvad det er I har lavet der, på en eller anden måde 

695. K [Jaa, ellers så ku’ I] 

696. V det ku’ I jo da sagtens, 

697. K jo gøre sådan, hvis man har lyst til det, hvad det hedder, så, så lave ovre i den ene side med Jaa, ellers så ku’ I jo gøre sådan, hvis man har lyst til det, så 

lave i den ene side med de forskellige lande, hvor det er folk 

de har været, så hvis det er folk har lyst til det, så kan man få 

skrevet sit navn, sin e-mail og så sit telefonnummer ind, sådan 

så de kan kontakte os... 

698. de forskellige lande, hvor det er folk de har været, så hvis det er folk har lyst til det, så kan 

699. man få skrevet sit navn, sin e-mail og så sit telefonnummer ind, sådan så de kan kontakte os... 

700. V Og så lige et billede af… fordi nogen gange når de andre de kigger, ja, men ham har jeg da Og så lige et billede - ham har jeg da set ude på skolen 

Der kan være noget praktisk, som lærerne 

ikke tænker på, men som de der selv har 

stået i situationen har oplevet og kan 

videregive, eller man kan spørge, hvis man 

bliver i tvivl 

Fordel, at være så informeret som muligt 

Forslag til at lave en blog på hjemmesiden 

Forslag til, på hjemmesiden, at man kan 

skrive hvor eleverne har været, så kan navn, 

e-mail og tlf.nr. skrives ind, så interesserede 

elever kan kontakte dem. Der kunne sættes 

et billede ind, så de måske kunne 

genkendes fra skolen 

27

701. set ude på skolen 

702. K Ja, men det er jo det jo, så, så ku’ man jo kontakte os igennem det jo, fordi så, så kan man få så ku’ man jo kontakte os igennem det jo, fordi så, så kan man 

få mere information igennem at man bare lige skriver sådan 

lidt omkring hvad man har lavet dernede og sådan noget der, 

så kan de få meget mere information i at der står vores e-mail 

og vores telefonnr. og så et billede af os selv og vores navn, 

så vil de jo kunne ringe eller skrive en mail til os, hvor det er at 

de kan få mere information 

Man kunne også skrive lidt om hvad man har 

lavet dernede, så de kan få mere information 

703. det mere information igennem at man bare lige skriver sådan lidt omkring hvad man har lavet 

704. dernede og sådan noget der, så kan de få meget mere information i at der står vores e-mail 

705. og vores telefonnr. og så et billede af os selv og vores navn, så vil de jo kunne ringe eller 

706. skrive en mail til os, hvor det er at de kan få mere information 

707. V Ja 

708. K Så det havde nok været en god idé, hvis man lavede det jo det havde nok været en god idé, hvis man lavede det jo 

709. T Der var jo også dagbog Der var jo også dagbog Der var en dagbog, som kunne lægges ind 

710. V Det… var 

711. T man kunne lægge ind hvis det var, man kunne lægge ind hvis det var, 

712. V Ja, ja 

713. K Det laver man jo lige så snart man kom hjem, jo Det laver man jo lige så snart man kommer hjem Nogle laver dagbog ved hjemkomst andre 

undervejs i forløbet 

714. V Ja, I gjorde det undervejs jo I gjorde det undervejs 

715. D Ja, det 

716. V I skrev til mig 

717. K Det skulle vi først gøre efter 

718. V Gjorde I ikke det undervejs også? 

719. K Ikke sådan rigtig, vi skulle bare skrive den, når det er vi kom hjem 

720. V Nå, 

721. T Det var egentlig meget rart, at man skrev hjem en gang i mellem Det var egentlig meget rart, at man skrev hjem en gang i 

mellem 

Rart at skrive hjem en gang i mellem 

722. D Ja, ja 

723. V Ja, det var også rart at kunne følge med i, altså for mit vedkommende i hvert fald, fordi jeg 

724. synes også, jeg kunne sådan fornemme om der noget vi måske skulle have justeret lidt på jeg kunne sådan fornemme om der noget vi måske skulle have 

justeret lidt på, eller snakket med nogen om 

725. eller snakket med nogen om. Nu ikke så meget ved jer, men Morten var jo den første, og han 

726. var væk så længe, han var væk i 2 mdr., 

727. D Ja 

728. V at, han havde altså nogen tider, hvor han syntes, det var lidt trist, såå, så er det sådan lige Han syntes det var lidt trist, alene. Vi har haft en her, som 

også blev lidt trist 

Fornemmes, hvis der er noget der skal 

justeres på undervejs 

Fornemmer lidt tristhed, hvis man føler sig 

ensom 

729. med at få fat i nogen, og jeg ved, faktisk en hollænder vi havde her oppe hos os, han syntes 

730. også det var lidt trist ind i mellem, 

731. D Er det Ben, du tænker på 

732. V Ja, det var det nemlig, lige præcist 

733. D Jeg kan huske det fra Andreas af, 

734. V Ja, men da fik vi hurtigt iværksat at..., du var da også med ude at bowle og det der sammen 

735. med ham, var du ikk’? 

736. D Det er jeg lige ved at tro, ja 

737. V Joo, du var da… 

738. D Ja, det er rigtigt, jeg gi’r dig da også ret, jeg er lige ved at tro…. ja, 

739. V Ja, jaa-e. Det er selvfølgelig også noget, man ku’ gøre, når vi har enten nogen her i landet, også noget, man ku’ gøre, når vi har enten nogen her i landet, Når vi har udenlandske studerende, kunne vi 

28

eller når I er ude, at man opfordrer til at lave sådan nogle, 

hyggeaftener 

lave hyggeaftner med eleverne fra det 

internationale modul, vise dem rundt, tage 

dem med til is-hockey. Og når de danske er 

ude, kunne der laves sociale arrangementer 

740. eller når I er ude, at man opfordrer til at lave sådan nogle, hyggeaftener 

741. T Lave et arrangement eller et eller andet, får dem vist rundt og… Lave et arrangement eller et eller andet, får dem vist rundt… 

742. K Det samme med de der 2 finnere, der var her på et tidspunkt, dem tog mig og nogen de 2 finnere, der var her på et tidspunkt, dem tog mig og 

nogen kammerater med ud og så is-hochey 

743. kammerater med ud og så is-hochey med, 

744. V Det kan jeg godt huske…. 

745. K Det var også hyggeligt 

746. V Ja, ja, ja, det var da de fulgte det modul sammen med Per, da de fulgte det modul sammen med Per De udenlandske fulgte et modul sammen 

med et hold her, hvor den ene af de danske 

udvekslingselever var på 

747. K hvor jeg gik hvor jeg gik 

748. V da gik du på det også, så? 

749. K Ja, der hvor det er vi havde, omkring motor vi havde, omkring motor Modul om motor 

750. V Ja, h-hm 

751. K Det gik godt nok stærkt da de begyndte at lave det der med, da, måtte vi andre lige kigge en Det gik godt nok stærkt da de begyndte, da måtte vi andre lige 

kigge en ekstra gang, da de begyndte at splitte det hele ad, 

det gik godt nok stærkt, 

752. ekstra gang der, da de begyndte at splitte det hele ad, det gik godt nok stærkt, 

753. V Nå, med at splitte det ad – jeg skulle lige til at spørge, hvad så med at samle det? smågrin hvad så med at samle det? 

754. K Det gik eddermame, også stærkt mand, så det Det gik eddermame, også stærkt mand, 

755. V Så de kunn’ altså godt eller hvad? 

756. K Ja 

757. V De var dygtige? 

758. K De var rigtig dygtige, det tog dem bare ingen tid, så havde de splittet den ad, og så havde de De var rigtig dygtige, det tog dem bare ingen tid, så havde de 

splittet den ad, renset det af og så samlede de det igen. Det 

gik sindssyg stærkt, jeg tror vi andre var 3 dage efter. De var 

færdige og begyndt på en ny motor, da var vi først færdige, det 

gik stærkt 

759. renset det af og så samlede de det igen. Det gik sindssyg stærkt, jeg tror vi andre var 3 dage 

760. efter, de var færdige og begyndt på en ny motor, da var vi først færdige, det gik stærkt. 

761. V M-hm. Ja. Har I mere at sige til det her med hvad det var for indsatser der gjorde udspillet 

762. eller skal vi springe lidt videre? 

763. F Ne-ej 

764. V Det gør vi så. Til selve opholdet, da spørger jeg i spørgeskemaet, nej, da spørger jeg ikke til 

765. længden af opholdet, men ud af svarene kan jeg lige som se, at der for de fleste af jer har af svarene kan jeg aflæse, at der for de fleste af jer har været 

en proces i det med at falde til, få aftaler på plads og kommer 

til at beskæftige jer med det, I gerne vil. Kan I prøve at snakke 

lidt om længden af jeres ophold? 

766. været en proces i det her med at falde til, få nogle aftaler på plads, så I kommer til at 

767. beskæftige jer med det, som I gerne vil, og det tager jo altså noget tid. Kan I ikke prøve at 

768. snakke lidt om det her med længden af jeres ophold? Var det passende? Altså I har faktisk 

769. alle sammen været væk en måned, har I ikke det? 

770. T Jeg synes det var passende med en måned, og det sku’ ikke, jeg kunne ikke være der Jeg synes det var passende med en måned, jeg kunne ikke 

være der længere – det tror jeg ikke, 

771. længere – det tror jeg ikke, 

Oplevede, at det gik stærkt og at de 

udenlandske var rigtig dygtige, tog selv 3 

dage længere om det 

Proces i at falde til og få aftaler på plads. 

1 måned var passende længde, kunne ikke 

være der længere, men vil gerne der op igen 

29

772. V Ok 

773. K Jeg ville gerne have været der længere Jeg ville gerne have været der længere Ville gerne have været der længere end 1 

måned 

774. V Ja. 

775. T Men jeg vil så gerne der op igen jeg vil så gerne der op igen 

776. V Ja, ok 

777. T Det var så en anden side, jo Det var så en anden side, jo 

778. V Ja 

779. K Der nede hvor mig og Tom vi var, på Fiat der, de ville faktisk helst ikke af med os igen, På Fiat, de ville faktisk helst ikke af med os igen Fiat ville helst ikke af med de danske elever 

igen, da de ’allerede’ skulle hjem igen 

780. V ok 

781. K Da vi så sagde, at i morgen da skal vi altså rejse – eej allerede (svarer arbejdsgiveren) Da vi så sagde, at i morgen skal vi rejse, svarede 

arbejdsgiveren: ”eej allerede” 

782. T Det sagde min chef også – ja,ja, men så ses vi på mandag. Øøh, eej – nåh, er det sidste Det sagde min chef også: ” vi ses på mandag”, ”øøh, eej”, 

”nåh, er det sidste dag?”. ” Ja, men så skal vi jo ud og spise. 

I Finland ville de heller ikke så gerne af med 

ham, troede han kom igen på mandag. 

Afsluttede så med at skulle ud og spise 

783. dag? Ja, men så skal vi jo ud og spise, jo, ja men så skal vi ud og spise jo, 

784. V Nå, nå-nå-nå. Hvad siger I til? 

785. D Jeg ville gerne have været der længere Jeg ville gerne have været der længere Ville også gerne have været der længere 

end en måned 

786. V Du ville godt have - ? 

787. D [Ja] 

788. M Jeg synes det var passende, at man nåede det hele såd’n – det var ikke for kort tid, det var Jeg synes, det var passende, at man nåede det hele såd’n – 

det var ikke for kort tid, det var heller ikke for lang tid. 

1 måned var passende, han nåede det hele 

789. heller ikke for lang tid. 

790. V Hvis I kigger tilbage på opholdet, på de 4 uger, var det så sådan at programmet bare var fyldt 

791. op og I fik en masse indtryk eller kunne der godt have været mere i det, eller var det faktisk 

792. lidt for meget? 

793. K Jeg synes det var tilpas, men det kunne godt have varet lidt længere tid, Jeg synes det var tilpas, men det kunne godt have varet lidt 

længere tid 

794. V I fik en oplevelse. Hvad ville du sige det kunne have varet? Hvad ville den rigtige længde 

795. have været for dig? 

796. K 2 mdr. ville jeg gerne have været af sted, 2 mdr. ville jeg gerne have været af sted 

797. V Ja, og 

798. M Jeg nåede det hele Jeg nåede det hele 

799. V Så du syntes 4 uger var fint. Og hvad siger du? 

800. D Ja, men jeg ville gerne have været af sted lidt længere tid. Jeg syntes næsten, det var Ja, men jeg ville gerne have været af sted lidt længere tid. Jeg 

syntes næsten, det var sørgeligt, at skulle af sted, fordi man 

stille og roligt havde vænnet sig til det 

Ville godt have været der længere end 1 

måned – gerne 2 

Det var næsten sørgeligt, at skulle hjem, 

fordi han stille og roligt havde vænnet sig til 

opholdet 

801. sørgeligt, at skulle af sted, fordi man stille og roligt havde vænnet sig til det. Såå, 

802. V Ja, h-hm 

803. T Ja, jeg glædede mig faktisk til at komme hjem igen jeg glædede mig faktisk til at komme hjem igen Glædede sig til at komme hjem til arbejde og 

til damen, hun var lidt sur 

804. V Ja, ja 

805. T Det var og – arbejdet kaldte – og damen kaldte på mig hele tiden, og arbejdet kaldte – og damen kaldte på mig hele tiden 

806. V Nå, for søren, ja det er så også nogen ting, man sådan lige skal have styr på. Det kan jeg 

807. huske, vi snakkede lidt om inden, 

808. T [Ja-e hun var lidt sur] hun var lidt sur 

809. V [at hun syntes det var ok, hun havde også selv været af sted, 

30

810. men] 

811. K Det sagde Tom også – og derfor sad han enten og snakkede over skype eller msn hele tiden, Det sagde Tom også, derfor sad han enten og snakkede over 

skype eller msn hele tiden, hver aften 

En af de andre oplevede, at kammerat også 

havde det på samme måde, så han talte 

over skype eller msn hver aften 

812. hver aften 

813. T det gjorde jeg også, det gjorde jeg også, T talte også over Skype eller msn hver aften 

814. K Såå, det var hyggeligt nogen gange, så var jeg …. (utydeligt) 

815. V så du kunne godt finde på noget andet ind imellem så, 

816. K Ja-ja, jeg – så mig og Tom, der, 1 eller 2 gange om ugen eller sådan noget der, så gik vi ned 1 eller 2 gange om ugen gik vi ned på et eller andet værtshus 

og fik en øl og så fodbold sammen med alle de andre 

817. på et eller andet værtshus og fik en øl og så fodbold sammen med alle de andre og sådan 

818. noget, 

819. V Ja, men jeg tænker også på mens han sad på skype 

820. K Ja, ja, så gik jeg og snakkede med de andre og hørte hvad de sku’ om aftenen og sådan jeg gik og snakkede med de andre og hørte hvad de sku’ om 

aftenen, det var meget hyggeligt – så holdt vi fødselsdag for 

ham den ene der, han fyldte 21 år, og når man kiggede på alle 

dem, så tænkte på, de er godt nok ikke ret gamle, de er nok en 

18-19 år – så bare hende den ældste, hun var 28, og vi tænkte 

bare, det der det er løgn, hun ligner en på 19-18 år eller sådan 

noget, og så er hun bare 28, det er helt vildt, 

821. noget der, det var meget hyggeligt – så holdt vi fødselsdag for ham den ene der, han fyldte 21 

822. år, og når man bare kiggede på alle dem der, så tænkte på, de er godt nok ikke ret gamle, de 

823. er nok en 18-19 år – så bare hende den ældste, hun var 28, og vi tænkte bare, det der det er 

824. løgn, hun ligner en på 19-18 år eller sådan noget der, og så er hun bare 28, det er helt vildt, 

825. menn, 

826. V Altså, det var dem I boede sammen med, så de var fra – var det ikk’? 

827. K [Gran Canaria] 

828. V [Gran Canaria, du sagde, 

829. ja] 

830. K men det, så det var spændende nok, så mens han sad og snakkede, så sad jeg og enten det var spændende nok, så mens han sad og snakkede, så 

sad jeg og enten spillede kort sammen med de andre, så det 

var hyggeligt, 

831. spillede kort sammen med de andre, så det var hyggeligt, 

832. V Så, det var godt nok, mm 

833. K Så til sidst der, da det er de så tog af sted der, fik jeg dem som venner inde på Facebook og da de så tog af sted, fik jeg dem som venner inde på 

Facebook og så har vi skrevet siden da. Så da har vi lige som 

holdt kontakt igennem der. 

Gik ned på et eller andet værtshus og fik en 

øl og så fodbold sammen med alle de andre 

Når Tom var på Skype eller msn gik K og 

snakkede med de andre. De holdt også 21 

års fødselsdag for den ene. De syntes 

generelt, de så meget unge ud. 

Mens Tom snakkede spillede K kort med de 

andre, det var hyggeligt 

De udvekslede mail-adr. og har siden holdt 

kontakt via Facebook 

834. så har vi skrevet siden da. Så da har vi lige som holdt kontakt igennem der. 

835. V Hvad ville det ideelle så være, ville det være at man faktisk kunne forlænge mens man er 

836. der? Eller var du parat til inden også at have sagt, jeg vil hellere være væk i 6 uger. 

837. K Neej, jeg synes man skulle kunne forlænge mens man er der nede Jeg synes man skulle kunne forlænge mens man er der nede Ville gerne kunne forlænge, mens man var 

der nede, finder først ud af der nede, at han 

godt kunne have været der længere og at 

det kommer til at gå så godt sammen med 

de andre 

838. V Mens, man er der – det har jeg faktisk ikke tænkt over, at det… det har jeg faktisk ikke tænkt over 

839. K …fordi at det er ligesom der nede at det er man finder ud af at jeg kunne faktisk godt have det er ligesom der nede at man finder ud af, at jeg kunne 

faktisk godt have været af sted længere tid, pga., at nu går det 

lige så godt og man har det lige så godt sammen med alle 

dem, man er der sammen med 

31

840. været af sted længere tid, pga. at nu går det lige så godt og man har det lige så godt, og har 

841. det lige så godt sammen med alle dem man er der sammen med, 

842. V ja, 

843. K og jeg synes 

844. V [Ja, masser…] 

845. K Ja for til at starte med, tænker man bare, orh, en måned, og så være væk hjemme fra og alt til at starte med, tænker man bare, orh, en måned, og så være 

væk hjemme fra, og så når det er man kommer der ned, så 

hygger man sig helt vildt meget og så tænker man, ah, bare 

man kunne have været her i længere tid. Så jeg synes man 

skulle ku’ forlænge det, mens man er der, 

Oplever, at det forinden er svært at tage 

stilling til længden, da 1 måned føles længe 

at være hjemme fra. Når man hygger sig helt 

vildt, skulle man, kunne forlænge opholdet. 

846. sådan noget der, og så når det er man kommer der ned, så hygger man sig helt vildt meget 

847. og så tænker man, ah, bare man kunne have været her i længere tid. Så jeg synes man 

848. skulle ku’ forlænge det, mens det er man er der, 

849. V Hvad så, hvis Tom var rejst hjem? hvis Tom var rejst hjem? 

850. K Så havde jeg ikke haft noget imod det Så havde jeg ikke haft noget imod det Føler godt han kunne være blevet der uden 

Tom. 

851. V så du kunne godt være blevet 14 dage længere så, du kunne godt være blevet14 dage 

852. K nemt, nemt, 

853. V ja 

854. K Jeg kunne også have blevet der længere tid, men eh, sådan er det jo, nu er det jo overstået Jeg kunne også have blevet der længere tid, men sådan er 

det, nu er det jo overstået 

855. såå, 

856. V Men, det er måske noget af det, vi skal ind og arbejde lidt med og kigge lidt på, hvad der kan måske noget vi skal ind og arbejde med og kigge på, hvad der 

kan lade sig gøre 

Ville være fint at arbejde med hvad der kan 

lade sig gøre vedr. forlængelse af opholdet 

857. lade sig gøre 

858. K Ja, det ville i hvert fald være fint, det ville i hvert fald være fint, 

859. V Ja, 

860. K Så vil jeg gerne af sted igen i hvert fald. Så vil jeg gerne af sted igen i hvert fald. En ville gerne af sted igen 

861. F Latter, 

862. V ja, jaa, men altså hvis du nu får en læreplads, så er der måske mulighed for at komme det altså hvis du nu får en læreplads, så er der måske mulighed 

for at komme det som PiU-elev, altså praktik i udlandet 

Måske som PiU-elev 

863. som PiU-elev, altså praktik i udlandet med, 

864. K det havde ellers været sjovt det havde ellers været sjovt Han synes et PiU-ophold kunne være sjovt, 

hvor han havde læreplads der nede 

865. V det er en anden ordning, det er en anden ordning, 

866. K Det havde ellers været sjovt at ku’ have fået læreplads der nede Det havde ellers været sjovt at ku’ have fået læreplads der 

nede 

867. V Ja, 

868. T Jeg ku’ godt have fået læreplads oppe ved ham der Jeg ku’ godt have fået læreplads oppe ved ham En kunne have fået læreplads i Finland og 

en kunne i Holland 

869. V Ja, det ku’ du faktisk.. Ku’ du ikk’ oss’ det? (henvendt til M) det ku’ du faktisk. Ku’ du ikk’ oss’ det? (henvendt til M) 

870. M Jo, 

871. V Ja, det synes jeg Lise hun snakkede om, at det var i hvert fald en, der havde været i Holland, Ja, det synes jeg Lise hun snakkede om 

872. der kunne, så det kunne være dig jo 

873. M ja, ja, 

874. V H-ja, 

875. K Sku’ ha’ set det at en der hedder Santo havde optaget af Lise, det var helt vildt sjovt, de Sku’ ha’ set det Santo havde optaget af Lise, det var helt vildt 

sjovt, de havde været på diskotek, Lise og Santo, 

Kontaktpersonen i Italien havde filmet noget 

af Lise på diskotek, uden hun vidste det. Det 

fandt de utrolig sjovt. Han sagde, at de 

32

kunne de udnytte mod Lise, og så grinede 

de, det var lige den dag, hvor de stoppede 

der nede. 

876. havde været på diskotek, Lise og Santo, 

877. V Er det ham nede fra bureauet der nede? 

878. K Ja. Så havde han filmet hende uden hun, uden hun vidste det. Og så sagde han, Karsten og Så havde han filmet hende uden hun, uden hun vidste det, så 

viste han os det 

879. Tom, prøv lige at kom her, og så viste han os det der 

880. V E-ej 

881. K Og så sagde han, det kan I udnytte mod Lone, og så grinte vi bare, det var simpelthen så så sagde han, det kan I udnytte mod Lise, og så grinte vi bare, 

det var simpelthen så sjovt 

882. sjovt, 

883. V aa, det er en skam hun ikke skal give karakterer, hva’? 

884. K Ja, så havde jeg sgu udnyttet det. Hold kæft, hvor var det sjovt, 

885. V Har I fortalt hende det? Har I fortalt hende det? Spørgsmål til ,om de havde fortalt det til 

hende 

886. K Ja, ja, vi snakkede med hende bagefter – hvor var det sjovt – bare se Lise inde på det vi snakkede med hende bagefter – hvor var det sjovt – bare se 

Lise inde på det diskotek der, det hænger bare ikke sammen 

887. diskotek der, det hænger bare ikke sammen 

888. F Der grines 

889. V Nååe, grines 

890. K Men, det var mega-sjovt Men, det var mega-sjovt 

891. V Hmm 

892. K det var lige den dag vi skulle til at stoppe der nede. det var lige den dag vi skulle stoppe der nede. 

893. V Du sagde også lidt om det med længden, du kunne godt tænke dig, at det havde været lidt Du sagde også lidt om det med længden, du kunne godt 

tænke dig, at det havde været lidt længere 

894. længere 

895. D Ja, fordi jeg synes som han siger, når du står der oppe i det, da følte jeg, var det den sidste jeg synes som han (K) siger, når du står der oppe i det, da 

følte jeg, den sidste 1½ uge, da kunne jeg egentlig godt have 

været der længere tid, så man kunne forlænge mens du var 

der oppe, 

Det havde fortalt hende det, og de syntes 

bare ikke det hang sammen, det var megasjovt 

Synes også at opholdet kunne have været 

længere, ville gerne forlænge mens han var 

der 

896. 1½ uge, da kunne jeg egentlig godt have været der længere tid, så man kunne forlænge 

897. mens du var der oppe, 

898. V ja, ja, så det er måske noget af det der skal arbejdes på?… noget af det der skal arbejdes på? 

899. D [det synes jeg absolut,] Det synes jeg absolut Der skal arbejdes på at kunne forlænge 

900. V [at den mulighed, den kunne være 

901. der.] 

902. K Det var i hvert fald sjovt at køre i Fiat, så vi pillede al plastikken af, der var indvendig og sådan Det var i hvert fald sjovt at køre i Fiat, så vi pillede al plastikken 

af, der var indvendig og sådan noget der, og det der var 

udvendig og så fyldte vi olie på hvis der manglede noget og 

tjekkede dæktryk og sådan noget der og så kørte vi dem uden 

for og lige fik dem sprøjtet over med sæbe og så ud i deres 

903. noget der, og det der var udvendig og så fyldte vi olie på hvis der manglede noget og tjekkede 

904. dæktryk og sådan noget der og så kørte vi dem uden for og lige fik dem sprøjtet over med 

905. sæbe og så ud i deres bilvask, 

906. V Var I i praktik det samme sted? 

907. K Ja, mig og Tom? 

bilvask, 

Sjovt at køre Fiat, pillede plastik af indvendig 

og udvendig, fyldte olie på, hvis der 

manglede, tjekkede dæktryk og kørte dem 

uden for og fik dem sprøjtet over med sæbe 

og ud i deres bilvask 

33

908. V ja, ok, ja. For I havde jo hvert jeres praktiksted I andre, 

909. F ja 

910. V Så, hm-mm. Fordi det er lidt af det næste jeg bevæger mig ind på, det er det her med forberedelsen af virksomhedspraktikken? 

911. forberedelsen af virksomhedspraktikken, var det ok? – eller ku’ det have været gjort 

912. anderledes, ku’ det have været gjort bedre? 

913. K Jeg synes det var ok Jeg synes det var ok Forberedelsen af praktikken var ok 

914. V Ja, 

915. K såå 

916. V ku’ de have vidst mere om jer, så de bedre ku’ have udnyttet jeres kompetencer, eller ku’ I 

917. have vidst mere om dem, så I var lidt mere forberedt på hvad I kom til – eller? Eller var det 

918. godt nok, det I havde set på hjemmesider og det som de havde læst om jer i jeres Europass 

919. CV og sådan noget? 

920. K Jeg synes, jeg synes i hvert fald det var godt nok, fordi at til at starte med da, da sku’ mig og Jeg synes i hvert fald det var godt nok, fordi at til at starte med 

da, da sku’ vi bare stå og kigge omkring hvad de lavede og 

sådan noget der. Så vi lige som ku’ sætte os ind i det, og 

bagefter afprøvede de for at se hvad vi ku’, så fik vi lov til at 

lave forskellige biler, hvor de stadigvæk holdt øje med os, og til 

sidst så sagde de, pil lige den bil ind, den skal bare have lavet 

service, og så kørte vi den ind og fik lavet service, til sidst 

kunne vi det bare uden ad, og den der skal ud til vask og så til 

sidst vidste de præcist hvad det er vi ku’. Så nej, der er 

egentlig ikke så meget der skal gøres der. 

921. Tom bare stå og kigge omkring hvad det er de lavede og sådan noget der. Så da vi lige som 

922. ku’ sætte os ind i det, og så bagefter så afprøvede de os og se hvad vi ku’ bagefter, og så fik 

923. vi lov til at lave forskellige biler, hvor de stadigvæk holdt øje med os, og til sidst så sagde de, 

924. pil lige den der bil ind, den skal bare have lavet service, og så kørte vi den ind og fik lavet 

925. service og alt sådan noget der, til sidst så kunne vi det bare uden ad, og så sagde de, kør lige 

926. den der bil ind, den skal have lavet service, og den der skal ud til vask og så til sidst vidste de 

927. præcist hvad det er vi ku’. Så det er, så nej, der er egentlig ikke så meget der skal gøres der. 

928. V Neej 

929. T Jeg kunne nok godt have brugt noget information om hvad de lavede, der hvor jeg var, Jeg kunne nok godt have brugt noget information om hvad de 

lavede, der hvor jeg var, 

930. V Ja, så du havde vidst lidt mere om dem i forvejen, 

931. T Ja, vi kom jo der ud og blev vist rundt og sådan noget, men før det da har jeg jo ikke vidst Ja, vi kom jo der ud og blev vist rundt og sådan noget, men før 

det da har jeg jo ikke vidst noget, jo, hvor jeg skulle hen eller, 

jo – jo jeg vidste godt hvor jeg skulle hen, men jeg havde ikke 

fået noget information om hvad det var man lavede der ovre 

og hvad det var for noget man, ja, hvad man lavede der ovre – 

det var jo en budcentral, ka’ man kalde det 

932. noget, jo, hvor jeg skulle hen eller, jo – jo jeg vidste godt hvor jeg skulle hen, men jeg havde 

933. ikke fået noget information om hvad det var man lavede der ovre og hvad det var for noget 

934. man, ja, hvad man lavede der ovre – det var jo en budcentral, ka’ man kalde det, 

935. V Ja, 

936. T der hvor jeg var, hvor der både var lidt lager og der kom nogle lastbiler og hentede nogle der hvor jeg var, hvor der både var lidt lager og der kom nogle 

lastbiler og hentede nogle varer, og så var der pakker og 

sådan noget der, der skulle sendes ud, men der kunne jeg 

Forberedelsen var god, til at starte med 

skulle de bare observere hvad de andre 

lavede, så de kunne få fornemmelse af 

hvordan der blev arbejdet. Bagefter fik de lov 

til at prøve at lave forskellige biler, hvor der 

stadigvæk blev holdt øje. Til sidst blev de sat 

til at lave service, da kunne de det uden ad 

og mekanikerne vidste præcist hvad de 

kunne 

T kunne godt have brugt information, før 

start, om hvad de lavede, der hvor han var. 

De kom der ud og blev vist rundt, mens han 

var på skolen. Han fandt ud af, at det var en 

slags budcentral, hvor der også var noget 

lager. 

34

godt have brugt, noget information, synes jeg 

937. varer, og så var der pakker og sådan noget der, der skulle sendes ud, men der kunne jeg 

938. godt have brugt, 

939. V [ja] 

940. T [noget information, synes jeg] 

941. V Ja, 

942. D ja 

943. D Det ved jeg i hvert fald, der hvor jeg var, der var så på deres hjemmeside, det må jeg ærligt Der hvor jeg var, deres hjemmeside, det må jeg ærligt 

D kiggede på virksomhedens hjemmeside, 

indrømme, det var røv og nøgler, for at sige det lige ud, den fik men der var ikke meget, han kunne få noget 

jeg ikke en skid ud af at kigge på 

ud af 

944. indrømme, det var røv og nøgler, for at sige det lige ud, 

945. V den fik du ikke meget ud af at kigge på? 

946. D den fik jeg ikke en skid ud af at kigge på, 

947. V nej, nej 

948. D og da jeg endelig kom der op, altså, så var der heldigvis den fordel, at der var en eller to ude da jeg endelig kom der op, var der heldigvis den fordel, at der Der var 1 eller 2 på lageret, der snakkede 

var en eller to ude på lageret, der snakkede engelsk 

engelsk, da han endelig kom der op 

949. på lageret, der snakkede engelsk 

950. V m-mhm 

951. D Så derfor var jeg ikke ret tit på lageret, det var kun når jeg ventede på altså, der var 2 finske var jeg ikke ret tit på lageret, det var kun når jeg ventede på Var kun på lageret, når han ventede på en af 

altså, der var 2 finske chauffører, jeg kørte med, og for det 

meste kun den ene, 

de 2 chauffører, han kørte med 

952. chauffører, jeg kørte med, og for det meste kun den ene, 

953. V m-mhm 

954. D det passede fint med, at om morgenen ku’ jeg stå… og gå og lede efter varer imens – ja han det passede fint med, at om morgenen ku’ jeg gå og lede efter Om morgenen passede de fint med, at D 

varer imens, og fandt dem ind til han kom. Så, men det med at kunne finde varer, ind til chaufføren kom. Og 

vide hvad det er for en virksomhed, det vil være helt klart en det med at vide, hvad det er for en 

fordel 

virksomhed, vil være en fordel 

955. startede kl. lort om morgenen, det gad jeg ikke op til, så ku’ det passe med at jeg kunne stå 

956. og kigge på nogle varer, og fandt dem ind til han kom. Så, men det med at vide hvad det er 

957. for en virksomhed, det vil være helt klart en fordel 

958. V mm, 

959. T Ja, man burde næsten vide, få at vide hvad det er man laver, og… Ja, man burde næsten få at vide hvad det er man laver, og Man burde få at vide, hvad det er 

virksomheden laver og hvad eleven kommer 

til at lave 

960. V Ja, 

961. D og hvad det er man kommer til at lave og hvad det er man kommer til at lave 

962. T Jah, 

963. V Ja, ja, 

964. D og det jeg var ved, det var Schenker, DB Schenker-koncern, jeg var ved DB Schenker-koncern, det er et datter-selskab, Det er et datter-selskab i DB Schenker- 

men bare man ved det er Schenker, så ved man nogenlunde koncernen, bare man ved det, så har man et 

hvad det er 

indtryk af hvad de arbejder med 

965. V ja, ja 

966. D det er et datter-selskab 

967. V ja, en del af, ja, ja, 

968. D sådan, men bare man ved det er Schenker, så ved man nogenlunde hvad det er, men fx T. 

969. der hvor han var, 

970. T [det var DHS…] 

971. D en budcentral 

972. T Fragt 

35

973. V Hvad siger du? (til M.) 

974. M Jeg fik at vide, at jeg skulle have et air-condition forløb, hele tiden der nede, så jeg vidste Jeg fik at vide, at jeg skulle have et air-condition forløb, hele 

tiden der nede, så jeg vidste hvad jeg skulle, og så fik jeg jo 

bare, fordi jeg var der jo ikke hele tiden, så jeg fik bare noget 

ekstra, så det var en stor overraskelse, så det var fint nok, 

975. hvad jeg skulle, og så fik jeg jo bare, fordi jeg var der jo ikke hele tiden, så jeg fik bare noget 

976. ekstra, så det var en stor overraskelse, så det var fint nok, 

977. V Du var slet ikke i en virksomhed? 

978. M Jo-e, jeg var ude ved Toyota 

979. V Ja, det var Toyota, ja det er rigtigt, men hvor lang tid var du det? fordi var det ikke noget med 

980. halv og halv eller sådan noget? 

981. M Ja, 

982. V Ja, ok 

983. T Jeg var en uge på skolen, Jeg var en uge på skolen, det var da ikke noget at råbe hurra 

for, eleverne de ku’ ikke engelsk 

984. V ja, 

985. T det var da ikke noget at råbe hurra for, 

986. V og 3 uger i virksomheden, e-ej det, det virkede umiddelbart, i hvert fald på mig som om det 

987. var de ikke så godt forberedt på, 

988. T Nej, der var peet… 

989. V de snakkede finsk jo, ikk’ o’? 

990. T altså, eleverne de ku’ ikke engelsk 

991. V neej 

992. D Aa-h, der var nogle få stykker, der var sådan en stor tyk-bas, 

993. T Aa 

994. D han ku’ godt, han snakkede lidt mærkeligt, 

995. T Aaj 

996. D men, han forsøgte, 

997. T Men 

998. D Men, der var flere af dem der godt kunne, du skulle næsten bare tvinge dem til det. der var flere af dem der godt kunne, du skulle næsten bare 

tvinge dem til det. 

M vidste han skulle følge et air-conditionforløb 

i hele perioden på skolen og han fik 

bare noget ekstra, det var en stor 

overraskelse og fint nok. 

T var en uge på skolen i Finland, ikke den 

store succes, eleverne ku’ ikke engelsk 

D oplever at flere godt kunne engelsk, men 

var så tilbageholdende, at de næsten måtte 

tvinges til at tale 

999. T Men, der var ikke noget at lave, jo, nej 

1000. D Nej, 

1001. T Næsten halvdelen af tiden stod vi og kiggede på hinanden Næsten halvdelen af tiden stod vi og kiggede på hinanden Næsten halvdelen af tiden stod eleverne og 

kiggede på hinanden på skolen 

1002. V Ej, så er det bedre at komme ud og lave noget, og I ka’ jo virkelig noget, når I kommer ud, 

1003. fordi I havde jo gaffeltruckcertifikat, så I kom jo til, nej det ved jeg ikke så meget ved dig, men i 

1004. hvert fald dig og André I kørte da i hvert fald, 

1005. T ja, jeg kørte da meget truck jeg kørte meget truck T fik lov at køre meget gaffeltruck i 

virksomheden 

1006. V Truck til den store guldmedalje, 

1007. T Ja, Adrian lavede jo ikke andet næsten, jo, han var ude nogle nætter, og Adrian lavede jo ikke andet næsten, jo, han var ude nogle Adrian lavede næsten ikke andet og så kørte 

nætter og køre ja, da sov jeg alene, det var ikk’ så sjovt han nogle nætter, hvor T sov alene, det 

oplever han ikke som så sjovt 

1008. V det er rigtigt, 

1009. T og køre ja, da sov jeg alene, det var ikk’ så sjovt, 

1010. V Nu har vi jo faktisk allerede været lidt inde omkring de her kontaktmuligheder I havde, I har 

1011. nævnt Ina, og ja, ved dig da var det på skolen og ved dig var det Santo ikk’ oss, var I tilfredse 

36

1012. 

1013. 

1014. 

1015. 

1016. 

1017. 

1018. 

1019. 

1020. 

1021. 

1022. 

1023. 

1024. 

1025. 

1026. 

1027. 

1028. 

1029. 

1030. 

1031. 

1032. 

1033. 

1034. 

1035. 

1036. 

1037. 

1038. 

1039. 

1040. 

1041. 

1042. 

1043. 

1044. 

1045. 

1046. 

1047. 

1048. 

F 

generelt set, med de kontaktmuligheder I havde, da I var dernede, altså, nu I kunne jo også 

kontakte os her hjemme, så var det alt i alt godt nok med de kontaktmuligheder? 

Jaa, ja 

V Der var ikke noget der svigtede, eller noget der glippede for jer? 

T Jo, turen hjem, da vi sku’ blive hentet, de kom så lige en halv time for sent. Til turen hjem, da vi sku’ hentes af dem ude fra skolen, de kom T og Adrian oplevede pga. en misforståelse 

en halv time for sent, da vi sku’ til flyet 

med de elever, som skulle køre dem i 

lufthavnen, at blive hentet en halv time for 

sent, da de skulle rejse hjem. De nåede kun 

lige check-in 

V Da I sku’ hjem? 

T Ja, da vi sku’ til flyet, 

V Ja, men hvem var det, der kom for sent siger du? 

T Det var dem ude fra skolen af, de skulle komme og køre os til flyet 

V De skulle komme og køre jer til flyet 

T ja, der var et eller andet der var misforstået, 

V Nå, for søren da, 

T så vi nåede kun lige at komme, vi nåede faktisk kun lige at komme, vi nåede faktisk kun lige at få checket ind 

V [at få checket ind, jamen skulle de 

køre jer helt til Helsinki da, eller skulle de bare til Kuopio] 

T nej, til Kuopio 

V ja, ja, for I fløj – nå, I fløj – nej tog i toget, 

T nej, vi fløj o’ 

V I fløj fra Kuopio 

T til Helsinki 

V til Helsinki 

T og fra Helsinki til Kø…, det var sgu nemt, der står lige hvor man skal gå hen. det var sgu nemt, der står lige, hvor man skal gå hen, Rejsen var nem, der står lige, hvor man skal 

gå hen, du går bare ind, og så er der en 

terminal 

V Ja, de er ikke så store, jo, 

T Joo, Helsinki er jo 

V Men Kuopio, deet 

T Nej, det er bare såd’n en, du går ind og så, der er en terminal, det er bare såd’n en, du går ind og så, der er en terminal, 

D Jaa, jeg ka’ godt li’, da jeg sku’ tjekke min bagage ind – jeg vidste godt, der var overvægt, ssh, jeg ka’ godt li’, da jeg sku’ tjekke min bagage ind – jeg vidste D oplevede, at da han havde overvægt, fik 

bare rolig, det er sgu lige meget. 

godt, der var overvægt,” ssh, bare rolig, det er sgu lige meget.” han at vide, at det var lige meget, han skulle 

bare tage det roligt. Han havde 2 kufferter 

med 

T Ja, det sagde han også ved mig, det sagde han også ved mig, T oplevede det samme, han havde 5 kg for 

meget med 

D Det var hun skide lige glad med ved skranken, at der var overvægt Det var hun skide lige glad med ved skranken, at der var 

overvægt 

V Nå, ja 

T Jeg havde 5 kg for meget med hjem, Jeg havde 5 kg for meget med hjem 

D ok, jeg havde så 2 kufferter, men eh jeg havde så 2 kufferter 

V De kontaktpersoner I så havde, dem I kunne tage fat i, hvis der nu var noget, øøh, ku’ I sige 

lidt om, hvad gør den gode kontaktperson? den gode kontaktperson? 

K Forklarer en hvad der er på det spørgsmål, man nu har, forklarer det så godt de overhovedet Forklarer, på det spørgsmål, man nu har, forklarer det så godt Den gode kontaktperson forklarer, så godt 

kan, 

de overhovedet kan 

de overhovedet kan, når man har spørgsmål 

37

1049. 

1050. 

1051. 

1052. 

1053. 

1054. 

1055. 

1056. 

1057. 

1058. 

1059. 

1060. 

1061. 

1062. 

1063. 

1064. 

1065. 

1066. 

1067. 

1068. 

1069. 

1070. 

1071. 

1072. 

1073. 

1074. 

1075. 

1076. 

1077. 

1078. 

1079. 

1080. 

1081. 

1082. 

V ja, 

K så bare da vi kom derned, da fortalte en der hedder Leo fra den der skole af, da fortalte han da vi kom derned, da fortalte en der hedder Leo (fra skolen), Vi fik at vide, hvor vi sku’ gå hen, hvis vi 

os, at hvis man havde lyst til at gå i byen, hvor det er man så havde lyst til at gå i byen, og på gode 

sku’ gå hen og de gode restauranter og vi fik sådan set 

restauranter, vi fik forklaret hvad der var i 

forklaret det hele omkring hvad der var i byen, og hvor alle de byen og hvor de spændende steder var, og 

spændende steder var henne, og hvis vi havde nogle 

havde vi spørgsmål, kunne han svare på 

os, at hvis det var man havde lyst til at gå i byen, hvor det er man så sku’ gå hen og de gode 

restauranter og vi fik sådan set forklaret det hele omkring 

spørgsmål, så kunne han svare på dem alle sammen, 

dem alle 

V ja, 

K hvad der var i byen, og hvor alle de spændende steder var henne og, og hvis det er vi havde 

nogle spørgsmål, så kunne han svare på dem alle sammen, 

V så sammen med at I havde undersøgt noget hjemme fra, det var bare sådan alt i alt 

K [ja] 

V [godt 

organiseret] 

Godt organiseret? Det var godt organiseret 

K ja Ja 

V kan man ikke godt kalde det det? 

K jo, og så, hvis det er, man var syg, så skulle man ringe ind til Leo der, ham, det var så vores jo, og hvis man var syg, så skulle man ringe ind til Leo, det var Hvis Tom og K blev syge, skulle de ringe til 

så vores kontaktperson der inde fra, så skulle vi tage vores blå kontaktpersonen og medbringe det blå og 

sygesikringsbevis og vores almindelige sygesikringsbevis med det gule sygesikringsbevis, så stod der en 

så havde de en læge, som stod til rådighed for en, og hvis det læge til rådighed for dem, hvis de var for 

var man var for syg til at gå ud af sengen, så kunne han syge til at stå ud af sengen, kunne lægen 

kontaktperson der inde fra, og så skulle vi, tage vores blå sygesikringsbevis 

komme hen til os. 

komme hen til dem, det var betryggende at 

vid, hvis der skulle ske noget 

V ja 

K og vores almindelige sygesikringsbevis med og så havde de en læge, som stod til rådighed 

for en, og hvis det var man var for syg til at gå ud af sengen, så kunne han komme hen til os. 

V Ok, 

K Det var betryggende at vide, at jeg havde en læge, der egentlig stod til rådighed for en, Det var betryggende at vide, at jeg havde en læge, der 

egentlig stod til rådighed for en, hvis der nu skulle ske et eller 

andet 

V ja, ja 

K såå 

V hvis der nu skulle ske et eller andet 

K Ja, 

V det kan der jo gøre, som at få en kasse i hovedet fx som at få en kasse i hovedet? 

T aaj, 

K det lyder spændende 

T det var Adrian, det var Adrian, 

F lidt latter 

T Han fik hul i hovedet, Han fik hul i hovedet, det var sindssygt, det var så’en en flæng’ Adrian fik en kasse i hovedet og fik en stor 

her (viser 7-8 cm. med fingrene), men vi havde da også de flænge, men de havde også gode 

gode kontakter, både Ina, ja og Elias 

kontaktpersoner 

D det var 3 dele 

T det var sindssygt, det var så’en en flæng’ her (viser 7-8 cm. med fingrene) han havde fået, 

men vi havde da også de gode kontakter, både Ina, ja og så ham der, øh Elias, 

D og så ham der formanden, den store tykke der 

38

1083. 

1084. 

1085. 

1086. 

1087. 

1088. 

1089. 

1090. 

1091. 

1092. 

1093. 

1094. 

1095. 

1096. 

1097. 

1098. 

1099. 

1100. 

1101. 

1102. 

1103. 

1104. 

1105. 

1106. 

1107. 

1108. 

1109. 

1110. 

1111. 

1112. 

1113. 

1114. 

1115. 

1116. 

1117. 

1118. 

1119. 

1120. 

T Ja, han var sgu fin nok, 

D jeg kan ikke huske hvad han hed 

T neej, 

V en fra skolen af? En lærer? 

D neej, det var, jeg tror 

V En elev? 

D neej, det var direktøren, eller sådan noget, 

T nej, det er også en af dem der er med i de projekter der, 

V nå, det ved jeg ikke, 

T sammen med Ina 

D ja – ja, en chef eller sådan noget, 

V så er det Hotti 

D nå 

V så er det Hotti 

D det kan godt være, Hotti, ja 

T Vi blev vist rundt første dag af Ina, så kom vi 3 kvarter for sent, fordi vi havde glemt at stille Vi blev vist rundt første dag af Ina, vi kom 3 kvarter for sent, T og Adrian blev vist rundt første dag. De 

vore ure frem, 

fordi vi havde glemt at stille vore ure frem (sommertid) 

kom 3 kvarter for sent, da de havde glemt at 

stille urene til sommertid 

V Neej, det var lige i den weekend der, hvor aaha, så den gode kontaktperson sørger også for 

at jeres ure står rigtigt eller hvad, latter 

T ja, det kom vi så til jo, 

F der grines 

D Ej, jeg må ærligt indrømme, at det mest mærkelige ved den rundtur jeg var på, lige pludselig det mest mærkelige ved den rundtur jeg var på, lige pludselig D oplevede at blive taget med ind i 

går vi ind på lærerværelsets kantine, de har en hel kantine for lærerkantinen, så går man der ind, man føler 

dem selv, så går man der ind, man føler sig sådan hel 

sig hel mærkelig, når man sidder mellem alle 

så går vi ind på lærerværelsets kantine, de har lige sådan en hel kantine for dem selv, så går 

man der ind, man føler sig sådan hel mærkelig, når man sidder inde mellem alle lærerne 

mærkelig, når man sidder inde mellem alle lærerne 

lærerne 

V ja, ja 

T Der er mange søde piger, i hvert fald, Der er mange søde piger, i hvert fald, T oplevede, at de mødte mange søde piger. 

Det syntes K også – overalt 

D ja, 

V men det er da godt nok 

K Det var der o’ dernede mand, overalt Det var der o’ dernede mand, overalt 

V og mange af dem 

K det må siges, og så tog vi til fest sammen med de der fra Gran Canaria af, det var også Det må siges. Så tog vi til fest sammen med de der fra Gran De tog til fest sammen med dem fra Gran 

hyggeligt nok, 

Canaria af, det var også hyggeligt nok, så fik man set lidt mere Canaria, hyggeligt, så fik de set lidt mere 

V ja 

K så fik man set lidt mere, 

V ja, er det også en vigtig del af det, komme ud og opleve sådan noget, Er det også vigtigt? 

K ja, Ja Det er også vigtigt at komme ud og opleve 

noget andet 

V var du med nogen? 

M ja, men min kontaktperson han ordnede noget af det basale, det var sådan noget med cykel, ja, men min kontaktperson han ordnede noget af det basale, Min kontaktperson ordnede det basale, med 

det var sådan noget med cykel, så jeg kunne komme rundt, og cykel, og tog mig rundt og introducerede mig 

introducere mig for de forskellige mennesker, ellers var det for de forskellige mennesker, ellers var det 

min lærer, der tog mig med til steder, og klassekammerater min lærer og klassekammerater, der tog 

39

som sørgede for toge og hvordan jeg skulle komme hen og 

sådan noget 

ham med rundt 

1121. og sådan noget, så jeg kunne komme rundt, og introducere mig for de forskellige mennesker, 

1122. og sådan noget, ellers var det min lærer, der tog mig med til steder hen, og klassekammerater 

1123. og sådan noget, som sørgede for toge og hvordan jeg skulle komme hen og sådan noget, 

1124. V og forklarede dig det. Så alt i alt føler I der har været en god opbakning fra, fra de andre 

1125. K ja, 

1126. V elever og kolleger og hvad I nu har haft rundt omkring 

1127. D Man skal bare spørge Man skal bare spørge De oplevede, at de bare skulle spørge, de 

skulle ikke holde sig tilbage, det vigtigste 

budskab er at de selv er åbne, noget får de 

serveret andet gør de ikke. Hvis man ikke 

spørger, får man ikke noget at vide 

1128. V Ja, ja 

1129. K Lade være med at holde sig tilbage, bare spørge Lade være med at holde sig tilbage, bare spørge 

1130. V Så det er såd’n ka’ man sige, lidt, det vigtigste budskab I har, det er at I selv er åbne, det vigtigste budskab I har, er, at I selv er åbne? 

1131. F [ja,] Ja 

1132. V [og spør’,] 

1133. D og så nogen af tingene får du serveret, andre gør du ikke, nogen af tingene får du serveret, andre gør du ikke, 

1134. V ’em 

1135. K og da skal man bare spørge ad, og da skal man bare spørge ad, 

1136. D nja, 

1137. T ja, hvis du ikke spørger, får du det ikke at vide, jo, hvis du ikke spørger, får du det ikke at vide, jo, 

1138. F nej, 

1139. V så der var ikke noget, hvor I sådan syntes, I følte, at I trængte jer på med noget, 

1140. K ikke rigtigt, 

1141. V der var, de var også åbne over for at svare, hvis I spurgte? 

1142. F ja 

1143. V ja, er det ikke essensen i det, det er at, at den – at kontaktpersonen er til rådighed for de Essensen er, at kontaktpersonen er til rådighed for de 

spørgsmål I måtte have? 

1144. spørgsmål I nu måtte have, og altså nogen af de ting du var inde på ikk’ oss. 

1145. T Vi skulle bare skrive og ringe lige så tosset vi havde lyst til, Vi skulle bare skrive og ringe lige så tosset vi havde lyst til, Vi skulle bare skrive og ringe lige så tosset vi 

hvis der var noget, 

havde lyst til, til vores kontaktperson, hvis 

der var noget 

1146. D Ja 

1147. V ja, 

1148. T hvis der var noget, 

1149. D jeg ved ikke, om, fik du udleveret en mobiltelefon? jeg ved ikke, fik du udleveret en mobiltelefon? 

1150. T nej, nej 

1151. D det gjorde jeg, men når den en gang i mellem virkede – pludselig havde den fået nyt sim-kort, det gjorde jeg, men når den en gang i mellem virkede, og så D fik udleveret en mobiltelefon og spørger til 

virkede den ikke, det endte med at jeg brugte min egen mobil, 

når jeg lige skulle bruge den 

om T gjorde, hvilket han svarer nej til 

1152. og alt muligt og så virkede den ikke, det endte med at jeg brugte min egen mobil, når jeg lige 

1153. skulle bruge den, 

1154. T jeg tror jeg brugte, jeg brugte lige omkring 1.000 kr. på min telefon der oppe jeg tror jeg brugte, jeg brugte lige omkring 1.000 kr. på min T brugte lige omkring 1000 kr. på sin telefon 

telefon der oppe 

der oppe, af sine egne penge 

1155. V Ja, der er jo så lige lidt, Leonardo-støtten skal ind og støtte der, Leonardo-støtten skal ind og støtte? 

1156. T Jaa, det støttede jeg selv, det var mine egne penge, det støttede jeg selv, det var mine egne penge 

1157. V eem, de går vel i en kasse i sidste ende, de går vel i en kasse i sidste ende 

40

1158. 

1159. 

1160. 

1161. 

1162. 

1163. 

1164. 

1165. 

1166. 

1167. 

1168. 

1169. 

1170. 

1171. 

1172. 

1173. 

1174. 

1175. 

1176. 

1177. 

1178. 

1179. 

1180. 

1181. 

1182. 

1183. 

1184. 

1185. 

1186. 

1187. 

1188. 

T ja, ja ja, ja 

V I svarer faktisk samstemmende, at I synes ikke, at jeres udbytte kunne være meget bedre, 

kan I prøve at redegøre for hvad var det, mere præcist I synes, I føler, I har fået ud af det her, 

hvorfor er det, det er værd at bruge tid på? 

Redegøre for, mere præcist hvad I synes, I har fået ud af det? 

K Fordi man finder ud af at der er en hel masse ting som man ikke troede man kunne, som med man finder ud af, at der er en hel masse, som man ikke troede 

man kunne, som med mit engelsk, fordi jeg, førhen bare blev 

smidt ud af min klasse i folkeskolen, og på min efterskole, da 

sang vi bare, så da lærte vi egentlig heller ikke ret meget, så 

når vi kommer der ned, så kan man faktisk en hel masse 

engelsk, når det er det kommer til stykket, 

V 

mit engelsk, fordi jeg, førhen da blev jeg bare smidt ud af min klasse, i folkeskolen, da blev 

jeg bare smidt ud af klassen, og i engelsk på min efterskole, da sang vi bare, så da lærte vi 

egentlig heller ikke ret meget, så når det er vi kommer der ned, så kan man faktisk en hel 

masse engelsk, når det er det kommer til stykket, 

det er fantastisk, vil jeg sige, Fantastisk 

K ja 

D jeg vil sige, det sværeste ved at komme hjem igen, det er næsten, at skulle til at snakke det sværeste ved at komme hjem igen, det er næsten, at 

skulle til at snakke dansk igen 

T 

dansk igen, 

Ja, deet, 

D jeg havde problemer, i en hel måned med jeg skulle snakke dansk jeg havde problemer, i en hel måned med jeg skulle snakke 

dansk 

V nu snakkede du overhovedet heller ikke dansk mens du var væk snakkede du overhovedet ikke dansk 

D nej Nej 

V I ku’ snakke dansk sammen og det ku’ I o’ 

F ja, 

V det ku’ du jo ikk’ heller 

M neej, jeg brugte, jeg ved ikke hvor mange timer hver dag på at skrive hjem, jeg brugte, jeg ved ikke hvor mange timer hver dag på at 

skrive hjem, 

V ah, det gjorde du jo så også 

D jeg skrev ikke hjem, jeg sad og snakkede over nettet, men stadigvæk så brugte jeg utrolig 

meget engelsk, 

jeg skrev ikke hjem, jeg sad og snakkede over nettet, men 

stadigvæk så brugte jeg utrolig meget engelsk, 

T der var nogen gange, så fyrede vi lige noget engelsk af, og så – nå ja, vi kan jo godt snakke nogen gange, så fyrede vi lige noget engelsk af, og så – nå ja, 

vi kan jo godt snakke dansk til hinanden 

V 

dansk til hinanden jo, mig og Adrian, det tænkte vi slet ikke over, at vi simpelthen ku’ snakke 

dansk til hinanden. 

Nej. Er det generelt, at I oplever, når I kommer af sted, at I kunne mere end I troede, nu er det 

måske ikke kun engelsk, men det kan måske også være, at I måske faktisk klarede nogle 

opgaver, eller hvad? 

Generelt, at I oplever, når I kommer af sted, at I kunne mere 

end I troede? 

D Altså, jeg vil da sige, jeg er blevet mere selvstændig, altså gør tingene mere selv, i stedet for jeg er blevet mere selvstændig, altså gør tingene mere selv, i 

stedet for – det gør de andre bare, så er man blevet lidt mere 

selvstændig, det er faktisk hvad jeg har fået at vide, jeg har 

ikke lagt mærke til det, 

Han finder ud af en hel masse, han ikke 

troede man kunne. Fx sit engelsk, før blev 

han smidt ud af sin klasse i folkeskolen, på 

efterskolen sang de bare og lærte heller ikke 

ret meget. Så det viste sig faktisk der nede, 

at han kunne en masse engelsk, det var 

fantastisk 

D oplever efter at have været alene af sted, 

og kun snakket engelsk, at det, i en hel 

måned, var svært at skulle snakke dansk 

igen 

M brugte mange timer hver dag på at skrive 

hjem 

D skrev ikke, men snakkede over nettet, 

men brugte stadig meget engelsk 

Nogen gange talte de engelsk sammen, men 

kom så i tanker om, at de kunne tale dansk 

sammen 

D har fået at vide, at han er blevet mere 

selvstændig, han har ikke selv lagt mærke til 

det, før tænkte han, det ordner de andre 

41

1189. – det gør de andre bare, så er man blevet lidt mere selvstændig, det er faktisk hvad jeg har 

1190. fået at vide, jeg har ikke lagt mærke til det, 

1191. V nej 

1192. T jeg synes også det er fedt at sige, at jeg har været i udlandet, ååh mmn, det var bare en jeg synes også det er fedt at sige, at jeg har været i udlandet, T synes det er fedt at kunne sige, at han har 

ååh mmn, det var bare en oplevelse, 

været i udlandet, det var bare en oplevelse 

og han har nogle sjove historier, han kan 

fortælle 

1193. oplevelse, 

1194. D og så har man nogle sjove historier man kan fortælle, og så har man nogle sjove historier man kan fortælle 

1195. V ja, så det er egentlig også en måde, som I kan, lidt profilere jer på, eller hvad man nu skal kan profilere jer på? 

1196. kalde det, 

1197. T [man føler sig sådan lidt, mere] 

1198. V [positionere sig på,] 

1199. D både og både og 

1200. V ved at sige, ja men jeg har været i udlandet og jeg har arbejdet med og jeg har lavet sådan og 

1201. sådan, og 

1202. T Man føler sig sådan lidt mere voksen, når man har, kommer hjem og sådan noget, Man føler sig sådan lidt mere voksen, når man kommer hjem 

og sådan noget 

T føler sig lidt mere voksen, efter hjemkomst 

1203. D oss, jeg må nok sige, man har fået en oplevelse for livet, jo altså jeg må nok sige, man har fået en oplevelse for livet, jo altså D føler han har fået en oplevelse for livet 

1204. T jaa, deet jaa, deet 

1205. V ja, så det er det, det udbytte, i hvert fald oplevelsen, men jeg kunne godt tænke mig, det lyder 

1206. rigtig interessant, det du siger, det med at kunne sige, at man har været i udlandet, kan du Interessant, du siger, det med at kunne sige, at man har været 

i udlandet, kan du prøve at uddybe det? 

1207. prøve at uddybe det lidt? Sige lidt mere om hvad er det du mener om det altså, hvad er det, 

1208. du kan bruge det til? 

1209. T Jeg synes bare det er fedt, at sige, at man har været i udlandet, men oss’ så spørger de så Jeg synes bare det er fedt, at sige, at man har været i 

T synes det er fedt, at sige, at han har været 

udlandet, men oss’ så spørger de så ind, og så må man så i udlandet og kan lide, de spørger ind, så 

bare forklare 

han kan forklare 

1210. ind, og så må man så bare forklare 

1211. V [for jeg tror der ligger mere bag det du siger, og måske, tænker du også på, da du søgte Jeg tror der ligger mere bag det du siger, måske, tænker du 

også på, da du søgte læreplads? 

1212. læreplads fx] 

1213. T Ja, jeg ku’ jo få læreplads, men deet, det var til sommer Ja, jeg ku’ jo få læreplads, men det var til sommer T fik læreplads og bekræfter, at 

virksomheden får en bestemt forståelse, når 

han fortæller hvad han har klaret 

1214. V og når du siger, det er fedt at kunne sige, men faktisk fordi, de får også en bestemt forståelse, Får de en bestemt forståelse, når du fortæller, det har du 

klaret? 

1215. T ja 

1216. V [af dig, når du ka’ fortælle, at det har du klaret,] 

1217. T [Mm] 

1218. V [det her,] 

1219. T ja, Ja 

1220. V ja 

1221. T du har faktisk gået næsten et forløb igennem, ikk’ o’ – uden problemer – og du har klaret det, du har faktisk gået næsten et forløb igennem, ikk’ o’ – uden T føler han næsten har gennemført et forløb 

problemer – og du har klaret det, og det er fedt at komme hjem uden problemer og har klaret det, det er fedt 

og sige, 

at komme hjem og kunne sige 

1222. og det er fedt at komme hjem og sige, 

1223. D og så lidt det med, at du er mere fleksibel, det gør altså en del, altså det har stor betydning, og så det med, at du er mere fleksibel, det gør altså en del, det D giver udtryk for, at man er mere fleksibel, 

har stor betydning, så måske, ka’ du lidt mere, og så ved at du det har stor betydning, måske kan man lidt 

42

tager på det internationale, så viser du også, du ikke er helt mere og ved at deltage i det internationale 

låst så meget fast, 

modul, vises, at man ikke er så fastlåst 

1224. altså så måske, ka’ du lidt mere den dag, og så ved at du tager på det internationale, så viser 

1225. du også, du er ikke helt låst så meget fast, 

1226. V så det betyder også noget, det I kan signalere med sådan et ophold, når I så kommer hjem Betydning , det I kan signalere med sådan et ophold, når I 

kommer hjem? 

1227. igen… 

1228. D ja, det synes jeg… ja, det synes jeg D synes det har betydning, det der kan 

signaleres med sådan et ophold 

1229. V til en virksomhed fx? 

1230. T men, jeg tror også det er godt for en virksomhed, hvis du skal hjem og skal søge ikk’ o’, og så jeg tror også det er godt for en virksomhed, hvis du skal hjem T tror også, det er godt, når man skal hjem 

og skal søge, og sige, ja men jeg har været i udlandet 

og søge, at sige, at man har været i 

udlandet, så tænker virksomheden måske, 

at ’han ka’ lidt mere ham der’, på en måde 

1231. sige, ja men jeg har været i udlandet 

1232. D ja, oss’ 

1233. T ja, og så måske tænker de, han ka’ lidt mere ham der, og så måske tænker de, han ka’ lidt mere ham der, 

1234. F ja, ja 

1235. T på en måde, på en måde, 

1236. D han er mere villig til at gøre noget, end en der var uden et eller andet andet, han er mere villig til at gøre noget, end en der var uden et eller D bekræfter og tilføjer at man er mere villig 

andet andet 

til at gøre noget, end en der var uden 

1237. V du var ved at sige noget også 

1238. M ja, det er bare at man får brugt sine ting meget mere, synes jeg, fordi at jeg var mega-nervøs det er bare at man får brugt sine ting meget mere, synes jeg, Man får brugt sine ting meget mere, M var 

jeg var mega-nervøs for at alle de der komponenter, det ville mega-nervøs for at han pludselig ikke kunne 

jeg lige pludselig ikke kunne huske på engelsk, så jeg havde huske komponenternes navne på engelsk og 

købt sådan en kæmpe bog med, så jeg kunne slå det hele op, købte derfor en kæmpe bog, så han kunne 

men jeg fik overhovedet ikke brugt den, man kan det sagtens, slå alt op, men fik overhovedet ikke brugt 

når man kommer der ned og man bliver sat meget mere ind i 

tingene 

den 

1239. for at alle de der komponenter og sådan noget, det ville jeg lige pludselig ikke kunne huske på 

1240. engelsk og sådan noget, så jeg havde købt sådan en kæmpe bog med, så jeg kunne slå det 

1241. hele op og sådan noget, men jeg fik overhovedet ikke brugt den, 

1242. V neej 

1243. M man kan det sagtens, når man kommer der ned og man bliver sat meget mere ind i tingene, 

1244. V ja, 

1245. M [når man skal lede efter noget, ] 

1246. V så, at få den oplevelse, af at I faktisk er så dygtige på nogen ting, bl.a. sproget, det er lidt det den oplevelse af, at I er så dygtige, bl.a. til sproget – en Giver oplevelsen af, at I er så dygtige bl.a. til 

oplevelse, som giver tro på at I kan nogen ting? 

sproget, troen på at I kan noget? 

1247. jeg hører 

1248. T [som du faktisk ikke vidste, at du ku’ ikk’ o’] 

1249. V lige præcist. Jeg kan i hvert fald huske, det var noget af det, der var din helt store bekymring, 

1250. T jaa jaa Jaa 

1251. V og faktisk det der gjorde, at du ikke var tryg ved at rejse selv, ’hvad nu hvis jeg ikke kan 

1252. snakke med dem, hvad nu hvis jeg står et eller andet sted og nu ka’ jeg ikke…’ 

1253. T [ja,] 

1254. V [komme videre] 

1255. T men det ku’ jeg så godt det ku’ jeg så godt Kunne godt klare turen 

1256. V ja, hvor jeg sådan ka’ huske undervejs, at det var i hvert fald…., og det er jo rart at høre nu, at 

1257. det er en af de ting du virkelig har….., 

43

1258. 

1259. 

1260. 

1261. 

1262. 

1263. 

1264. 

1265. 

1266. 

1267. 

1268. 

1269. 

1270. 

1271. 

1272. 

1273. 

1274. 

1275. 

1276. 

1277. 

1278. 

1279. 

1280. 

1281. 

1282. 

1283. 

1284. 

1285. 

1286. 

1287. 

1288. 

1289. 

1290. 

1291. 

1292. 

1293. 

1294. 

1295. 

1296. 

1297. 

1298. 

1299. 

1300. 

1301. 

T ja 

V for det må da give jer troen på, at I ka’ nogen ting 

T [ah, man ka’ faktisk, som man ikke vidste man kan] 

D du ka’ mere end du tror, det ku’ jeg så godt 

V ja præcist, lige præcist, og det skal man jo lade sig udfordre på en gang i mellem. Er det det, 

lidt det handler om også nu, at nu tør I måske lidt mere og lade jer udfordre, på nogen ting? 

fordi I synes, det ku’ jeg godt klare det der. 

tør I lidt mere og lader jer udfordre på nogen ting? 

D da vil jeg så sige, jeg havde ikke problemer med engelsk inden jeg tog af sted, jeg havde ikke problemer med engelsk inden jeg tog af sted D kunne godt sproget før han tog af sted 

V nej, 

D og så, jeg vil også sige, du lærer også en masse, en masse sjove ting, så det er – nu var alle du lærer også en masse, en masse sjove ting, alle tingene så D giver udtryk for, at han lærte en masse 

ikke lige efter bogen, men altså de gør tingene på en helt sjove ting, alt var ikke lige efter bogen, de 

tingene så ikke lige efter bogen, men altså de gør tingene på en helt anden måde, 

anden måde 

gør tingene på en helt anden måde 

V ja. For du havde en bekymring, og det var sproget, og det havde du så også lidt, synes jeg 

lige som, jeg har lyttet mig frem til, og du havde også en bekymring, det kan man så også 

sige det var også lidt med sproget, men med nogle bestemte komponenter, hvis du 

M [jaa] 

V nu skulle komme til at gøre noget forkert, havde du en bekymring, du sådan synes? 

D Neej, ikke rigtig, 

V fordi, så kan man så sige, det er I blevet udfordret på, hvor det viste sig, du fik slet ikke brug 

for ordbogen, og I ku’ sagtens snakke uden at I kom til at stå alene, et eller andet sted og ikke 

kunne komme videre ikk’ o’. 

D Jeg tror, det eneste problem jeg havde, var lidt nervøsiteten i starten, det eneste problem jeg havde, var lidt nervøsiteten i starten D følte nervøsiteten var et problem i starten 

T ja, det har man altid, tror jeg det har man altid, tror jeg T bekræfter, at det har man nok altid 

F ja 

D det var det eneste, jeg… 

V og så har du udfordret, kan man sige, dit nervesystem på en eller anden måde, ikke? Så på 

alle altså lyder det i hvert fald som om I alle sammen i et eller andet omfang er blevet 

udfordret. 

D Men også helt klart, altså, at blive sat til nogen ting og så blive udfordret i nogen ting, det har at blive sat til nogen ting og blive udfordret, det har også Det har betydet noget, at få lov til at lave 

også betydet noget, og så du får lov til at lave noget, 

betydet noget, og så du får lov til at lave noget, 

noget og blive sat til nogen ting og blive 

udfordret 

V ja, ja, ja. Og lige som jeg spurgte lidt til udfordring, så spurgte jeg også lidt til hvad der var 

sjovest, og da har der været lidt forskellige svar til, det har været det at gå på en udenlandsk 

skole og en anden kultur og natur og sådan noget. Vil I ikke også prøve at diskutere lidt, hvad 

er det der er sjovt ved at deltage i sådan noget, og skal det være sjovt? 

F Det skal være sjovt. Det skal være sjovt 

D Der er jo ikke noget ved det hvis du sidder der og surmuler, fordi det er så røv-hamrende ikke noget ved det, hvis du sidder der og surmuler, fordi det er Det skal være sjovt, ikke noget ved at sidde 

kedeligt, 

så røv-hamrende kedeligt 

og surmule fordi man keder sig 

V jeg skal egentlig også lige spørge, det kom jeg lidt fra igen. Ku’ man risikere at komme til at 

stå i en situation, hvor I synes nu har I været ude og I har virkelig oplevet noget, og det har 

bare været spændende og så kommer I hjem, og så falder I sådan lidt tilbage igen, og hvor I 

så synes, det bliver lidt indkapslet? At I får lige som ikke lov til at fortælle nok om det, eller 

hvad skal man sige, nu lyder det for jer, som om I har brugt det bl.a. i lærepladssøgning og 

sådan noget, hvad med jer, er der nogen af jer, der har haft den der oplevelse af, at nu er I 

hjemme og nu er det bare den samme trumme-rum som det var inden? Indkapslet oplevelse? 

K Jaa, sådan set næsten, jeg har også bare brugt det til at søge læreplads sådan set næsten, jeg har også bare brugt det til at søge Næsten en indkapslet oplevelse, K har brugt 

44

1302. 

1303. 

1304. 

1305. 

1306. 

1307. 

1308. 

1309. 

1310. 

1311. 

1312. 

1313. 

1314. 

1315. 

1316. 

1317. 

1318. 

1319. 

1320. 

1321. 

1322. 

1323. 

1324. 

1325. 

1326. 

1327. 

1328. 

1329. 

1330. 

1331. 

1332. 

1333. 

1334. 

læreplads den til at søge læreplads, men uden held 

M Ja, jeg synes også bare det er det samme, jeg har prøvet at lægge vægt på det, når jeg har jeg synes også bare det er det samme, jeg har prøvet at 

lægge vægt på det, når jeg har været ude at søge, men det 

har ikke lydt lige så spændende, som jeg synes det var 

Har ikke haft betydning i forhold til 

læreplads, han synes ikke han har kunnet få 

det til at lyde lige så spændende, som han 

selv syntes det var 

V 

været ude at søge, meen, det har ikke lydt lige så spændende, som jeg synes det var, 

Nej, nej, det er lidt det jeg tænker på, om der en pointe i at skulle arbejde med det på en eller 

anden måde, hvad med jer to? 

Er der en pointe i at skulle arbejde med det på en eller anden 

måde? 

D Jeg må indrømme, jeg har ikke reklameret så meget med det, jeg har ikke reklameret så meget med det D har ikke reklameret så meget med det 

V nej, synes du også det er lidt det samme som inden eller hvad? 

D altså, det var så måske mere der hjemme, de var ved at være lidt trætte af at høre om det var så måske mere der hjemme, de var ved at være trætte De var ved at være trætte af at høre om 

af at høre om Finland, men det er så en anden side af sagen, Finland derhjemme, først skulle han fortælle 

Finland, at jeg var i Finland, men det er så en anden side af sagen, men da jeg kom hjem, 

skulle jeg fortælle og fortælle og fortælle, jeg blev simpelthen træt af i længden at fortælle, 

hele tiden 

da jeg kom hjem, skulle jeg fortælle og fortælle og fortælle, jeg 

blev simpelthen træt af i længden at fortælle, hele tiden 

og fortælle så han selv blev træt af det 

V Var det hjemme, eller var det også fordi vi hev dig ind flere gange her? Hjemme eller også her? 

D Nej, nej – aah jeg vil sige, de 2 uger der i træk hvor jeg var henne og fortælle de der små 4 Nej, nej – aah, de 2 uger i træk hvor jeg var henne og fortælle D var ikke træt af at fortælle om det på 

gange, da var jeg lidt træt af det til sidst, 

de der små 4 gange, da var jeg lidt træt af det til sidst, 

skolen, men bare det ikke bliver for tæt på 

hinanden 

V ja, du kunne sådan høre dig selv sige det samme igen 

D ja, da vil jeg gerne have en anden gang, at det var splittet lidt mere op, 

V ja, ok 

D for da var det næsten lidt for tæt på hinanden, altså du fortalte 

V Ja, og dig har vi jo næsten ikke kunnet få fat i, for du har haft så travlt på arbejde siden 

T ja, 

V men var det også lidt lige som, du kom tilbage og så var det også lidt det samme igen, eller 

havde det flyttet noget ved dig, så du var lidt en anden på en eller anden måde? 

var det også lidt det samme igen? 

T Jeg ved ikke, jeg var jo mig selv jo, Jeg ved ikke, jeg var jo mig selv jo, T ved ikke helt om det er det samme, at 

komme hjem, han synes han var sig selv, 

men skulle også fortælle for familie og alt 

muligt, sjovt at lave noget for dem 

V ja, 

T men jeg skulle da også for familie og alt muligt, men jeg skulle da også for familie og alt muligt 

V Ja 

T sjovt lige at lave noget sjovt lige at lave noget 

V og fremlægge og fortælle 

T så det endte jo med at jeg lavede til min fødselsdag, hvor hele familien var samlet på en gang, så det endte jo med at jeg lavede til min fødselsdag, hvor hele T lavede en power point til på fjernsynet for 

familien var samlet på en gang, så jeg ikke skulle fortælle det hele familien, på sin fødselsdag, så han ikke 

så jeg ikke skulle fortælle det hundrede gange, så lavede jeg en power point på fjernsynet for 

dem alle sammen, 

hundrede gange, så lavede jeg en power point på fjernsynet 

for dem alle sammen, 

skulle fortælle det hundrede gange 

V for dem alle sammen, ja, 

T for dem alle sammen, så jeg ikk’ sku’ fortælle det så mange gange 

V Kan vi som skole gøre noget, for at I ikke risikerer at komme i den situation, at I sidder lidt Kan vi som skole gøre noget? 

45

1335. 

1336. 

1337. 

1338. 

1339. 

1340. 

1341. 

1342. 

1343. 

1344. 

1345. 

1346. 

1347. 

1348. 

1349. 

1350. 

1351. 

1352. 

1353. 

1354. 

1355. 

1356. 

1357. 

1358. 

1359. 

1360. 

1361. 

1362. 

1363. 

1364. 

1365. 

1366. 

1367. 

1368. 

1369. 

1370. 

1371. 

D 

alene med det, og som du rigtig fint udtrykker det, jeg kan ikke få det til at lyde, eller de 

oplever det ikke på samme måde, som det jeg oplevede selvfølgelig, eller få det udtrykt på 

samme måde. Kan vi da som skole være med til at gøre nogen ting sådan, at der måske 

bliver lidt mere….., har I nogle gode idéer, forslag til det? 

Jeg vil da sige, det er fint med de der arrangementer altså hvor vi kommer op og fortæller, Jeg vil da sige, det er fint med de der arrangementer altså hvor Det er fint med de arrangementer, hvor 

vi kommer op og fortæller, men igen, tænker jeg, hvor mange elever kommer og fortæller, men igen, 

er i det hele taget interesseret i det? Fordi, jeg synes, de fleste tænker jeg, hvor mange er i det hele taget 

gange er der kun en enkelt en eller noget der har spurgt, de interesseret i det? Jeg synes, de fleste 

men igen, de gange, efterhånden de gange – tænker jeg hvor mange er i det hele taget 

interesseret i det? 

andre har bare siddet og lyttet. 

gange er der kun en enkelt der har spurgt, 

de andre har bare siddet og lyttet 

V mm, 

D fordi, jeg synes, de fleste gange er der kun en enkelt en eller noget der har spurgt, 

V ja 

D de andre har bare siddet og lyttet, 

V hvordan var det nu, du selv kom af sted? hvordan var det nu, du selv kom af sted? Hvordan kom du af sted? 

D jaa, der sad…, ssh, det snakker vi ikke om ssh, det snakker vi ikke om Ssh, det snakker vi ikke om 

F der grines 

V var der nogen der stillede spørgsmål til Morten, da han fortalte om det? var der nogen der stillede spørgsmål til Morten, da han fortalte 

om det? 

D Det ka’ jeg sgu’t huske, Det ka’ jeg sgu’t huske, 

V neej, det er jeg ikke helt sikker på, det er jeg ikke helt sikker på det er jeg ikke helt sikker på, det er jeg ikke helt sikker på Ikke helt sikker på at nogen spurgte, da 

Morten fortalte 

T hvor lang (utydeligt) 

D nje 

V Var du med til det? 

T ja, jeg var 

D ja, vi startede jo samme årgang, ja vi kan godt kalde det årgang. ja, vi startede jo samme årgang 

V ja, ja, eller samme indtag, ja, ja 

T Det var ikke det hele jeg fik fat i, hvad de fortalte, men noget af det fik jeg da fat i, så, men jeg Det var ikke det hele jeg fik fat i, hvad de fortalte, men noget af T fik ikke fat i alt hvad Junu og Morten 

det fik jeg da fat i, men jeg var en af dem der ikke stillede fortalte, men noget af det fik han, og han 

var en af dem der ikke stillede spørgsmål, 

spørgsmål 

stillede ingen spørgsmål, men syntes det 

kunne være en fed oplevelse 

V ja, men alligevel var der noget der sev ind, og tænkte, at det lyder bare så spændende, alligevel var der noget – spændende? 

T ja, det kunne bare være en fed oplevelse ja, det kunne bare være en fed oplevelse 

D ja, 

V ja, så det blev det jo for jer, selv om der ikke blev stillet så mange spørgsmål, og det kan jeg 

så godt fortælle jer, det er der også nogen der synes, efter der er nogen der har hørt dig 

fortælle, så det er derfor bl.a. at de er med på det internationale 

nogen der synes, efter de har hørt dig fortælle? 

D Ja, jeg ved der er en på, jeg kan ikke huske, der er en der er startet i januar eller februar, da jeg ved der er en, der har været henne og spørge om nogle D er efter sidste oplæg, blevet spurgt om 

kan jeg huske, der er en der har været henne og spørge om nogle flere ting, en der skulle 

starte på det internationale modul, 

flere ting, en der skulle starte på det internationale modul flere ting, at en der skulle starte på det 

internationale modul 

V ja, ok, så det er også vigtigt, at de ser jeres ansigter, så de ved hvem det er der har været af 

sted, så de ved hvem de kan spørge. 

så det er vigtigt, at de ser jeres ansigter? 

D Så de kan spørge om praktiske ting og sådan noget Så de kan spørge om praktiske ting og sådan noget Det er vigtigt at se ansigter, så de kan 

46

1372. 

1373. 

1374. 

1375. 

1376. 

1377. 

1378. 

1379. 

1380. 

1381. 

1382. 

1383. 

1384. 

1385. 

1386. 

1387. 

1388. 

1389. 

1390. 

1391. 

1392. 

1393. 

1394. 

1395. 

1396. 

1397. 

1398. 

1399. 

1400. 

spørge om praktiske ting og andet 

V Det kan være, vi skal have lavet et eller andet, hvis vi kunne få nogle gode ideer til noget, så 

vi måske også kunne sætte nogle plakater op, hvem der har været af sted, eller et eller andet, 

gode ideer til noget, sætte plakater op, hvem der har været af 

sted 

D Dusør, 

V det er ikke altid, ja, ja. Det er jo ikke altid, at alle ser alt på hjemmesiden, såå ikke altid, at alle ser alt på hjemmesiden? Ikke alle ser på hjemmesiden, måske 

plakater op? 

D må ærligt indrømme, 

K Hvis det er man bare reklamerede med hjemmesiden og så reklamerede for at man kan stille Hvis det er man bare reklamerede med hjemmesiden, og så K tænker, at man også bare kunne 

spørgsmål omkring udenlands praktik, så tror jeg faktisk det ville gå bedre i forhold til, 

reklamerede for at man kan stille spørgsmål omkring 

udenlands praktik, så tror jeg faktisk det ville gå bedre i forhold 

til, 

reklamere med hjemmesiden 

V ja, ja 

K og så hvis det, 

V med billeder af jer, tænker du på? med billeder af jer? 

K ja-ja, og hvis det er man bare skrev, en lille smule ved hver, fx et billede og så først 

V Små citater, fx – af hvad I har oplevet, Små citater, fx – af hvad I har oplevet? 

K Ja, hvis der er fx hvis man tager den der, og så man skriver selve hjemmesiden i sådan en ja-ja, og hvis det er man skrev en lille smule ved hver, fx et K foreslår at man kunne skrive en lille smule 

billede først. Ja, fx hvis man tager den der, og så man skriver ved hver elev, som der var billede af og så 

selve hjemmesiden i sådan en bue, og så skriver 

på plakaten reklamere med udlandspraktik 

udlandspraktik neden under, og så laver man et billede og så og et par spændende oplysninger, og at man 

skriver en lille smule omkring, lidt mere det spændende af det, kan se mere på hjemmesiden, så mener han 

bue, og så skriver udlandspraktik neden under, og så laver man et billede og så skriver en lille 

smule omkring, lidt mere det spændende af det og så – så får man jo selvfølgelig lyst til og 

lige hurtig se, hvad er det, 

så får man jo selvfølgelig lyst til og lige hurtig se, hvad det er flere ville klikke ind og kigge 

V en overskrift der hedder: er du interesseret i udlandsophold, hvor man lige kan klikke ind på… Overskrift: er du interesseret i udlandsophold? 

K Neej, nej, det synes jeg egentlig ikke, jeg synes mere, det skulle være sådan, så hvis det er 

en plakat, så skriver man selve hjemmesiden, i sådan en buet skrift, fra den ene side til den 

anden, og så skriver man udlandspraktik neden under og så laver man det med de der 

billeder der, og så står der i sådan en lidt mere, bag ved teksten, ’interesseret i 

udlandspraktik’, eller et eller andet, sådan så man stadigvæk kan se, det står der 

Neej, nej, det synes jeg egentlig ikke, jeg synes mere, det 

skulle være sådan, så hvis det er en plakat, så skriver man 

selve hjemmesiden på i sådan en buet skrift, fra den ene side 

til den anden, og så skriver man udlandspraktik neden under 

og så laver man det med de der billeder der, og så står der i 

sådan en lidt mere, bag ved teksten, ’interesseret i 

udlandspraktik’, eller et eller andet, sådan så man stadigvæk 

kan se, det står der 

D da vil jeg så sige, jeg må ærligt indrømme, jeg ved så ikke hvor mange, der kigger på det, på jeg må ærligt indrømme, jeg ved så ikke hvor mange, der D ved ikke hvor mange der kigger på 

kigger på det, på hjemmesiden, jeg er ikke den store bruger af hjemmesiden, han er ikke selv den store 

hjemmesiden, jeg må ærligt indrømme, jeg er ikke den store bruger af SDE, det eneste jeg 

egentlig har brugt den til, det er egentlig til skema, det er det eneste 

SDE.dk, det eneste jeg egentlig har brugt den til, det er til 

skema 

bruger af den, andet end til skema. 

K Jaa, jeg har ikke engang brugt den, jeg har ikke engang brugt den K har slet ikke brugt den 

V ok, 

D så jeg ved ikke, 

V men der er jo nogen, der nok falder over det, når de nu går ind og kigger, inden de starter i 

47

1401. 

1402. 

1403. 

1404. 

1405. 

1406. 

1407. 

1408. 

1409. 

1410. 

1411. 

1412. 

1413. 

1414. 

1415. 

1416. 

1417. 

1418. 

1419. 

1420. 

1421. 

1422. 

1423. 

1424. 

1425. 

1426. 

1427. 

1428. 

1429. 

1430. 

1431. 

1432. 

1433. 

D 

uddannelse, og på den måde ku’ og så måske senere kommer til at tænke på – jamen hov, 

der var da noget med noget internationalt, 

ja, 

V så det ku jo selvfølgelig være noget 

T man får det også at vide på sit forløb jo man får det også at vide på sit forløb jo, på sit grundforløb, på Man bliver også orienteret på sit forløb – på 

en eller anden måde jo, 

grundforløb 

D ja 

V ja-ja 

T på sit grundforløb, på en eller anden måde jo, 

V ja, ja, nemlig. Men det med at få de ansigter kendt, som har været af sted, hvem kan vi 

spørge, vi kan spørge M og K og T og D og… 

få de ansigter kendt, som har været af sted? 

D ja, og så evt. så hvis de kommer ind til dig, så kan du jo henvise ja, og så evt. så hvis de kommer ind til dig, så kan du jo Ja, få ansigterne kendt, på dem der har 

henvise 

været af sted, og hvis de kommer til 

vejlederen, så kan vi henvise til eleverne 

eller til hjemmesiden 

K [henvise til os, jo,] til os, jo 

D ja, og så, eller henvise til hjemmesiden, eller henvise til hjemmesiden 

V ja, ja. Det tror jeg lige jeg vil tage til mig, det der med også med telefonnumre og mailadresse 

og sådan noget 

Det tror jeg lige jeg vil tage til mig, det der med også med 

telefonnumre og mailadresse 

K man ku’ faktisk i princippet også gøre, sådan, man har jo den der halvvejs samtale man ku’ faktisk i princippet også gøre, sådan, man har jo den K foreslår, at alle elever får tilbuddet ved 

der halvvejs samtale 

midtvejs- eller kontaktlærersamtale, så 

kunne de prøve at henvise til hjemmesiden, 

og se lidt mere konkret, og måske få lidt flere 

igennem på den måde 

V midtvejs, 

K samtale, ja, meed, hvad er det det hedder, med sin kontaktlærer, så kunne de jo spørge om 

det var noget man var interesseret i, eller et eller andet, så kunne de prøve at henvise til 

hjemmesiden, så det er man ku’ gå ind og se sådan lidt mere konkret om hvad det er og så 

kunne det være, at man kunne få lidt flere igennem på den måde, 

med sin kontaktlærer, så kunne de jo spørge om det var noget 

man var interesseret i, så kunne de prøve at henvise til 

hjemmesiden, så man ku’ gå ind og se sådan lidt mere konkret 

om hvad det er og så kunne det være, at man kunne få lidt 

flere igennem på den måde 

V ja, 

K så kunne man fx få lavet et lille kort og med hjemmesiden på eller et eller andet, så kunne man fx få lavet et lille kort og med hjemmesiden på K foreslår, at kan kunne få lavet et lille kort 

med hjemmesiden på 

V ja, vi kom jo lidt fra det der var sjovt, men jeg ved ikke om vi har ligesom snakket nok om det 

K joo 

V nu snakkes der jo rigtig meget om politisk, at man skal holde fast i de unge mennesker og I 

skal have en uddannelse og 95% og alt det her, oog da kunne jeg da godt tænke mig at 

spørge, hvilken betydning har udvekslingsopholdet haft i forhold til at fortsætte jeres 

uddannelsesforløb 

Fastholdelse og udvekslingsopholdets betydning for 

fortsættelse i uddannelse? 

K meget, Meget Meget lyst til at fortsætte uddannelsen efter 

opholdet 

V meget? 

K ja 

V du er bare tændt 

48

1434. 

1435. 

1436. 

1437. 

1438. 

1439. 

1440. 

1441. 

1442. 

1443. 

1444. 

1445. 

1446. 

1447. 

1448. 

1449. 

1450. 

1451. 

1452. 

1453. 

1454. 

1455. 

1456. 

1457. 

1458. 

1459. 

1460. 

1461. 

1462. 

1463. 

1464. 

1465. 

1466. 

1467. 

1468. 

1469. 

K jaa, det har lige givet et ekstra kick, i forhold til hvis man ikke havde været på det, det har lige givet et ekstra kick, i forhold til hvis man ikke 

havde været på det, 

Det har givet et kick i forhold til fortsat 

uddannelse, frem for hvis han ikke havde 

været af sted 

V ja, hvad siger I andre? 

D jeg vil næsten sige, altså det har været sådan en form for sidespring til uddannelsen, jeg har 

taget det som et sidespring til uddannelsen 

sådan en form for sidespring til uddannelsen D ser det som et tillæg til uddannelsen, for 

ung til kørekort, kunne bruge tiden fornuftigt 

på noget andet 

V eller et tillæg, kunne man vel sige? et tillæg? 

D ja, et tillæg – et tidstillæg 

V fordi, du var så ung og ikke kunne komme i gang med kørekort og det som du gerne skulle 

bruge, 

ung og ikke kunne komme i gang med kørekort og det du 

gerne skulle bruge? 

D ja, men alligevel, altså det var en oplevelse, noget du kan tage med videre i uddannelsen ja, men alligevel, altså det var en oplevelse, noget du kan tage D udtrykker, det er en oplevelse, han kan 

med videre i uddannelsen 

tage med sig videre i uddannelsen 

V ja 

D altså nogen af de ting, dem kan du tage med 

V ja 

D nogen af de ting du lærte, 

V Ja, hvad siger I andre? 

M Jeg synes, det var et kæmpe boost, at man, jeg fik meget mere lyst til det Jeg synes, det var et kæmpe boost, at man, jeg fik meget M synes det var et kæmpe boost, han fik 

mere lyst til det, nu blev det endnu federe at skulle være det endnu mere lyst til at skulle være mekaniker 

V ja, ja 

M men nu blev det endnu federe at skulle være det, og sådan noget, 

V ja, 

T jeg ved ikke lige fra min side af jo, fordi jeg gik jo faktisk som lastbilchauffør jeg ved ikke lige fra min side af, fordi jeg gik som 

T ville gerne have været lastbilchauffør, men 

lastbilchauffør, men fik ikke læreplads, så fandt jeg læreplads fik ikke læreplads og foretog omvalg til 

som lager, men det er fint nok og jeg har det godt, der hvor jeg lagerspecialet efter han kom hjem fra 

er nu, jeg ved ikk’, det var også meget lager, derovre hvor jeg Finland, han arbejdede meget på lager 

var i Finland 

deroppe, og er glad for at være der hvor han 

nu har fået læreplads. 

V det er rigtigt, ja, 

T men fik ikke læreplads 

V ja, 

T så fandt jeg læreplads som lager 

V ja, ja 

T men det er fint nok og jeg har det godt, der hvor jeg er nu, 

V ja, 

T Og, nn, jeg ved ikk’, det var også meget lager, derovre hvor jeg var, 

V ja, ja 

T i Finland 

V tror du, du ville have taget i mod en læreplads inden for lager herhjemme, hvis ikke du havde 

været på lager der oppe? 

Taget i mod en læreplads inden for lager herhjemme, uden at 

have prøvet lager deroppe? 

T Det kommer an på hvad det var for noget lager, tror jeg kommer an på hvad det var for noget lager, tror jeg 

V H-ja, 

T Det er i hvert fald godt, der hvor jeg er nu 

V Tror du, du havde fået lærepladsen, hvis du ikke havde været i Finland? læreplads, hvis du ikke havde været i Finland? 

T Det ved jeg ikke, det er svært at sige, Det ved jeg ikke, det er svært at sige T ved ikke om han havde fået lærepladsen, 

49

1470. 

1471. 

1472. 

1473. 

1474. 

1475. 

1476. 

1477. 

1478. 

1479. 

1480. 

1481. 

1482. 

1483. 

1484. 

1485. 

1486. 

1487. 

1488. 

1489. 

1490. 

1491. 

1492. 

1493. 

1494. 

1495. 

1496. 

1497. 

1498. 

1499. 

1500. 

1501. 

1502. 

1503. 

1504. 

1505. 

1506. 

hvis han ikke havde været i Finland, men 

virksomheden gav udtryk for, at de syntes 

det var spændende han havde været der 

oppe og havde kørt truck og lige vidste 

hvordan han skulle gøre 

V nej, det var også bare lige fordi vi nu kom til at snakke om det, og fordi du har skiftet speciale 

også 

T men, de sagde jo så, at det var da spændende, at jeg havde været i Finland og jeg havde kørt 

så meget truck, og jeg vidste lige hvordan og sådan noget, 

men, de sagde jo så, at det var da spændende, at jeg havde 

været i Finland og jeg havde kørt så meget truck, og jeg vidste 

lige hvordan 

V så der har faktisk været en reaktion 

T jeg tror, der har været en reaktion, ja, jeg tror, der har været en reaktion, ja, T mener der har været en reaktion på 

opholdet fra virksomheden 

V lyder det som om, ja, ja. Ja og så har I faktisk også svaret lidt på det næste, mht. at motivere til 

uddannelse, for det siger I jo alle sammen, at det har I virkelig, ja. Også det her med, at det er I 

faktisk mere motiveret til efter, end, eller det ved jeg ikke om I ikke var før, men, men måske 

endnu mere, ikk’ o’ 

T ja 

V Du har jo i hvert fald været sådan rigtig ude og lave biler, og det har du jo til dels også ikk’, og 

I har jo også arbejdet med de områder, I er kommet videre inden for. Hvis vi nu skal snakke 

lidt om og forbedre udveksling i fremtiden, generelt, nu, der er jo nogen ting vi har været lidt 

inde på hvad man kan gøre for og gøre udvekslingen bedre, også i forhold til indhold og 

sådan noget, men er der nogle elementer, som I synes der mangler, eller skal fjernes i selve 

forberedelsen – altså det, der foregår herhjemme inden I rejser? Er der noget, der er for 

meget af eller noget, der er for lidt af? 

forbedre udveksling i fremtiden? 

K neej, ikke rigtigt 

T jeg synes det passer meget fint, jeg synes det passer meget fint, med det du får af indflydelse Passer fint med den indflydelse man får på 

udvekslingen 

K ja, 

V ja 

T med det du får af indflydelse 

V kan man ikke også sige, I ved, hvem I kan tage kontakt til, I ved hvad lærerne kan, I ved hvad 

vi som vejledere kan, I ved hvad kontaktlærerne kan, nu er de ikke helt så meget med ind 

over, men, men det bliver mere og mere, 

T ja, det har også meget at sige, at man kan komme til en jo ikk’ o, ja, det har også meget at sige, at man kan komme til en jo ikk’ Det har betydning, at man har nogen at 

o, 

henvende sig til og ved hvem man kan 

snakke med – det har meget at sige 

D ja, altså helt klart, det du ved, hvem det er du ka’ snakke med, det har meget at sige, ja, altså helt klart, det du ved, hvem det er du ka’ snakke med, 

det har meget at sige, 

V er der nogle elementer, der mangler i selve opholdet, altså, der hvor I er i udlandet? 

T nej, det er der ikke 

V eller noget I synes der lige som måske var for meget? 

D nee, 

V det var passende med det I lærte, og? 

F jaa, 

V det var ikke sådan, at det var for svært eller for uoverskueligt eller, det blev rettet til? 

K det var i hvert fald en fin gåtur på arbejde hver morgen det var i hvert fald en fin gåtur på arbejde hver morgen K lagde vægt på en fin gåtur hver morgen 

V ja, ja – selve udbyttet, altså det I lærte, det I fik ud af det, var der noget, I syntes I fik for lidt ud 

50

1507. 

1508. 

1509. 

1510. 

1511. 

1512. 

1513. 

1514. 

1515. 

1516. 

1517. 

1518. 

1519. 

1520. 

1521. 

1522. 

1523. 

1524. 

1525. 

1526. 

1527. 

1528. 

1529. 

1530. 

1531. 

1532. 

1533. 

1534. 

1535. 

1536. 

1537. 

1538. 

1539. 

1540. 

1541. 

1542. 

1543. 

1544. 

1545. 

F 

af eller var der noget I syntes, det var lige i overkanten, at da lærte I næsten for meget, 

[neej] 

V [hvis 

man kan det, det kan man måske ikke sige, men] 

T man lærte jo noget, man lærte jo noget, man lærte noget hele tiden, synes jeg T syntes han lærte noget hele tiden 

D ja 

T man lærte noget hele tiden, synes jeg 

D ja, man lærer en del, synes jeg, ja, man lærer en del, synes jeg, D bekræfter, at han lærte en del 

V kunne kvaliteten have været bedre? 

T jaa, hvis man snakker om senge og sådan noget, Sengene kunne være bedre Sengene var ikke gode 

F griner 

D men altså de opgaver man bliver sat til, da synes jeg, det var fint de opgaver man bliver sat til, da synes jeg, det var fint D syntes, de opgaver han blev sat til, var 

fine 

V det var passende 

T der var ikke noget der var for svært, der var heller ikke noget, der var for let, det var sådan der var ikke noget der var for svært, der var heller ikke noget, T syntes ikke der var noget der var for svært, 

der var for let, det var sådan lige som en mellemting, så man eller for let – en mellemting, så man også 

lige som en mellemting, så man også lærte af det, ikk’ o’ 

også lærte af det 

lærte af det 

V ja, var der nogen af jer, der lige som var ude for, at noget af det var lidt for let, og måtte sige til 

dem, at det her, det udfordrer mig ikke nok? 

var der nogen af jer, der måtte sige, at det her udfordrer mig 

ikke nok? 

D neej, neej, 

T altså, hvis man har vasket kasser en uge i træk ikk’ o’ altså, hvis man har vasket kasser en uge i træk ikk’ o’, sådan T startede med at vaske kasser en uge i 

nogen brevkasser, sagde jeg, at nu ville jeg godt lave noget træk, herefter sagde han til virksomheden, at 

andet, ja, så lavede noget andet 

han godt ville have noget andet at lave 

V det er sådan nogen ting hvor…. jeg tænker – var du udsat for det? 

T ja, jeg vaskede kasser, sådan nogen brevkasser en uge i træk, 

V så da sagde du til dem at… 

T ja, at nu ville jeg godt lave noget andet, 

V jaa, og det fik du så, 

T ja, så fik jeg, og lavede noget andet 

V det er jo også en læring i sig selv og lære at sige til dem at det vil jeg altså gerne lige… 

D jaa, 

T men jeg tænkte meget over om jeg skulle sige det halvvejs på ugen, men blev de sure, eller Jeg tænkte meget over om jeg skulle sige det halvvejs på T tænkte meget over om han skulle sige det 

ugen, men blev de sure, eller skulle man prøve at tage en dag midt i ugen, men var bekymret for om de 

mere og så se om man fik et eller andet andet at skulle lave, blev sure, eller skulle han fortsætte? Ved 

skulle man prøve at tage en dag mere og så se om man fik et eller andet andet at skulle lave, 

men efter det, da vaskede jeg ikke nogen kasser, 

men efter det, da vaskede jeg ikke nogen kasser, 

ugens slutning fik han sagt det og vaskede 

derefter ikke kasser mere 

V så det var også en afvejning af, hvad kan jeg lige tillade mig her, og hvad kan jeg måske ikke 

helt tillade mig, og stiller jeg nu for store krav, eller hvad sker der, og jeg er bare helt alene 

her oppe, hvis nu de bliver sure på mig, 

En afvejning? 

T men altså jeg blev nødt til at sige til dem, at jeg kan godt mere end det der, jeg blev nødt til at sige til dem, at jeg kan godt mere end det T sagde, at han godt kunne mere end det 

V ok, og det var simpelthen den første uge, du var i virksomheden 

T ja, da blev jeg nødt til at sige, jeg godt kunne mere end det, 

V og så tog du ellers fra, 

T Ja 

V og de satte dig til nogen ting 

51

1546. 

1547. 

1548. 

1549. 

1550. 

1551. 

1552. 

1553. 

1554. 

1555. 

1556. 

1557. 

1558. 

1559. 

1560. 

1561. 

1562. 

1563. 

1564. 

1565. 

1566. 

1567. 

1568. 

1569. 

1570. 

1571. 

1572. 

1573. 

1574. 

1575. 

1576. 

1577. 

1578. 

1579. 

1580. 

1581. 

T så skulle jeg både pakke pakker og alt sådan noget, så skulle jeg både pakke pakker og alt sådan noget, læsse 

lastbiler og ud og montere nogen forskellige ting, og lave et 

kontor og såd’dn, så kørte man ud med et helt komplet kontor, 

med alt, så skulle det samles, og monteres, computere og det 

hele 

V ja, ja 

T læsse lastbiler og ud og montere nogen forskellige ting, og lave et kontor og såd’dn, så kørte 

man ud med et helt komplet kontor, med alt, så skulle det samles, og 

V Monteres? 

T [monteres, computere og det hele] 

V ja, det var jo næsten et flyttemandsjob, jo 

T fik herefter en række andre, både pakke- 

og læsseopgaver og skulle med ud og 

montere hele kontorer 

T aah, sådan lige et par dage var det, men ellers, det var hyggeligt, sådan lige et par dage var det, men ellers, det var hyggeligt, T syntes det var sjovt at prøve et par dage 

V du var ved at sige noget ogsså 

K jeg kan ikke huske hvad det var nu, 

V om der var noget du enten havde for lidt eller for meget af, i udbyttet, altså af det du lærte 

K åh, det kan jeg ikke huske nu, 

V neej, 

D jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det var lidt svært, ok, det var nok mig selv, men det var jeg synes det var lidt svært, ok, det var nok mig selv, men det D syntes det var lidt svært ikke at blande sig 

var lidt svært nogen gange ikke at blande sig for meget, og så i for meget i nogen af de ting der blev gjort, 

nogen af de ting der blev gjort, fordi der var nogen af tingene, han var ikke tilfreds med måden de blev 

lidt svært nogen gange ikke at blande sig for meget, og så i nogen af de ting der blev gjort, 

dem var jeg ikke helt tilfreds med, 

udført på 

V Nå? 

D fordi der var nogen af tingene, dem var jeg ikke helt tilfreds med, 

V hvad kunne det fx være? 

D det kunne være, de fx, en dag hvor vi var ude, i skoven og kranede, 2 af dem havde ikke det kunne være, fx, en dag hvor vi var ude, i skoven og 

D syntes ikke om, at der ikke var orden i 

kranede, 2 af dem havde ikke hjelm på, og de rendte bare ind sikkerheden og anvendte kran, uden at have 

under, ind og ud under kranen og de kunne knap nok finde ud modtaget den fornødne oplæring, det var 

hjelm på, og de rendte bare ind under, ind og ud under kranen og de kunne knap nok finde ud 

af at bruge kranen. 

af at bruge kranen. Det var jeg ikke specielt tilfreds med. han ikke tilfreds med 

V Hmm 

D Det var jeg ikke specielt tilfreds med, 

V var det dig, der var med på en tur, hvor der var noget de ikke kunne, som du lige havde lært? 

D ja 

V ja, men jeg kan ikke huske om det var dig eller det var Morten 

D ja, 

V så det var jo også en oplevelse en oplevelse for dig, at finde ud af at du faktisk kunne vise 

nogen kompetencer her? 

D n- ja 

V for dig, og finde ud af at du faktisk kunne vise nogen kompetencer her, som… 

D for at være ærlig, så var de elendige til at styre en kran, de vidste hvordan de foldede den de var elendige til at styre en kran, de vidste hvordan de D syntes ikke de var gode til at styre en 

ud, de vidste ikke hvordan de foldede den ind igen, 

foldede den ud, ikke hvordan de foldede den ind igen, 

kran, de kunne folde den ud, men ikke 

sammen igen 

V nej, 

D og da skulle vi ha’ det her ned igen 

V [vi skylder lige, så, at fortælle, at deroppe, da kører de altså ud og laver opgaver] 

D deet altså, for 

52

1582. 

1583. 

1584. 

1585. 

1586. 

1587. 

1588. 

1589. 

1590. 

1591. 

1592. 

1593. 

1594. 

1595. 

1596. 

1597. 

1598. 

1599. 

1600. 

1601. 

1602. 

1603. 

1604. 

1605. 

1606. 

1607. 

1608. 

1609. 

1610. 

1611. 

1612. 

1613. 

1614. 

1615. 

V for andre 

D skolen er faktisk en form for virksomhed, det er ikke ligesom vi kender her, da har skolen skolen er faktisk en form for virksomhed, det er ikke ligesom vi D fandt ud af at skolen fungerer som en 

kender her, da har skolen egne opgaver, det er noget 

virksomhed, de får egne opgaver, noget 

egne opgaver, det er noget mærkelig mystisk noget 

mærkelig mystisk noget 

mærkelig, mystisk noget 

V som de får betaling for, 

D ja, og som eleverne selv sidder og disponerer ja, og som eleverne selv sidder og disponerer og styrer D oplevede at eleverne selv sidder og 

disponerer og styrer bilerne 

V ja 

D og styrer 

V så det der med at rende rundt under kranen uden hjelm på, det er fuldstændig, det er jo, det 

er dumpegrund her, 

D ja, og så 

V og det kører de altså ud og laver for virksomheder eller for andre der oppe 

T for privatkunder, jo 

V eller for private kan man sige 

D ja, det er der ude på Lars Tynd…’s mark og inde i en skov, det er der ude på Lars Tynd…’s mark og inde i en skov De kørte ud på en opgave meget langt ude 

og ind i en skov 

V ja 

D men eh, da s’ jeg kan også huske, der hvor vi sku’… de kunne ikke finde ud af at folde den men jeg kan også huske, der hvor vi sku’… de kunne ikke D oplevede at de ikke kunne folde kranen 

finde ud af at folde den sammen, de kan sagtens finde ud af at sammen, de kunne godt køre den stille og 

køre den stille og roligt, det går så’en, lidt halvsløvt, men så roligt – sløvt, men så gik det galt, da de 

sammen, da sku’ de kan sagtens finde ud af at køre den stille og roligt, det går så’en, lidt 

halvsløvt, men-eh, og så skulle de have den igennem en port sådan en dør… såå 

skulle de have den igennem en port sådan en dør… såå skulle have den igennem en port – sådan en 

dør 

V jaa, så det var jo også en erfaring du blev rigere i hvert fald, 

D Jeg fik så også en forklaring på hvorfor de var så elendige til det Jeg fik så også en forklaring på, hvorfor de var så elendige til D fik forklaringen på hvorfor de var dårlige til 

det 

krankørsel, den kran de kunne bruge, var 

altid alt muligt andet, så der var ikke tid til 

undervisning, han oplever en forskel i 

introduktion og undervisning i kran på de 2 

skoler 

V Nå, 

D Det var fordi, den kranbil de egentlig havde til det, det var en med et tiplad eller med krog, og 

den bil, den lavede altid alt muligt andet, så de har stort set ikke haft noget undervisning i at 

bruge kran, så…. 

Den kranbil de egentlig havde til det, var en med et tiplad eller 

med krog, og den lavede altid alt muligt andet, så de har stort 

set ikke haft noget undervisning i at bruge kran. 

V Men du siger jo så også, at det var noget du ikke var helt tilfreds med, den måde de gjorde 

D Nej, 

V og det er jo fordi, du kan se hvad I har lært herhjemme og hvordan I skal gøre. Ku’ man gå så 

langt som til at sige, at I faktisk kunne vise dem der oppe, eller nede, eller hvor I nu har været 

henne. Har det også været lidt jeres oplevelse, at I kunne nogen ting, som de ikke kunne, 

kunne vise dem? 

K Neej 

V som I faktisk kunne lære dem 

K deet ik’, 

V for det at lære fra sig, er jo også en proces, 

D ja Ja D kunne vise, hvordan de skulle gøre 

53

1616. 

1617. 

1618. 

1619. 

1620. 

1621. 

1622. 

1623. 

1624. 

1625. 

1626. 

1627. 

1628. 

1629. 

1630. 

1631. 

1632. 

1633. 

1634. 

1635. 

1636. 

1637. 

1638. 

1639. 

1640. 

1641. 

1642. 

1643. 

1644. 

1645. 

1646. 

1647. 

1648. 

1649. 

1650. 

V som man selv kan lære noget af, 

M ikke fra min side ikke fra min side M kunne ikke vise dem noget, han var 

sammen med elever på 3. år, det var 

virkeligt højt niveau 

V ikke fra din 

M for dem jeg var sammen med, de var på 3. år eller sådan noget, så det var noget, dem jeg var sammen med, de var på 3. år eller sådan noget, 

så det var virkeligt højt niveau 

V det var virkeligt højt niveau 

M ja 

V ja, ja, det var også lidt mit indtryk, 

M også, prøvede at køre det ned på mit niveau, men det var ikke noget, hvor jeg overhovedet 

kunne lære dem noget, 

prøvede at køre det ned på mit niveau, men det var ikke noget, 

hvor jeg overhovedet kunne lære dem noget, 

De prøvede at køre det ned på hans niveau 

V nej, nej, så det er noget man såd’n, da må man tage lidt bestik af situationen og finde ud af 

hvordan og hvorledes, 

bestik af situationen? 

D ja, ja jeg ville helst ikke blande mig i det, jeg forsøgte så meget som muligt ikke at gøre det, jeg ville helst ikke blande mig i det, jeg forsøgte så meget som D ville helst ikke blande sig og forsøgte så 

muligt ikke at gøre det, 

meget som muligt, ikke at gøre det 

V jaa, ja, mm, fik du sagt Matthias hvad du gerne ville i denne her sammenhæng også med 

udbyttet, 

M je-men, det var f-fint, fordi at de har jo en anden måde at arbejde på og har andre ting og udbyttet var fint, fordi de har jo en anden måde at arbejde på M fik et fint udbytte, de har en anden måde 

og har andre ting og jeg har fået det ud af det, at nu kan jeg at arbejde på og han fik det ud af det, han nu 

nemmere tage en situation op og ordne den, fordi nu har jeg nemmere kan tage en situation op og ordne 

måder at gøre det på, og jeg har fået det ud af det, at nu kan jeg nemmere tage en situation 

op og ordne den, fordi nu har jeg set den fra flere forskellige måder – tror jeg lidt. 

set den fra flere forskellige måder – tror jeg lidt. 

den, nu har han set den på flere forskellige 

måder 

V Yes, hvad så efter hjemkomsten, er der da noget der er for meget eller noget der er for lidt? 

Nu var du inde på at vi kunne måske godt have fordelt lidt, og det vil jeg give dig ret i. Er der 

andre ting eller forslag, kan man sige, efter I er kommet hjem, hvor I sådan tænker, hvorfor 

gjorde de ikke det ude fra skolen, eller hvorfor fik jeg ikke den mulighed, eller et eller andet. 

Nej, nej. Der er en ting jeg i hvert fald har tænkt over, nu kunne jeg så ikke liige få det til at 

hænge sammen, men at I sku’ faktisk have været 2, lige som da Junu var her nede, fra 

Finland, så I ku’ jo sagtens have været 2 danske elever der fortalte, Mindst 2 til at fortælle til nye elever? Der skal helst være mindst til at fortælle for 

nye elever og de vil gerne tage del i det 

internationale forløb efter hjemkomst 

D ja, Ja 

V og så kunne det også være fint, på en eller anden måde hvis vi kunne få noget samarbejde i 

gang, så I ku’ blive en del af det forløb, selv om I er kommet hjem igen, på den 

måde, at Cecilie måske kunne trække på jer, til at fortælle om hvad det var I oplevede, og 

hvad var godt for dig, og hvad var godt for dig, og, de forskellige steder, 

Blive del af det internationale forøb? 

T Mjah Mjah. 

V I har ikke været der oppe og fortælle efter I er kommet hjem vel – nej – har du? I har ikke været oppe og fortælle efter I er kommet hjem vel? 

D hvor henne? 

V på det internationale hold, 

D det ka’ godt være, det må jeg ærligt indrømme, jeg ka’ ikke huske det, jeg ka’ ikke huske det. 

K det har du det har du K kan huske at D var på det internationale 

hold og fortælle om sin Finlands-tur sammen 

med Junu, umiddelbart før han selv rejste til 

Italien 

54

1651. 

1652. 

1653. 

1654. 

1655. 

1656. 

1657. 

1658. 

1659. 

1660. 

1661. 

1662. 

1663. 

1664. 

1665. 

1666. 

1667. 

1668. 

1669. 

1670. 

1671. 

1672. 

1673. 

1674. 

1675. 

1676. 

1677. 

1678. 

1679. 

1680. 

1681. 

1682. 

1683. 

1684. 

1685. 

1686. 

D ingen anelse, jeg ka’ ikk’ huske det, 

V hemm 

K han var der oppe sammen med en af dem fraa, der hvor han var, han var der oppe sammen med en af dem fra, der hvor han 

var, 

D jaa, det, jeg er lige ved at tro, at jeg var deroppe sammen med Junu 

K Ja 

V nå, det ka’ være ja, sammen med Junu fra Finland, ja nå, det ka’ være ja, sammen med Junu fra Finland, ja 

D ja, det er jeg lige ved at tro, det er jeg lige ved at tro, 

V ok, 

D at vi var der oppe 

V nå, da var I med på holdet, på det tidspunkt, var I med på holdet, på det tidspunkt? 

K ja, for de var deroppe sammen med en fra Finland af, ja, for de var deroppe sammen med en fra Finland af, 

D ja, så var det Junu så var det Junu 

V ja, ok, hvad tænkte I om det? var du da ved at være så klar til Italien, at du egentlig, hvad tænkte I om det? 

K ja, ja, da var vi sådan set allerede næsten på vej med det ene ben ude af døren, da var vi sådan set allerede næsten på vej med det ene ben 

ude af døren, 

V ja, 

K så da havde vi sådan set fået aftalt det hele, da havde vi sådan set fået aftalt det hele, 

V så hvad fik I ud af det? hvad fik I ud af det? 

K ikke andet end at det lød spændende ikke andet end at det lød spændende K syntes det lød spændende og blev bare 

endnu mere interesseret i at komme af sted 

med det samme, så ud af døren 

V ja, ok 

D og du får lidt at vide om du hvad kan du forvente, altså hvad fx hvad ting skal du være lidt og du får lidt at vide om du hvad kan du forvente, altså hvad fx D synes de får lidt at vide om hvad de kan 

opmærksom på og sådan noget 

hvad ting skal du være lidt opmærksom på og sådan noget forvente, hvad de skal være opmærksomme 

på osv. 

K ja, man bliver bare endnu mere interesseret i og så, ku’ komme af sted med det samme, ja, man bliver bare endnu mere interesseret i og ku’ komme af 

sted med det samme, 

V ja, ja, så, så, at det så bare var Italien, det var ikke så meget – nu skal vi bare af sted, 

K ja, vi, det var bare af sted, fordi det lød rigtig spændende, og så ud af døren ja, det var bare af sted, fordi det lød rigtig spændende, så ud 

af døren 

M ja, man kan springe ud i det, at der har ikke været nogen problemer, det lød bare super, ja, man kan springe ud i det, der har ikke været nogen 

M følte efter oplægget, at han kunne springe 

problemer, det lød bare super, 

ud i det, der har ikke været nogen 

problemer, det lød bare super 

V du var også der opp’? 

M Ja 

V ok, også det med at I ku’ høre at det havde været en god oplevelse og der havde været det, 

den støtte og det der skulle være undervejs, h-jah? 

Høre at det havde været en god oplevelse? 

M i stedet for bare at få det fortalt fra en lærer, så er det bedre at få en der har prøvet det, i stedet for bare at få det fortalt fra en lærer, så er det bedre at M synes det er bedre at få det fortalt af en 

få en der har prøvet det, 

der har prøvet det, end af en lærer 

D ja, 

V ja, 

D fordi, mange gange så er det ikke helt det samme, når det kommer fra en lærer af end mange gange så er det ikke helt det samme, når det kommer D synes også det er anderledes når det 

hvis det kommer fra en lærer af, end 

fra en lærer af end hvis det kommer fra en der har prøvet det kommer fra en lærer, end hvis det kommer 

fra en der har prøvet det 

V nej, 

D hvis det kommer fra en der har prøvet det, 

55

1687. 

1688. 

1689. 

1690. 

1691. 

1692. 

1693. 

1694. 

1695. 

1696. 

1697. 

1698. 

1699. 

1700. 

1701. 

1702. 

1703. 

1704. 

1705. 

1706. 

1707. 

1708. 

1709. 

1710. 

1711. 

1712. 

1713. 

1714. 

1715. 

1716. 

1717. 

1718. 

1719. 

1720. 

1721. 

1722. 

1723. 

1724. 

1725. 

1726. 

1727. 

1728. 

1729. 

V helt klart 

D så da må jeg sige 

V så det er måske en stærk anbefaling fra jer, at I skal blive ved med at levere til det nye hold Anbefaling fra jer, at I skal fortælle det nye hold? 

K Ja Ja De bekræfter, at de gerne vil fortælle på det 

nye hold 

V det er da i hvert fald noget, vi skal have sagt til Cecilie, at hun skal trække jer ind, og du er jo 

lige rundt om hjørnet, så det er jo bare at tage fat i dig, så sådan et oplæg vil du også 

gerne…. 

skal have sagt til Cecilie, at hun skal trække jer ind 

M ja, ja og nogen der lige har været sted, oss’ ja, ja og nogen der lige har været sted, oss’ M synes også godt det må være nogen, der 

lige har været af sted 

V Hvad for noget? 

M eller hvis der er nogen, der lige har været af sted 

V ja, 

M nu er det jo sådan rimelig lang tid siden, rimelig lang tid siden, M føler selv, det er længe siden - ½ år 

V Aah, jeg hørte godt hvad du sagde (griner) 

F Griner 

D Hvad er lang tid siden? 

V Ååh, ja 

M Det er næsten et år siden, ikk’? nej, det er det ikk’ – et halvt år siden. Det er næsten et år siden, ikk’? nej, det er det ikk’ – et halvt år 

siden. 

V neej, ja. 

M ja, et halvt år siden, det er altså også længe, 

V for du var af sted i februar, marts 

D februar, 

V og hvis du har fortalt, ja februar, det er rigtigt, og hvis du har fortalt for dem da du kom hjem, 

så har det været en gang i april, eller sådan noget, 

M ja i april, tror jeg, 

V ja, for I var af sted inden sommerferien i hvert fald – er det ikke rigtigt? 

M joo, vi nåede lige at få shorts på, vi nåede lige at få shorts på, Vi nåede at få shorts på der nede 

K ja 

V jo, for det var jo der med askeskyen, jo for det var jo der med askeskyen, jo 

F ja 

K hold kæft, hvor var det træls hold kæft, hvor var det træls Hvor var det træls med askeskyen 

V og hvornår kom du hjem? Du kom hjem i maj. og hvornår kom du hjem? 

T den 10. maj den 10. maj 

V ja, og da var det lige såd’dn godt overstået, så det har været der, I var af sted, så 

M ja, lufthavnen blev lukket lige der, dagen efter jeg var kommet, lufthavnen blev lukket lige der, dagen efter jeg var kommet M oplevede at lufthavnen blev lukket pga. 

akseskyen 

V ok, ja 

T min mor og far, de var bekymrede for, at jeg ikke kom hjem, min mor og far, de var bekymrede for, at jeg ikke kom hjem, T’s forældre var bekymrede for, om han ikke 

kunne komme hjem 

K he-he 

V ja, den er heldigvis ikke længere end at så kunne man godt nok sætte sig i et tog, 

T aah, jo 

V kan du huske, vi snakkede om det? 

T jaa 

V ja, 

K hold kæft, hvor tager det lang tid i tog hele vejen til Italien hold kæft, hvor tager det lang tid i tog hele vejen til Italien K oplevede at måtte vælge anden rejseform 

og kunne konstatere, at det tog lang tid at 

56

1730. 

1731. 

1732. 

1733. 

1734. 

1735. 

1736. 

1737. 

1738. 

1739. 

1740. 

1741. 

1742. 

1743. 

1744. 

1745. 

1746. 

1747. 

1748. 

1749. 

1750. 

1751. 

1752. 

1753. 

1754. 

1755. 

1756. 

1757. 

1758. 

1759. 

1760. 

1761. 

1762. 

1763. 

1764. 

1765. 

1766. 

køre tog hele vejen til Italien 

V ja, det ville det godt nok også gøre til Finland, men muligheden er der 

K men øøj mand, jeg kan bare huske mand, det er næsten umuligt at sove i et tog jo, med men øøj mand, jeg kan bare huske mand, det er næsten Umuligt at sove i et tog, med mindre man er 

mindre man er rigtig, rigtig, rigtig træt 

umuligt at sove i et tog jo, med mindre man er rigtig, rigtig, 

rigtig træt 

rigtig, rigtig træt 

T ørepropper og så en vandseng 

F der grines 

K ja, 

D det tror jeg så ikke lige, 

V ja, ok, sådan lige her hen mod slutningen. Hvis du før, eller hvis I før jeres tur vidste det, som I 

ved nu, ville I så have gjort noget anderledes? 

vidste det, I ved nu, ville I så have gjort noget anderledes? 

M Neej Nej M ville ikke gøre så meget anderledes 

K ikke andet end at have fået styr på økonomien med det samme, have fået styr på økonomien med det samme K ville få mere styr på økonomien 

V ja, ja 

K ellers ikke andet Ikke andet? 

V nej, det var simpelthen det I skulle have bedre styr på 

K det, det har bare været perfekt, egentlig, ah, måske lige have fundet ud af lidt mere omkring det, det har bare været perfekt, egentlig, ah, måske lige have K ville have undersøgt lidt mere omkring 

fundet ud af lidt mere omkring hvor stedet det lå henne i hvor stedet lå i forhold til hvor de boede, 

forhold til hvor det er vi boede, fordi der var, hvad? 3 eller 4 fordi, der var 3-4 km, som de gik hver 

hvor stedet det lå henne i forhold til hvor det er vi boede, fordi der var, hvad? 3 eller 4 km, 

eller sådan noget der, det gik vi hver morgen mig og Tom, 

km, eller sådan noget der, det gik vi hver morgen 

morgen 

V ja, det var en pæn tur, 

K Det var så o’ hyggeligt, jo, man blev rigtig meget, man blev mere frisk i forhold til hvad man Det var så o’ hyggeligt, jo, man blev rigtig meget, man blev Man blev mere frisk af at gå, end af at tage 

egentlig ville være, hvis det er at man bare lige tog bussen eller et eller andet, 

mere frisk i forhold til hvad man egentlig ville være, hvis det er 

at man bare lige tog bussen eller et eller andet, 

bussen 

V ja 

K men det var spændende men det var spændende K syntes det var spændende 

V så det har taget en god halv times tid eller sådan noget 

K tja, ca. 

D Jeg vil sige, hver gang jeg skulle med bussen der ud…., men jeg synes jeg fik nok spænding hver gang jeg skulle med bussen der ud…., jeg synes jeg fik Hver gang D skulle med bussen skulle han 

hver gang, hver morgen, jeg gik, ned jeg skulle ned af den forbandede bakke der, 

nok spænding hver gang, hver morgen, jeg gik ned, jeg skulle 

ned af den forbandede bakke der, 

ned af en meget stejl bakke 

V ja 

T oorh, ja ja 

D du, du, den gik sådan her (viser hældning med armen) – og du skulle bare holde dig tilbage, 

så du ikke gled, 

den gik sådan her (viser hældning med armen) – og du skulle 

bare holde dig tilbage, så du ikke gled 

K orh, det havde jeg ikke gjort mand, jeg havde bare kuret på røven hele vejen, det havde jeg ikke gjort mand, jeg havde bare kuret på røven 

hele vejen 

K ville kure ned 

F der grines 

T det var da værre at gå op, det var da værre at gå op T syntes det var værre at gå op 

F der grines 

D jeg kan huske i mine gamle slidte vinterstøvler, srrt, så gled jeg, jeg kan huske i mine gamle slidte vinterstøvler, srrt, så gled jeg D gled i de gamle vinterstøvler 

V sådan 

K det må have været sjovt med et snow-board det må have været sjovt med et snow-board K synes det ville have været sjovt med et 

57

1767. 

1768. 

1769. 

1770. 

1771. 

1772. 

1773. 

1774. 

1775. 

1776. 

1777. 

1778. 

1779. 

1780. 

1781. 

1782. 

1783. 

1784. 

1785. 

1786. 

1787. 

1788. 

1789. 

1790. 

1791. 

1792. 

1793. 

1794. 

1795. 

1796. 

1797. 

1798. 

1799. 

1800. 

1801. 

1802. 

D Neej, det er ikke sjovt, for de smider varme sten ned i sneen Neej, det er ikke sjovt, for de smider varme sten ned i sneen 

snow-board 

D oplyser, at de spreder varme sten,, som 

synker ned i sneen – ikke godt til snowboard 

– gør ondt 

T ja, de brugte sten ja, de brugte sten 

D [deroppe] [deroppe] 

V så hvis man nu sætter sig ned på bagen, så sidder man der og (viser: hoppebevægelse), 

D det gør fa’ens til ondt, det gør fa’ens til ondt, 

V så er der ikke meget buksebag tilbage, 

D så er jeg ellers glad for at jeg havde et par brugte sikkerhedssko, normalt, de kunne stå fast, så er jeg ellers glad for at jeg havde et par brugte 

sikkerhedssko, normalt, de kunne stå fast 

D kunne stå fast i sine brugte sikkerhedssko 

V ja, mhm, hvis I fik muligheden, ville I så tage af sted igen? Hvis I fik muligheden, ville I så tage af sted igen? 

F ja ja 

M helt sikkert, helt sikkert, 

K i hvert fald i hvert fald 

V så det vil sige, hvis I kunne komme i et forløb på hovedforløbet, altså komme af sted på hvis I kunne komme på udlandsophold på hovedforløbet? 

sådan et udlandsophold…. Alle 4 ville tage på udlandsophold igen, hvis 

det var muligt 

K [så ville jeg tage der ned igen,] så ville jeg tage der ned igen 

D ja, ja 

V så ville I simpelthen ikke tøve et sekund ikke tøve et sekund? 

D overhovedet ikke overhovedet ikke De ville ikke tøve et sekund 

V og ved I hvad, så kan man jo sige, rent politisk, så har man jo opnået det man gerne ville, 

nemlig at gøre jer internationalt interesserede ikk’ o’, såå da kan man jo da i hvert fald 

konkludere, at så hjælper det, 

så kan man jo sige, rent politisk, så har man jo opnået det man 

gerne ville, nemlig at gøre jer internationalt interesserede kan 

konkludere, at så hjælper det 

F Ja 

D jeg ved da, for mit vedkommende, da har det da gjort lidt mere, at jeg vil gerne på eksporten for mit vedkommende, har det da gjort lidt mere, at jeg vil For D har det betydet, at han gerne vil på 

gerne på eksporten 

eksportkørsel 

V ja, 

D det har givet lidt mere, det har givet lidt mere indtryk af 

V ja, 

D [indtryk af,] 

V mod på, at det ka’ du godt klare, mod på? 

D ja, Ja 

V ja, er det fordi du er blevet styrket i, at du sagtens kan klare dig i udlandet, du kan klare dig 

alene? 

Styrket i, at du kan klare dig i udlandet? 

D oss’ det, meen det, du har været af sted, altså det du kan lide at komme udenlands, det synes oss’ det, meen det, du har været af sted, altså det du kan lide D udtrykker, at det at han har været af sted 

at komme udenlands, det synes jeg lige har givet det lille spark og kan lide at komme udenlands, har givet 

jeg lige har givet det lille spark videre, end fra du bare lige har tanken til du egentlig gerne vil, 

videre, end fra du bare lige har tanken til du egentlig gerne vil det lille spark videre, fra at han bare har 

tanken til at han gerne vil, men siger 

samtidig, at der er mange ting man skal 

bekymre sig om 

V ohøm, 

D men igen så er der mange ting du skal bekymre dig om, så men igen så er der mange ting du skal bekymre dig om, så 

V nu er efter I er kommet hjem, hvordan ser I så på jeres ophold, sådan overordnet set? Hvordan ser I på jeres ophold overordnet set? 

K det var fedt, det var fedt, 

58

1803. 

1804. 

1805. 

1806. 

1807. 

1808. 

1809. 

1810. 

1811. 

1812. 

1813. 

1814. 

1815. 

1816. 

1817. 

1818. 

1819. 

1820. 

1821. 

1822. 

1823. 

1824. 

1825. 

1826. 

1827. 

1828. 

1829. 

1830. 

1831. 

1832. 

1833. 

1834. 

1835. 

1836. 

1837. 

1838. 

1839. 

1840. 

1841. 

V ja, 

T det var en god oplevelse det var en god oplevelse 

D jeg er ved at sige, det er noget, der skal genprøves, jeg er ved at sige, det er noget, der skal genprøves, 

V ok, Alle 4 synes det har været fedt, en god 

oplevelse, noget der skal genprøves. 

D det havde været sjovere, hvis jeg havde nogle flere kørekort på det tidspunkt det havde været sjovere, hvis jeg havde nogle flere kørekort D reflekterer over hvad yderligere 

på det tidspunkt 

uddannelseskompetencer kan betyde 

T ja, det vill’ ha’…. ja, det vill’ ha’…. 

V så det kunne også være en af motivationsfaktorerne til at skulle tage af sted igen, fordi nu kan Motivationsfaktor, at yderligere opnåede 

Motivationsfaktor, at vide hvilke muligheder 

du få lov at prøve nogle andre ting, 

uddannelseskompetencer giver flere muligheder næste gang? de har for specifik kompetenceudvikling i et 

givet land, når de har opnået 

basiskompetencerne i hjemlandet (fx 

kørekort) 

D ja ja 

V så kan jeg glæde dig med, at det vi arbejder med i det ene af projekterne, det er at lave et 

modul, hvor I skal op og køre i de store køretøjer, Ved at udarbejde et modul, hvor I skal op og køre i de store 

køretøjer 

D sådan en 25 m sådan en 25 m 

V måske 

D uff, det vil jeg fa’me godt uff, det vil jeg godt D vil gerne til Finland og køre modulvogntog 

V med snekæder osv. 

K så er vi bare her (utydeligt), 

V hele halløjet, hvad siger du 

K jeg sagde, så sidder vi bare her helt blanke jeg sagde, så sidder vi bare her helt blanke K giver udtryk for at han er helt blank 

F griner 

D Det er en lastbil der er 25 m lang Det er en lastbil, der er 25 m lang D forklarer, at det er et 25 m vogntog 

K Det er da noget af en krabat, noget af en krabat 

D det er et modulvogntog et modulvogntog 

V et modulvogntog, ja, lige præcist, 

T det kan jeg slet ikke huske mere, alt det der fra, transport af kan jeg slet ikke huske mere, alt det der fra, transport af T har glemt alt fra transport, nu hvor han er 

på lagerspecialet 

V ja, det glemmer du helt, når det er rent lager du er rettet mod nu, 

T Fuldstændig glemt – alt – ka’ ikke huske noget mere, Fuldstændig glemt – alt – ka’ ikke huske noget mere, 

F griner 

V den er parkeret, 

D er det pga. hukommelsen eller er det pga. hukommelsen eller 

T ah, det er nok fordi jeg har taget lager nu, ah, det er nok fordi jeg har taget lager nu, 

D ja, 

T men jeg kan komme til Kina på det ophold der, vi har jo, vi har jo men jeg kan komme til Kina på det ophold der, vi har jo T fortæller at han kan komme til Kina på 

PiU-ophold, de har en producent der nede 

og der er i forvejen 2 danskere 

V er det noget du siger, altså set i lyset af din læreplads? 

T ja, de har producent nede i Kina ja, de har producent nede i Kina 

V ja det har de nemlig, så det er ikk’ noget, altså er det noget I har snakket om? 

T [det er stort…. neej] 

V [eller] 

T men det kunne jeg godt, hvis jeg ville, men det kunne jeg godt, hvis jeg ville, 

V det kunne du godt 

59

1842. 

1843. 

1844. 

1845. 

1846. 

1847. 

1848. 

1849. 

1850. 

1851. 

1852. 

1853. 

1854. 

1855. 

1856. 

1857. 

1858. 

1859. 

1860. 

1861. 

1862. 

1863. 

1864. 

1865. 

1866. 

1867. 

1868. 

1869. 

1870. 

1871. 

1872. 

1873. 

1874. 

1875. 

1876. 

1877. 

1878. 

1879. 

1880. 

1881. 

1882. 

1883. 

1884. 

T det er jeg helt sikker på, fordi vi har 2 danskere der nede, det er jeg helt sikker på, fordi vi har 2 danskere der nede, 

V så kan man jo lave et PiU-forløb der nede, så kan man jo lave et PiU-forløb der nede, 

T ja, for mig, ja, for mig, T understreger, at et sådan forløb skulle 

være for ham 

V ja, altså et, det er det jeg mener, det hedder PiU, når du er på hovedforløbet, ja, altså et, det er det jeg mener, det hedder PiU, når du er på 

hovedforløbet, 

T ja, ok ja, ok 

V Leonardo, ja det hænger også sammen med Leonardo, men det er ren Leonardo, fordi du får 

ikke løn, når du er på grundforløbet og ikke har en virksomhed, men det gør du på 

hovedforløbet, så du kan få din løn med såmænd, 

D så får du rigtig råd til at være der nede, så får du rigtig råd til at være der nede, D mener han får gode penge ud af det 

T de får ikke en skid der nede jo, de får ikke en skid der nede jo, T mener ikke de får noget videre 

D neehej neehej 

V nej, du vil have det rigtig godt på dansk løn der nede nej, du vil have det rigtig godt på dansk løn der nede 

T jaa, det har de o’ de 2, af…. jaa, det har de o’ de 2, af…. 

V [så hvis det er noget du er interesseret i og noget som I andre oss’ finder ud af er en mulighed 

senere, så kan det lade sig gøre] kan lade sig gøre 

D ja ja 

V og det ved jeg, det vil Jørgen også være interesseret i, og lave, men det bliver så nok til og det ved jeg, det vil Jørgen også være interesseret i, og D er også interesseret i at komme for sin 

Holland jo, 

lave, men det bliver så nok til Holland jo 

virksomhed til Holland 

D det ved jeg ikke, ingen anelse, ingen anelse 

V det er Holland, 

D sikkert, 

T Hvis jeg spurgte Johnny om jeg ikk’ ku’ få lov til at tage en måned til Kina, så havde jeg fået Hvis jeg spurgte Johnny om jeg ikk’ ku’ få lov til at tage en T mener han kan få lov at tage en måned til 

lov, det tror jeg, 

måned til Kina, så havde jeg fået lov, det tror jeg, 

Kina, hvis han spørger sin virksomhed 

V og hvis det er det du gerne vil, så kan der godt arbejdes på det, det kan der godt arbejdes på T opfordres til at arbejde på det 

T jaa jaa 

V vi har en, han har været i lære i Kina vi har en, han har været i lære i Kina V informerer om at vi har haft en i lære i Kina 

T ok, ok, 

K orh, fedt orh, fedt K synes det er fedt 

V så det kan godt lade sig gøre, 

D Hm. 

V har I ikke mødt ham, Anton, som var i lære i Kina, som teknisk designer har I ikke mødt ham, Anton, som var i lære i Kina, som teknisk 

designer 

K siger mig ikke noget, siger mig ikke noget, 

D nej, det siger mig ikke en skid, nej, det siger mig ikke en skid, 

V han har været og fortælle lidt også ind imellem, inden vi selv kom i gang i afdelingen 

T ja, 

V så, ja, jamen I har jo også snakket lidt om det her med hvilken betydning opholdet har haft for 

jeres uddannelse, at I er motiverede. Hvilke tanker gør I jer om de idéer vi nu har snakket om 

altså undervejs i denne samtale, og det der er bidraget med fra hinanden til at gøre 

udvekslingen bedre – altså simpelthen til at forbedre den for de kommende elever, er der 

noget I sådan er blevet inspireret til, hvor I kunne tænke jer at sige nu, at dette burde I gøre 

fremover, ud over det vi har snakket om 

Inspireret til at sige mere om hvordan vi kan forbedre? 

K ikke andet end at få flere til at tage af sted, så de får et boost igennem uddannelsen også ikke andet end at få flere til at tage af sted, så de får et boost K opfordrer til at vi får flere af sted, så de får 

igennem uddannelsen også 

et boost igennem uddannelsen 

V siger du det… 

60

1885. 

1886. 

1887. 

1888. 

1889. 

1890. 

1891. 

1892. 

1893. 

1894. 

1895. 

1896. 

1897. 

1898. 

1899. 

1900. 

1901. 

1902. 

1903. 

1904. 

1905. 

1906. 

1907. 

1908. 

1909. 

1910. 

1911. 

1912. 

1913. 

1914. 

1915. 

1916. 

1917. 

1918. 

1919. 

1920. 

1921. 

K [og gøre dem mere interesserede,] 

V siger du det, fordi du synes de går glip af noget? siger du det, fordi du synes de går glip af noget? 

K ja, det er lige før, ja, det er lige før, K synes det er lige før de går glip af noget, 

dem der ikke rejser ud, han synes det er så 

stor en oplevelse, det er ærgerligt at sige 

nej, det er totalt spændende 

V hvis ikke de kommer det….. 

K [pga. det er sådan en stor oplevelse, man bare - hvis det er man siger 

nej, så er det faktisk ærgerligt, fordi at det er total spændende og man får alligevel et boost 

igennem uddannelsen, så, ja] 

pga. det er sådan en stor oplevelse - hvis det er, man siger 

nej, så er det faktisk ærgerligt, fordi det er total spændende og 

man får alligevel et boost igennem uddannelsen, så, ja 

V siger du det, fordi, du faktisk selv lidt tvivlede inden? Tvivlede du selv lidt inden? 

K ja til at starte med, da tvivlede jeg sådan lidt på – ah, ah, skal jeg, skal jeg ikke, men så tog ja til at starte med, da tvivlede jeg sådan lidt på – ah, ah, skal K bekræfter, at han tvivlede i begyndelsen, 

jeg, skal jeg ikke, men så tog jeg chancen, jeg er glad for jeg skal/skal ikke, og tog så chancen, det 

jeg chancen, så jeg er glad for jeg tog chancen, 

tog chancen 

glæder han sig over 

V det var interessant, Interessant 

K ja Ja 

V det var faktisk også sådan du havde det, synes jeg, jeg kan erindre, 

T Ja, 

V at det der med at sige, at jeg vil egentlig gerne, men jeg er ikke helt sikker på, at hmm, går det 

nu? 

T Jaa, 

V hvad er det jeg bliver udsat for? 

T jaa 

K derfor så tog mig og Tom og sagde, så nu gør vi det, og så sagde vi hvordan… derfor så tog mig og Tom og sagde, så nu gør vi det, og så Tom og K aftalte, at det ville de og så 

sagde vi hvordan… 

forberedte de sig 

T [nogen gange er det 

en fordel at være 2] 

nogen gange er det en fordel at være 2 T bekræfter, at det nogen gange er en fordel 

at være 2 

K ja ja 

T på en eller anden måde… 

V ligger der lidt i det du siger, osse, at fordi I osse var 2, så ku’ I, så magtede I det? 

K ja, ja, sådan set, fordi hvis det er, man 

V I ku’ støtte jer, 

K hvis det er man bare er selv, så, så har man ligesom ikke en og støtte sig op af, hvis det hvis det er man bare er selv, så har man ligesom ikke en og K uddyber ulempen, at han ikke har nogen 

støtte sig op af, hvis det endelig er jo, men så hvis det er man at støtte sig op af, hvis han rejste alene, når 

endelig er jo, men så hvis det er man er 2, så støtter man hinanden igennem det hele, 

er 2, så støtter man hinanden igennem det hele 

man er 2 kan man støtte hinanden gennem 

det hele 

V ja, ja, ja, så I har lidt den der sikkerhed i hinanden 

K ja, ja 

V og når man har fundet den, så er det bare med at se at komme af sted, fordi man snyder sig 

selv, 

K ja, ja 

V hvis man ikke gør det, 

K Ja 

V ja, hvad siger I til de kommentarer? Eller til de… 

61

1922. 

1923. 

1924. 

1925. 

1926. 

1927. 

1928. 

1929. 

1930. 

1931. 

1932. 

1933. 

1934. 

1935. 

1936. 

1937. 

1938. 

1939. 

1940. 

1941. 

1942. 

1943. 

1944. 

1945. 

1946. 

1947. 

1948. 

1949. 

1950. 

1951. 

1952. 

D nu var jeg jo så alene af sted, såå, da var, jeg var faktisk lidt glad for at jeg faktisk var alene af 

sted, fordi så, fordi jeg synes det var meget selvstændigt, altså, så havde du ikke den 

mulighed for fx de kunne snakke dansk til hinanden, og så der, mere da blev du holdt til 

noget, fordi den med i starten, da var det jo noget frygteligt noget at snakke, fordi, det var en 

blanding mellem dansk og engelsk, og så sådan lidt, hele tiden. 

nu var jeg jo så alene af sted, jeg var faktisk lidt glad for at jeg 

var alene af sted, fordi jeg synes det var meget selvstændigt, 

altså, så havde du ikke den mulighed for fx at kunne snakke 

dansk til hinanden, så der blev du holdt til noget, fordi i starten, 

da var det jo noget frygteligt noget at snakke, fordi, det var en 

blanding mellem dansk og engelsk, og så sådan lidt, hele tiden 

V Hmm 

D men jeg kan godt se det, det med opbakningen af de andre, altså du har en kammerat med, men jeg kan godt se det, det med opbakningen af de andre, 

altså du har en kammerat med, som du kan snakke med og 

ha’ det sjovt sammen med. 

D var alene, det var han tilfreds med, det var 

meget selvstændigt, og han kunne ikke tale 

dansk med nogen, han blev holdt fast i det 

engelske. I starten var det svært at snakke. 

D får øje på mulighed for opbakning af de 

andre, hvis han rejser sammen med en 

kammerat, som han kan rejse sammen med 

og have det sjovt sammen med 

V 

som du kan snakke med og ha’ det sjovt sammen med. 

h-ja 

D men jeg tror i længden, da bliver man træt af hinanden, hvis du har hele tiden sammen, jeg tror i længden, da bliver man træt af hinanden, hvis du har D tror at man i længden, kan blive træt af 

al tiden sammen, 

hinanden, hvis de har al tid sammen, sådan 

har han det 

V mm 

D sådan har jeg det, sådan har jeg det, 

T det kommer an på hvordan man sådan kender hinanden jo, det kommer an på hvordan man sådan kender hinanden jo, T mener det afhænger af hvordan de kender 

hinanden 

D ja, ja men igen, ja, ja men igen, 

V ja, ja 

D og som jeg ved, dem altså på det internationale modul, da må jeg ærligt indrømme, der var på det internationale modul, der var altså ikke nogen af dem D syntes ikke der var nogen på det 

der, det var fint nok, hvis der var nogen der, men jeg synes internationale modul, som han kendte godt 

altså ikke nogen af dem der, det var fint nok, hvis der var nogen der, men jeg synes bare ikke, 

jeg kendte dem nok til at jeg ville det, 

bare ikke, jeg kendte dem nok til at jeg ville det. 

nok til at ville rejse sammen med 

V neej, nej. Hvad siger du? 

M jeg synes det var lækkert at være alene hjemme, eller alene der nede, hedder det, jeg synes det var lækkert at være alene der nede M syntes det var lækkert at være alene der 

nede, kunne gøre hvad man ville, skulle ikke 

diskutere, kunne tage en beslutning med det 

samme og gøre det 

T hja, 

V ja, 

M sådan man havde et…. man kunne lige som gøre hvad man ville, der var ikke noget der 

skulle diskuteres, 

man kunne gøre hvad man ville, der var ikke noget der skulle 

diskuteres 

V nej, 

M det var sådan, at jeg kunne det var sådan, at jeg kunne lave en beslutning lige med det 

samme og så… 

D [præcist,] 

M [lave en beslutning lige med det samme og så….] 

V ja, og så gjorde du det bare 

D ja, lige præcist ja, lige præcist 

M jeg tror også nok det kunne være sjovt nok med en anden en oss’, men idet jeg var alene og jeg tror også nok det kunne være sjovt nok med en anden en, M mener også det kunne være sjovt 

men idet jeg var alene og jeg ikke rigtig havde mulighed for at sammen med en anden, men han havde 

62

1953. 

1954. 

1955. 

1956. 

1957. 

1958. 

1959. 

1960. 

1961. 

1962. 

1963. 

1964. 

1965. 

1966. 

1967. 

1968. 

1969. 

1970. 

1971. 

1972. 

1973. 

1974. 

1975. 

1976. 

1977. 

1978. 

1979. 

1980. 

1981. 

1982. 

1983. 

1984. 

1985. 

1986. 

1987. 

1988. 

være 2, så var det mest sjovt ikke mulighed for at være sammen med 

nogen, så for ham var det sjovest at være 

alene 

V 

jeg ikke rigtig havde mulighed for at være 2, så var det mest sjovt, 

så det der egentlig er vigtigt, det er at finde ud af ret tidligt i jeres forberedelsesforløb her 

hjemme, hvad er det egentlig I kan tænke jer, og hvordan er det, det skal strikkes sammen 

lige netop for dig og for dig og for dig og for dig ikk’ o’, så det er rigtigt, fordi, der er også stor 

forskel på, nogen har måske været ude at rejse og nogen kender noget i forvejen, der er jo 

stor forskel på hvad det er for faktorer der gør at man synes, det er jeg parat til at gøre alene, 

eller det er jeg ikke parat til at gøre alene 

finde ud af ret tidligt hvad er I kan tænke jer? 

K n-ja, n-ja, 

V og kunne lytte til dem 

D ja ja 

V så det der med, altså nu havde vi jo i hvert fald samtaler inden I skulle af sted, det tror jeg 

også I havde med Lise, så det der med at lytte til, den der samtale inden, så man finder ud af 

hvad er der inde bag ved her, hvad er det der skal lyttes til, er det det jeg lige som fornemmer, 

det der er vigtigt? 

Individuelle samtaler inden I skulle af sted? 

M jae, det tror jeg, jae, det tror jeg, M bekræfter, at det der er vigtigt i den 

individuelle samtale, er at finde ud af hvad 

der ligger bag, som der skal lyttes til fx om 

den enkelte er indstillet på at rejse alene 

eller om der skal arbejdes på et makkerskab 

V så til allersidst, vil jeg gerne lige spørge jer, den her samtale, og det som vi nu har snakket 

om, er der da nogen ting, som I er blevet opmærksomme på, eller noget hvor I tænker, noget i 

forhold til både udveksling og også i forhold til det med samtaler, som I er blevet 

opmærksomme på gennem det , både at fortælle om jeres forløb og idéer og osse ved at lytte 

til de andres, 

Opmærksomme på noget gennem denne samtale? 

K ikke såd’n rigtigt, vi har jo sådan set haft såd’n mere eller mindre det samme at sige, alle ikke såd’n rigtigt, vi har jo sådan set haft mere eller mindre det K synes de har haft mere eller mindre det 

sammen jo, det har egentlig været lidt af det samme, men man har bare hørt det på… 

samme at sige alle sammen, men man har bare hørt det på samme at sige og D bekræfter, at de har 

hørt det fra forskellige vinkler 

D [fra forskellige syns...] fra forskellige syns…. 

K […måder] …måder 

V ja, forskellige vinkler. Hvordan har I oplevet det, at deltage i det her? oplevet deltagelse? 

K fint, fint, Det har været fint at deltage 

D altså det har givet et indblik i lidt andet end…, hvordan andre end en selv har oplevet det, det har givet et indblik i lidt andet end…, hvordan andre end en 

selv har oplevet det, 

V ja, h-ja, 

D og, og så ved at du har de spørgsmål, at du stiller de spørgsmål, så har vi hver vores mening ved at du har de spørgsmål, du stiller, så har vi hver vores D udtrykker, at ved at jeg stiller de 

om det, så kan vi se om, hvordan de andre har haft det, 

mening om det, så kan vi se, hvordan de andre har haft det, spørgsmål og de hver har deres oplevelse at 

fortælle om, får de et indblik i andet end 

hvordan de selv har oplevet det 

V hja, hvad siger I? Hvad siger I? 

K n-ja, det samme, n-ja, det samme, De øvrige er enige 

M ja. ja. 

V ja, er I kommet i tanker om noget, vi ikke har været inde på, noget vi slet ikke har fået snakket 

om, som I egentlig synes, det var også vigtigt at få sagt, 

Noget vi ikke har snakket om? 

K neej ikke rigtigt, neej ikke rigtigt, 

63

1989. 

1990. 

1991. 

1992. 

1993. 

1994. 

1995. 

1996. 

1997. 

1998. 

1999. 

2000. 

2001. 

2002. 

2003. 

2004. 

2005. 

2006. 

2007. 

2008. 

2009. 

2010. 

2011. 

2012. 

2013. 

2014. 

2015. 

2016. 

2017. 

2018. 

2019. 

2020. 

2021. 

2022. 

2023. 

2024. 

T jeg synes vi har fået det hele med, der er ikke sådannn jeg synes vi har fået det hele med. 

V jeg synes i hvert fald det var rigtig, rigtig godt at I ville deltage, og det vil jeg gerne sige tak for, 

fordi jeg tror det har bidraget også med nogen nye idéer, og det er egentlig osse noget af det, 

jeg godt vil sige til sidst, hvis I nu kommer i tanker om nu, jeg synes det her med 

hjemmesiden, vi kom ind på, og de her forskellige ting der har været, send mig lige en mail, 

hvis det er. I har min mailadresse og ellers så kan I finde mig inde på hjemmesiden, hvis I 

glemmer den… 

D ja, det er nok nemmest at maile dig 

V det må man sige (ler) 

T du er altså også svær at få fat i, 

V ah, men det er nok det du mener 

D det er også derfor jeg vill’ sige, at vi skal maile 

V det er nemmest at maile, det ved jeg godt 

D jeg ringede kun 3 gange i går til dig, 

V det er simpelthen 

T smågriner, 

V jamen, deet, ja, den ene gang, da måtte jeg da sige at, jeg tog den og sagde, jeg ringer til dig 

om lidt, jeg har en på den anden nu, 

D ja, så gik deer 

V 4 timer, he-he-he, inden den holdt op med at ringe, eller hvornår… nå, j-aah spøg til side, nej, 

det jeg ville sige med det, var, at vi er selvfølgelig interesseret i at det her det skal udvikle sig, 

så hvis I lige som synes der kunne komme et eller andet guldkorn fra jer, sååå lad være med 

at tvivle på om det kan være et guldkorn, bare kom og sig det, 

K Ja 

V eller send en mail, eller gør et eller andet 

D jeg kommer lige i tanker om, det er noget jeg har sagt til de foredrag der, man skal sørge for, 

at dem, at de er klar over det i baglandet, altså at de er parat til det, lidt lige som du sagde, 

jeg kommer lige i tanker om, det er noget jeg har sagt til de 

foredrag der, man skal sørge for, at de er klar over det i 

baglandet, altså at de er parat til det, lidt lige som du sagde 

T Ja Ja 

D din kæreste var ikke sådan helt tilfreds med det, 

T Neej 

V det kan jeg i hvert fald høre, det har jeg fået fra flere også i besvarelserne her, at man skal 

være helt sikker på, at ens bagland er med, fordi det trækker meget, hvis…. 

D det synes jeg har meget at sige, 

V ja, hvis man ligesom bliver, hvad skal man sige, trukket af det der hjemme, ikk’ o’ 

T ja 

V det var godt, tak skal I ha’. 

Transskriptionsnøgle. Symboler inspireret af Nielsen, Mie Femø og Søren Beck Nielsen p. 244. 

Symbol Tekstforklaring Betydning 

: Kolon Lydforlængelse 

Tryk Understregning Markeret tryk 

[ Firkantet venstrestillet klamme Overlap begynder 

] Firkantet højrestillet klamme Overlap slutter 

D kommer i tanker om som en afsluttende 

bemærkning, at man skal sørge for at 

baglandet er parat til det 

64

Udtale Udtales langsomt 

>hurtigt< Udtale Udtales hurtigt 

smilende Stemme Smilende stemme 

(0.5) Tal i parentes Pause i talen, tallet angiver pausens længde i sekunder 

h h Hørlig udånding 

.h Hørlig indånding 

↑ Lodret opadgående pil Opadgående lokal intonationsbevægelse 

°svag° Gradtegn Ytres med svag/lav volumen 

°°hvisken°° Dobbelt gradtegn Ytres med meget svag/lav volumen 

65

Eksempel på meningskondensering 

Kilde: Transskription, bilag 7: Linie 902ff: 

Bilag 8 

Transskription: 

”Det var i hvert fald sjovt at køre i Fiat, så vi pillede al plastikken af, der var indvendig og sådan noget der, og 

det der var udvendig og så fyldte vi olie på hvis der manglede noget og tjekkede dæktryk og sådan noget der 

og så kørte vi dem uden for og lige fik dem sprøjtet over med sæbe og så ud i deres bilvask” 

”Jeg synes, jeg synes i hvert fald det var godt nok, fordi at til at starte med da, da sku’ mig og Tom bare stå 

og kigge omkring hvad det er de lavede og sådan noget der. Så da vi lige som ku’ sætte os ind i det, og så 

bagefter så afprøvede de os og se hvad vi ku’ bagefter, og så fik vi lov til at lave forskellige biler, hvor de 

stadigvæk holdt øje med os, og til sidst så sagde de, pil lige den der bil ind, den skal bare have lavet service, 

og så kørte vi den ind og fik lavet service og alt sådan noget der, til sidst så kunne vi det bare uden ad, og så 

sagde de, kør lige den der bil ind, den skal have lavet service, og den der skal ud til vask og så til sidst vidste 

de præcist hvad det er vi ku’. Så det er, så nej, der er egentlig ikke så meget der skal gøres der.” 

Naturlig enhed: 

Det var i hvert fald sjovt at køre i Fiat, vi pillede al plastikken af, der var indvendig, og det der var udvendig 

så fyldte vi olie på hvis der manglede noget og tjekkede dæktryk og sådan noget der og så kørte vi dem 

uden for og fik dem sprøjtet over med sæbe og så ud i deres bilvask. 

Jeg synes i hvert fald det var godt nok, til at starte med sku’ vi bare stå og kigge omkring hvad de lavede, så 

vi ku’ sætte os ind i det, og bagefter afprøvede de for at se hvad vi ku’, vi fik lov til at lave forskellige biler, de 

holdt øje med os, til sidst sagde de, pil lige den bil ind, den skal bare have lavet service, vi kørte den ind og 

fik lavet service, til sidst kunne vi det bare uden ad, den der skal ud til vask og så til sidst vidste de præcist 

hvad det er vi ku’. Så nej, der er egentlig ikke så meget der skal gøres der. 

Kondenseret udsagn: 

Sjovt at køre Fiat, pillede plastik af indvendig og udvendig, fyldte olie på, hvis der manglede, tjekkede 

dæktryk og kørte dem uden for og fik dem sprøjtet over med sæbe og ud i deres bilvask. 

God forberedelse, i begyndelsen observerede de kollegerne, fornemmelse af hvordan der blev arbejdet. 

Fik herefter lov til at lave forskellige biler, der blev holdt øje. 

Til sidst lavede de service, de kunne det uden ad, mekanikerne vidste præcist hvad de kunne. 

De kondenserede udsagn overføres til datamatrixen, således jeg kan få overblik over hvilke 

undersøgelsesspørgsmål de svarer på og herfra kan udarbejde en systematisk analyse. 

Centrale temaer: 

Praksislæring 

Personlig udvikling 

Faglig udvikling 

Relationer til kolleger 

Overblik over hvilke undersøgelsesspørgsmål de svarer på er samlet nederst i datamatixen, således det er 

muligt at undersøge hvilke udsagn der er valgt fra. 

66

Datamatrix 

Undersøgelsesspørgsmål 



C. Hvilken betydning har opholdet for udvikling af elevens personlige kompetencer (Søren Kristensen)? 

D. Hvordan kan vejledningen bidrage til dialog og diskussion i feltet interessenter, med det formål at kvalificere vejledningspraksis og medvirke til at 

øge antallet af elever med internationale kompetencer? 

Forskningsspørgsmålene benævnes A-D af hensyn til overskueligheden i opgaven, A svarer til 1 i denne matrix og så fremdeles. 

Kondenseret udsagn 

Kilde: bilag 7 

Svarer på forsknings-spm. nr.: 

Ændrede praktikønske, efter vejlederen kom med konkret forslag 1 

Specifikt ønske om praktik vedr. specialbiler 1 

Accepterede forslaget om et helt almindeligt praktiksted 1 

Tog i mod den praktikplads bureauet fandt 1 

Ikke selv involveret vedr. praktikplads 2 

Fik tildelt praktikplads 1 

De kunne ikke i Norge 1 

Tog imod den mulighed der var 1-2 

Fik hjælp til at søge praktikplads 1 

Kunne stille spørgsmål på det internationale modul 1 

Heldig, at finsk kontaktperson kom til Danmark 1 

Mødet med den finske førte til et valg 1 

God idé at kunne høre hvad de internationale samarbejdpartnere kan tilbyde 1 

God idé at få en udenlandsk synsvinkel på 1-2 

Askeskyen medførte omdisponering og uventede rejseoplevelser 

Fik særligt tilbud på flybilletter gennem skolens rejsesamarbejdspartner 

3 

Imod forventningerne, at måtte vente på bagagen hele weekenden ved hjemkomst 3 

Klarede selvstændigt rejseplan og billetbestilling 3 

Blev ikke forberedt på økonomisammenhængen 2 

Manglede bedre økonomisk indsigt og viden om lokale omkostninger 2 

Manglede kendskab til prisniveau og leveomkostninger 2 

Følte sig ikke forberedt på økonomisammenhængen 2 

Lavede egen beregning og lille budget, der ud fra lavede han egen disponering 3 

Fik organiseret sig, så maden blev forberedt og serveret 3 

Måtte selv tage ansvar, og klare det hele 3 

Boede sammen med nogen fra andre lande, som også havde valgt udenlandspraktik. 3 

Hjalp hinanden og arrangerede fælles maddag, lavede mad sammen 3 

Blev kun lige introduceret til bofællerne herefter blev de ladt alene 3 

Giver udtryk for, at vi ikke ville introducere på samme måde i Danmark 3 

Læringsproces i selvstændigt at få det til at fungere sammen med nogen fra en anden kultur 3 

Bilag 9 

67

Lavede ikke mad sammen med bofællerne i begyndelsen, det gjorde de i hver deres gruppe 3 

Kom frem til at det kunne fungere og det var hyggeligt at lave mad sammen alle sammen 3 

Der var et godt samspil blandt bofællerne 3 

Oplevede, at betalingskortet blev inddraget i en hæveautomat 3 

Måtte forklare sin situation til damen han boede til leje hos og låne nogle penge af hende 3 

De havde vanskeligt ved at forklare og gøre sig forståelige over for hinanden 3 

Var ikke helt klar over hvilke vilkår han boede på, vidste ikke om det var bed & breakfast eller en anden privat udlejer 2 

Forhandlet særlig aftale, så han kunne spise der, var ellers ikke med i prisen 3 

Skolen i Holland hjalp med at finde et sted at bo, det var også nyt for dem at have en fra udlandet 1-2 

Boligen var ukendt for skolen, men de ville begynde at bruge det 

Ingen forhåndsviden betød at de tog det forkerte sted hen først, de tog til skolen, men skulle have været til boligen og møde en kontaktperson 2-3 

Tog fejl af mødested . Skulle være opmærksom på at læse og forstå beskeden rigtigt og evt. spørge 3 

En af de som arbejder på skolen og som har med internationalt arbejde at gøre, kunne køre dem hen til boligen 2-3 

Det virkede lidt kaotisk i begyndelsen, men de fik ved hjælp af nogle kontakter på skolen løst ankomstproblemerne og blev hjulpet videre 2-3 

I Finland blev de hentet af et hold elever fra skolen 2 

Sjov oplevelse med kontaktperson, som giver udtryk for den anden elevs kompetenceudvikling, på en sjov måde 2 

Nød opholdet og levede godt med restaurantbesøg 2 

Fandt ud af, at det bliver billigere, når de kan deles om udgifterne 3 

Oplevede at bruge alle sine penge også hans egne, ud over den støtte der var givet til opholdet 3 

Betalte hver uge, men huskede ikke beløbet 2 

Opdagede en prisforskel 3 

I Finland og Italien var internet, vand og vaskemaskine med i prisen. 3 

Sjovt at opleve kulturen og interessen for Sauna i Finland samt andre sjove aktiviteter 3 

Oplevede både sammenfald og forskelligheder i interesser hos de lokale unge 3 

Erkender under opholdet, at det havde været gavnligt med et ordentligt budget 3 

Der var lidt sikkerhedsnet ved at have nogle penge på kortet hjemme fra 2 

Der var ikke overskud, det gik lige rundt, så både støtten og hans egne penge var brugt 3 

Skulle prøve en anden rejseform på hjemvejen, nu hvor askeskyen var væk 2-3 

Kunne gøre brug af at deltage i forberedelsen i fællesskab med de øvrige internationalt interesserede elever, som måske var længere fremme i forberedelserne 1 

Havde ikke brug for en længere forberedelse før alt var på plads 2 

Blev ikke opfordret til at lave budget på det internationale modul og tænkte ikke selv over det. Lærte det i praksis lidt efter lidt der nede. 2-3 

Under indkøbene blev det tydeligt, at et budget havde været på sin plads 2 

Eleverne følte ikke selv, de stod uden for processen, de skrev ansøgning og udfyldte Europass, som blev sendt til Italien 2 

De undersøgte på nettet, lidt om den by de skulle bo i, men manglede at få undersøgt den økonomiske sammenhæng 2 

Stoppede på det internationale modul 2 

Startede igen på det internationale modul efter han havde fået et forslag 2 

Følte han fik tilstrækkelige oplysninger under forberedelsen 2 

Brugte alle pengene og når der ikke var flere, måtte de tænke alternativt 3 

De fik meget hjælp 1 

Ville gerne have haft en anden seng 2 

Sengene var dårlige 2 

Søvnen var ikke god 2 

Et utæt vindue hvor han kunne høre vinden blæse ind 2 

Fik det hele serveret, Lise kom og gav besked, når der var noget, han skulle ordne. 2 

Sørgede selv for billetter 2 

God udsigt, boede på 4. sal med altan 2 

Sætte sig i stolen og slappe af, nyde solen og kigge ud over 2 

Skal anbefales til andre at tage en tur 3 

Rigtig spændende og man får rigtig meget ud af det 2 

68

Fordel at vide noget om de kulturelle muligheder så man ikke keder sig 3 

Alene af sted, kunne hurtigt blive lidt kedeligt, når man havde fri 3 

Sammen med en fra skolen på dyremuseum 3 

Sammen med nogle tømrere 3 

Man kan altid bare spørge og tage med, der hvor de tager hen, få andre til at hjælpe sig 3 

De tog både til Rom og det gjorde vi samtidig 

Forklarer hvordan boligen disponeres 

3 

Påtog sig ansvaret for sin del af rengøringen 3 

Kontaktpersonen havde skematiseret indholdet i rengøringen 3 

Hyggeligt at hjælpe hinanden med rengøring 3 

Kommer i en skematiseret og forventningsbaseret arbejdsproces til at lære hinanden at kende 3 

Han syntes ikke om sine boligforhold 2 

Han opdager, at der er forskel på hvordan den finske bofælles livsmønster er i forhold til hans eget 3 

Oplever, at der ikke er nogen fælles interesser med finsk bofælle 3 

Han havde selv sin bærbare med og brugte den i stedet for at dele tv med finnen 3 

Ingen tv kanaler på engelsk 3 

Måtte lede efter service 3 

Oplevede, at de andre ikke vaskede op 3 

Nogle vaskede op hver dag 3 

Udtrykker at det ikke var så lækkert 3 

Resultatet blev, at de tog på restaurant i stedet 2-3 

Glad for selv at skulle vaske op 3 

Relationer til de udenlandske klassekammerater, noget af undervisningen foregik på hollandsk 3 

Tog ham med på ture, ellers mener han ikke, han var kommet ud og se noget. 2-3 

Vigtigere med relationer i udlandet end under forberedelsesforløbet her hjemme 3 

Fik en finsk kammerat som havde været på udveksling i DK, hvor de mødte hinanden. Han blev hentet af ham og de var sammen en uge. 1-3 

Oplevede at kammeraten var et legebarn i sne 3 

Opfordrer til at tage til Finland, når der er sne, det er sjovest 3 

Anbefaler moduler i perioden november til april, så de kan udfordres med kørsel i vinterføre 

Oplevede på is og tøvejr 

3 

Oplevede megen kulde i februar og at det var sjovt at køre på is i en gammel bil. 2 

Giver udtryk for, at forældrene udtrykker øget initiativ hos ham 3 

Øger sin ansvarsbevidsthed 3 

Bliver mere selvstændig 3 

Blev inviteret hjem til kollega til 3 retters middag, virkelig fedt 3 

Anderledes at opleve hvad de spiste, i forhold til hvad Tom og K. gjorde 3 

Stor forskel på hvad de plejede at lave og hvad Tom og K. ku’ 3 

De fik en opskriftsbog. Når de kiggede i den, blev de overraskede over hvad de havde spist 3 

Oplevede den finske kultur ved at få ukendt mad og sluttede aftenen af med sauna og øl 

Oplevede at øllet ikke smagte af noget 

3 

Oplevede, at de ting de har i huset er meget anderledes end i DK 3 

Deres huse er bygget af træ og så har de en kæmpestor ovn i huset og en sauna, mener alle huse har en sauna 3 

Fik en veninde som viste ham rundt i byen og var hjemme hos hende, hun har også været i DK, de har vist hinanden lidt af hvert 3 

Havde ikke tid til selv at lave mad pga. træning, fik maden hvor han boede ved at betale sig fra det. Han tog ikke selv stilling til hvad han gerne ville have, hum 

skulle bare mikse noget sammen. 

3 

Forslag om at kunne lave mad til flere dage, det gjorde Tom og K. 3 

Foreslår, at det kan fryses og varmes i mikrobølgeovn 3 

Vejledningen støtter op på det helt rigtige tidspunkt 1 

Lise kendte bureauet, hvor og hvordan, og så kom det hele efter det 1 

69

Udtrykker også at vejlederen klarede det hele 1 

Udtrykker omdrejningspunktet; at de var 2, så T også kunne komme af sted 2 

Udtrykker, at det kunne han ikke alene 1 

Det gik godt at være 2 2 

Var glad for at kunne spørge tidligere udvekslingselev, som havde været samme sted (Morten) 2 

Kunne spørge om praktiske ting 2 

Kunne spørge vejlederen 1-2 

Fik en seddel fra vejlederen med den anden elevs tlf.nr. og har siden mødt ham og snakket med ham her på skolen og mailet med ham 1-2 

En fordel at kunne finde ud af hvem der har været af sted 1-2 

Der kan være noget praktisk, som lærerne ikke tænker på, men som de der selv har stået i situationen har oplevet og kan videregive, eller man kan spørge, hvis 

man bliver i tvivl 

2 

Fordel, at være så informeret som muligt 2 

Forslag til at lave en blog på hjemmesiden 4 

Forslag til, på hjemmesiden, at man kan skrive hvor eleverne har været, så kan navn, e-mail og tlf.nr. skrives ind, så interesserede elever kan kontakte dem. Der 

kunne sættes et billede ind, så de måske kunne genkendes fra skolen 

4 

Man kunne også skrive lidt om hvad man har lavet dernede, så de kan få mere information 4 

Der var en dagbog, som kunne lægges ind 4 

Nogle laver dagbog ved hjemkomst andre undervejs i forløbet 4 

Rart at skrive hjem en gang i mellem 3-4 

Fornemmes, hvis der er noget der skal justeres på undervejs 3-4 

Fornemmer lidt tristhed, hvis man føler sig ensom 3 

Når vi har udenlandske studerende, kunne vi lave hyggeaftner med eleverne fra det internationale modul, vise dem rundt, tage dem med til is-hockey. Og når de 

danske er ude, kunne der laves sociale arrangementer 

De udenlandske fulgte et modul sammen med et hold her, hvor den ene af de danske udvekslingselever var på 

4 

Modul om motor 

Oplevede, at det gik stærkt og at de udenlandske var rigtig dygtige, tog selv 3 dage længere om det 

3 

Proces i at falde til og få aftaler på plads. 3 

1 måned var passende længde, kunne ikke være der længere, men vil gerne der op igen 2 

Ville gerne have været der længere end 1 måned 3 

Fiat ville helst ikke af med de danske elever igen, da de ’allerede’ skulle hjem igen 3 

I Finland ville de heller ikke så gerne af med ham, troede han kom igen på mandag. Afsluttede så med at skulle ud og spise 3 

Ville også gerne have været der længere end en måned 3 

1 måned var passende, han nåede det hele 3 

Ville godt have været der længere end 1 måned – gerne 2 3 

Det var næsten sørgeligt, at skulle hjem, fordi han stille og roligt havde vænnet sig til opholdet 3 

Glædede sig til at komme hjem til arbejde og til damen, hun var lidt sur 3 

En af de andre oplevede, at kammerat også havde det på samme måde, så han talte over skype eller msn hver aften 3 

T talte også over Skype eller msn hver aften 3 

Gik ned på et eller andet værtshus og fik en øl og så fodbold sammen med alle de andre 3 

Når Tom var på Skype eller msn gik K og snakkede med de andre. De holdt også 21 års fødselsdag for den ene. De syntes generelt, de så meget unge ud. 3 

Mens Tom snakkede spillede K kort med de andre, det var hyggeligt 3 

De udvekslede mail-adr. og har siden holdt kontakt via Facebook 3 

Ville gerne kunne forlænge, mens man var der nede, finder først ud af der nede, at han godt kunne have været der længere og at det kommer til at gå så godt 

sammen med de andre 

3 

Oplever, at det forinden er svært at tage stilling til længden, da 1 måned føles længe at være hjemme fra. Når man hygger sig helt vildt, skulle man, kunne 

forlænge opholdet. 

2-3 

Føler godt han kunne være blevet der uden Tom. 

Ville være fint at arbejde med hvad der kan lade sig gøre vedr. forlængelse af opholdet 

3 

En ville gerne af sted igen 3 

70

Måske som PiU-elev 3 

Han synes et PiU-ophold kunne være sjovt, hvor han havde læreplads der nede 3 

En kunne have fået læreplads i Finland og en kunne i Holland 3 

Kontaktpersonen i Italien havde filmet noget af Lise på diskotek, uden hun vidste det. Det fandt de utrolig sjovt. Han sagde, at de kunne de udnytte mod Lise, og så 

grinede de, det var lige den dag, hvor de stoppede der nede. 

Spørgsmål til ,om de havde fortalt det til hende 

3 

Det havde fortalt hende det, og de syntes bare ikke det hang sammen, det var mega-sjovt 3 

Synes også at opholdet kunne have været længere, ville gerne forlænge mens han var der 3 

Der skal arbejdes på at kunne forlænge 2 

Sjovt at køre Fiat, pillede plastik af indvendig og udvendig, fyldte olie på, hvis der manglede, tjekkede dæktryk og kørte dem uden for og fik dem sprøjtet over med 

sæbe og ud i deres bilvask 

3 

Forberedelsen af praktikken var ok 2 

Forberedelsen var god, til at starte med skulle de bare observere hvad de andre lavede, så de kunne få fornemmelse af hvordan der blev arbejdet. Bagefter fik de 

lov til at prøve at lave forskellige biler, hvor der stadigvæk blev holdt øje. Til sidst blev de sat til at lave service, da kunne de det uden ad og mekanikerne vidste 

præcist hvad de kunne 

2 

T kunne godt have brugt information, før start, om hvad de lavede, der hvor han var. De kom der ud og blev vist rundt, mens han var på skolen. Han fandt ud af, at 

det var en slags budcentral, hvor der også var noget lager. 

2 

D kiggede på virksomhedens hjemmeside, men der var ikke meget, han kunne få noget ud af 2 

Der var 1 eller 2 på lageret, der snakkede engelsk, da han endelig kom der op 3 

Var kun på lageret, når han ventede på en af de 2 chauffører, han kørte med 3 

Om morgenen passede de fint med, at D kunne finde varer, ind til chaufføren kom. Og det med at vide, hvad det er for en virksomhed, vil være en fordel 2-3 

Man burde få at vide, hvad det er virksomheden laver og hvad eleven kommer til at lave 

Det er et datter-selskab i DB Schenker-koncernen, bare man ved det, så har man et indtryk af hvad de arbejder med 

3 

M vidste han skulle følge et air-condition-forløb i hele perioden på skolen og han fik bare noget ekstra, det var en stor overraskelse og fint nok. 2-3 

T var en uge på skolen i Finland, ikke den store succes, eleverne ku’ ikke engelsk 3 

D oplever at flere godt kunne engelsk, men var så tilbageholdende, at de næsten måtte tvinges til at tale 3 

Næsten halvdelen af tiden stod eleverne og kiggede på hinanden på skolen 3 

T fik lov at køre meget gaffeltruck i virksomheden 3 

Adrian lavede næsten ikke andet og så kørte han nogle nætter, hvor T sov alene, det oplever han ikke som så sjovt 3 

T og Adrian oplevede pga. en misforståelse med de elever, som skulle køre dem i lufthavnen, at blive hentet en halv time for sent, da de skulle rejse hjem. De 

nåede kun lige check-in 

3 

Rejsen var nem, der står lige, hvor man skal gå hen, du går bare ind, og så er der en terminal 3 

D oplevede, at da han havde overvægt, fik han at vide, at det var lige meget, han skulle bare tage det roligt. Han havde 2 kufferter med 3 

T oplevede det samme, han havde 5 kg for meget med 3 

Den gode kontaktperson forklarer, så godt de overhovedet kan, når man har spørgsmål 2 

Vi fik at vide, hvor vi sku’ gå hen, hvis vi havde lyst til at gå i byen, og på gode restauranter, vi fik forklaret hvad der var i byen og hvor de spændende steder var, 

og havde vi spørgsmål, kunne han svare på dem alle 

3 

Det var godt organiseret 

Hvis Tom og K blev syge, skulle de ringe til kontaktpersonen og medbringe det blå og det gule sygesikringsbevis, så stod der en læge til rådighed for dem, hvis de 

var for syge til at stå ud af sengen, kunne lægen komme hen til dem, det var betryggende at vide, hvis der skulle ske noget 

2 

Adrian fik en kasse i hovedet og fik en stor flænge, men de havde også gode kontaktpersoner 3 

T og Adrian blev vist rundt første dag. De kom 3 kvarter for sent, da de havde glemt at stille urene til sommertid 3 

D oplevede at blive taget med ind i lærerkantinen, så går man der ind, man føler sig hel mærkelig, når man sidder mellem alle lærerne 3 

T oplevede, at de mødte mange søde piger. Det syntes K også – overalt 3 

De tog til fest sammen med dem fra Gran Canaria, hyggeligt, så fik de set lidt mere 3 

Det er også vigtigt at komme ud og opleve noget andet 3 

Min kontaktperson ordnede det basale, med cykel, og tog mig rundt og introducerede mig for de forskellige mennesker, ellers var det min lærer og 

klassekammerater, der tog ham med rundt 

3 

De oplevede, at de bare skulle spørge, de skulle ikke holde sig tilbage, det vigtigste budskab er at de selv er åbne, noget får de serveret andet gør de ikke. Hvis 3 

71

man ikke spørger, får man ikke noget at vide 

Vi skulle bare skrive og ringe lige så tosset vi havde lyst til, til vores kontaktperson, hvis der var noget 

D fik udleveret en mobiltelefon og spørger til om T gjorde, hvilket han svarer nej til 

2 

T brugte lige omkring 1000 kr. på sin telefon der oppe, af sine egne penge 3 

Han finder ud af en hel masse, han ikke troede man kunne. Fx sit engelsk, før blev han smidt ud af sin klasse i folkeskolen, på efterskolen sang de bare og lærte 

heller ikke ret meget. Så det viste sig faktisk der nede, at han kunne en masse engelsk, det var fantastisk 

3 

D oplever efter at have været alene af sted, og kun snakket engelsk, at det, i en hel måned, var svært at skulle snakke dansk igen 3 

M brugte mange timer hver dag på at skrive hjem 3 

D skrev ikke, men snakkede over nettet, men brugte stadig meget engelsk 3 

Nogen gange talte de engelsk sammen, men kom så i tanker om, at de kunne tale dansk sammen 3 

D har fået at vide, at han er blevet mere selvstændig, han har ikke selv lagt mærke til det, før tænkte han, det ordner de andre 3 

T synes det er fedt at kunne sige, at han har været i udlandet, det var bare en oplevelse og han har nogle sjove historier, han kan fortælle 3 

T føler sig lidt mere voksen, efter hjemkomst 3 

D føler han har fået en oplevelse for livet 3 

T synes det er fedt, at sige, at han har været i udlandet og kan lide, de spørger ind, så han kan forklare 3 

T fik læreplads og bekræfter, at virksomheden får en bestemt forståelse, når han fortæller hvad han har klaret 3 

T føler han næsten har gennemført et forløb uden problemer og har klaret det, det er fedt at komme hjem og kunne sige 3 

D giver udtryk for, at man er mere fleksibel, det har stor betydning, måske kan man lidt mere og ved at deltage i det internationale modul, vises, at man ikke er så 

fastlåst 

3 

D synes det har betydning, det der kan signaleres med sådan et ophold 3 

T tror også, det er godt, når man skal hjem og søge, at sige, at man har været i udlandet, så tænker virksomheden måske, at ’han ka’ lidt mere ham der’, på en 

måde 

3 

D bekræfter og tilføjer at man er mere villig til at gøre noget, end en der var uden 3 

Man får brugt sine ting meget mere, M var mega-nervøs for at han pludselig ikke kunne huske komponenternes navne på engelsk og købte derfor en kæmpe bog, 

så han kunne slå alt op, men fik overhovedet ikke brugt den 

Giver oplevelsen af, at I er så dygtige bl.a. til sproget, troen på at I kan noget? 

Jaa 

3 

Kunne godt klare turen 3 

D kunne godt sproget før han tog af sted 2 

D giver udtryk for, at han lærte en masse sjove ting, alt var ikke lige efter bogen, de gør tingene på en helt anden måde 3 

D følte nervøsiteten var et problem i starten 

T bekræfter, at det har man nok altid 

3 

Det har betydet noget, at få lov til at lave noget og blive sat til nogen ting og blive udfordret 3 

Det skal være sjovt, ikke noget ved at sidde og surmule fordi man keder sig 3 

Næsten en indkapslet oplevelse, K har brugt den til at søge læreplads, men uden held 3 

Har ikke haft betydning i forhold til læreplads, han synes ikke han har kunnet få det til at lyde lige så spændende, som han selv syntes det var 4 

D har ikke reklameret så meget med det 4 

De var ved at være trætte af at høre om Finland derhjemme, først skulle han fortælle og fortælle så han selv blev træt af det 3 

D var ikke træt af at fortælle om det på skolen, men bare det ikke bliver for tæt på hinanden 3 

T ved ikke helt om det er det samme, at komme hjem, han synes han var sig selv, men skulle også fortælle for familie og alt muligt, sjovt at lave noget for dem 3 

T lavede en power point på fjernsynet for hele familien, på sin fødselsdag, så han ikke skulle fortælle det hundrede gange 3 

Det er fint med de arrangementer, hvor elever kommer og fortæller, men igen, tænker jeg, hvor mange er i det hele taget interesseret i det? Jeg synes, de fleste 2 

gange er der kun en enkelt der har spurgt, de andre har bare siddet og lyttet 

Hvordan kom du af sted? 

Ssh, det snakker vi ikke om 

Ikke helt sikker på at nogen spurgte, da Morten fortalte 2 

T fik ikke fat i alt hvad Junu og Morten fortalte, men noget af det fik han, og han stillede ingen spørgsmål, men syntes det kunne være en fed oplevelse 2 

D er efter sidste oplæg, blevet spurgt om flere ting, af en der skulle starte på det internationale modul 3 

Det er vigtigt at se ansigter, så de kan spørge om praktiske ting og andet 3 

72

Ikke alle ser på hjemmesiden, måske plakater op? 4 

K tænker, at man også bare kunne reklamere med hjemmesiden 4 

K foreslår at man kunne skrive en lille smule ved hver elev, som der var billede af og så på plakaten reklamere med udlandspraktik og et par spændende 

oplysninger, og at man kan se mere på hjemmesiden, så mener han flere ville klikke ind og kigge 

4 

D ved ikke hvor mange der kigger på hjemmesiden, han er ikke selv den store bruger af den, andet end til skema. 4 

K har slet ikke brugt den 4 

Man bliver også orienteret på sit forløb – på grundforløb 4 

Ja, få ansigterne kendt, på dem der har været af sted, og hvis de kommer til vejlederen, så kan vi henvise til eleverne eller til hjemmesiden 4 

K foreslår, at alle elever får tilbuddet ved midtvejs- eller kontaktlærersamtale, så kunne de prøve at henvise til hjemmesiden, og se lidt mere konkret, og måske få 

lidt flere igennem på den måde 

4 

K foreslår, at kan kunne få lavet et lille kort med hjemmesiden på 4 

Meget lyst til at fortsætte uddannelsen efter opholdet 3 

Det har givet et kick i forhold til fortsat uddannelse, frem for hvis han ikke havde været af sted 3 

D ser det som et tillæg til uddannelsen, for ung til kørekort, kunne bruge tiden fornuftigt på noget andet 3 

D udtrykker, det er en oplevelse, han kan tage med sig videre i uddannelsen 3 

M synes det var et kæmpe boost, han fik endnu mere lyst til at skulle være mekaniker 3 

T ville gerne have været lastbilchauffør, men fik ikke læreplads og foretog omvalg til lagerspecialet efter han kom hjem fra Finland, han arbejdede meget på lager 

deroppe, og er glad for at være der hvor han nu har fået læreplads. 

3 

T ved ikke om han havde fået lærepladsen, hvis han ikke havde været i Finland, men virksomheden gav udtryk for, at de syntes det var spændende han havde 

været der oppe og havde kørt truck og lige vidste hvordan han skulle gøre 

3 

T mener der har været en reaktion på opholdet fra virksomheden 4 

Passer fint med den indflydelse man får på udvekslingen 3 

Det har betydning, at man har nogen at henvende sig til og ved hvem man kan snakke med – det har meget at sige 1 

K lagde vægt på en fin gåtur hver morgen 3 

T syntes han lærte noget hele tiden 3 

D bekræfter, at han lærte en del 3 

Sengene var ikke gode 2 

D syntes, de opgaver han blev sat til, var fine 3 

T syntes ikke der var noget der var for svært, eller for let – en mellemting, så man også lærte af det 3 

T startede med at vaske kasser en uge i træk, herefter sagde han til virksomheden, at han godt ville have noget andet at lave 3 

T tænkte meget over om han skulle sige det midt i ugen, men var bekymret for om de blev sure, eller skulle han fortsætte? Ved ugens slutning fik han sagt det og 

vaskede derefter ikke kasser mere 

3 

T sagde, at han godt kunne mere end det 3 

T fik herefter en række andre, både pakke- og læsseopgaver og skulle med ud og montere hele kontorer 3 

T syntes det var sjovt at prøve montering et par dage 3 

D syntes det var lidt svært ikke at blande sig for meget i nogen af de ting der blev gjort, han var ikke tilfreds med måden de blev udført på 3 

D syntes ikke om, at der ikke var orden i sikkerheden og anvendte kran, uden at have modtaget den fornødne oplæring, det var han ikke tilfreds med 3 

D syntes ikke de var gode til at styre en kran, de kunne folde den ud, men ikke sammen igen 3 

D fandt ud af at skolen fungerer som en virksomhed, de får egne opgaver, noget mærkelig, mystisk noget 3 

D oplevede at eleverne selv sidder og disponerer og styrer bilerne 3 

De kørte ud på en opgave meget langt ude og ind i en skov 3 

D oplevede at de ikke kunne folde kranen sammen, de kunne godt køre den stille og roligt – sløvt, men så gik det galt, da de skulle have den igennem en port – 

sådan en dør 

3 

D fik forklaringen på hvorfor de var dårlige til krankørsel, den kran de kunne bruge, var altid alt muligt andet, så der var ikke tid til undervisning, han oplever en 

forskel i introduktion og undervisning i kran på de 2 skoler 

3 

D kunne vise, hvordan de skulle gøre 3 

M kunne ikke vise dem noget, han var sammen med elever på 3. år, det var virkeligt højt niveau 3 

De prøvede at køre det ned på hans niveau 3 

D ville helst ikke blande sig og forsøgte så meget som muligt, ikke at gøre det 3 

73

M fik et fint udbytte, de har en anden måde at arbejde på og han fik det ud af det, han nu nemmere kan tage en situation op og ordne den, nu har han set den på 

flere forskellige måder 

3 

Der skal helst være mindst 2 til at fortælle for nye elever og de vil gerne tage del i det internationale forløb efter hjemkomst 4 

K kan huske at D var på det internationale hold og fortælle om sin Finlands-tur sammen med Junu, umiddelbart før han selv rejste til Italien 1 

K syntes det lød spændende og blev bare endnu mere interesseret i at komme af sted med det samme, så ud af døren 1 

D synes de får lidt at vide om hvad de kan forvente, hvad de skal være opmærksomme på osv. 1 

M følte efter oplægget, at han kunne springe ud i det, der har ikke været nogen problemer, det lød bare super 1 

M synes det er bedre at få det fortalt af en der har prøvet det, end af en lærer 3 

D synes også det er anderledes når det kommer fra en lærer, end hvis det kommer fra en der har prøvet det 3 

De bekræfter, at de gerne vil fortælle på det nye hold 3 

M synes også godt det må være nogen, der lige har været af sted 

M føler selv, det er længe siden - ½ år 

Vi nåede at få shorts på der nede 

3 

Hvor var det træls med askeskyen 3 

M oplevede at lufthavnen blev lukket pga. akseskyen 3 

T’s forældre var bekymrede for, om han ikke kunne komme hjem 3 

K oplevede at måtte vælge anden rejseform og kunne konstatere, at det tog lang tid at køre tog hele vejen til Italien 3 

Umuligt at sove i et tog, med mindre man er rigtig, rigtig træt 3 

M ville ikke gøre så meget anderledes 2 

K ville få mere styr på økonomien 3 

K ville have undersøgt lidt mere omkring hvor stedet lå i forhold til hvor de boede, fordi, der var 3-4 km, som de gik hver morgen 3 

Man blev mere frisk af at gå, end af at tage bussen 3 

K syntes det var spændende 3 

Hver gang D skulle med bussen skulle han ned af en meget stejl bakke 3 

K ville kure ned 3 

T syntes det var værre at gå op 3 

D gled i de gamle vinterstøvler 3 

K synes det ville have været sjovt med et snow-board 3 

D oplyser, at de spreder varme sten, som synker ned i sneen – ikke godt til snow-board – gør ondt 3 

D kunne stå fast i sine brugte sikkerhedssko 3 

Alle 4 ville tage på udlandsophold igen, hvis det var muligt 4 

De ville ikke tøve et sekund 3 

For D har det betydet, at han gerne vil på eksportkørsel 4 

D udtrykker, at det at han har været af sted og kan lide at komme udenlands, har givet det lille spark videre, fra at han bare har tanken til at han gerne vil, men 

siger samtidig, at der er mange ting man skal bekymre sig om 

4 

Alle 4 synes det har været fedt, en god oplevelse, noget der skal genprøves. 4 

D reflekterer over hvad yderligere uddannelseskompetencer kan afføde 3 

Motivationsfaktor, at vide hvilke muligheder de har for specifik kompetenceudvikling i et givet land, når de har opnået basiskompetencerne i hjemlandet (fx 

kørekort) 

3 

D vil gerne til Finland og køre modulvogntog 3-4 

K giver udtryk for at han er helt blank 3 

D forklarer, at det er et 25 m vogntog 3 

T har glemt alt fra transport, nu hvor han er på lagerspecialet 3 

T fortæller at han kan komme til Kina på PiU-ophold, de har en producent der nede og der er i forvejen 2 danskere 3-4 

T understreger, at et sådan forløb skulle være for ham 3 

D mener han får gode penge ud af det 3 

T mener ikke de får noget videre 3 

D er også interesseret i at komme for sin virksomhed til Holland 3 

T mener han kan få lov at tage en måned til Kina, hvis han spørger sin virksomhed 3-4 

74

T opfordres til at arbejde på det 

V informerer om at vi har haft en i lære i Kina 

3 

K synes det er fedt 3 

K opfordrer til at vi får flere af sted, så de får et boost igennem uddannelsen 3 

K synes det er lige før de går glip af noget, dem der ikke rejser ud, han synes det er så stor en oplevelse, det er ærgerligt at sige nej, det er totalt spændende 3 

K bekræfter, at han tvivlede i begyndelsen, skal/skal ikke, og tog så chancen, det glæder han sig over 1-3 

Tom og K aftalte, at det ville de og så forberedte de sig 1 

T bekræfter, at det nogen gange er en fordel at være 2 3 

K uddyber ulempen, at han ikke har nogen at støtte sig op af, hvis han rejste alene, når man er 2 kan man støtte hinanden gennem det hele 3 

D var alene, det var han tilfreds med, det var meget selvstændigt, og han kunne ikke tale dansk med nogen, han blev holdt fast i det engelske. I starten var det 

svært at snakke. 

3 

D får øje på mulighed for opbakning af de andre, hvis han rejser sammen med en kammerat, som han kan rejse sammen med og have det sjovt sammen med 3 

D tror at man i længden, kan blive træt af hinanden, hvis de har al tid sammen, sådan har han det 3 

T mener det afhænger af hvordan de kender hinanden 3 

D syntes ikke der var nogen på det internationale modul, som han kendte godt nok til at ville rejse sammen med 3 

M syntes det var lækkert at være alene der nede, kunne gøre hvad man ville, skulle ikke diskutere, kunne tage en beslutning med det samme og gøre det 3 

M mener også det kunne være sjovt sammen med en anden, men han havde ikke mulighed for at være sammen med nogen, så for ham var det sjovest at være 

alene 

3 

M bekræfter, at det der er vigtigt i den individuelle samtale, er at finde ud af hvad der ligger bag, som der skal lyttes til fx om den enkelte er indstillet på at rejse 

alene eller om der skal arbejdes på et makkerskab 

1 

K synes de har haft mere eller mindre det samme at sige og D bekræfter, at de har hørt det fra forskellige vinkler 3 

Det har været fint at deltage 3 

D udtrykker, at ved at jeg stiller de spørgsmål og de hver har deres oplevelse at fortælle om, får de et indblik i andet end hvordan de selv har oplevet det 3 

De øvrige er enige 3 

D kommer i tanker om som en afsluttende bemærkning, at man skal sørge for at baglandet er parat til det 3 


Ændrede praktikønske, efter vejlederen kom med konkret forslag 

Specifikt ønske om praktik vedr. specialbiler 

Accepterede forslaget om et helt almindeligt praktiksted 

Tog i mod den praktikplads bureauet fandt 

Fik tildelt praktikplads 

De kunne ikke i Norge 

Tog imod den mulighed der var 

Fik hjælp til at søge praktikplads 

Kunne stille spørgsmål på det internationale modul 

Heldig, at finsk kontaktperson kom til Danmark 

Mødet med den finske førte til et valg 

God idé at kunne høre hvad de internationale samarbejdspartnere kan tilbyde 

God idé at få en udenlandsk synsvinkel på 

Skolen i Holland hjalp med at finde et sted at bo, det var også nyt for dem at have en fra udlandet 

Kunne gøre brug af at deltage i forberedelsen i fællesskab med de øvrige internationalt interesserede elever, som måske var længere fremme i forberedelserne 

De fik meget hjælp 

Fik en finsk kammerat som havde været på udveksling i DK, hvor de mødte hinanden. Han blev hentet af ham og de var sammen en uge. 

Vejledningen støtter op på det helt rigtige tidspunkt 

75

Lise kendte bureauet, hvor og hvordan, og så kom det hele efter det 

Udtrykker også at vejlederen klarede det hele 

Udtrykker, at det kunne han ikke alene 

Kunne spørge vejlederen 

Fik en seddel fra vejlederen med den anden elevs tlf.nr. og har siden mødt ham og snakket med ham her på skolen og mailet med ham 

En fordel at kunne finde ud af hvem der har været af sted 

Det har betydning, at man har nogen at henvende sig til og ved hvem man kan snakke med – det har meget at sige 

K kan huske at D var på det internationale hold og fortælle om sin Finlands-tur sammen med Junu, umiddelbart før han selv rejste til Italien 

K syntes det lød spændende og blev bare endnu mere interesseret i at komme af sted med det samme, så ud af døren 

D synes de får lidt at vide om hvad de kan forvente, hvad de skal være opmærksomme på osv. 

M følte efter oplægget, at han kunne springe ud i det, der har ikke været nogen problemer, det lød bare super 

K bekræfter, at han tvivlede i begyndelsen, skal/skal ikke, og tog så chancen, det glæder han sig over 

Tom og K aftalte, at det ville de og så forberedte de sig 

M bekræfter, at det der er vigtigt i den individuelle samtale, er at finde ud af hvad der ligger bag, som der skal lyttes til fx om den enkelte er indstillet på at rejse alene eller om der skal 

arbejdes på et makkerskab 


Ikke selv involveret vedr. praktikplads 

Tog imod den mulighed der var 

God idé at få en udenlandsk synsvinkel på 

Skolen i Holland hjalp med at finde et sted at bo, det var også nyt for dem at have en fra udlandet 

Ingen forhåndsviden betød at de tog det forkerte sted hen først, de tog til skolen, men skulle have været til boligen og møde en kontaktperson 

En af de som arbejder på skolen og som har med internationalt arbejde at gøre, kunne køre dem hen til boligen 

Det virkede lidt kaotisk i begyndelsen, men de fik ved hjælp af nogle kontakter på skolen løst ankomstproblemerne og blev hjulpet videre 

I Finland blev de hentet af et hold elever fra skolen 

Der var lidt sikkerhedsnet ved at have nogle penge på kortet hjemme fra 

Skulle prøve en anden rejseform på hjemvejen, nu hvor askeskyen var væk 

Havde ikke brug for en længere forberedelse før alt var på plads 

Blev ikke opfordret til at lave budget på det internationale modul og tænkte ikke selv over det. Lærte det i praksis lidt efter lidt der nede. 

Eleverne følte ikke selv, de stod uden for processen, de skrev ansøgning og udfyldte Europass, som blev sendt til Italien 

De undersøgte på nettet, lidt om den by de skulle bo i, men manglede at få undersøgt den økonomiske sammenhæng 

Stoppede på det internationale modul 

Startede igen på det internationale modul efter han havde fået et forslag 

Følte han fik tilstrækkelige oplysninger under forberedelsen 

Fik det hele serveret, Lise kom og gav besked, når der var noget, han skulle ordne. 

Sørgede selv for billetter 

Tog ham med på ture, ellers mener han ikke, han var kommet ud og se noget. 

Udtrykker omdrejningspunktet; at de var 2, så T også kunne komme af sted 

Det gik godt at være 2 

Var glad for at kunne spørge tidligere udvekslingselev, som havde været samme sted (Morten) 

Kunne spørge om praktiske ting 

Kunne spørge vejlederen 

Fik en seddel fra vejlederen med den anden elevs tlf.nr. og har siden mødt ham og snakket med ham her på skolen og mailet med ham 

76

En fordel at kunne finde ud af hvem der har været af sted 

Der kan være noget praktisk, som lærerne ikke tænker på, men som de der selv har stået i situationen har oplevet og kan videregive, eller man kan spørge, hvis man bliver i tvivl 

Fordel, at være så informeret som muligt 

1 måned var passende længde, kunne ikke være der længere, men vil gerne der op igen 

Oplever, at det forinden er svært at tage stilling til længden, da 1 måned føles længe at være hjemme fra. Når man hygger sig helt vildt, skulle man, kunne forlænge opholdet. 

Forberedelsen af praktikken var ok 

Forberedelsen var god, til at starte med skulle de bare observere hvad de andre lavede, så de kunne få fornemmelse af hvordan der blev arbejdet. Bagefter fik de lov til at prøve at lave 

forskellige biler, hvor der stadigvæk blev holdt øje. Til sidst blev de sat til at lave service, da kunne de det uden ad og mekanikerne vidste præcist hvad de kunne 

T kunne godt have brugt information, før start, om hvad de lavede, der hvor han var. De kom der ud og blev vist rundt, mens han var på skolen. Han fandt ud af, at det var en slags 

budcentral, hvor der også var noget lager. 

D kiggede på virksomhedens hjemmeside, men der var ikke meget, han kunne få noget ud af 

Om morgenen passede de fint med, at D kunne finde varer, ind til chaufføren kom. Og det med at vide, hvad det er for en virksomhed, vil være en fordel 

M vidste han skulle følge et air-condition-forløb i hele perioden på skolen og han fik bare noget ekstra, det var en stor overraskelse og fint nok. 


D kunne godt sproget før han tog af sted 

M ville ikke gøre så meget anderledes 

C. Hvilken betydning har opholdet for udvikling af elevens personlige kompetencer (Søren Kristensen)? 

Imod forventningerne, at måtte vente på bagagen hele weekenden ved hjemkomst 

Klarede selvstændigt rejseplan og billetbestilling 

Lavede egen beregning og lille budget, der ud fra lavede han egen disponering 

Fik organiseret sig, så maden blev forberedt og serveret 

Måtte selv tage ansvar, og klare det hele 

Boede sammen med nogen fra andre lande, som også havde valgt udenlandspraktik. 

Hjalp hinanden og arrangerede fælles maddag, lavede mad sammen 

Blev kun lige introduceret til bofællerne herefter blev de ladt alene 

Giver udtryk for, at vi ikke ville introducere på samme måde i Danmark 

Læringsproces i selvstændigt at få det til at fungere sammen med nogen fra en anden kultur 

Lavede ikke mad sammen med bofællerne i begyndelsen, det gjorde de i hver deres gruppe 

Kom frem til at det kunne fungere og det var hyggeligt at lave mad sammen alle sammen 

Der var et godt samspil blandt bofællerne 

Oplevede, at betalingskortet blev inddraget i en hæveautomat 

Måtte forklare sin situation til damen han boede til leje hos og låne nogle penge af hende 

De havde vanskeligt ved at forklare og gøre sig forståelige over for hinanden 

Forhandlet særlig aftale, så han kunne spise der, var ellers ikke med i prisen 

Ingen forhåndsviden betød at de tog det forkerte sted hen først, de tog til skolen, men skulle have været til boligen og møde en kontaktperson 

Tog fejl af mødested . Skulle være opmærksom på at læse og forstå beskeden rigtigt og evt. spørge 

En af de som arbejder på skolen og som har med internationalt arbejde at gøre, kunne køre dem hen til boligen 

Det virkede lidt kaotisk i begyndelsen, men de fik ved hjælp af nogle kontakter på skolen løst ankomstproblemerne og blev hjulpet videre 

Fandt ud af, at det bliver billigere, når de kan deles om udgifterne 

Oplevede at bruge alle sine penge også hans egne, ud over den støtte der var givet til opholdet 

Opdagede en prisforskel 

I Finland og Italien var internet, vand og vaskemaskine med i prisen. 

77

Sjovt at opleve kulturen og interessen for Sauna i Finland samt andre sjove aktiviteter 

Oplevede både sammenfald og forskelligheder i interesser hos de lokale unge 

Erkender under opholdet, at det havde været gavnligt med et ordentligt budget 

Der var ikke overskud, det gik lige rundt, så både støtten og hans egne penge var brugt 

Skulle prøve en anden rejseform på hjemvejen, nu hvor askeskyen var væk 

Blev ikke opfordret til at lave budget på det internationale modul og tænkte ikke selv over det. Lærte det i praksis lidt efter lidt der nede. 

Brugte alle pengene og når der ikke var flere, måtte de tænke alternativt 

Fordel at vide noget om de kulturelle muligheder så man ikke keder sig 

Alene af sted, kunne hurtigt blive lidt kedeligt, når man havde fri 

Man kan altid bare spørge og tage med, der hvor de tager hen, få andre til at hjælpe sig 


Påtog sig ansvaret for sin del af rengøringen 

Kontaktpersonen havde skematiseret indholdet i rengøringen 

Hyggeligt at hjælpe hinanden med rengøring 

Han opdager, at der er forskel på hvordan den finske bofælles livsmønster er i forhold til hans eget 

Oplever, at der ikke er nogen fælles interesser med finsk bofælle 

Han havde selv sin bærbare med og brugte den i stedet for at dele tv med finnen 

Måtte lede efter service 

Oplevede, at de andre ikke vaskede op 

Nogle vaskede op hver dag 

Udtrykker at det ikke var så lækkert 

Relationer til de udenlandske klassekammerater, noget af undervisningen foregik på hollandsk 

Tog ham med på ture, ellers mener han ikke, han var kommet ud og se noget. 

Fik en finsk kammerat som havde været på udveksling i DK, hvor de mødte hinanden. Han blev hentet af ham og de var sammen en uge. 

Oplevede at kammeraten var et legebarn i sne 

Giver udtryk for, at forældrene udtrykker øget initiativ hos ham 

Øger sin ansvarsbevidsthed 

Bliver mere selvstændig 

Stor forskel på hvad de plejede at lave og hvad Tom og K. ku’ 

De fik en opskriftsbog. Når de kiggede i den, blev de overraskede over hvad de havde spist 


Oplevede, at de ting de har i huset er meget anderledes end i DK 

Deres huse er bygget af træ og så har de en kæmpestor ovn i huset og en sauna, mener alle huse har en sauna 

Fik en veninde som viste ham rundt i byen og var hjemme hos hende, hun har også været i DK, de har vist hinanden lidt af hvert 

Havde ikke tid til selv at lave mad pga. træning, fik maden hvor han boede ved at betale sig fra det. Han tog ikke selv stilling til hvad han gerne ville have, hum skulle bare mikse noget 

sammen. 

Forslag om at kunne lave mad til flere dage, det gjorde Tom og K. 

Foreslår, at det kan fryses og varmes i mikrobølgeovn 


Fornemmes, hvis der er noget der skal justeres på undervejs 

Proces i at falde til og få aftaler på plads. 

Ville gerne have været der længere end 1 måned 

Fiat ville helst ikke af med de danske elever igen, da de ’allerede’ skulle hjem igen 

I Finland ville de heller ikke så gerne af med ham, troede han kom igen på mandag. Afsluttede så med at skulle ud og spise 

Ville også gerne have været der længere end en måned 

78

1 måned var passende, han nåede det hele 

Ville godt have været der længere end 1 måned – gerne 2 

Det var næsten sørgeligt, at skulle hjem, fordi han stille og roligt havde vænnet sig til opholdet 

Når Tom var på Skype eller msn gik K og snakkede med de andre. De holdt også 21 års fødselsdag for den ene. De syntes generelt, de så meget unge ud. 

Mens Tom snakkede spillede K kort med de andre, det var hyggeligt 

De udvekslede mail-adr. og har siden holdt kontakt via Facebook 


Føler godt han kunne være blevet der uden Tom. 

En ville gerne af sted igen 

Måske som PiU-elev 

Han synes et PiU-ophold kunne være sjovt, hvor han havde læreplads der nede 

En kunne have fået læreplads i Finland og en kunne i Holland 

Det havde fortalt hende det, og de syntes bare ikke det hang sammen, det var mega-sjovt 

Synes også at opholdet kunne have været længere, ville gerne forlænge mens han var der 

Sjovt at køre Fiat, pillede plastik af indvendig og udvendig, fyldte olie på, hvis der manglede, tjekkede dæktryk og kørte dem uden for og fik dem sprøjtet over med sæbe og ud i deres bilvask 

Der var 1 eller 2 på lageret, der snakkede engelsk, da han endelig kom der op 

Var kun på lageret, når han ventede på en af de 2 chauffører, han kørte med 


M vidste han skulle følge et air-condition-forløb i hele perioden på skolen og han fik bare noget ekstra, det var en stor overraskelse og fint nok. 

T var en uge på skolen i Finland, ikke den store succes, eleverne ku’ ikke engelsk 

D oplever at flere godt kunne engelsk, men var så tilbageholdende, at de næsten måtte tvinges til at tale 

T fik lov at køre meget gaffeltruck i virksomheden 

Adrian lavede næsten ikke andet og så kørte han nogle nætter, hvor T sov alene, det oplever han ikke som så sjovt 

T og Adrian oplevede pga. en misforståelse med de elever, som skulle køre dem i lufthavnen, at blive hentet en halv time for sent, da de skulle rejse hjem. De nåede kun lige check-in 

Rejsen var nem, der står lige, hvor man skal gå hen, du går bare ind, og så er der en terminal 

D oplevede, at da han havde overvægt, fik han at vide, at det var lige meget, han skulle bare tage det roligt. Han havde 2 kufferter med 

T oplevede det samme, han havde 5 kg for meget med 

Vi fik at vide, hvor vi sku’ gå hen, hvis vi havde lyst til at gå i byen, og på gode restauranter, vi fik forklaret hvad der var i byen og hvor de spændende steder var, og havde vi spørgsmål, 

kunne han svare på dem alle 

T og Adrian blev vist rundt første dag. De kom 3 kvarter for sent, da de havde glemt at stille urene til sommertid 

D oplevede at blive taget med ind i lærerkantinen, så går man der ind, man føler sig hel mærkelig, når man sidder mellem alle lærerne 

Det er også vigtigt at komme ud og opleve noget andet 

Min kontaktperson ordnede det basale, med cykel, og tog mig rundt og introducerede mig for de forskellige mennesker, ellers var det min lærer og klassekammerater, der tog ham med rundt 

De oplevede, at de bare skulle spørge, de skulle ikke holde sig tilbage, det vigtigste budskab er at de selv er åbne, noget får de serveret andet gør de ikke. Hvis man ikke spørger, får man 

ikke noget at vide 

T brugte lige omkring 1000 kr. på sin telefon der oppe, af sine egne penge 

Han finder ud af en hel masse, han ikke troede man kunne. Fx sit engelsk, før blev han smidt ud af sin klasse i folkeskolen, på efterskolen sang de bare og lærte heller ikke ret meget. Så det 

viste sig faktisk der nede, at han kunne en masse engelsk, det var fantastisk 

M brugte mange timer hver dag på at skrive hjem 

D skrev ikke, men snakkede over nettet, men brugte stadig meget engelsk 

Nogen gange talte de engelsk sammen, men kom så i tanker om, at de kunne tale dansk sammen 

D har fået at vide, at han er blevet mere selvstændig, han har ikke selv lagt mærke til det, før tænkte han, det ordner de andre 

T synes det er fedt at kunne sige, at han har været i udlandet, det var bare en oplevelse og han har nogle sjove historier, han kan fortælle 

T føler sig lidt mere voksen, efter hjemkomst 

T synes det er fedt, at sige, at han har været i udlandet og kan lide, de spørger ind, så han kan forklare 

79

T fik læreplads og bekræfter, at virksomheden får en bestemt forståelse, når han fortæller hvad han har klaret 

T føler han næsten har gennemført et forløb uden problemer og har klaret det, det er fedt at komme hjem og kunne sige 

D giver udtryk for, at man er mere fleksibel, det har stor betydning, måske kan man lidt mere og ved at deltage i det internationale modul, vises, at man ikke er så fastlåst 

T tror også, det er godt, når man skal hjem og søge, at sige, at man har været i udlandet, så tænker virksomheden måske, at ’han ka’ lidt mere ham der’, på en måde 

D bekræfter og tilføjer at man er mere villig til at gøre noget, end en der var uden 

Man får brugt sine ting meget mere, M var mega-nervøs for at han pludselig ikke kunne huske komponenternes navne på engelsk og købte derfor en kæmpe bog, så han kunne slå alt op, 

men fik overhovedet ikke brugt den 

Kunne godt klare turen 

D giver udtryk for, at han lærte en masse sjove ting, alt var ikke lige efter bogen, de gør tingene på en helt anden måde 


Det har betydet noget, at få lov til at lave noget og blive sat til nogen ting og blive udfordret 

Det skal være sjovt, ikke noget ved at sidde og surmule fordi man keder sig 

Næsten en indkapslet oplevelse, K har brugt den til at søge læreplads, men uden held 

De var ved at være trætte af at høre om Finland derhjemme, først skulle han fortælle og fortælle så han selv blev træt af det 

T ved ikke helt om det er det samme, at komme hjem, han synes han var sig selv, men skulle også fortælle for familie og alt muligt, sjovt at lave noget for dem 

T lavede en power point på fjernsynet for hele familien, på sin fødselsdag, så han ikke skulle fortælle det hundrede gange 

D er efter sidste oplæg, blevet spurgt om flere ting, af en der skulle starte på det internationale modul 

Det er vigtigt at se ansigter, så de kan spørge om praktiske ting og andet 

Meget lyst til at fortsætte uddannelsen efter opholdet 

Det har givet et kick i forhold til fortsat uddannelse, frem for hvis han ikke havde været af sted 

D ser det som et tillæg til uddannelsen, for ung til kørekort, kunne bruge tiden fornuftigt på noget andet 

D udtrykker, det er en oplevelse, han kan tage med sig videre i uddannelsen 

M synes det var et kæmpe boost, han fik endnu mere lyst til at skulle være mekaniker 

T ville gerne have været lastbilchauffør, men fik ikke læreplads og foretog omvalg til lagerspecialet efter han kom hjem fra Finland, han arbejdede meget på lager deroppe, og er glad for at 

være der hvor han nu har fået læreplads. 

T ved ikke om han havde fået lærepladsen, hvis han ikke havde været i Finland, men virksomheden gav udtryk for, at de syntes det var spændende han havde været der oppe og havde kørt 

truck og lige vidste hvordan han skulle gøre 

Passer fint med den indflydelse man får på udvekslingen 

K lagde vægt på en fin gåtur hver morgen 

T syntes han lærte noget hele tiden 

D bekræfter, at han lærte en del 

D syntes, de opgaver han blev sat til, var fine 

T syntes ikke der var noget der var for svært, eller for let – en mellemting, så man også lærte af det 

T startede med at vaske kasser en uge i træk, herefter sagde han til virksomheden, at han godt ville have noget andet at lave 

T tænkte meget over om han skulle sige det midt i ugen, men var bekymret for om de blev sure, eller skulle han fortsætte? Ved ugens slutning fik han sagt det og vaskede derefter ikke 

kasser mere 

T sagde, at han godt kunne mere end det 

T fik herefter en række andre, både pakke- og læsseopgaver og skulle med ud og montere hele kontorer 

T syntes det var sjovt at prøve montering et par dage 

D syntes det var lidt svært ikke at blande sig for meget i nogen af de ting der blev gjort, han var ikke tilfreds med måden de blev udført på 

D syntes ikke om, at der ikke var orden i sikkerheden og anvendte kran, uden at have modtaget den fornødne oplæring, det var han ikke tilfreds med 

D syntes ikke de var gode til at styre en kran, de kunne folde den ud, men ikke sammen igen 

D fandt ud af at skolen fungerer som en virksomhed, de får egne opgaver, noget mærkelig, mystisk noget 

D oplevede at eleverne selv sidder og disponerer og styrer bilerne 

De kørte ud på en opgave meget langt ude og ind i en skov 

80

D oplevede at de ikke kunne folde kranen sammen, de kunne godt køre den stille og roligt – sløvt, men så gik det galt, da de skulle have den igennem en port – sådan en dør 

D fik forklaringen på hvorfor de var dårlige til krankørsel, den kran de kunne bruge, var altid alt muligt andet, så der var ikke tid til undervisning, han oplever en forskel i introduktion og 

undervisning i kran på de 2 skoler 

D kunne vise, hvordan de skulle gøre 

M kunne ikke vise dem noget, han var sammen med elever på 3. år, det var virkeligt højt niveau 

De prøvede at køre det ned på hans niveau 

D ville helst ikke blande sig og forsøgte så meget som muligt, ikke at gøre det 

M fik et fint udbytte, de har en anden måde at arbejde på og han fik det ud af det, han nu nemmere kan tage en situation op og ordne den, nu har han set den på flere forskellige måder 

M synes det er bedre at få det fortalt af en der har prøvet det, end af en lærer 

D synes også det er anderledes når det kommer fra en lærer, end hvis det kommer fra en der har prøvet det 

De bekræfter, at de gerne vil fortælle på det nye hold 


Hvor var det træls med askeskyen 

M oplevede at lufthavnen blev lukket pga. akseskyen 

T’s forældre var bekymrede for, om han ikke kunne komme hjem 

K oplevede at måtte vælge anden rejseform og kunne konstatere, at det tog lang tid at køre tog hele vejen til Italien 

Umuligt at sove i et tog, med mindre man er rigtig, rigtig træt 

K ville få mere styr på økonomien 

K ville have undersøgt lidt mere omkring hvor stedet lå i forhold til hvor de boede, fordi, der var 3-4 km, som de gik hver morgen 

Man blev mere frisk af at gå, end af at tage bussen 

K syntes det var spændende 

Hver gang D skulle med bussen skulle han ned af en meget stejl bakke 

K ville kure ned 

T syntes det var værre at gå op 

D gled i de gamle vinterstøvler 

K synes det ville have været sjovt med et snow-board 

D oplyser, at de spreder varme sten, som synker ned i sneen – ikke godt til snow-board – gør ondt 

D kunne stå fast i sine brugte sikkerhedssko 

De ville ikke tøve et sekund 

D reflekterer over hvad yderligere uddannelseskompetencer kan afføde 

Motivationsfaktor, at vide hvilke muligheder de har for specifik kompetenceudvikling i et givet land, når de har opnået basis kompetencerne i hjemlandet (fx kørekort) 

D vil gerne til Finland og køre modulvogntog 

K giver udtryk for at han er helt blank 

D forklarer, at det er et 25 m vogntog 

T har glemt alt fra transport, nu hvor han er på lagerspecialet 

T fortæller at han kan komme til Kina på PiU-ophold, de har en producent der nede og der er i forvejen 2 danskere 

T understreger, at et sådan forløb skulle være for ham 

D mener han får gode penge ud af det 

T mener ikke de får noget videre 

D er også interesseret i at komme for sin virksomhed til Holland 

T mener han kan få lov at tage en måned til Kina, hvis han spørger sin virksomhed 

T opfordres til at arbejde på det 

K synes det er fedt 

K synes det er lige før de går glip af noget, dem der ikke rejser ud, han synes det er så stor en oplevelse, det er ærgerligt at sige nej, det er totalt spændende 


81

T bekræfter, at det nogen gange er en fordel at være 2 

K uddyber ulempen, at han ikke har nogen at støtte sig op af, hvis han rejste alene, når man er 2 kan man støtte hinanden gennem det hele 

D var alene, det var han tilfreds med, det var meget selvstændigt, og han kunne ikke tale dansk med nogen, han blev holdt fast i det engelske. I starten var det svært at snakke. 

D får øje på mulighed for opbakning af de andre, hvis han rejser sammen med en kammerat, som han kan rejse sammen med og have det sjovt sammen med 

D tror at man i længden, kan blive træt af hinanden, hvis de har al tid sammen, sådan har han det 

T mener det afhænger af hvordan de kender hinanden 

D syntes ikke der var nogen på det internationale modul, som han kendte godt nok til at ville rejse sammen med 

M syntes det var lækkert at være alene der nede, kunne gøre hvad man ville, skulle ikke diskutere, kunne tage en beslutning med det samme og gøre det 

M mener også det kunne være sjovt sammen med en anden, men han havde ikke mulighed for at være sammen med nogen, så for ham v ar det sjovest at være alene 

K synes de har haft mere eller mindre det samme at sige og D bekræfter, at de har hørt det fra forskellige vinkler 

Det har været fint at deltage 

D udtrykker, at ved at jeg stiller de spørgsmål og de hver har deres oplevelse at fortælle om, får de et indblik i andet end hvordan de selv har oplevet det 

De øvrige er enige 

D kommer i tanker om som en afsluttende bemærkning, at man skal sørge for at baglandet er parat til det 

Askeskyen medførte omdisponering og uventede rejseoplevelser 

Blev ikke forberedt på økonomisammenhængen 

Manglede bedre økonomisk indsigt og viden om lokale omkostninger 

Manglede kendskab til prisniveau og leveomkostninger 

Følte sig ikke forberedt på økonomisammenhængen 

Oplevede, at betalingskortet blev inddraget i en hæveautomat 

Var ikke helt klar over hvilke vilkår han boede på, vidste ikke om det var bed & breakfast eller en anden privat udlejer 

Sjov oplevelse med kontaktperson, som giver udtryk for den anden elevs kompetenceudvikling, på en sjov måde 

Nød opholdet og levede godt med restaurantbesøg 

Oplevede at bruge alle sine penge også hans egne, ud over den støtte der var givet til opholdet 

Betalte hver uge, men huskede ikke beløbet 

Oplevede både sammenfald og forskelligheder i interesser hos de lokale unge 

Under indkøbene blev det tydeligt, at et budget havde været på sin plads 

Startede igen på det internationale modul efter han havde fået et forslag 

Ville gerne have haft en anden seng 

Sengene var dårlige 

Søvnen var ikke god 

Et utæt vindue hvor han kunne høre vinden blæse ind 

God udsigt, boede på 4. sal med altan 

Sætte sig i stolen og slappe af, nyde solen og kigge ud over 

Skal anbefales til andre at tage en tur 

Rigtig spændende og man får rigtig meget ud af det 

Sammen med en fra skolen på dyremuseum 

Sammen med nogle tømrere 


Kontaktpersonen havde skematiseret indholdet i rengøringen 

Kommer i en skematiseret og forventningsbaseret arbejdsproces til at lære hinanden at kende 

Han syntes ikke om sine boligforhold 

Ingen tv kanaler på engelsk 

Udtrykker at det ikke var så lækkert 

Resultatet blev, at de tog på restaurant i stedet 

82

Glad for selv at skulle vaske op 

Vigtigere med relationer i udlandet end under forberedelsesforløbet her hjemme 

Opfordrer til at tage til Finland, når der er sne, det er sjovest 

Anbefaler moduler i perioden november til april, så de kan udfordres med kørsel i vinterføre 

Oplevede megen kulde i februar og at det var sjovt at køre på is i en gammel bil. 

Blev inviteret hjem til kollega til 3 retters middag, virkelig fedt 

Anderledes at opleve hvad de spiste, i forhold til hvad Tom og K. gjorde 

De fik en opskriftsbog. Når de kiggede i den, blev de overraskede over hvad de havde spist 


Fik en veninde som viste ham rundt i byen og var hjemme hos hende, hun har også været i DK, de har vist hinanden lidt af hvert 

Forslag til at lave en blog på hjemmesiden 

Forslag til, på hjemmesiden, at man kan skrive hvor eleverne har været, så kan navn, e-mail og tlf.nr. skrives ind, så interesserede elever kan kontakte dem. Der kunne sættes et billede ind, 

så de måske kunne genkendes fra skolen 

Man kunne også skrive lidt om hvad man har lavet dernede, så de kan få mere information 

Der var en dagbog, som kunne lægges ind 

Nogle laver dagbog ved hjemkomst andre undervejs i forløbet 


Fornemmes, hvis der er noget der skal justeres på undervejs 

Fornemmer lidt tristhed, hvis man føler sig ensom 

Når vi har udenlandske studerende, kunne vi lave hyggeaftner med eleverne fra det internationale modul, vise dem rundt, tage dem med til is-hockey. Og når de danske er ude, kunne der 

laves sociale arrangementer 

Fiat ville helst ikke af med de danske elever igen, da de ’allerede’ skulle hjem igen 

I Finland ville de heller ikke så gerne af med ham, troede han kom igen på mandag. Afsluttede så med at skulle ud og spise 

Ville også gerne have været der længere end en måned 

Det var næsten sørgeligt, at skulle hjem, fordi han stille og roligt havde vænnet sig til opholdet 

Glædede sig til at komme hjem til arbejde og til damen, hun var lidt sur 

En af de andre oplevede, at kammerat også havde det på samme måde, så han talte over skype eller msn hver aften 

T talte også over Skype eller msn hver aften 

Gik ned på et eller andet værtshus og fik en øl og så fodbold sammen med alle de andre 

Ville gerne kunne forlænge, mens man var der nede, finder først ud af der nede, at han godt kunne have været der længere og at det kommer til at gå så godt sammen med de andre 


Ville være fint at arbejde med hvad der kan lade sig gøre vedr. forlængelse af opholdet 

En kunne have fået læreplads i Finland og en kunne i Holland 

Kontaktpersonen i Italien havde filmet noget af Lise på diskotek, uden hun vidste det. Det fandt de utrolig sjovt. Han sagde, at de kunne de udnytte mod Lise, og så grinede de, det var lige 

den dag, hvor de stoppede der nede. 

Der skal arbejdes på at kunne forlænge 


Man burde få at vide, hvad det er virksomheden laver og hvad eleven kommer til at lave 

Det er et datter-selskab i DB Schenker-koncernen, bare man ved det, så har man et indtryk af hvad de arbejder med 

D oplever at flere godt kunne engelsk, men var så tilbageholdende, at de næsten måtte tvinges til at tale 

Næsten halvdelen af tiden stod eleverne og kiggede på hinanden på skolen 

D oplevede, at da han havde overvægt, fik han at vide, at det var lige meget, han skulle bare tage det roligt. Han havde 2 kufferter med 

T oplevede det samme, han havde 5 kg for meget med 

Den gode kontaktperson forklarer, så godt de overhovedet kan, når man har spørgsmål 

83

Vi fik at vide, hvor vi sku’ gå hen, hvis vi havde lyst til at gå i byen, og på gode restauranter, vi fik forklaret hvad der var i byen og hvor de spændende steder var, og havde vi spørgsmål, 

kunne han svare på dem alle 

Det var godt organiseret 

Hvis Tom og K blev syge, skulle de ringe til kontaktpersonen og medbringe det blå og det gule sygesikringsbevis, så stod der en læge til rådighed for dem, hvis de var for syge til at stå ud af 

sengen, kunne lægen komme hen til dem, det var betryggende at vide, hvis der skulle ske noget 

Adrian fik en kasse i hovedet og fik en stor flænge, men de havde også gode kontaktpersoner 

T og Adrian blev vist rundt første dag. De kom 3 kvarter for sent, da de havde glemt at stille urene til sommertid 

T oplevede, at de mødte mange søde piger. Det syntes K også – overalt 

De tog til fest sammen med dem fra Gran Canaria, hyggeligt, så fik de set lidt mere 

Min kontaktperson ordnede det basale, med cykel, og tog mig rundt og introducerede mig for de forskellige mennesker, ellers var det min lærer og klassekammerater, der tog ham med rundt 


D oplever efter at have været alene af sted, og kun snakket engelsk, at det, i en hel måned, var svært at skulle snakke dansk igen 

T synes det er fedt at kunne sige, at han har været i udlandet, det var bare en oplevelse og han har nogle sjove historier, han kan fortælle 

D føler han har fået en oplevelse for livet 

D synes det har betydning, det der kan signaleres med sådan et ophold 


Det skal være sjovt, ikke noget ved at sidde og surmule fordi man keder sig 

Næsten en indkapslet oplevelse, K har brugt den til at søge læreplads, men uden held 

Har ikke haft betydning i forhold til læreplads, han synes ikke han har kunnet få det til at lyde lige så spændende, som han selv syntes det var 

D har ikke reklameret så meget med det 

D var ikke træt af at fortælle om det på skolen, men bare det ikke bliver for tæt på hinanden 

Det er fint med de arrangementer, hvor elever kommer og fortæller, men igen, tænker jeg, hvor mange er i det hele taget interesseret i det? Jeg synes, de fleste gange er der kun en enkelt 

der har spurgt, de andre har bare siddet og lyttet 

Ikke helt sikker på at nogen spurgte, da Morten fortalte 

T fik ikke fat i alt hvad Junu og Morten fortalte, men noget af det fik han, og han stillede ingen spørgsmål, men syntes det kunne være en fed oplevelse 

Det er vigtigt at se ansigter, så de kan spørge om praktiske ting og andet 

Ikke alle ser på hjemmesiden, måske plakater op? 

K tænker, at man også bare kunne reklamere med hjemmesiden 

K foreslår at man kunne skrive en lille smule ved hver elev, som der var billede af og så på plakaten reklamere med udlandspraktik og et par spændende oplysninger, og at man kan se mere 

på hjemmesiden, så mener han flere ville klikke ind og kigge 

D ved ikke hvor mange der kigger på hjemmesiden, han er ikke selv den store bruger af den, andet end til skema. 

K har slet ikke brugt den 

Man bliver også orienteret på sit forløb – på grundforløb 

Ja, få ansigterne kendt, på dem der har været af sted, og hvis de kommer til vejlederen, så kan vi henvise til eleverne eller til hjemmesiden 

K foreslår, at alle elever får tilbuddet ved midtvejs- eller kontaktlærersamtale, så kunne de prøve at henvise til hjemmesiden, og se lidt mere konkret, og måske få lidt flere igennem på den 

måde 

K foreslår, at kan kunne få lavet et lille kort med hjemmesiden på 

T mener der har været en reaktion på opholdet fra virksomheden 

Sengene var ikke gode 

T startede med at vaske kasser en uge i træk, herefter sagde han til virksomheden, at han godt ville have noget andet at lave 

T fik herefter en række andre, både pakke- og læsseopgaver og skulle med ud og montere hele kontorer 

D syntes ikke om, at der ikke var orden i sikkerheden og anvendte kran, uden at have modtaget den fornødne oplæring, det var han ikke tilfreds med 

D syntes ikke de var gode til at styre en kran, de kunne folde den ud, men ikke sammen igen 

D oplevede at eleverne selv sidder og disponerer og styrer bilerne 

Der skal helst være mindst til at fortælle for nye elever og de vil gerne tage del i det internationale forløb efter hjemkomst 

84


K ville få mere styr på økonomien 

K ville have undersøgt lidt mere omkring hvor stedet lå i forhold til hvor de boede, fordi, der var 3-4 km, som de gik hver morgen 

De ville ikke tøve et sekund 



V informerer om at vi har haft en i lære i Kina 

K opfordrer til at vi får flere af sted, så de får et boost igennem uddannelsen 


D får øje på mulighed for opbakning af de andre, hvis han rejser sammen med en kammerat, som han kan rejse sammen med og have det sjovt sammen med 

D udtrykker, at ved at jeg stiller de spørgsmål og de hver har deres oplevelse at fortælle om, får de et indblik i andet end hvordan de selv har oplevet det 

De øvrige er enige 

D. Hvordan kan vejledningen bidrage til dialog og diskussion i feltet, med det formål at kvalificere vejledningspraksis og medvirke til at øge antallet af 

elever med internationale kompetencer? 

Alle 4 ville tage på udlandsophold igen, hvis det var muligt 

For D har det betydet, at han gerne vil på eksportkørsel 

D udtrykker, at det at han har været af sted og kan lide at komme udenlands, har givet det lille spark videre, fra at han bare har tanken til at han gerne vil, men siger samtidig, at der er 

mange ting man skal bekymre sig om 

Alle 4 synes det har været fedt, en god oplevelse, noget der skal genprøves. 



T mener han kan få lov at tage en måned til Kina, hvis han spørger sin virksomhed 

85

Bilag 4 

Questionnaire for partners concerning students from SDE taking part in exchangemodules in your College 

Answers 

1. Your country: The Netherlands, Finland 

2. Which education did the student attend? Pls. mark 

a. Automotive 

b. Transport and logistics 2 

3. For how many students were you the contactperson? Amount 

4. The students preparation before arrival 

a. For how long time did the student stay in your country? Weeks 

Pls. Mark Very much Much Either/or Not good Not at all 

b. Did you find that the student was prepared for the exchange? 2 

c. Were the students competences adequately explained in the Europass 1 1 

d. Did the students have the competences you expected ? 2 

5. The students stay 

Pls. Mark A lot Many Either/or Not many None 

a. Were there any challenges during the students stay? 2 

b. Due to the company? 1 1 

c. Due to your college? 2 

d. Due to the student? 1 1 

e. Due to the cooperation with the students school (SDE)? 1 1 

f. Did the student solve the tasks better than you expected? 2 

g. Do you have other informations concerning the challenges which you want to explain? (Pls. describe) 

Be prepared for accident situation! 

h. Were there any problems during the students stay? 1 

i. Due to the company? 1 1 

j. Due to your college? 1 1 

k. Due to the student? 1 1 

l. Due to the cooperation with the students school (SDE)? 1 1 

m. Do you have other informations concerning the problems which you want to explain? (Pls. describe) 

Everything has gone really well, no problems 

4

6. The students outcome 

(Pls. Mark) A lot Some Either/or Not much Nothing 

a. Do you think that the students learned anything from the exchange? 2 

b. Could the stay have been prepared differently, making the students outcome better? Yes No 

(Pls. Mark) 1 1 

If yes, please explain? 

7. The future 

I think you can always develop 

One issue might be to arrange students more activities during freetime. 

a. What do you expect of our future cooperation? 

I hope there will be the opportunity for continuation. I see many advantages for students and staff in a foreign exchange 

More student exchange 

b. Do you have ideas how to develop our Network-cooperation to make students more motivated for exchange? 

It will be the best to give internationalization a specific place in the curriculum of an education. 

In that case it is not neccessary to discuss every year what will be the possibilities for a foreign exchange. 

Students should take more contacts via internet to peer students in another country 

b. Do you have any suggestions/ideas regarding the development of our cooperation? 

We just need to keep up good work we have done, I think we are going to right way 

8. To reach the goal in EU: To let students be more international; do you have proposals to prepare the 

students and their stay better so the credits in their education will be better? 

A foreign exchange is a very good opportunity or self development of the student. I think a student needs a short 

periode of preparation before departure and a good coaching when he is abroad. 

Let students know what they benefit about going abroad. 

Best advertisement is a fellow student who has been abroad

9. How can we rise the quality in the students exchange? 

A good evaluation after a foreign experience will help a lot. 

Give the students some tasks to make an information folder for students who want to go abroad in future. 

It is strongly up to resources, almost everything is possible to arrange if we have resources 

10. Do you have supplements (further comments to add)? 

If we want to ask you further questions, will it be all right that we contact you? 

Please leave your contactdetails: 

Name: 

Tel. no. 

E-mail Address.:

Spørgeskema til eleverne med samlet besvarelse (svarene er kursiverede) Spørgeramme til fokusgruppeinterview Bilag 5 

6. Hvor hørte du om muligheden for udveksling 1. gang? Sæt krydsFra hvem hørte du om udveksling? 

a. Før påbegyndt uddannelse 2 af vejlederen 

b. til introduktionsaften på skolen 2 

c. Ved opstart på uddannelsen 2 lærene tror jeg 

d. Andet, hvor: 1 

Fra en repræsentant fra Finland som var på besøg i vores klasse og derved snakkede vi om muligheden for jeg 

kunne komme derop i praktik. 

Fra en kammerat på skolen 

7. Forberedelsen Forberedelsen 

a. Hvad medvirkede til, at du tog beslutningen om at deltage i et udvekslingsophold? 

Kan du beskrive? 

Ville prøve noget nyt 

Ville ud og stå på egne ben og så var der mulighed for at prøve det i et andet land. 

At jeg bor hjemme og kunne godt tænke mig at prøve det at bo selv samtidig med at bo i et andet land og arbejde 

med det jeg kan lide, så det var 3i1 løsningen som passede mig rigtig godt. 

2 x For at prøve noget nyt 

Den gode forberedelse da man gik i den klasse, hvor man skulle forberede sig. Der var meget styr på det så tror 

det var det. 

Få noget erfaring og fordi det lød interessant 

Det lød spændende at komme til udlandet og arbejde sammen med en kammerat 

b. Har du deltaget i et forberedelsesforløb før dit udvekslingsophold? 

Ja (evt. hvilket) 5 ved læreren på sde 

Nej 3 (Hvis nej, gå direkte til pkt. 8 og fortsæt dine besvarelser) 

7.1 Hvis du deltog på grundforløbsmodulet: Internationalisering. 7.1.1 

Havde du da gavn af (sæt kryds) : I høj grad I nogen grad Hverken/ellerI mindre grad Slet ikke 

Hovedparten af jer har svaret, at det var vigtigt for jer, at få 

a. at undersøge praktikmuligheder 2 2 1 gavn af at undersøge praktikmulighed, rejsemuligheder, 

b. at undersøge rejsemuligheder 2 2 1 økonomi planlægge økonomi og lægge budget mens I gik 

c. at undersøge økonomi 1 3 1 på det internationale modul, men for halvdelen af jer, har 

d. at planlægge økonomi og lægge budget 1 3 1 I kun i nogen grad haft gavn af det. 

a. Hvis vi starter med praktikmulighederne, hvad 

e. Var der fordele ved at I var flere på holdet? 1 3 1 var det da, der gjorde, at I syntes, at I ikke i høj

f. Fik du den vejledning og støtte du havde behov for? 3 2 grad havde haft gavn af det internationale modul? 

g. Hvor fik du vejledning og støtte? 

b. Rejsemulighederne, hvad var det da, der gjorde, 

Hos underviseren 3 at I syntes, at I ikke i høj grad havde haft gavn 

Hos vejlederen 2 1 af det i det internationale modul? 

Hos andre elever 1 1 1 c. Økonomi, hvad var det da, der gjorde, 

Andre, hvem: Alle tre at I syntes, at I ikke i høj grad havde haft gavn 

h. Var der fordele ved at du kunne stille spørgsmål af det i det internationale modul? 

og forberede turen i fællesskab med andre? 3 2 d. Planlægge økonomi og budget, hvad var det da, 

i. Andre kommentarer til modulet, hvilke? der gjorde, at I syntes, at I ikke i høj grad havde 

Hvor vigtigt var det for dig, at få gavn af (sæt kryds) : Rigtig megetEn del Hverken/ellerIkke ret meget Slet ikke e. Hvad synes I om at være flere, der forbereder sig 

a. at undersøge praktikmuligheder 3 2 1 i fællesskab på det internationale modul? 

b. at undersøge rejsemuligheder 4 1 1 

c. at undersøge økonomi 3 2 1 f. I spørgsmålene om, hvor vigtigt det var for jer, at få gavn 

d. at planlægge økonomi og lægge budget 2 2 1 1 af vejledning og støtte, har I svaret, at det var meget eller 

Hvor vigtigt var det for dig, at (sæt kryds) : en del vigtigt at få det hos underviseren, vejlederen og 

e. I var flere på holdet? 2 1 2 hos andre elever. Kan I sige noget om hvilken betydning 

f. du fik vejledning og støtte? de forskellige indsatser og de enkelte parter havde 

Hos underviseren 2 3 for jer? 

Hos vejlederen 4 1 

Hos andre elever 2 1 2 

Andre: En elev svarer: Alle tre 1 

g. at du kunne stille spørgsmål og forberede 

turen i fællesskab med andre? 4 1 

h. Hvilket land rejste du til? England: 2, Finland: 4, Italien, Holland: 2 

8. Opholdet Opholdet 

Sæt kryds I høj grad I nogen grad Hverken/ellerI mindre grad Slet ikke 8.1.1 

a. Ved din ankomst i udlandet, gik det som forventet? 7 2 I spørgeskemaet spørges der ikke til længden af opholdet, 

b. Var du tilfreds med praktikopholdet? 7 2 men af svarene fremgår det, at der for de fleste af jer, 

c. Var du tilfreds med de kontaktmuligheder du havde? 8 1 er en proces i at falde til og få nogle aftaler på plads, så I 

d. Kunne der have været gjort mere hjemme fra, kommer til at beskæftige jer med det, I gerne vil og det tager 

som ville have forberedt dig bedre? 1 3 2 2 1 tid at få sådanne aftaler på plads.

e. Kan du beskrive dit ophold? 

Et fantastisk ophold andet er der ikke så meget at sige til det. a. Prøv at snakke lidt om længden af opholdet og hvilken 

meget spændende og udfordrende, finland er et stort land og meget meget spændende. Jeg faldt nogenlunde til og betydning længden havde for jeres ophold. 

jeg var glad for min praktikplads som var villig til nogle kompromiser og havde noget at afveksle med så man ikke 

gik i den samme trummerum, men virkelig kom ud og prøve grænser af. b. Kunne forberedelsen af virksomhedspraktikken have 

Godt været anderledes? 

Det var sjovt at prøve 8.1.2 

Det var godt med en masse oplevelser men samtidig også lærigt Vi har også spurgt de internationale samarbejdspartnere, de 

Det var godt og spændende og sjovt nævner bl.a., at der måske skulle arrangeres noget i fritiden. 

f. Er der særlige oplevelser du gerne vil fortælle om? 

Sørg for at baglandet er klar på man tager afsted. a. Hvad mener I om det? 

At man skal sige ja til alt som folk tilbyder at vise en, skidt med om det lyder kedeligt, det kan være super spændende 

fordi man ikke har noget lignede i DK, og så lærer man hurtigere nogle at kende, som man kan bruge noget af sin b. Kan I beskrive de kontaktmuligheder I havde og 

fritid sammen med. Lev i nuet og glem at kigge på bagsiden af medaljen før bagefter. forklare hvad fordelen var? 

3 x Nej. 

Opleve andet end skolen, jeg var ude på klasse, og se rally, banerace, o.lign. c. Hvad gør den gode kontaktperson? 

9. Udbyttet Udbyttet 

Sæt kryds Rigtig megetEn del Hverken/ellerIkke ret meget Ingenting 9.1.1 

a. Hvad lærte du af opholdet? 7 1 I svarer, at jeres udbytte ikke kunne have været bedre 

b. Kunne opholdet have været tilrettelagt anderledes, a. Kan I prøve, at redegøre for jeres udbytte? 

så dit udbytte kunne være blevet bedre? 4 x nej. 2 1 

Hvis ja, kan du beskrive: 

Komm.: Det var så godt som det kunne være 

hvis vi havde vist mere hjemmefra, men jeg var den første fra Transport og Logistik afdelingen der var afsted, så vi 

vidste ikke 100% hvordan vi skulle tilrettelægge et 2 måneders langt ophold. Men jeg fik det bedste ud af det jeg kunne. 

10. Øvrige spørgsmål Øvrige spørgsmål 

a. Hvad var den største udfordring? 10.1.1 

Flyvningen Der har været forskellige svar i forbindelse med den største 

Klare sig selv på et andet sprog udfordring: Rejsen, sproget m.v. 

At bo for mig selv, og at klare mig udelukkende på engelsk i et ikke engelsk-talende land, og de er lidt "bange" for at

snakke engelsk i finland. Så der lå nok de største udfordringer. a. Kan I uddybe? 

3 x sproget 

Rejsen. Jeg valgte at køre i min egen bil, derfor. Men det gik let, så generelt var hele turen med succesfuld. Ligeledes har der været forskellige svar til hvad der var 

At niveauet var så højt, så det var svært at følge med fordi undervisningen var på både Hollandsk og engelsk sjovest: Den udenlandske skole, en anden kultur, natur 

At skulle snakke på et andet sprog 

b. Hvad var det sjoveste ved udvekslingen? b. Vil I prøve at diskutere, om det er vigtigt at det 

Være på skolen er sjovt? 

At møde en hel anden kultur 

At opleve et andet land, i sne og i høj sommer på 2 måneder. Og Finland er et FANTASTISK land at være i. c. Og i givet fald forklare hvorfor det skal være 

At se hvordan de gjorde sjovt. 

Skoleopholdet 

Andre indlæringsmuligheder, og at arbejde på en anden skole Politisk tales der meget om fastholdelse i uddannelse p.t. 

Bare det at arbejde i et andet land og klare sig selv 

At være i et andet land d. Hvilken betydning har udvekslingsopholdet haft i for- 

Sæt kryds Ja Nej hold til jeres lyst til at fortsætte jeres uddannelsesforløb? 

c. Var der noget der var dårligt? 3 6 

Hvis ja, hvad? e. Har udvekslingsopholdet gjort en forskel i jeres 

Igen planlægningen af turen, men da vi alle var lidt på bar bund så er det ikke noget jeg hænger mig i, og er rimelig motivation til uddannelsen? 

tilfreds, men skolen kender alt om mit ophold og har rettet op på det jeg har fortalt. 

Dårlige senge og at nettet lukkede kl. 22.00 f. Var I mere motiverede for at fortsætte jeres uddannel- 

Lidt det med at jeg blev undervist halvt på Hollansk selvom det nogle gange var meget sjovt. sesforløb efter end før udvekslingsopholdet? 

11. Hvis du har forslag til forbedring af forberedelsen, opholdet, udbyttet eller andet, som kan medvirke Forbedring af udveksling i fremtiden 

til at øge udbyttet af udvekslingen, vil vi gerne have dine bud herpå: 11.1.1 

3 x Nej Samarbejdspartnerne siger også, at udvikling af udveksling 

Undersøge attraktioner, og andre ting om landet så man er godt stillet til at komme rundt og se på ting i landet, og skal fortsætte. Hvordan kan vi gøre det? 

ikke først skal finde ud af det når man er kommet frem, god planlægning og research hjemmefra er et MUST. :) 

Er der elementer der mangler eller skal fjernes i: 

a. Forberedelsen 

b. Opholdet 

c. Udbyttet 

d. Efter hjemkomsten

Samarbejdspartnerne udtrykker, at det ville være en god idé, 

at I fik elektronisk kontakt med elever i andre lande 

e. Hvad mener I om det? 

12. Har du yderligere tilføjelser, evt. til spørgsmål, vi ikke har fået stillet Yderligere tilføjelser 

3 x Nej 12.1.1 

Måske skulle man høre folk om de kunne finde på at gøre det igen, for det kunne jeg bestemt. Og jeg skal i hvert fald Hvis du før din tur vidste, hvad du ved nu, ville du så gøre 

op og opleve Finland mindst 1 gang mere i mit liv. noget anderledes? 

a. Kunne du forestille dig, at tage af sted igen (fx 

på hovedforløbet?) 

Begrundes: 

Efter hjemkomst 

13.1.1 

Hvordan ser I på jeres ophold efter hjemkomsten? 

14.1.1 

Hvilken betydning har opholdet haft for jeres uddannelse? 

15.1.1 

Hvilke tanker gør I jer, om de idéer I gennem denne samtale 

har bidraget med, til at forbedre udvekslingen for kommende 

elever? 

Denne samtale 

16.1.1 

Hvad I er blevet særligt opmærksomme på under denne 

samtale, bl.a. ved at høre de andres svar? 

17.1.1 

Hvordan har I oplevet at deltage i denne samtale? 

18.1.1 

Er I kommet i tanker om noget, der skal tilføjes?

1. Er du: Sæt kryds 2. Din alder: 17-18-20-17 3. Dit postnr.: 5250 

Mand 9 18-17-22-18 5270 

Kvinde 19 5620 

4. Hvilken uddannelse er du i gang med? Sæt kryds 5330 

a. Bil, fly og andre transportmidler 4 5000 

b. Transport og logistik 5 5220 

5. Din skolebaggrund: Sæt kryds 5250 

a. 9. kl. 5 

b. 10. kl. 3 

c. Andet, hvilket? 1 HTX 

Hvis vi gerne vil have uddybet dine svar, må vi så kontakte dig? 

Ja Ja Ja Ja Ja - gerneNej Nej 

Navn: x x x x x x x 

Tlf. nr. 

E-mailadr.: 

Ja Ja 

Navn: x x 

Tlf. nr. 

E-mailadr.: 

5540 

5330

Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?