Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

Master i vejledning
Modul 4: Masteropgave
var jeg ikke helt tilfreds med, det kunne være, de fx, en dag hvor vi var ude i
skoven og kranede, 2 af dem havde ikke hjelm på, og de rendte bare ind
under, ind og ud under kranen og de kunne knap nok finde ud af at bruge
kranen. Det var jeg ikke specielt tilfreds med.” (1559ff)
Vinnie: ”så det var jo også en oplevelse for dig, og finde ud af at du faktisk kunne
vise nogen kompetencer her, som… ” (1573f)
Danny: ”for at være ærlig, så var de elendige til at styre en kran, de vidste hvordan
de foldede den ud, de vidste ikke hvordan de foldede den ind igen” (1576f)
Fælles for citaterne er, at eleverne opdager, at de kan noget, som de ikke selv var
bevidste om, en tavs viden (Illeris, 2009:30) om faglige kompetencer, som blev
synliggjort for dem. Samtidig skal Danny navigere i en faglig kultur, som stiller
andre krav, end her hjemme, de har en anden daglig livsførelse (Dreier i Nielsen
og Kvale, 1999:99) og som betyder, at han bliver stillet over for en udfordring, hvor
han må tage stilling til, om han skal sige noget til dem eller ej og dermed opleve, at
han positionerer sig. På den ene side: ved ikke at sige noget, kan der opstå farlige
situationer – og hvorfor har læreren ikke fortalt dem det? På den anden side:
udleverer han måske læreren, ved at gøre eleverne opmærksom på det.
Udfordringen stiller krav til hans situationsfornemmelse. Hvor vidt hans
læringskompetencer blev øget, er svært at afgøre ud fra interviewet, men citatet er
i hvert fald tegn på, at refleksionen over udfordringen var til stede.
Et tegn på at Torben lærte noget er:
Torben: ”…og fra Helsinki til Kø…, det var sgu nemt, der står lige hvor man skal gå
hen (1033). Nej, det er bare såd’n en, du går ind og så, der er en terminal
(1037)
Han var bevidst om hvad han mødte ved ankomst til terminalen, det lærte han på
vej der op. Set i lyset af, at en del af informanterne, i spørgeskemaundersøgelsen,
gav udtryk for, at den største udfordring var selve rejsen, og at Torben i lin. 1834
udtrykker, at han er parat til at rejse på praktikophold i Kina, må det anses for at
være udtryk for en læring, som medvirker til lysten til at rejse. I lin. 1844, hvor vi
taler om PiU-ophold, udtrykker han det meget tydeligt, ved at understrege: ”ja, for
mig”. Det synes som om, ’selvet’ har ændret sig.
Generelt om identitet siger Knud Illeris, at han anser begrebet for det mest
helhedsbetonede, der spænder over både det individuelle og det sociale plan. Han
ser ’selvet’ som indholdsobjekt for læringen, det har karakter af en psykisk instans,
der drejer sig om individets oplevelse af sig selv, at man ’ser på’ eller oplever sig
selv indefra. (Illeris, 2009:214).
Identitetsprocessen er for de fleste unge umiddelbart langt vigtigere og langt mere
påtrængende end erhvervsorienteringen, og den er på en måde også en
forudsætning for eller en del af erhvervsvalget. Undervisningen er et nødvendigt
onde (Illeris, 2009:214). Mobilitetsophold kan medvirke til en positiv
identitetsudvikling, når det kædes sammen med en målrettet uddannelsesrelateret
44