Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

og rapporter om praktikophold i udlandet er det gennem årene blevet fremhævet at der ofte sker en stor
personlig udvikling med deltagerne undervejs.
Fagligheden er nøglen til involvering og i denne sammenhæng defineres den som viden og færdigheder der
gør, at man kan integreres på arbejdspladsen. På den måde bliver fagligheden en forudsætning for
immersion; at eleven føler sig nedsunket i værtskulturen, men også for at deltageren kan tildeles opgaver
hvor han eller hun får et selvstændigt ansvar. Endnu mere central er funktionen imidlertid i forhold til
kontrastering og perspektivering der går ud på at kunne sammenligne, og reflektere over, forskelligheden i
praksis fra den ene kultur til den anden. Det er denne refleksion der udvikler forandringskompetencer, men
for at den kan finde sted er det en nødvendighed at deltageren kender til praksis i sin egen
kultursammenhæng, så der er noget at sammenligne med, og undres over. Dermed bliver det et vigtigt
kvalitetskriterium at deltagerne har faglig indsigt i et mål der muliggør denne refleksion, og at der er et godt
match mellem de arbejdsopgaver værtsvirksomheden kan byde på og deltagerens faglige profil (ibid:20).
Formålet med forberedelse er iflg. Kristensen at fremme læreprocessen i opholdet. Det gør den dels ved at
sætte deltagerne i stand til at undgå en række problemer der kan virke hæmmende på
kompetenceopbygningen, dels ved at give dem nogle redskaber der sætter dem i stand til at forholde sig
konstruktivt til de udfordringer de møder undervejs.
En væsentlig del af læringen under praktikophold i udlandet finder sted i brudfladen mellem to kulturer. Den
sker når deltageren konfronteres med en anden virkelighed, andre værdier og en anden praksis, end den
han eller hun er vant til.
Der er en tæt sammenhæng mellem kultur og identitet, og oplevelsen af at stå alene i en anden virkelighed
som man ikke formår at navigere rundt i som den man kender, kan føre til desorientering og momentan
mangel på selvværd. Der er også tale om at man mister noget af den selvfølgelighed hvormed man tidligere
har betragtet verden omkring sig, og nu skal til at tage stilling til en mere kompleks situation. Deri ligger der
et læringspotentiale, men der ligger også en fare for at deltageren reagerer med afvisning og prøver at lukke
af for alle påvirkninger udefra, eller ligefrem afbryder opholdet og tager hjem før planlagt. Forberedelse
handler om at forebygge denne situation, og derved bliver den en meget vigtig og en integreret del af
projektet, og ikke et lille færdighedskursus der er påklistret projektet forud for selve opholdet (ibid:22f).
5.2 Unge og vejledning
I dette afsnit vil jeg overvejende med Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsen perspektiver på individuel
vejledning og vejledning i fællesskab definere metoderne, undervejs inddrages Vance Peavy med henblik
på, at diskutere og komme med forslag til udvikling af vejledningspraksis.
5.2.1 Individuel vejledning og vejledning i fællesskab
Iflg. Tove Løve betyder sammenhæng i vejledningsindsatsen, set i et vejledningsfagligt perspektiv at
vejledere forventes at tage udgangspunkt i vejledtes livssituation og bestræbe sig på at øge og kvalificere
deres læringsmuligheder, udviklingsmuligheder, beslutningskompetence og handlekompetence. Det gælder
uanset hvilken af følgende vejledningsformer, der lægges til grund for praksis:
- Kollektiv vejledning, der retter sig mod alle i en målgruppe – for eksempel alle elever i en klasse
5