Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

Referenceramme til analyse
Bilag 3
I dette bilag præsenteres projektets udfoldede analytiske referenceramme, rammen er foldet ud i bilag 3. Til
at definere begrebet ’støtte’ og for at forstå de unges overvejelser ved valgprocesser inddrager jeg Mette
Lykke Nielsen og Noemi Katznelson samt Søren Kristensen for at forstå de unges oplevelser af
praktikophold og udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes inddrager jeg den sociologiske teoretiker
Thomas Ziehe for at forstå de unge i det senmoderne samfund. Kapitlet afsluttes med en redegørelse,
overvejende vha. Tove Løve, William Borgen og Rie Thomsens perspektiver på individuel vejledning og
vejledning i fællesskab med henblik på at de lægges til grund for forslag til udvikling af vejledningspraksis.
Undervejs i kapitlet inddrages Vance Peavy med de muligheder den konstruktivistiske metode åbner for i
dette projekt.
5.1 Unge i EUD og internationalisering
Når vi beskæftiger os med vejledning i udvekslingssammenhæng og fokuserer på betydningen af ’støtte den
vejledte i overvejelserne og forberedelserne til gennemførelse af et udvekslingsophold’, må en
forståelsesramme sammenstykkes af bidrag fra forskellige vejlednings- og personlige udviklingsteorier. De
vil danne grundlag for analyse og diskussion af projektets empiriske data.
5.1.1 Støtte i overvejelser, valg og forberedelser
Iflg. Mette Lykke Nielsen og Noemi Katznelson er en afgørende rolle i de unges overvejelser, hvordan deres
interesser kan spille sammen med de faktiske muligheder, som deres faglige niveau tillader. I den
forbindelse er mange unge uhyre bevidste om egne evner, samtidig er det sociale miljø meget vigtigt for
deres uddannelsesvalg. Deres optagethed af betingelserne for den sociale trivsel fortæller, at de unge
oplever det sociale aspekt på ungdomsuddannelserne som et vigtigt fastholdelseselement. Iflg. de unge skal
vejlederen kende dem bedre for at hjælpe dem. (Nielsen & Katznelson, 2009:33).
Forskellen på graden af nærhed og realisme er noget af det mest slående ved de unges drømme om
fremtiden. For nogle er der tale om realistiske og legitime drømme, for andre er der tale om utopi. Her spiller
social kapital en rolle, selvom billedet ikke er entydigt og fri for modsætninger. Gennem spørgsmålet om det
mest fantastiske bliver det tydeligt, at de unge bevæger sig indenfor forskellige mulighedshorisonter, de
fleste holder sig tæt til det, der opleves som en realistisk fremtidsversion. Elevernes oplevelse af, hvor de får
den afgørende hjælp, er således særligt knyttet til situationer, hvor de gennem praktiske begivenheder
præsenteres for ny viden (Ibid:78f).
Valgprocessen er en integreret del af de unges lystorienteringer, og af den identitets- og
selvstændighedsproces som de er i gang med. Deres tanker om fremtiden kan i den forbindelse forstås som
en prisme, de fortæller sig selv frem igennem. I denne proces er det afgørende for dem at fremstå som
selvstændige og individuelt ansvarlige. Derfor får deres individuelle valg en helt afgørende plads i
fortællingerne (Ibid:89).
Valg er tæt knyttet til en forståelse af, at de unge skal ’brænde’ for noget. Hvad de brænder for, ved de kun
selv. Denne forståelse af valgprocessen er meget udbredt, og den er med til at individualisere
afklaringsprocessen, og er dermed også med til at gøre valgprocessen meget sårbar. Vejlederne bliver nødt
til at sætte sig ind i, hvad der kendetegner den enkelte unges livssituation. Og vejlederne skal vide, at det
1