Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

Master i vejledning
Modul 4: Masteropgave
individuelle samtale (Steffensen, 2010) kan der åbnes vha. vejlederens
omsorgsfulde støtte. Det tyder samtidig på, med den store difference der er i
forberedelsestid, at her skal den individuelle vejledning kunne tilbyde samtale for at
diskutere behovet for forberedelse.
Udviklingen i samtalen, fra at noget er meget alment til noget følsomt, skal
vejlederen være opmærksom på, det kan på forhånd være nødvendigt, at kende
elevens forhold, før der bliver etableret vejledning i fællesskab, således eleven kan
støttes i, at noget holdes privat, fx familiære anliggender, straffeforhold, der er
nuancer til forskel på hvad der kan tales om, afhængig af hvad det har af betydning
for den enkelte elev. Eller på den anden side, at eleven under den individuelle
vejledning kommer frem til, at det er emner der kan tales om.
Det kræver en række didaktiske overvejelser over hvad vi kan åbne for i vejledning
i fællesskab og hvad der skal blive i den individuelle vejledning. Hvornår går
dialogen fra at være af en karakter, som er i fælles interesse, til at få karakter af
udelukkende individuel interesse og ikke mindst, hvem sætter rammerne? Den
dialog der henvises til i analysen, hvor perspektiveringen af mulighederne pludselig
åbner Martins øjne for, at et almindeligt værksted kan bruges, kunne være et
eksempel på, værdien af at have dialogen i det åbne, således andre kunne opleve
udbyttet af Martins dialog og perspektivering med vejlederen.
En løsning på at sikre, at eleven bliver hørt, samtidig med at der ikke øves vold på
hans integritet, kunne være at fastlægge rammen for vejledning på det
internationale modul i fællesskab, således der er en åbenhed om, at vejledte har
mulighed for at bestemme hvad der kommunikeres. Men hvordan stemmer det så
med at Katznelson skriver, at de unge har brug for hjælp, når der skal vælges?
Kan man ikke sige, det er hjælp eller i denne ramme støtte, når de får mulighed for
at være med i de didaktiske overvejelser? Og som kan blive en del af deres
forberedelsesproces, både at lære, at sige til og fra. Gennem analysen viser
relationskompetencen, at kunne sige til og fra sig at være vigtig, jf. Torbens
eksempel med at vaske kasser.
Det leder til tanken om, at vejledning i fællesskab kan tilbyde cases med
dilemmaspørgsmål, som fx ovennævnte med Torben samt Dannys
krankørselsovervejelser. Ved at lægge op til cases, ville eleverne kunne få
mulighed for at forestille sig situationerne.
Løve skriver, at ”set i forhold til den kollektive og den individuelle vejledning, er det
deltagernes gensidige støtte og ærlige feedback i konkrete situationer, der er
gruppevejledningens styrke, og som udgør grundlaget for, at de kan øge deres
bevidsthed om egen situation ved at lytte til andres refleksioner over den og opleve
deres problemer som acceptable, fordi de opdager, at andre har tilsvarende
problemer. Dertil kommer det helt generelle, der ligger i, at deltagerne samtidig kan
udvikle deres interpersonelle kompetence ved at reflektere sammen, ved at
anvende aktiv lytning og positiv feedback samt ved at være opmærksomme i
forhold til andre, hjælpe andre og modtage feedback fra andre.” (Løve, 2005:378).
51