Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

Forandringskompetencerne kommer hos Danny til udtryk i:
Master i vejledning
Modul 4: Masteropgave
Danny: ”og så lidt det med, at du er mere fleksibel, det gør altså en del, det har stor
betydning, altså så måske, ka’ du lidt mere, og så ved at du tager på det
internationale, så viser du også, du er ikke helt låst så meget fast.” (1223)
Danny: ”Men, bare det, at du selv skal hen og styre, altså, som de gamle sagde da
jeg kom hjem, jeg var blevet lidt mere voksen, altså, jeg gjorde tingene selv,
altså, der var ikke nogen der gjorde det for mig, selv om det kunne være
meget rart en gang imellem. Man bliver lidt mere ansvarsbevidst i forhold til
hvis der bare er en der laver maden for en. Lidt mere selvstændig.” (548f)
Danny oplever, at omgivelserne mærker forandring hos ham; han tager initiativ,
han udtrykker det i form af: ’jeg gjorde tingene selv’. Først udtrykker han
forældrenes oplevelse af forandringen, herefter ser det ud til, at han har accepteret
deres opfattelse, idet han siger ’lidt mere ansvarsbevidst’, dog bruger han ’man’ (3.
persons omtale), som alligevel kan tyde på, at han ikke er helt sikker, men prøver
med ’man’ at generalisere udsagnet til hvilken kompetence man får ved at bo alene
under et ophold. Hermed kan det godtgøres, at forældrene som aktører også har
en rolle, måske særligt ved hjemkomsten, at der er respekt og lydhørhed, således
de nære omgivelser med forældrene i spidsen, kan blive klangbund for
oplevelserne, og eleven ikke oplever modstand, misundelse eller lign. som risikerer
at tage energien ud af oplevelsen. Det er der antydning til at Danny oplever: ”det var
så måske mere der hjemme, de var ved at være lidt trætte af at høre om Finland” (1308).
På den anden side kan hans udsagn også ses som bekræftelse på, at der mangler
rum for oplevelsesfortælling, et legitimt sted, hvor det giver mening for nytilkomne i
feltet (Bourdieu i Järvinen, 2007:358) at få gavn af Dannys fortælling, og samtidig
styrke sin identitet i samarbejde med agenterne (Bourdieu i Järvinen, 2007:347)
gennem praksisfællesskabet.
En positiv udvikling af selv’et får mulighed for at blive styrket, under forudsætning
af, at fortællingen foregår i et veltilrettelagt rum, fx det internationale modul, hvor
eleven får mulighed for at udtrykke sig positivt om sin oplevelse og sin udvikling:
Torben: ”du har faktisk gået næsten et forløb igennem, ikk’ o’ – uden problemer – og
du har klaret det, og det er fedt at komme hjem og sige” (1221)
Det kan tyde på at hans selvforståelse er, at han til tider anser forløb som hænger
sammen med den uddannelsesmæssige side af sit liv, som problematiske, måske
nærmest normativt for ham. Nu overraskes han af, at det gik så uproblematisk,
begrundelsen for at jeg mener at kunne fremanalysere det, er, at han holder en lille
pause på hver side af ’uden problemer’, som kan være tegn på hans refleksion
herover, sideløbende med hans positive fortælling. Når han siger: ’komme hjem og
sige’, kan det forstås som, at det er nyt for ham, at han kan komme hjem med en
positiv selvfortælling, og at han er glad for at kunne det, det tyder på, at det har
betydning for ham. Suppleret af: ”så det endte jo med at jeg lavede til min fødselsdag,
hvor hele familien var samlet på én gang, så jeg ikke skulle fortælle det hundrede gange, så
lavede jeg en power point på fjernsynet for dem alle sammen” (1329), hermed udtrykker
han også en handling (at forberede og vise power point’en), som kan være udtryk
for hans interesse i at fastholde dette selvbillede over for hans nære omgivelser.
42