Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

efleksion om læringserfaringer og til dialog med andre gruppemedlemmer og vejlederen om læring og om
hvordan de kan anvendes i hverdagen (Peavy, 2005:91).
Thomsen skriver, at, i Danmark synes det at være den vejledtes institutionelle tilknytning, der bestemmer,
hvordan man bliver deltager i vejledningspraksis. For nogle grupper er det obligatorisk at deltage i vejledning
(Thomsen, 2009:35). Når vejledning begrebssættes som institutionelle arrangementer, åbner det for
muligheden af at medtænke de retninger, som arrangementet er bestemt til at påvirke deltagerne i. Iflg.
Thomsen skriver Dreier, at institutionelle arrangementer netop er til for at give deltagernes liv særlige
retninger (Dreier, 2008) (ibid:177)
Iflg. Thomsen kan der være ting, den vejledte ønsker at tale med en vejleder om i fortrolighed. Derfor skal
muligheden være der. Hun giver vejlederne medhold i, at en vejleder ikke på forhånd kan vide, hvordan
overvejelser om valg af uddannelse eller jobsøgning forbinder sig til andre sider af den vejledtes livsførelse.
Men vejlederen kan heller ikke på forhånd vide, om disse forbindelser opleves som private eller
problematiske for den enkelte.
Thomsen skriver, at når vejledning praktiseres i samspil i fællesskaber, er der flere deltagere, og det åbner
for overvejelser om, hvor vidt det bedre kan forventes, at deltagerne ser situationen fra den andens
perspektiv. De andre kender vejledte gennem forskellige relationer og deltagelsessammenhænge, og de
kender måske også til vedkommendes daglige livsførelse og interesser. Vejlederen navigerer i et
interessefelt, som forbinder sig til vejledning som institutionelt arrangement med de målsætninger og de
samfundsmæssige interesser, som er begrundelsen for statslig finansiering. De tilbagemeldinger, deltageren
får fra de andre på de reaktioner, og anbefalinger, vedkommende får fra vejlederen, kan sætte vejlederens
anbefalinger i perspektiv. På den måde kan vejledning i fællesskaber være med til at rokke ved en binær
fremstilling af interessekonflikten. De andre deltageres interesse for vejledtes beslutninger forbinder sig ikke
på samme måde til de målbeskrivelser, der er for vejledning som institutionelt arrangement. Betydningen af,
at vejledning praktiseres i et fællesskab, kan på den baggrund forstås som en styrke i forhold til etikken i
vejledningen og tilliden til vejlederen (Thomsen, 2009:179).
At vejlederne skal arbejde med den enkeltes motivation eller realisme, bliver et svar på skiftende historiske
problemstillinger og udfordringer, som forbinder sig til uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet til
vejledningsspørgsmål ved at forskyde udfordringerne ind i den enkelte. Forskydningen betyder, at den
enkelte forventes at bearbejde sig selv og sin egen opfattelse af situationen, i modsætning til at bearbejde
fælles og strukturelle problemer i relation til eksempelvis optagelsessystemet, uddannelsespolitikken eller
arbejdsmarkedspolitikken (Ibid:182).
7