Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

Master i vejledning
Modul 4: Masteropgave
opgaverne og kom videre. Eleverne med en lang forberedelse udtrykker en anden
type problemer, så som manglende informationer og brug for yderligere støtte. Det
henleder min opmærksomhed på, at der gennem den individuelle vejledning skal
bydes ind med tydeligere fælles problemformulering i begyndelsen af forløbet, så
særlige problemstillinger kan afdækkes (Lindh, 2000:401), fx baggrunden for deres
motivation. Samtidig tyder det på, at de har sat sig nogle personlige mål og har en
stor vilje, som kan være tegn på, at de har været vant til at kæmpe for det de gerne
vil, og det fortsætter de med, så godt de kan. Uden støtte, ville de have haft
vanskelig ved at komme af sted.
Det tyder på, at de ser aktøren, her læreren, som værende med til at skabe det
rum hvori det er selve den proces, at være engageret i og deltage i udviklingen af
en igangværende praksis, de lærer (Lavé & Wenger, 2003:168), fx være med til at
foreslå vejledningens indhold. Og hvor der kunne sættes individuelle procesmål,
som var inspireret af fællesskabet.
Det ser ud som om, at det Danny har fået ud af forberedelsen er, at ved at have
haft besøg af en kontaktperson og talt med en tidligere udvekslingselev, bliver det
tydeligere hvad der kan forventes, samt hvad der er grundlaget for at få opfyldt
forventningerne, som fx ordentligt sikkerhedsfodtøj (1773) og varmt arbejdstøj.
Der er behov for, at der kan arbejdes med en struktureret informationssøgning
både så de lærer informationssøgningens kunst, men også gennem deres
deltagelsesmulighed at dele viden med hinanden. Fx hvilke metoder de har brugt til
at finde frem til hvad den enkeltes praktiksted arbejder med osv.
Iflg. Thomsen, 2009 åbnes der for en deltagelsesmulighed som er mere en
lytteposition, hvor der er mulighed for at lytte med på de spørgsmål, som
kammeraterne stiller, og til de svar, som de får. Det giver nogle andre
deltagelsesmuligheder, end når vejledning tilrettelægges som individuelle samtaler.
Grænserne mellem vejledning og hverdagspraksis, mellem professionaliseret
samtale og almindelige samtaler mellem mennesker synes udflydende, og
afgrænsningen af vejledning synes fra et deltagerperspektiv ikke at være
væsentlig. Deltagelsesmulighederne knytter sig til den enkelte elevs opfattelse af
situationen, ansvaret for den og handlemulighederne i forhold til den, og de knytter
sig til vejledningens konkrete organisering og til måden, de andre deltager på.
Lyttepositionen er eksempelvis kun tilgængelig, hvis andre deltagere stiller
spørgsmålene (Thomsen, 2009:125).
C. Hvilken betydning har opholdet for udvikling af elevens personlige
kompetencer?
Baggrunden for at søge svar på dette spørgsmål er, at der er en del elever, som
viser interesse for et udvekslingsophold, men samtidig giver de udtryk for, at de er i
tvivl om, hvor vidt de kan klare det og om det giver mening for dem. Ved at forsøge
at afdække udviklingen hos gennemførte elever, håber jeg, det kan bidrage med
viden om hvad der giver mening under sådan et ophold. Søren Kristensen
definerer personlige kompetencer i undertemaerne:
40