Masterprojekt og bilag - Dokumenter - Syddansk Erhvervsskole

6.2 Hermeneutisk meningsfortolkning
Master i vejledning
Modul 4: Masteropgave
Med en hermeneutisk meningsfortolkning som analysemetode ønsker jeg at få
indblik i de personlige erfaringer og oplevelser og få indsigt i, hvordan udveksling
opleves i praksis og kan her igennem søge en nærmere forståelse af, hvad der har
betydning for eleverne i de enkelte udvekslingsforløb.
Iflg. Kvale er hermeneutisk fortolkning, studiet af tekstfortolkning. Formålet med
hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts
betydning den har traditionelt behandlet fortolkning af færdige tekster, mens et
forskningsinterview både omfatter skabelse og fortolkning af en tekst (Kvale,
1997:56f).
Der er tale om perspektivisk subjektivitet, når forskere, der anlægger forskellige
perspektiver og stiller forskellige spørgsmål til samme tekst, kommer frem til
forskellige fortolkninger af meningen. Når læsernes forskellige perspektiver på en
tekst ekspliciteres, bør de forskellige analyser også blive forståelige. Subjektivitet i
betydningen multiple perspektiviske fortolkninger vil da ikke være en svaghed, men
vidne om interviewforskningens frugtbarhed og styrke (ibid, p. 236).
Meningsfortolkning er karakteriseret ved den hermeneutiske cirkel. Forståelsen af
en tekst sker gennem en proces, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes
af tekstens globale betydning, således som den foregribes. Den nærmere
bestemmelse af de enkelte deles betydning vil kunne ende med at forandre den
oprindeligt foregrebne betydning af helheden, hvilket igen påvirker de enkelte deles
betydning osv. I princippet er en sådan hermeneutisk udlægning af teksten en
uendelig proces, men i praksis standser den, når man er nået frem til en fornuftig
mening, en gyldig enhedspræget mening uden indre modsigelser (Kvale 1997:56f).
Én måde at begynde fortolkninger af fokusgruppedata er derfor at klargøre en
række fortolkende spørgsmål. Steiner Kvale udtrykker det ved at sige, at det
vigtigste er at være klar over, hvilke spørgsmål, man stiller til data (Kvale
1997:210). Det betyder, at undersøgerens fortolkninger af betydningsdannelse
afhænger af, hvilke spørgsmål undersøgeren stiller til datamaterialet. En pointe
som er helt central i enhver socialkonstruktivistisk forståelse af bearbejdning af
kvalitative data. At være klar på sine spørgsmål til datamaterialet er at vide fra
hvilke perspektiver, fortolkningerne foregår. Det er en håndværksmæssig analytisk
pointe at huske, fordi projekter med fokusgrupper også vil blive spurgt ud om
gyldigheden af fundne mønstre i bearbejdningen af fokusgruppedata. De
spørgsmål, man som undersøger stiller, skal som hovedregel hænge sammen med
problemstillingen og spørgeguiden for fokusgruppen. Men det er vigtigt at være
åben over for perspektiver, som man ikke som undersøger har kunnet forestille sig
på forhånd. Det vil sige perspektiver, som udfordrer éns forforståelser, og som
måske er kommet frem via de første runder af bearbejdning (Halkier, 2009:77ff.).
Kvale beskriver syv principper for hermeneutisk meningsfortolkning:
1. Gælder den kontinuerlige proces frem og tilbage mellem delene og
helheden. Ved analyse af kvalitative interview læses interviewet igennem
24