Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

ekræftes i pædagogernes refleksionsskemaer: Børnene var helt vildt tændt, men efter 3 dage kunne de have haft brug for en enkelt dags pause til at tænke over og ”sluge” alle de ting, vi havde set, hørt og lavet. Den finske hjerneforsker, professor Matti Bergström udtrykker det således: Børns spontane, kaotiske leg og skaben udspringer af deres rige, indre mulighedsverden og er en meget vigtig ressource – både i forhold til deres personlige udvikling og til den overordnede udvikling af samfundet. Men vi forstår ikke at udnytte denne ressource godt nok – vi hæmmer den i alt for høj grad, når vi kun fokuserer på at ruste børn med faktuel viden og en veludviklet evne til at tilpasse sig vores vedtagne orden. 6 Ifølge Matti Bergström skal vi blive bedre til at skabe rum, hvor børn bl.a gennem mødet med kunsten og kulturen kan udvikle og udfolde deres mulighedsverden. Matti Bergström deler den danske hjerneforsker Ann- Elisabeth Knudsens opfattelse af, at vi skal være opmærksomme på at stimulere alle dele af hjernen – især den del af hjernen som bl.a har med evnen til at fatte helheder at gøre. Sker det ikke vil vores børn mangle det helhedssyn, som er nødvendigt for at kunne styre eget liv. Det er ikke nok at kende en masse detaljer. I danseforløbet observerede vi, at mod slutningen af forløbet var børnene i stand til at lave bevægemønstre tilpasset musiske forløb. Dette kræver, at børnene er i stand til både at lytte til musikken og til at iagttage hvilke bevægelser, der skulle laves. Børnene blev opfordret til at bringe nogle af bevægelseslegene med ud på legepladsen. Flere pædagoger beskrev børnenes succesoplevelser som forudsætningen for læring og som et væsentligt formål. Pædagogerne har i deres evaluering beskrevet, hvad børnene lærte: At tegne iagttagelsestegninger At lytte og modtage en besked/anvisning At vente på tur Om kropsdelene Smidighed At bevæge sig i forskellige niveauer Farver og former At være opmærksomme på hinanden som gruppe Børnenes selvværd voksede meget i forløbet Hvor meget man kan få ud af at lytte efter de voksnes anvisninger og ved at iagttage kammeraterne arbejde At koncentrere sig At bruge deres fantasi Arbejdet med at imødekomme forskellige udviklingstrin i aldersgrupperne I billedkunst blev der efter behov foretaget det valg, at dele børnegruppen med det formål at kunne give alle børn passende udfordring. Det viste sig, at der var alt for stor forskel på børnenes tegneudvikling. Alene det at orientere sig på et stykke papir (i midten, i hjørnerne, at holde rigtigt på tegneredskaberne, at placere forskellige elementer i en tegning rigtigt, at skrive sit navn) er svært for nogle børn på 5 år. Et barn, der bruger utrolig lang tid på at male bare et lille parti, udstyres med en bredere pensel, og et barn 6 Mulighedernes verden – Biblioteksstyrelsen 2004 16
med en dårlig motorik får et stort glas med en stor åbning til at dyppe penslen i. Børnene betjener sig også af forskellige hjælpemetoder alt efter, hvordan de mestrer tegne- og malekunsten. Nogle børn har stor brug for den voksnes illustration af opgaven i små bidder, mens andre børn kan tegne f.eks en fisk ved at se på den. Øvelsen at tegne et menneske på de tre tegneniveauer blev præsenteret således for børnene: Børnene med den lavest udviklede tegneudvikling blev nøje guidet igennem det at tegne et menneske: ”Først tegner I hovedet. Se på mit hoved. Sæt fingeren øverst på papiret og sæt så hætten fra tuschen der. Tegn rundt om tuschen, så har I hovedet. Se hvordan jeg gør det. Nu skal I tegne øjnene. De er øverst i hovedet. Se på mine øjne der er to prikker i, så jeg kan se. Tegn øjnene sådan som jeg gør det. Så tegner I kroppen. Start under hovedet med en streg ned mod det ene hjørne i papiret og bagefter den anden side ligesådan. Se hvordan jeg gør. Vær så god at tegne kroppen nu.” De 5- årige børn, der lærer efter denne instruks, tegner som 3 ½ - 4 årige børn 17
Page 1 and 2: Modelkommuneforsøg Børnekultur i
Page 3 and 4: ørnekulturelle felt.14 kommuner ha
Page 5 and 6: De fleste dagtilbud skønnes at hav
Page 7 and 8: faktorer blev bragt i orden, var de
Page 9 and 10: Kunstens væsen Hvad er kunst? Det
Page 11 and 12: kroppens fysiske udfoldelses muligh
Page 13 and 14: Vi har iagttaget eksempler på bør
Page 15: I scenekunstforløbet lagde vi som
Page 19 and 20: Inden scenekunstforløbet var børn
Page 21 and 22: mennesker nogen sinde har set”. A
Page 23 and 24: Børnene inddrages: Hvad tror I, de
Page 25 and 26: tæppe, hvorpå et tøjdyr, der ind
Page 27 and 28: De dansedage, som en institution al
Page 29 and 30: Kendskabet til børnene gør, at p
Page 31 and 32: En pædagog havde allerede efter f
Page 33 and 34: Dette gælder ikke kun, når de ska

Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?