Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Forord Børnekultur i kommunen Herlev Kommune ser børnekultur som et vigtigt område i arbejdet med at være en god familie- og børnekommune samt en god bosætningskommune. Den kulturelle fødekæde begynder hos børnene. Børnenes egne musiske og kreative evner skal have mulighed for at folde sig ud, og gode oplevelser med kulturlivet tidligt i livet skal danne grundlag for glæde og livslyst senere i tilværelsen. Børneteater, kunst og musik skal være en naturlig del af børnenes opvækst. 1 Trods det, at Herlev Kommune hører til blandt landets mindre kommuner, er der et righoldigt tilbud af aktiviteter for børn, unge, familier og voksne – ikke mindst inden for kunst og kultur. En afdækning af børnekulturelle tiltag i Herlev Kommune viser, at vi giver de 0-6 årige mulighed for via dagtilbud at deltage i: Musikalsk legestue, besøg på Børne- og Naturcentret Kildegården, brug af bibliotekets sansekufferter og af børnebibliotekets mange muligheder og tilbud – blandt andet et vandrebibliotek, Børnefestival, dagtilbud får mulighed for at købe sig til forløb på Musik- og Billedskole, teaterforestillinger i Medborgerhuset, besøg i teaterbio, forløb og besøg på lokalhistorisk museum, projekt Læselyst – oplæsning og fortælling - og under udvikling: Bedstes læsesansehave samt ”lydhaver” på Gammelgård og i Byparken. Herudover beskriver en pædagogisk rammeplan for arbejdet med de 0-10 årige, at der blandt andet skal arbejdes med den narrative pædagogik(fantasi og fortælling). På skoleområdet er implementeringen af Den Kulturelle Rygsæk netop startet, og der planlægges med at tænke kunst og kultur som en proces fra kulturel læring til kreativ kunnen, hvor også ungeområdet kobles på med Klauzdal, Radiatorfabrikken og Ungdomsskolen som omdrejningspunkt. Hele denne række af tilbud signalerer et engagement og et ønske om at bibringe børnene i Herlev et bevidst tilrettelagt møde med kunst og kultur. Kulturinstitutionerne i Herlev spiller en stor rolle i børns og familiers liv. Der er bred politisk opbakning og bevågenhed omkring betydningen for børnenes videre liv ved at lade dem møde kunst og kultur gennem alle disse muligheder. En vigtig side i mødet med kultur er den kunstneriske kvalitet i udbuddet af børnekultur. Vi ønsker i Herlev Kommune at skelne mellem professionel kunst og kultur og amatørkultur, og at arbejde med kvalitetsudvikling i børnekulturen. Vi ønsker, at vores børn, pædagoger og lærere skal møde professionelle kunstnere, der er ”ekvilibrister” i deres fag med et enormt kunstnerisk/fagligt overskud i deres formidling. Kunstneren er ikke pædagogisk orienteret i tilrettelæggelsen af den kunstneriske skabelsesproces. Derfor lader vi i Modelkommuneprojektet kunstner og pædagog arbejde sammen med og om børnene. Med et tilskud på 250.000 kr fra Børnekulturens Netværk har Herlev Kommune gennemført et modelkommuneforsøg på børnekulturområdet. Modelkommuneforsøget har til formål at udvikle modeller og metoder i arbejdet med de mindste børn og kultur. Der er fokus på kvalificering, organisering og forankring i arbejdet med og udviklingen af det 1 Udvikling af kultur- og fritidsområdet. Vision og værdigrundlag, Børne- og Kulturforvaltningen august 2004. 2
ørnekulturelle felt.14 kommuner har deltaget i forsøget i perioden september 2007-august 2009. Ansøgningen om midler til modelarbejdet var bygget op omkring følgende indhold: Beskrivelse af en kulturel dannelsesvision for Herlevs 0-18 årige Beskrivelse af et kulturelt læringsbegreb Udarbejdelse af et kulturelt oplevelseskatalog på 0-6 års området Endelig implementering af Den Kulturelle Rygsæk i skolen Etablering af ungdomstilbud med kulturelt perspektiv Etablering af fælles videns- og kompetenceudviklingscenter for de professionelle Formidling af resultater Indholdet i ansøgningen beskriver således de tiltag, som Børne- og Kulturforvaltningen mener giver den store sammenhæng i arbejdet med kunst og kultur for børn og unge. Med det bevilgede tilskud har det været muligt at gennemføre punktet vedrørende et oplevelseskatalog på 0-6 årsområdet. De øvrige punkter indgår i Børne- og Kulturforvaltningens fortsatte vision på området, og det er intentionen gradvist at få indarbejdet en kulturel læreplan på Børne- og ungeområdet i Herlev Kommune. Projektet er gennemført ved forløb på 15 timer i alle dagtilbud, hvor kunstner og pædagog arbejdede sammen med børnene, 5 timers sparring mellem kunstner og pædagog samt i tilknytning hertil en kulturel oplevelse for alle børn i 3-6 årsalderen. Projektet skal efter denne del danne baggrund for udvikling af et oplevelseskatalog til fremtidig brug på området. En intern styregruppe har modnet projektet, fulgt det og deltaget i evalueringen med en fælles forpligtelse på at få formidlet processens resultater. Kulturlederne har deltaget i dele af arbejdet med henblik på at sikre den løbende kompetenceudvikling og dermed forankringen af positive resultater. En konsulentgruppe bestående af Børne- og Kulturkonsulent Tina With Vedelsby, pædagogisk konsulent Mie Skytte Grønnemose og udviklingskonsulent Lene Holstein har været de overordnede tovholdere i processen og har deltaget i samarbejdet med Børnekulturens Netværk. Børn og pædagoger har mødt kunstnere i 4 forskellige forløb: billedkunst, fortælling, scenekunst, musik. Nærværende evaluering tager afsæt i det sete og hørte i de forløb, hvor kunstneren har været i vores dagtilbud. Konsulenterne har gennemført observationer og interviews med deltagende pædagoger og kunstnere, og konsulenterne har deltaget i forberedende og evaluerende møder. Dette er suppleret af teoretiske refleksioner i forhold til læreplaner, børnekultur og læringsprocesser. Tak til alle, der har medvirket med bidrag til denne evaluering. Tina With Vedelsby, Mie Skytte Grønnemose, Lene Holstein 3
Page 1: Modelkommuneforsøg Børnekultur i
Page 5 and 6: De fleste dagtilbud skønnes at hav
Page 7 and 8: faktorer blev bragt i orden, var de
Page 9 and 10: Kunstens væsen Hvad er kunst? Det
Page 11 and 12: kroppens fysiske udfoldelses muligh
Page 13 and 14: Vi har iagttaget eksempler på bør
Page 15 and 16: I scenekunstforløbet lagde vi som
Page 17 and 18: med en dårlig motorik får et stor
Page 19 and 20: Inden scenekunstforløbet var børn
Page 21 and 22: mennesker nogen sinde har set”. A
Page 23 and 24: Børnene inddrages: Hvad tror I, de
Page 25 and 26: tæppe, hvorpå et tøjdyr, der ind
Page 27 and 28: De dansedage, som en institution al
Page 29 and 30: Kendskabet til børnene gør, at p
Page 31 and 32: En pædagog havde allerede efter f
Page 33 and 34: Dette gælder ikke kun, når de ska

Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?