Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Pædagogernes læring Vi skal sørge for, at vore børn får muligheder for at få kulturelle oplevelser gennem hele deres opvækst og på steder, hvor de færdes. Ud over hjemmene er dagtilbudene betydningsfulde steder, hvor børn henter indtryk, der præger dem for livet. Det afgørende er, at pædagoger og andre ansatte er med til at give børnene gode kulturvaner. 10 For dagtilbudene er de pædagogiske læreplaner en løftestang, som kan få stor betydning for, hvordan dagtilbudene kommer til at arbejde med kunst og kultur i de kommende år. Tre ud af seks temaer (sprog, krop og bevægelse og kulturelle udtryksformer og værdier) i læreplanerne handler om arbejdet med kunst og kultur. Så der er al mulig grund til, at det er vigtig for pædagogerne at få gode redskaber til disse temaer. I refleksionsskemaer definerede pædagogerne blandt andet, at børnene i forløbet ville få succesoplevelser ved at udtrykke sig gennem billedsproget. I dans blev det beskrevet, at børnene skulle få kropsbevidsthed. Herigennem berøres såvel temaet: kulturelle udtryksformer og værdier som temaerne: barnets alsidige, personlige udvikling og sociale kompetencer. Pædagogerne ser også forløbet som en mulighed for at give inspiration til at arbejde med området på en ny måde. At styrke skolegruppen blev også beskrevet som et formål. Et omdrejningspunkt i flere beskrivelser af formålet med forløbet er den inkluderende praksis. Som eksempel herpå kan beskrives, hvordan et barn oplevede, at ingen kammerater søgte ham, når øvelserne i dans gik ud på, at man ved musikstop skulle søge sammen to og to i en hula-hop ring. Pædagogerne fik her opmærksomheden rettet mod nødvendigheden af at arbejde med mange forskellige sider af relationerne i børnegruppen. Både sider hvor drengen kunne lære at søge de andre, og ikke en voksen – og sider hvor gruppen kunne lære at søge drengen. I fortælleforløbet beskrives, hvorledes fortællingen fremover kan bruges som et pædagogisk redskab til konfliktløsning. Flere pædagoger har beskrevet, hvorledes de havde det formål at lære noget om børnene ved hjælp af den observerende rolle, der var lagt op til, at pædagogen skulle have. ”Man opdager ting omkring børnene, som man ikke før har set, og vi så, at der var andre måder at tackle børnene på”. (cit. Pædagog på evalueringsmøde). ”Selv om jeg ikke kan spille et instrument opdagede jeg i forløbet, at jeg faktisk kan spille rigtig meget – så nu er jeg slet ikke utryg ved at bruge det i forhold til børnene” (cit. Pædagog på evalueringsmøde). Kunstneren har i forløbet opfordret meget til den improvisatoriske del af musikken. ”Jo mere man arbejder med det, jo mere musikalsk bliver man”. På evalueringsmødet i musik blev det også fremhævet, at man som pædagog havde lært rigtig meget om, hvordan man kunne lade børn have indflydelse på forløbet og hvor lærerigt det kan blive ikke selv at tage styringen. ”Det fylder meget i min hverdag nu. Jeg kan tegne en and, og jeg er stolt af det. Jeg har haft den 5-åriges fornemmelse i maven. Det er rart at kunne sætte sig i børnenes situation – det er jo den fornemmelse af flow de har når noget lykkes.” ( cit. Pædagog på evalueringsmøde). En tidligere præstationsangst er forsvundet, hvilket børnene vil få et stort udbytte af. Pædagogen fik i forløbene mulighed for at iagttage og forstå den faste ramme (omgivelser, opstart, gentagelser), som kunstneren lægger i forløbet. F.eks starter fortælleren op i rummet før børnene ankommer med et lille 10 Forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen, 2006 24
tæppe, hvorpå et tøjdyr, der indgår i en tilbagevende fortælling placeres. Herudover placeres et tændt stearinlys for at forbinde fortælling med hygge, og der sættes et nyt lille dyr på tæppet, et dyr som skal indgå i en ny historie denne dag. Idet børnene ankommer til rummet kan de med det samme se, hvad der er lagt op til. De bliver ”fanget ind” og er allerede fra start optagede af, hvad der skal komme. At pædagogen får mulighed for at iagttage hvorledes rammen har betydning for børnenes mulighed for fordybelse. ”Hvis det er interessant nok, så koncentrerer børnene sig. Kunstneren viste os effekten af en stille og rolig måde at møde børn på.” (Cit pædagog på evalueringsmøde) I de fleste institutioner lykkedes det fortælleren at afslutte forløbet med, at pædagogen skulle være fortæller. I processen blev det justeret ind, at fortælleren ville inddrage pædagogerne som fortællere på et tidligere tidspunkt i forløbet. Dermed opnåede vi en sparring i forløbet, som pædagogen videre i forløbet kunne få mulighed for at bringe ind i fortællesituationerne. Først fortalte pædagogerne en historie, de havde øvet sig på, derefter en improviseret historie og til sidst oplevelser fra deres eget liv. I billedkunstforløbet indgik den bevidste forberedelse inden forløbet som den halve succes. Det viste sig at være altafgørende, at institutionen var helt ”tunet” ind på, hvad forløbet gik ud på. Det illustreres i flere forløb, hvor vigtigt det er med tilbagevendende momenter. Børnene kan næsten ikke vente. ”tag hætten af tuschen og læg den klar på bordet” – Dette gøres igen i hver eneste tegneøvelse. Til sidst var det ikke nødvendigt at sige det mere. Nu var der en rigtig god arbejdsmetode, der sikrede, at børnene havde al opmærksomhed rettet mod instruktionen. Billedkunstneren gjorde også meget ud af at orientere pædagogerne om de rigtige materialer og teknikker til børn. I scenekunst byggede danseren dag for dag flere lag på øvelserne og præsenterede børnene for nye ting i små doser. Pædagogerne fik her illustreret, hvordan gentagelsen har stor betydning for barnets forståelse og lyst til at lære mere. Børns møde med kulturelle udtryksformer som f.eks dans, musik, scenekunst eller billedkunst indgår som et væsentligt element i udviklingen af børnenes fantasi, kreativitet, sprog og motorik. Derfor har det stor betydning, at det pædagogiske personale har kendskab til alle de tilbud, som findes indenfor børnekultur, så de kan bruge dem aktivt i hverdagen og i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 11 Pædagogerne har i deres evalueringer beskrevet deres egen læring: At udføre et forløb med børnene Teknikkerne bag kunstarten At danne grupper ud fra børnenes tegneudvikling Nye impulser, idéer, inspiration Hvordan rytmik og bevægelse kan bygges op omkring en fortælling Erfaringer med børns forestillingsevner til musik At bruge musik som afslapning sammen med børn Viden om: Børnenes individuelle kompetencer Børnenes evner til at indgå i grupper Om børnenes stærke og svage sider 11 Lars Barfoed – minister for Familie og Forbrugeranliggender 25
Page 1 and 2: Modelkommuneforsøg Børnekultur i
Page 3 and 4: ørnekulturelle felt.14 kommuner ha
Page 5 and 6: De fleste dagtilbud skønnes at hav
Page 7 and 8: faktorer blev bragt i orden, var de
Page 9 and 10: Kunstens væsen Hvad er kunst? Det
Page 11 and 12: kroppens fysiske udfoldelses muligh
Page 13 and 14: Vi har iagttaget eksempler på bør
Page 15 and 16: I scenekunstforløbet lagde vi som
Page 17 and 18: med en dårlig motorik får et stor
Page 19 and 20: Inden scenekunstforløbet var børn
Page 21 and 22: mennesker nogen sinde har set”. A
Page 23: Børnene inddrages: Hvad tror I, de
Page 27 and 28: De dansedage, som en institution al
Page 29 and 30: Kendskabet til børnene gør, at p
Page 31 and 32: En pædagog havde allerede efter f
Page 33 and 34: Dette gælder ikke kun, når de ska

Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?