Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

enkelte kunstart, men vi tænker også på medlæring i form af udviklingen af børns sociale kompetencer. Det er vores håb, at institutionerne vil benytte sig af de ressourcer, deltagende pædagoger kommer til at besidde. Forberedende møder med deltagelse af pædagoger og kunstner På de forberedende møder forelagde kunstneren sine tanker om forløbet. Et af formålene med projektet var, at pædagoger lærte på job. Det betød, at kunstneren hovedsageligt kom med et færdigt forløb netop for at illustrere det eksemplariske for pædagogerne. Derefter havde pædagogerne så rig mulighed for at bearbejde og tilpasse forløbet til egen børnegruppe og egne læreplaner. Kunstneren beskrev, hvordan det fysiske miljø omkring forløbet skulle indrettes. Alle praktiske forberedelser blev vægtet meget. Stof til eftertanke er det, at det viste sig at have utrolig stor betydning for succesen i forløbet, at alle forberedelser var i orden, når dagens program skulle starte. ”Det, der kunne ændres i forløbet, var situationer, hvor børnene ikke var klar, eller hvor rekvisitter manglede”. (cit. Danser Tali Rasga på evalueringsmøde). Kunstneren beskrev sin kunstart i relation til børnegrupperne. ”Børn er allerede i gang med de store scenekunster: mor går om morgenen – og senere kommer erkendelsen af, at det måske ikke er så slemt”. (cit. Hans Laurens, fortæller på forberedende møde). ”Man gør det på sin egen måde – der er ikke noget der er forkert”. (cit. Britta, billedkunstner på forberedende møde) Kunstneren gav også gode råd til, hvordan hver dags input ganske kort kunne bearbejdes med børnene. Kunstnerens forventninger om pædagogens rolle i forløbet blev forelagt og diskuteret. I projektbeskrivelsen er der en beskrivelse af, hvorledes pædagogen i projektperioden har fået tid til sparring med kunstneren, og derfor er en stor del af pædagogens rolle i forløbet reflekterende og observerende. Alt efter forløbets karakter blev der lavet aftaler om, hvorledes pædagogen mens kunstneren var til stede fik mulighed for at ”øve sig”. En af kunstnerne valgte at give pædagogerne et skriftligt oplæg omkring hver eneste dags forløb. På det forberedende møde blev dokumentationsskemaer udfærdiget af konsulenterne gennemgået. Se bilag 3. Nogle pædagoger stillede spørgsmål til, hvorledes urolige børn kunne håndteres. Muligvis var der lidt bekymring i forhold til at lade en fremmed (kunstneren) gå ind til børnegruppen uden kendskabet til det enkelte barns behov. Her forklarede kunstneren hvorledes dette kunne imødegås, og kunstneren præciserede, hvor vigtigt det var, at pædagogen med sin kropsholdning gav udtryk for, at kunstneren var OK. Kun i en enkelt situation var kunstneren nødt til at anbefale, at et barn ikke deltog i forløbet, idet barnet slet ikke kunne håndtere de stillede opgaver. De forberedende møder har en altafgørende betydning for gennemførelsen af forløbene. I få forløb var børnegruppen ikke parat, de aftalte forberedelser ikke klaret, pædagogen ikke engageret, og der blev skiftet i pædagogdeltagelsen hver dag. Men hver gang havde det en sammenhæng til, at pædagogen, ikke havde deltaget i det forberedende møde. Indtil disse 6
faktorer blev bragt i orden, var der en del uro at spore i børnegruppen. Vi har lært, hvor vigtigt det er at betone pædagogens ansvar i et projekt som dette. Og vi har mærket at det har en betydning, at netop den pædagog der skal deltage i forløbet er med til intromødet, idet der på møderne også er en vigtig pointe i at beskrive børnegruppens behov, så kunstneren kan imødekomme disse. Sparring kunstner – pædagog I projektet er afsat timer til kunstnerens sparring af pædagogen. Formålet her var, at pædagogen havde mulighed for at spørge ind til kunstnerens arbejde, så det ville blive nemmere for pædagogen at arbejde med billekunst efterfølgende. Vi blev hurtigt enige om, at vi ville få mest ud af denne tid ved at samle pædagoger indenfor hver af de 4 kunsttilbud til et fælles forberedende møde 3-4 uger før med kunstneren, som beskrevet ovenfor. 3-4 uger efter forløbet blev der holdt et eftermøde med mulighed for sparring og idéudveksling i forhold til, hvordan hver institution selv kan arbejde videre. Herudover var der 1-2 timer, hvor kunstner og deltagende pædagog/pædagoger der arbejdede med børnene kunne sparre med kunstneren. Denne tid blev aftalt i den enkelte institution med kunstneren. 7
Page 1 and 2: Modelkommuneforsøg Børnekultur i
Page 3 and 4: ørnekulturelle felt.14 kommuner ha
Page 5: De fleste dagtilbud skønnes at hav
Page 9 and 10: Kunstens væsen Hvad er kunst? Det
Page 11 and 12: kroppens fysiske udfoldelses muligh
Page 13 and 14: Vi har iagttaget eksempler på bør
Page 15 and 16: I scenekunstforløbet lagde vi som
Page 17 and 18: med en dårlig motorik får et stor
Page 19 and 20: Inden scenekunstforløbet var børn
Page 21 and 22: mennesker nogen sinde har set”. A
Page 23 and 24: Børnene inddrages: Hvad tror I, de
Page 25 and 26: tæppe, hvorpå et tøjdyr, der ind
Page 27 and 28: De dansedage, som en institution al
Page 29 and 30: Kendskabet til børnene gør, at p
Page 31 and 32: En pædagog havde allerede efter f
Page 33 and 34: Dette gælder ikke kun, når de ska

Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?