Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Projektmodning En styregruppe bestående af 5 ledere fra dagtilbud og konsulenterne har i samarbejde med kulturlederne arbejdet med projektmodningen. Denne har været delt ind i følgende faser: Koblingen mellem kommunens Børnepolitik, værdier og indsatsområder på dagtilbud og arbejdet med kunst og kultur Beskrivelse af kunstens væsen Beskrivelse af barnets udviklingstrin Forbindelsen fra læreplaner til kunstart Aktivitetsforslag Organisering af forløb og afvikling Udarbejdelse af oplevelseskatalog når vidensdelingsdag er afholdt i september 2009. Tids- og proceslinie Erfaringer fra projektet Den Kulturelle Rygsæk viste tydeligt, hvor vigtig selve forberedelsesfasen til et sådant forløb er. Derfor dannede ovenstående elementer ”styringen” af projektets fundament. Den Kulturelle Rygsæk illustrerede også betydningen af at holde børns udvikling og læring op imod kunstens væsen. For at kunne beskrive kunstens væsen valgte vi at koncentrere os omkring, hvilke ”materialer/instrumenter” man bruger i den enkelte kunstart, hvilken slags billeddannelse kunstarten giver, hvilke resultater der kan frembringes, hvilke sanser og hvilken fysik der aktiveres. Kunstens væsen sammenholdt med barnets udviklingstrin og de aktuelle læreplaner dannede grundlag for en beslutning om, hvilke kunstforløb der var bedst egnet til hvilke alderstrin. Der blev hurtigt taget en beslutning om, at fortælling, musik, billedkunst og scenekunst ville være de mest oplagte kunstarter at inddrage i forløbet. Således har de 3-årige fået et musisk forløb, de 4-årige et forløb med fortælling og de 5-årige et forløb med enten scenekunst eller billedkunst. Fra styregruppen har der hele tiden været en løbende kontakt med det samlede lederforum – både kulturledere og institutionsledere. Dernæst blev det væsentligt at diskutere egnede rammer og strukturer for hvert forløb. Igen skal der her tages hensyn til børnenes udviklingstrin og til hvilke organisatoriske rammer der er egnede i forhold til den enkelte kunstart. Institutionerne ønskede sig ind på forløb indenfor de 4 muligheder og det gav følgende fordeling: 6 dagtilbud fik forløb med scenekunst 7 dagtilbud fik forløb med billedkunst 7 dagtilbud fik forløb med musik og 4 dagtilbud fik forløb med fortælling. At fortælling har lige knap så mange bud skyldes formodentlig vores øvrige indsats på dette område: Projektet Læselyst, vandrebiblioteket i dagtilbud, arbejdet med fortællingen og de ressourcepersoner vi lokalt har til rådighed på dette felt. 4
De fleste dagtilbud skønnes at have valgt at benytte sig af muligheden for at blive inspireret på et område, hvor man ikke pt føler sig stærk. Omkring organiseringen af forløbene afhænger meget af hver institutions fysiske rammer. Hvis et rum skal bære funktionen i den periode, forløbet varer, kan dette rum stort set ikke bruges som rum til andre formål. Det er også i denne forbindelse vigtigt at indrette et rum, der bærer præg af arbejdet – i dette tilfælde af arbejdet med kunstarten, idet det kan støtte børnenes læring. Et rum skal udvikle sig sammen med et projekt og i takt med børnenes læring. Vi valgte, at en børnegruppe i hvert forløb typisk måtte bestå af 12-15 børn. For de 3-årige opprioriterede vi gentagelse og genkendelighed som gode læringsstøtter. Derfor blev musikforløbene organiseret med 7 dage i træk. Af hensyn til aldersgruppens koncentrationsniveau er det bedst med 1 times forløbstid pr gang. Tidsrummet 9-11 er det tidsrum, der kan arbejdes i af hensyn til spise- og sovetider. For de 4-årige og fortællingen gælder, at essensen er, at fortællingen skal kunne udvikle sig og give børnene en fornemmelse for forløb, der kan arbejdes videre med. Vi fandt det oplagt at organisere dette således, at de deltagende institutioner i tiden mellem kunstnerens arbejde fik mulighed for at skærpe børnenes forståelse og sanser ved at supplere med yderligere sanseindtryk (billeder, scenekunst). Af hensyn til aldersgruppen bestemte vi os for 1 times forløb ad gangen og en tidsmæssig placering om formiddagen i 3 uger. Billedkunst med de 5 årige fandt vi egnet til 2 timers forløb pr gang- gerne 7 dage i træk, idet der skal kunne rummes indlevelse, fantasi og billedets fortælling. Såfremt personaledækningen i den enkelte institution kan organiseres efter det, skønnede vi at denne aldersgruppe både kunne arbejde fra klokken 9-11 og 12-14. Scenekunst med de 5 årige skal kunne viderebearbejdes dag for dag. Derfor valgte vi forløb på 7 dage i træk. For at give børnene mulighed for fordybelse i processen, at nå at varme op, arbejde med samstemning og at give børn den nødvendige tid til at turde og stå frem, må der være 2 timer pr dag. Efter aftale med den enkelte institution, kunne der også her arbejdes i tidsrummet fra 9-11 og fra 12-14. I projektmodningsfasen udviklede styregruppen refleksionsskemaer. Disse skemaer tjener det formål, at understøtte pædagogernes forståelse/forberedelse/forventninger og evaluering. Projektmodningen afsluttedes med på et samlet ledermøde, at præsentere alle dagtilbuds ledere for projektmodningens faser og overvejelser, kunstnerne blev præsenteret, og planen over forløb og oplevelser blev udleveret. Succeskriterier Som konsulenter har vi den forventning til projektet, at det vil være et godt supplement til temaet fra læreplanerne. Men også at kunst og kultur vil komme til at fylde mere i den pædagogiske praksis i og med, at pædagogerne får nye refleksioner. Her tænker vi både på den læring, der er knyttet til den 5
Page 1 and 2: Modelkommuneforsøg Børnekultur i
Page 3: ørnekulturelle felt.14 kommuner ha
Page 7 and 8: faktorer blev bragt i orden, var de
Page 9 and 10: Kunstens væsen Hvad er kunst? Det
Page 11 and 12: kroppens fysiske udfoldelses muligh
Page 13 and 14: Vi har iagttaget eksempler på bør
Page 15 and 16: I scenekunstforløbet lagde vi som
Page 17 and 18: med en dårlig motorik får et stor
Page 19 and 20: Inden scenekunstforløbet var børn
Page 21 and 22: mennesker nogen sinde har set”. A
Page 23 and 24: Børnene inddrages: Hvad tror I, de
Page 25 and 26: tæppe, hvorpå et tøjdyr, der ind
Page 27 and 28: De dansedage, som en institution al
Page 29 and 30: Kendskabet til børnene gør, at p
Page 31 and 32: En pædagog havde allerede efter f
Page 33 and 34: Dette gælder ikke kun, når de ska

Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?