Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Opsamling Vi vil opsamlende drage den konklusion, at vi i projektet har set kunsten og kunstnerens arbejde som en vinkel til at forstå barnet. Kunsten ligesom åbner paletten for barnets erfaringsverden, læring og udvikling, og kunsten supplerer pædagogikken i dagtilbud. Pædagogerne har hermed fået helt konkrete redskaber samt kunstneriske værktøjer og greb til at møde børn med og en konkret viden omkring det enkelte barns styrkesider. Dermed er en stor og væsentlig del af vores succeskriterie nået. Planlægning Planlægningsmæssigt bør der være en periode mellem hver kunstarts forløb i de forskellige dagtilbud. F.eks. så vi eksempler på, at der efter afvikling af 3 forløb med en pause før de næste tre forløb i fortælling kunne samles op efter både kunstneren og pædagogernes refleksioner. Dette gav de sidste forløb et kvalitetsløft, idet vi her var opmærksomme på: at præcisere fokus på forløbet at betone en neddrosling af andre forløb i institutionen medtænke betydningen af gennemgående pædagoger at lade elementer fra projektet indgå i det daglige arbejde at institutionens skulle arbejde med at understøtte børnenes refleksioner. I musikforløbet evaluerede kunstnerne og pædagogerne, at koncerten havde været bedre placeret midtvejs i forløbet for at give næring til nye indfaldsvinkler. I evalueringsskemaer giver pædagogerne udtryk for en række planlægningsmæssige udfordringer omkring tidspunkter og organisering, som vi skal være opmærksomme på. Gennemførsel Der skal med udgangspunkt i nærværende erfaringer omkring forløbstid gives mulighed for at tilrettelægge forløbene, så de når at rodfæste sig både hos børnene og pædagogerne. Det lykkedes faktisk i et par institutioner i arbejdet med fortælling at lade pædagogerne være fortælleren og efterfølgende få sparring af kunstneren, mens kunstneren var til stede. Fortsat praksis Det blev i styregruppen drøftet, hvordan et forløb som dette kan rummes i hverdagen, hvordan der kunne blive plads til denne fordybelse. I interview af deltagende pædagoger har vi spurgt ind til mulighederne for at kunne omsætte den viden, pædagogerne har fået i forløbene. Hvordan denne viden bliver synlig, og hvordan arbejdet med kunst herefter kan forankres. Også i pædagogernes refleksionsskemaer spørges ind hertil. ”Vi formidler altid på et personalemøde af en eller anden art….Vi får en formidling gennem årsberetningerne. ”( cit. Pædagog interview). På spørgsmål om man i praksis kunne lære af hinandens forløb, mens børnene arbejdede svares ”Idéen er god nok. Det er bare det med tiden og få prioriteret de her ting, der er vigtige….” (cit. Pædagog interview). Vi finder det afgørende for forankringen af blandt andet dette område, at viden kan komme til udtryk i den pædagogiske praksis. Det er her pædagogernes kompetencer ligger. Pædagogers arbejde drejer sig om at vise. 32
Dette gælder ikke kun, når de skal lære børn noget – også når pædagogen selv skal lære. Så er det ikke nok at vidensdele med ord på personalemøder. Generelt har alle institutioner været grebet af processen, og der er i større eller mindre udstrækning sket en forandring i retning mod bevidstheden om brug af kunst og kultur. Ovenstående forholder sig til endnu en del af succeskriteriet. For at nå dette kriterie vil det være nødvendigt, at institutionerne arbejder med de anbefalinger, denne rapport slutter af med. Dog efterlyser flere, at de savner den dybere forankring og vedvarende fordybelse af emnet over tid. Megen viden forsvinder ud i meninger og forklaringer om dårlige vilkår. Vore tanker ledes hen på inspiration indhentet blandt italienske pædagoger, der to timer ugentlig skal bruge tid til at indarbejde nye metoder i praksis, så ny viden kvalificeres. Som der arbejdes i øjeblikket i vores dagtilbud, er der megen viden, vi ikke når at få gjort til kompetencer. En model til viderebearbejdning af nye kompetencer er aktuel. En idé kunne være, at dagtilbud hver for sig etablerer forløb med kunst, som de nu er blevet stærke i og underviser andre dagtilbuds børn og pædagoger. Altså møder i kunstfaglige grupper på tværs af institutioner i et givent omfang med eller uden børn. På en milepælskonference i september 2009 vil der blive arbejdet med dagtilbuds muligheder for at danne netværk og ressourcebank omkring arbejdet. Helt generelt vil forløb af denne karakter ikke kunne gennemføres uden ledelsens understøttende arbejde omkring det at skabe tid og rum for pædagogen til at kunne arbejde med kunst og kultur. Det vil give pædagogerne mulighed for at forberede sig selv og den involverede forældregruppe. De indikatorer, vi valgte at se på omkring målet for forløbet, drejede sig om at undersøge, hvorvidt pædagogens uddannelse på job fører til en læring, der kan anvendes, når kunstneren har forladt projektet – altså hvad kan pædagogen rent faktisk bagefter? Bliver pædagogen motiveret for og dygtig til at integrere kunst og kultur i arbejdet? Og hvordan påvirker dette projekt arbejdet med læreplaner? Hvordan vil det enkelte dagtilbud udnytte den mulighed, der ligger i at have en-to pædagoger som ressourcer på området? 33
Page 1 and 2: Modelkommuneforsøg Børnekultur i
Page 3 and 4: ørnekulturelle felt.14 kommuner ha
Page 5 and 6: De fleste dagtilbud skønnes at hav
Page 7 and 8: faktorer blev bragt i orden, var de
Page 9 and 10: Kunstens væsen Hvad er kunst? Det
Page 11 and 12: kroppens fysiske udfoldelses muligh
Page 13 and 14: Vi har iagttaget eksempler på bør
Page 15 and 16: I scenekunstforløbet lagde vi som
Page 17 and 18: med en dårlig motorik får et stor
Page 19 and 20: Inden scenekunstforløbet var børn
Page 21 and 22: mennesker nogen sinde har set”. A
Page 23 and 24: Børnene inddrages: Hvad tror I, de
Page 25 and 26: tæppe, hvorpå et tøjdyr, der ind
Page 27 and 28: De dansedage, som en institution al
Page 29 and 30: Kendskabet til børnene gør, at p
Page 31: En pædagog havde allerede efter f

Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?