Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

Kendskabet til børnene
gør, at pædagogen ved,
hvornår et barn har behov
for at læne sig op ad
pædagogens arm.
I nogle situationer tager pædagogen initiativ til at bringe et par børn til ro.
Pædagogen gør kunstneren opmærksom på, når ”gassen er ved at gå af
ballonen”. Her viste det sig imidlertid, at kunstneren kunne tricket med at
fange børnene ind igen. F.eks ved at skifte mimik, stemmeføring, lade
børnene bevæge sig til fortællingen eller lade børnene synge den dårlige
stemme som fortællingens dyr havde. En god illustration til pædagogen af,
hvorledes man med få virkemidler kan lade fordybelsens muligheder få plads,
frem for at skifte til en anden aktivitet/et andet tema. I fortælleforløbene
arbejdede pædagogerne med børnenes refleksioner over fortællingerne ved
hjælp af tegninger. Dette gav pædagogerne mulighed for at iagttage
børnenes indtryk og forståelse. Endvidere efterbehandlede pædagogerne ved
at tilvejebringe illustrationer af dyr/ting som indgik i fortællingerne, så der
efterfølgende kunne arbejdes med børnenes forestillingsevne. ”Hvordan kan
krabben gå sidelæns?”
I scenekunst deltog pædagogerne i store dele af bevægelsesøvelserne sammen
med børnene. Gennem små danseforløb opstod der god kontakt mellem
barnet og den voksne. Børnene er jo ikke vant til at kunne være sammen med
pædagogerne på denne måde.
I musikforløbet var der eksempler på, hvordan pædagogerne forud for
kunstnerens ankomst gjorde børnegruppen klar. Sørgede for en hyggelig
placering i rummet og samlede op på gårsdagens indtryk. Efterfølgende
rundede pædagogerne oplevelsen af med børnene - lod gruppen hvile lidt i
sig selv, hvilket har en dejlig rolig effekt for det enkelte barn.
Det har været pædagogerne, der har forberedt forældrene på forløbets
indhold og dermed også kommunikationen omkring det at sørge for, at
børnene kommer i god tid, før kunstneren starter forløbet op hver dag. Der
har været en god dialog mellem forældre og pædagoger angående projektet.
Pædagogen undervises
I projektet var der afsat tid til, at kunstner og medvirkende pædagoger kunne
mødes og tale om dagens forløb. Tiden har været anvendt til at komme bag
om håndværket hvad angår materialer og metoder og til at diskutere de
didaktiske overvejelser.
I billedkunstprocessen underviste kunstneren i ligeså høj grad pædagogen som
børnene. Der blev givet gode råd og idéer undervejs, og pædagogen så det
med det samme konkretiseret i arbejdet med børnene: ”Jeg tørrer lidt
29