Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

hver eneste gang han viste bare en lille smule interesse – men hans modarbejdende adfærd blev ignoreret. Generelt ses i forløbene af og til børn, der er ukoncentrerede, uopmærksomme eller som ikke har lyst til arbejdet. I langt de fleste tilfælde hægtes de på igen. Enten fordi kunstneren hele tiden kan imponere ved nye indfaldsvinkler og overraskelser, eller også fordi pædagogerne hjælper dem tilbage i processen. Børn drager her en vigtig erfaring – nemlig at noget kan blive sjovt, selv om man er skeptisk i starten. En meget urolig og ukoncentreret gruppe 3-årige børn i musikforløbet var meget svære at holde til ilden i starten af forløbet. Pædagogen måtte bruge næsten alle ressourcer på at holde børnene samlet omkrig musikken, legene og bevægelserne, hvilket bevirkede, at det var meget svært at se det enkelte barns intention i processen. Da musikeren siger: ”Nu skal vi sige godnat til guitaren”, er der en dreng, der forlader kredsen og går hen og gør en køje med sovepose klar. Dette bliver ikke set som andet end endnu et barn, der går fra i aktiviteten, og han bliver straks bragt tilbage i kredsen. I forløb med så urolige børnegrupper vil det være nødvendigt med klare aftaler mellem to deltagende pædagoger, som f.eks at den ene pædagog netop har til opgave at observere, hvad der sker i børnegruppen, så en sådan situation kunne rumme dette barns handling. Kunstneren finder en sjov vej ind til at få samlet børnegruppen, som faktisk lykkes flere gange. I stedet for som voksen at instruere børnene i, hvad de skal gøre, lader han guitaren eller plekteret tale til børnene. Det synes de er vældig sjovt – og det er en dejlig gruppe nysgerrige børn at arbejde med. Et andet eksempel – også fra musikforløbet: Nogle børns opmærksomhed rettes mod, at det sner. Kunstneren bekræfter dette frem for at forsøge at vende deres opmærksomhed mod musikken. Det giver en tydelig tryghed i gruppen. Gennem hele musikforløbet med de 3-årige er den positive stemning og børnenes velbefindende meget i fokus som udgangspunkt for børnenes lyst til at være med til at skabe musikken og sangene. En gruppe børn fra en institution, der skulle arbejde med fortælling bestod mest af drenge. De havde ind imellem behov for fysiske input. Fortælleren siger: ”Hvad gjorde musene så” –Drengene svarer : ”De løb hjem” – og så spænede de rummet rundt en stund, hvorefter de vendte tilbage til fortællingen. At de læringsmiljøer, som læringen foregår i og brugen heraf, har en betydning, ser vi også tydelige eksempler på. I børnenes bevidsthed signalerer visse rum til en bestemt adfærd og til bestemte gøremål. Derfor er det svært at få børnenes opmærksomhed væk fra den funktion rummet har til daglig. I et musikrum afledte opslåede køjer ofte børnenes opmærksomhed, og i et andet eksempel så vi hurtigt, at en almindelig brug af motorikrum tillader børnene at”drøne” rundt i lokalet. Det er svært at ændre på i en-to ugers forløb som modelkommuneprojektet har afprøvet. I starten af billedkunstforløbet ville børnene gerne bekræftes i at gøre tingene rigtigt. De viste tegningerne til pædagogen, der nikkede opmuntrende. ”Hvor skal jeg male?” blev kunstneren spurgt. ”I skal bare tegne en fisk, som ingen 20
mennesker nogen sinde har set”. Allerede et par dage hen i processen har langt de fleste børn ikke behov for denne hjælp. De er blevet mere sikre på at kunne mestre opgaverne. Ligeledes erfarer børnene i scenekunst hurtigt spillereglerne. De kan efterhånden være stille og lytte, når musikken stopper. Vi iagttog, hvordan børn i forløbet folder sig ud. Selvværdet steg dag for dag. Selv om det ikke blev sagt højt udstrålede nogle børn på den første dag et ”jeg kan ikke”. Mod slutningen af forløbet et ”jeg kan godt”. Papiret blev ikke mere gemt med hænderne – men stolt vist frem til de andre i gruppen. Mohammed gennemgik en helt utrolig udvikling i projektforløbet. Han var genert og blev før projektet beskrevet, som en dreng med lavt selvværd, og en dreng der ikke sagde så meget. Som dagene gik åbnede Mohammed mere og mere op, hans arme kom væk fra papiret, han kiggede på de andres malerier, han var i dialog med kunstner og venner, og var tydelig tilfreds med sine værker. Hans forældre kom til udstillingen, og han viste stolt sine billeder frem. Når pædagogerne taler om Mohammed i dag, er han god til: At lytte og sidde stille God til at modtage instruktion og omsætte det i praksis Taler og går i dialog med kunstner og venner, om hans billeder Har en meget fin finmotorik , og har en fin rumforståelse Har en fin koncentrationsevne 21
Page 1 and 2: Modelkommuneforsøg Børnekultur i
Page 3 and 4: ørnekulturelle felt.14 kommuner ha
Page 5 and 6: De fleste dagtilbud skønnes at hav
Page 7 and 8: faktorer blev bragt i orden, var de
Page 9 and 10: Kunstens væsen Hvad er kunst? Det
Page 11 and 12: kroppens fysiske udfoldelses muligh
Page 13 and 14: Vi har iagttaget eksempler på bør
Page 15 and 16: I scenekunstforløbet lagde vi som
Page 17 and 18: med en dårlig motorik får et stor
Page 19: Inden scenekunstforløbet var børn
Page 23 and 24: Børnene inddrages: Hvad tror I, de
Page 25 and 26: tæppe, hvorpå et tøjdyr, der ind
Page 27 and 28: De dansedage, som en institution al
Page 29 and 30: Kendskabet til børnene gør, at p
Page 31 and 32: En pædagog havde allerede efter f
Page 33 and 34: Dette gælder ikke kun, når de ska

Modelkommuneforsøg - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?