Dansk Rock fra plagiat til KOPY

( ... ) Pop ul ar music is ( ... ) all music which is neither art music nor
folkmusic."25
Men også indenfor folkemusikken diskuteres et autenticitetsbegreb,
hvilket tyder på, at Taggs folkemusikbegreb ikke er så eentydigt som
så. Alene det at ordet folkemusik betyder noget forskelligt og omdefineres
i forskellige generationer, nødvendiggør at begrebet diskuteres.
Indenfor selve folkemusikforskningen har man, så vidt jeg kan vurdere,
imidlertid gjort sig bemærkelsesværdigt fri af autenticitetsbegrebet.
Således skriver Kirsten Sass Bak om sanghistorien:
"Det kan være fællessang eller individuel sang, den sidste oftest
med publikum.( .. )I alle disse tilfælde er der tale om en eksistentiel
form for livsytring: man synger selv, eller synger i det mindste
selv med, og derfor er dette fænomen altid "autentisk", hvis
dette ord betyder noget. "26
Det autenticitetsbegreb vi her møder, er frisat fra den snævre historiske
reference, fordi man indenfor folkemusikforskningen i vid grad har accepteret,
at folkemusikforskning er traditionsforskning, og at traditioner
skal opfattes som processer i stadig forandring.
Kunstmusikken har også et autenticitetsbegreb, hvis betydning er
blevet skærpet med modernismens krav om subjektivitet i udtrykket.
De autenticitets forestillinger, der her er på spil, peger umiddelbart i to
retninger: Den ene er historisk funderet, den anden er funderet i begrebet
om kunsten som sand. 27
Autenticiteten som historiske betinget (auratisk) møder vi bl.a. i de
såkaldte "historiske opførelser", samt i Adorno-udsagnet "Selv den
mest fuldendte lied af Anton Webern står i autenticitet tilbage for den
mest enkle sang fra Winterreise".28 Sand/ikke sand møder vi i Adornos
bestemmelse af musik som autentisk, hvis den bereder vejen for kritisk
erkendelse. Det musikalske materiale er historisk formet af menneskelig
ånd, og ved at anvende dette historisk bevidst og i overensstemmelse
med egne muligheder opnås muligheden for at gennemskue
25. Tagg, p. 24.
26. Bak, pA.
27. Jeg skal her atter referere til Michelsen, som har en meget grundigere udredning,
end den der her er foretaget.
28. Adorno, p. 132.
144