Dansk Rock fra plagiat til KOPY

fæste brugen af termen rock til 1967 og understreger, at denne betegnelse
netop blev brugt som en distancering til "pop". Han fortsætter
uddybningen af skismaet med følgende iagttagelser:
"( ... ) distinctions between rock and 'pop' styles are made not in
terms of stylistic practice but in terms of the observations that
rock (as opposed to 'pop') musicians apparantly have control
over both their material and their music's production. Rock is
therefore ideologically defended simply as 'authentic' rather
than commercial."63
I første omgang fremhæver Allan Moore således den musiker-baserede
forskel på rock og pop, nemlig den, at rockmusikere i deres egen selvforståelse
i modsætning til popmusikere har kontrol over alt fra materiale
til produktion og udførelse. Men senere påpeger han, at forskellen
også ligger i rockens konstante søgning efter rødder, og eksemplificerer
med Eric Clapton, der til trods for stor indflydelse fra Muddy Waters
og Freddy King blev ved og ved med at lede efter de rigtige, indtil
han fandt den ideelle arketype country-blues musiker Robert Johnson,
fattig, analfabet, talentfuld og - død.
Denne søgen udgør selve den ideologiske identifikation;i forskellen
mellem rock og pop, idet der blandt musikere, publikum og i medierne
er en opfattelse af at hvis man bare kan blotlægge en stilart, eller en
praksis' veje tilbage til begyndelsen, så vil denne aura af oprindelse
(autenticitet) på magisk vis blive overført til den, der har fundet vejen
tilbage. 64
Sjovt nok finder man også denne søgen tilbage efter 'nyt' stof i den
første danske beatmusik, omend i en helt anden udformning.
De danske rødder i rocken
Det er det omtalte spændingsfelt, der er garant for at dansk rock eksisterer
som fænomen. Herinde vil dansk rock blive kritiseret (som Anders
Rou har gjort det), her vil den blive undsagt, hævet til skyerne, etc. etc.
Men er det en speciel stilart man kan kalde for dansk rock og har den
63. Moore p.4.
64. Ibid., p. 64.
157