Dansk Rock fra plagiat til KOPY

det før. Eller rettere sagt: de elektroniske medier betyder, at det ikke
længere bliver sange, der bliver overbegrebet i den forstand vi ellers har
kendt til, nu er det versionen, der indtager sangenes rolle, det bliver versionen,
der fungerer som overbegreb.
Både kravet om true songs og true singing finder vi endnu mere udfoldet
i rockkulturen, hvor man har betragtet versionen af et nummer
som originalen, ja som selve værket og dermed som noget nærmest
ukrænkeligt, efter at det med beatkulturen i 60'erne blev grupperne
selv, der skrev, spillede og producerede egne sange.
"The success of artists such as The Beatles and Bob Dylan and the
emergence of the rock aestetic which placed great emphasis on
individual expression resulted in performers increasingly writing
their own songs. "98
Resultatet blev, at en af populærmusikkens allermest karakteristiske
traditioner ændredes i radikal forstand: opfattelsen af sange som en
slags skabelon, åben for fortolkning, ændredes. Dette havde dels at
gøre med det krav om originalitet som lå i rockmusikken, dels havde
det med de fikserede versioner at gøre. Det var fortolkningen, der blev
lig værket' i lytterens bevidsthed - det Søren Ulrik Thomsen kalder, at
versionerne bliver klaustrofobisk bundne til en privat psyke, således at man
får ophavsmanden på tøjet. 'J'J
Indenfor rockmusikkens univers opfattes versionen ofte som værket.
Denne problemstilling behandles i Brolinson og Larsens Satisfactions,
der direkte har et afsnit om Verkbegreppet. Her argumenteres for, at
artisten i kunstmusikalske sammenhænge er fortolkeren af en komponists
anvisninger, medens artisten i rockmusik og store dele af populærmusikken
iøvrigt, udnytter en komponeret melodi til at udtrykke
sig selv, noget der bl.a. kommer til udtryk i den udbredte anvendelse af
begrebet materiale, som netop hentyder til, at kunstneren former udgangspunktet
i sit billede, en proces, som Brolinson og Larsen refererer
til som realiseringsprocessen lOo , idet den indeholder såvel kompositoriske,
improvisatoriske som interpretative momenter.
"En tydlig illustration till bet ydelsen av såval den individuella
vokalgestaltningen som den soundmassiga inramningen får man
98. Negus, p.44.
99. Søren Ulrik Thomsen, Den Store Stemme, in Information 11. akt. 1991.
100. Brolinson og Larsen, p. 375-76.
172