Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det er melodien, der er det gestiske centrum, og det er dennes <strong>fra</strong>seringer<br />
og Grethe Ingmanns betoninger, der er udgangspunkt for arrangementet,<br />
der taget under et er er en slags respons på melodien. Helhedsindtrykket<br />
er vippende eller vuggende, noget der understøttes af<br />
melodiens vekslen mellem åbne og lukkede slutninger, i den harmoniske<br />
puls og det uvante blandingsforhold mellem dur og mol i A-stykket,<br />
i 3/4 rytmen (nærmest en jazz-vals) og i call/ response forholdet<br />
mellem solist og guitar.<br />
Sammenligning af versionerne<br />
Den gestiske notation af Lars H.U.G.s nummer ser anderledes ud, her<br />
er centrum ikke melodien, men akkord gangen og rytmens (eks. 3):<br />
Gestisk registrering af Lars H.U.G.s version af A-stykke, Dansevise, Eks. 3.<br />
Den umiddelbart iørefaldende forskel mellem de to numre er naturligvis<br />
ændringen af dansevisens oprindelige 3/4 takt <strong>til</strong> 4/ 4. I det hele taget<br />
er tempoet meget forskelligt i de to versioner. eJ. = 68 i originalversionen,<br />
medens tempoet i Lars H.U.G.s version er .l = 112.<br />
Lars H.U.G. lægger i sin version et harmonisk eentydigt akkordskema<br />
nedover melodien. N ummerets indledende lilletrommeslag (på<br />
optakt) er med <strong>til</strong> at underbygge fornemmelsen af, at nu sættes noget<br />
igang. Fra starten gelejdes vi ind i dette samordnende akkordskema og<br />
4/4 takt. Under en <strong>fra</strong>nsk musette-agtig stemning, der anslås af har-<br />
182
Change language