Dansk Rock fra plagiat til KOPY

LarsH.U.G.
Denne problemstilling har altid ligget som præmis i Lars H.U.G.s produktion.
Han er døbt Lars Haagensen, men kaldtes Lars Hug, og arbejdede
i flere år under dette kunstnernavn. Da den eneste danske familie
af dette navn imidlertid nedlagde forbud mod at 'Hug' blev anvendt af
andre end dem selv - også i form af kunstnernavn, tog han navneforandring
til Lars Hu? (skal udtales på"engelsk"), men gik senere over til
Lars H.U.G. (På KOPY oversat til Hugh Uno Grammt5, der figurerer
som en af pladens producere).
Lars H.U.G. uddannede sig oprindeligt som billedkunstner, men
forlod dette af angst for at havne i kunstsnobberi og terpentin til halsen 56 , til
fordel for en karriere som musiker i Kliche - et af 70'ernes mest originale
danske bands.
Lars H.U.G. blev kendt som forsanger i gruppen Kliche (1977-85). I
denne gruppes koncept finder man focus lagt på masseproduktet som
kunstnerisk ide. Bandet opfattede sig selv som musikere på arbejde, og
når de var ude at spille var de i ens konformt tøj, og opførte et sceneshow
hvor de agerede musikarbejdere, der arbejdede ved maskinerne.
Lydrnæssigt kom dette til udtryk via maskinagtige rytmelyde, der dunkende
skulle give tilhørerne erindringer om den maskinelle verden
bl.a. eksemplificeret i et nummer som Igen og Igen fra Supertanker
(1980), som også rummede nummeret Havets Blå. Begge numre gengav
lydligt en supertankers sejlads.
Stod ud over havets blå
hyret på en supertanker
fra hav til hav
fra Kuwait til Rotterdam
ååå åh
lå ved pipelines
i Den Persiske Gulf
tankede tonsvis
af Mobil og Shell
55. - en sådan modtog han forøvrigt også for pladen-
56. Det er sjovt når sange bliver uregerlige, interview af Niels Frid-Nielsen i Information
13.3.87.
154