Dansk Rock fra plagiat til KOPY

get i den danske udgave af popmusik. Gino Stefani som har beskæftiget
sig med melodi og vores brug af den, hævder ligefrem, at melodien
er noget, der hører hverdagskulturen til, idet den er den dimension af
musik, som alle kan forholde sig til og bruge 122 • Accepterer man denne
karakteristik af melodi som en folkelig brugsgenstand, må man konstatere
at netop brugsaspektet er blevet lidt af et ømt punkt i rockmusikken,
for nok skal musikken bruges og spilles, men det skal være
af de rigtige og på den rigtige måde, ellers kammer det over, og bliver
til pop. Da den sorte diskotekskultur og -musik kom til Europa i
70'erne, blev den undsagt i en sådan grad, at den p.t. nærmest ikke er
at finde i rockanalerne. 123 De fusionsmusikere der som Herbie Hancock
begyndte at spille en mere groovy musik, blev af anmeldere udråbt
som kommercielle og utroværdige. Rockmusik var ikke en musik, man
bare skulle danse til - dertil var dens projekt for alvorligt.
Ligeledes er det siden slutningen af 60' erne blevet forbundet med
pop at synge melodisk og at holde sig indenfor rammerne, altså en formal
æstetik, hvor det der bedømmes er, i hvilken grad kunstneren udfylder
disse.
"I vores del af verden forholder den musik som har et bredt publikums
bevågenhed sig åbenbart altid - uanset stil og egenværdi
- til tonalitet, til tonale spændinger og opløsninger, treklange,
dur og mol. ( ... ) Det er fristende at antage, at den musik som ønsker
sig almidelig yndest, må være i familie med hvad det nu end
er, vi til enhver tid kalder "folkelig" musik. Ikke hvad holdning
eller indhold angår, bare rent musiksprogligt, rent "grammatisk".
Sådan var det altid førhen, og det er svært at se beviser eller
bare tegn på at det skulle have ændret sig. 12-1"
Lars H.U.G. overskrider denne grammatik med sin pop-sang. Hans udgave
er ikke tydeliggjort melodi, snarere tydeliggjort følelse (udtryksæstetik).
Skelettet er ikke melodien, men akkordmønstrene som han
støtter sig op ad i dette sit udtryk. Fortolkningen er blevet individualiseret.
Idag er versioner numre frem for sange. De grundudgaver af
evergreens og døgnets melodier, som vi kender, giver H.U.G. sin subjektive
version af. Han fraserer, han klynker, han sukker, han intimiserer.
122. Stefani, 1987, p. 2I.
123. Se f. eks. Thornton 1990.
124. Den ny mllsik ældes, Karl Aage Rasmussen, Weekendavisen 19.-15. august 1994.
194