You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tre diskurser samlet på en plade<br />
Som allerede konstateret, er der noget enormt fascinerende over KO<br />
PYs koncept. Lars H.U.G. synger pop på denne rockplade, der er blevet stemplet<br />
som kunst. En virkelig konstant i afsøgningen af hvad rockmusik<br />
egentlig er, har altid været afgrænsningen <strong>til</strong> pop. <strong>Rock</strong> er antitesen <strong>til</strong><br />
pop, og her har vi så en dansk rockkunstner, som laver en plade med<br />
folkekære popsange, og som den første rockkunstner nogensinde får<br />
støtte af Statens Kunstfond. Her er tre forskellige diskurser samlet i een.<br />
Hvorfor bliver Lars H.U.G. ikke det, der kaldes dansktopkunstner<br />
med denne plade? Det kan åbenbart ikke være et spørgsmål om materiale,<br />
for dette er for hovedpartens vedkommende hentet indenfor<br />
dansktoppens univers. Hvad er det da?<br />
At fælde domme og diskutere smag er kernen i enhver kulturel<br />
praksis. Sådanne vurderingsprocesser fungerer indenfor de forskellige<br />
kulturelle sfærer, men er ikke forskellige i sig selv. Det, der er forskel på<br />
er de sociale sammenhænge og de sociale begrundelser for, hvorfor en<br />
lyd eller fores<strong>til</strong>ling i nogle sammenhænge vurderes højere end i andre.<br />
Frith ops<strong>til</strong>ler med baggrund i Pierre Bordieu og Howard Becker 3 forskellige<br />
diskurser eller forståelsessammenhænge, hvori alle kulturelle<br />
værdidomme kommer <strong>til</strong> udtryk:<br />
"1. Kunstdiskursen, hvor kulturoplevelsens ideal er overskridelsen:<br />
Kunst er middel <strong>til</strong> at overskride det hverdagslige, det kropslige,<br />
den historiske tid og det geografiske sted.<br />
2. Den folkelig diskurs, hvor idealet er samhørighed: De folkelige<br />
kulturformer får en <strong>til</strong> at høre <strong>til</strong>, i en tid, på et sted, i et fællesskab.<br />
3. En popdiskurs, hvor idealet er sjov: Poppen <strong>til</strong>byder på den ene<br />
side rutineprægede fornøjelser, der er mere intense end hverdagen,<br />
men alligevel indvævet i dens rytmer; på den anden side legitim<br />
følelsesmæssig <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lelse, et spil mellem begær og beherskelse."104<br />
Disse tre diskurser eksisterer på tværs af kulturverdener og klassepositioner,<br />
og det er for Frith netop grunden <strong>til</strong>, at det bliver så vigtigt for<br />
de klassespecifikke kulturritualer at markere de i realiteten ustabile<br />
smagsgrænser.<br />
104. Frith, (1992) p. 50.<br />
175
Change language