Dansk Rock fra plagiat til KOPY

autenticitet"12 signalerer en II ophavsautenticitet"13 , der bygger på forholdet
mellem tekst og afsender, og som er det man vurderer, når man tager
stilling til, om man fornemmer ærlighed bag udførelsen (udtryksæstetik).
Dette aspekt berører også "receptionsautenticitet"14 , der har at
gøre med lytternes oplevelse af følelsesmæssig medleveise og engagement.
Det er ikke sikkert, at alle disse tre aspekter er tilstede samtidig,
og det er ikke umiddelbart gennemskueligt om det, der fremstiller sig
selv som autentisk også er det. (Men hvordan og hvem skal man egentlig
måle det?).
Lawrence Grossberg 15 ser indenfor den ideologiske definition I autentisk
rockmusik' tre forskellige autenticitetformer: den første, der er
den mest udbredte, er knyttet til hard rock og folkrock og bygger på
ideen om rockmusik som udtryk for og som adgangtegn til et offentligt
fællesskab ("-at høre musik sammen er at leve"). Den anden er knyttet
til dans og til afro-amerikansk musik, og knytter an til oplevelsen af en
kropslig autenticitet (" at danse er at leve"), og den tredje bygger på accepten
af stilbevidsthed og stilkonstruktion, altså på at bevidstheden
om at konstruktionen er en konstruktion ophæver distancen (" -at være
bevidst er at leve"). Fornas udbygger disse tre former, som han bestemmer
som social autenticitet, subjektiv autenticitet og kulturel, refleksiv
eller meta-autenticitet 16. Den første vægter fællesskabet, den anden fokuserer
på individets eget forhold til og oplevelse af sig selv og sin krop
og den tredje er bevidst om egne virkemidler og udtryk og overskrider
dermed den almindelige opfattelse af autenticitet som stream of
unconsciousness.
Hvorfor er alle disse spørgsmål om autenticitet så grundlæggende
12. Tekstautentisk var f. eks. i slutningen af 60' erne lig med naturalistisk æstetik. Man
drømte om det ægte ægte: Mikrofonteknikkerne skulle sikre kunstneren i at nå ud
over scene kan ten, opstillede gruppeportrætter blev utænkelige, man skrev sin egen
musik, etc. Se iøvrigt Forsman p. 13.
13. Ophavsautenticiteten er en af de autenticitetsformer der kan demonstrere, at autenticitet
på mange måder er en selvmodsigende konvention. F.eks. oplever vi i musikvideoen
musikeren som den autenticitetsskabende (det direkte blik), medens det i
virkelighen burde være instruktøren (der også ville have være krediteret som ophavsmand
eller -kvinde, hvis det havde været en film. Se Forsman p. 12.
14. Receptionsautenticitet hænger sammen med kampen for at afgrænse sig til andre
grupper via stil, smag, kultur etc. M.a.o. er det at opleve noget som ægte og noget
andet som falsk, knyttet til de tolkningsfællesskaber man befinder sig i. F. eks. nævner
Forsman (p.13) hvordan nogle anser rap for at være autentisk i kraft af dens tilknytning
til sort gadekultur, mens andre opfatter dens tilknytning til sampling som
ikke-autentisk.
15. Grossberg p. 62.
16. Fornas p. 167.
140