Dansk Rock fra plagiat til KOPY

Han er Lars H.U.G. der undres. En sådan forskel i fortolkningsmåde er
af Dave Laing blevet sidestillet med filmkritikkens skelnen mellem
metteurs en scene - instruktører der sætter andres ideer i scene og auteurs
- filmkunstnere, der giver billeder til egne indre visioner. 77
Metteur en scene er i følge Laing og Frith 78 den sanger, der spiller en
rolle, der er troværdig, og som vækker genkendelse til live hos det publikum,
der hører på sangen. Rocksangeren er ofte lig en auteur som sætter
i scene. 79 En auteur defineres som en instruktør, der sætter sit eget
præg på og lægger sin egen, genkendelige synsvinkel ned over sine
film. Auteuren er:
" ( ... ) den, der besidder en teknisk kompetence, hos hvem man
kan genkende en personlig stil, og hos hvem en indre mening giver
sig til kende. Ikke forstået som en holdning eller et livssyn,
men "noget" som er resultat af spændingerne mellem instruktørens
personlighed og hans materiale. Instruktørens personlighed
kan altså knap nok skilles fra hans værk."80
Friths pointe er, at dette skel mellem metteurs og auteurs er en pendant
til den forskel, der har været mellem rock og pop siden slutningen af
60'erne. Auteurerne er blevet anset for at være finere end metteurerne.
Både Laing og Frith understreger, at det ikke, som man ellers kunne fristes
til at tro, er ordenes eventuelle banalitet, der bestemmer, om det er
den ene eller den anden type vi står overfor. Det er ordenes formidling,
altså musikken, akkompagnementet og måden at synge på, der bestemmer,
om kunstneren er det ene eller det andet.
I metteursangen er det ordene, der er det overordnede, det er dem,
der bestemmer hvilket udtryk sangeren gør brug af: sangen er dermed
også åben overfor lytternes udlæggelse. Den kommunikation der foregår
bygger på sangerens og publikums identifikation med ordene. Aute
uren iscenesætter et mere lukket forløb, en mere endegyldig fortolkning.
Auteur-teorien er spændende at bruge i musiksammenhænge, fordi
den er i stand til at begribe den udøvende kunstner i forhold til publikum
og materiale. Laing gør opmærsom på, at mange rockkunstneres
77. Laing, (1990) p. 327.
78. Frith, (1988) p. 122-23.
79. Se Frith, (1988)p. 122 og Laing, (1990) p. 326.
80. Oprindeligt Andrew Sarris Notes on the Auteur Theory, her refereret fra Jerslev p. 14.
165