Dansk Rock fra plagiat til KOPY

Periodeinddeling er et grundlæggende træk ved musik overhovedet.
Vore dages udformning af dette er en understregning af dette træk -
ikke blot via rytmen, men via stadig mere diminuerede periodiseringer,
der understreges af teksturen.
KOPY
Mit eget indtryk af de gamle slagere Lars H.U.G. har benyttet på KOPY
er, at de giver mig utvungent velvære i fod-og tåled - for at anvende
Kiihls terminologi. Såvel Dansevise og Skibet skal sejle i nat som Når lygterne
tændes og Så længe jeg lever er af den type. For alle numrene gælder
- hvad der ikke kommer bag på en - at de er forstærket på den rytmiske
front. Men de er altså også blevet periodisk diminuerede, hvilket
betyder en koncentration som igen betyder, at registreringen af det rytmiske
element forstærkes.
Dette gælder også - omend i mindre grad - for de nyere numre, af
hvilke jeg her har valgt at koncentrere mig om Aldrig mere - et nummer
af Kliche, som Lars H.U.G. her genfortolker.
I slagermelodierne er udgangspunktet for oplevelsen af musikken i
meget høj grad melodien. Det er den, der understøttes i arrangementerne.
Den er som isbjerget - man hører toppen, mens resten fortoner
sig i det uvisse: The real music af the sang hides behind the melady and gives
it meaning. ll5 Den understøttelse melodien får, er helt anderledes i de
gamle end i de nye versioner.
Dansevise
På pladens gamle slagernumre - af hvilke jeg her har valgt at gå nærmere
ind i Dansevise, er der et fælles underliggende åndedræt gennem
hele nummeret. Dansevise er fra 1963 med Grethe og J ørn Ingmann som
solister. Hun var sanger og han guitarist. Nummeret der vandt det internationale
melodi grand prix er komponeret af Otto Francker og har
tekst af Sejr Volmer Sørensen. Denne originalversion er nænsom på alle
planer lige fra brugen af flageoletter, strygernes næsten wienerische
115. Hennion, p. 188.
180