Dansk Rock fra plagiat til KOPY

More documents

Recommendations

Info

Lars H.U.G. overskrider på KOPY på een gang alle disse diskurser, idet alle tre er til stede, samtidig med at pladen kan forstås indenfor en kunstkultur, en folkelig kultur og en popkultur. Gestik og periodisering Jeg har tidligere bebudet, at jeg ville analysere Lars H.U.G.s numre udfra ideen om design. Dette begrunder jeg i Lars H.U.G.s auteur-rolle, der som allerede nævnt betyder, at det er hans fortolkning og hans stemninger, der ligger til grund for pladen - ikke tekstforfatterens eller komponistens. Skuespil er metaforen for den kunstner, der i populærmusikalske sammenhænge er metteur en scene - her er det ofte naturalistiske virkemidler, Lars H.U.G. er ekspressionisten, der via lyddesign maler sin stemningskulisse med kraftige strøg. Til brug for min analyse har jeg forsøgt at anvende Richard Middletons gesture-teori 105 , som jeg først vil introducere 106 • I det engelske ord gesture finder vi den samme stamme som i det danske gestik, der henviser til legemlige udtryksformer. Jeg vil derfor oversætte gesture til gestik. Middleton redegør i introduktionen til sin gestik-teori for hvordan denne i sit udgangspunkt er rytmisk. Det er den, fordi den tager udgangspunkt i hvordan vi mærker og erkender musik når vi hører den. Gestik-teorien definerer Middleton som en teori der indeholder: "( ... )affective and cognitive as well as kinetic aspects - by which I mean simply that how we feel and how we understand musical sounds is organised through processual shapes which seem to be analogous to physical gestures."107 I udviklingen af sådanne tanker har Middleton både hentet inspiration fra receptionsteorier indenfor kulturteori, antropologi og musiketnologi (Barthes, Levi-Strauss og Blacking), og fra den ungarske musikforsker Janos Mar6thy, der beskriver og forstår rytme som det fundamentale princip for al virkelighed, idet denne ikke blot gennemstrømmer alle fysiologiske processer og vort sanseapparat, men også er tilstede i ethvert 105. Middleton, (1993). 106. For en yderligere indføring i artiklen se Ihlemann 1993. 107. Middleton (1993) p. 177. 176
forhold mellem substans og energi. Rytme definerer Mar6thy som repetition af et hvilket som helst element, hvorved forskellighed bliver til sammenhæng; rytmens periodisering afslører den identitet, der var skjult i forskel. 108 Hele ideen med gestik-teorien er at udvikle metoder, der kan identificere og kategorisere sådanne strukturer. Rytmisk sansning fører os med Mar6thys ord ud af partikulariteten og ind i universalitetens kredsløb. Middleton vil via sin teori beskrive, hvordan man kan udvikle metoder, der identificerer og kategoriserer hvorledes somatiske (legemlige) processer er analoge med musikalske. Til grund for dette, mener Middleton, ligger strukturer og principper, som han samtidig erkender som kulturlige. Der findes altså ikke et 'naturligt' kropssprog for alle mennesker, som vil kunne aktiveres ved afskrælning af de kulturlige lag. Middleton argumenterer for periodicitetens basale tilstedeværelse ved at referere til de fysiologisk funderede perodiske processer i kroppen, hvor alt er en del af noget pulserende, rytmisk, ligesom han henleder opmærksomheden på hele svingningsbegrebet indenfor lyd. Gestik-teorien understøttes således af, at kroppen påvirkes fysiologisk af et spekter af svingninger fra de umiddelbart registrerbare til de uerkendte neurologiske pulseringer - altså det at kroppen påvirkes uden at vores bevidsthed kan registrere hele spektret. 109 Alle sådanne komplicerede samspil danner tilsammen en gestisk totalitet - vi resonnerer så at sige musikken. The Soundbox Middleton beskriver, hvordan den moderne teknologi kan give os helt nye gestiske oplevelser, idet elektronikken kan give tilhøreren fornemmelsen af fysisk at være in medias res - i midten af mixningen - en lydlig abstraktion som Middleton og Moore llO benævner The Soundbox. I modsætning til den monoperspektiviske oplevelse, som en almindelig koncertsal er bygget til at give sit publikum, og som i så lang tid har været stereooptagelsernes lydideal og som forøvrigt overtoges som 108. Music and the Bourgois, Music and the Proletarian, Janos Mar6thy, Budapest 1974, p. 19 og 52, her citeret fra Middleton (1993), p.178. 109. Som eksempel kan nævnes, at vores åndedræt og puls som bekendt følger eller forholder sig til et musikstykkes tempi - en fysisk realitet som muzak-industrien forstår at udnytte. 110. Moore, p. 106-110. 177
Page 2 and 3: skuteres hvad dansk rock var, idet
Page 4 and 5: I indledningen til bogen Dansk Rock
Page 6: autenticitet"12 signalerer en II op
Page 10 and 11: ( ... ) Pop ul ar music is ( ... )
Page 12 and 13: tivitet, på en romantisk tro på g
Page 15 and 16: idet man er gået fra rockpyramide
Page 17 and 18: ling af pop og rock-genren, der bas
Page 19 and 20: Det er svært at beskæftige sig me
Page 21 and 22: ved hjælp af elektronisk navigatio
Page 23 and 24: fæste brugen af termen rock til 19
Page 25 and 26: starten af 70' erne er altså: dans
Page 27: dyrkes indenfor dansktoppens repert
Page 30 and 31: dansk. Det skal selvfølgelig ses i
Page 32: fortolkninger simpelthen er så per
Page 36 and 37: lerer til at blive sunget, og som L
Page 38 and 39: det før. Eller rettere sagt: de el
Page 40 and 41: Original hentyder til den første i
Page 44 and 45: lydidealet på de første stereoroc
Page 46: Periodeinddeling er et grundlæggen
Page 49 and 50: monikaen ligger en nedadgående bas
Page 51 and 52: Form Endvidere eksisterer der et in
Page 55 and 56: A: Du er åh så skøn, men kun sne
Page 57 and 58: TR.dY\S t I \ \ l \ \ (I \ \ I I I)
Page 59 and 60: Men Lars H.U.G. valgte jo på KOPY
Page 61 and 62: I popmusik, siger Hennion, skjuler
Page 63 and 64: Chambers, Iain, Urban Rhythms, Pop
Page 65: Avisartikler: Nielsen, Niels Frid,

Dansk Rock fra plagiat til KOPY

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?