Dansk Rock fra plagiat til KOPY

Men det et er en mytisk folkelighed, som dyrkes af beatgrupperne,
også når det gælder forholdet til de danske, musikalske rødder. Vores
folkemusik er nemlig overhovedet ikke eksotisk, som den svenske eller
den norske, eller den finske for den sags skyld - den er tværtimod så almindelig
og durpræget at man ikke kan genkende den som folkemusik,
og bliver nødt til at låne fra andre lande. Derfor importerer grupperne
'enkel' musik (dvs. musik, der lyder enkel.) Irsk og skotsk folkemusik i
mol med lavt 7. trin blev en del af den danske rocks folkelige rødder.
Det er ikke mindre interessant, at medens der i Danmark i 1960'erne
og 70' erne var en meget stor interesse for folkemusik som man så som
udtryk for noget ægte, noget autentisk, som symboliserede modstand
mod dåsemusik, ja mod hele det kapitalistiske samfund, så er interessen
for folkemusik i Danmark idag forsvindende lille. Der er næsten ingen,
der beskæftiger sig med den, og der er næsten ingen, som spiller
den. Dvs. egentlig er der en hel masse mennesker, der gør det, men de
er usynlige og uhørlige i det mediernæssige musikudbud, både fordi
udøverne fortrinsvis er og vedbliver at være amatører, og fordi det
førhen så ideologisk dragende ved musikken er væk. Etnisk folkemusik
er i offentlighedens lys langt mere dragende.
De folkelige træk man mente at finde i musikken, var ikke i så høj
grad et spørgsmål om musikalske rødder, men snarere et resultat af den
frisætteIse af harmonik, som beatkulturen og ungdomsoprøret havde
betydet. Den forjættende fornemmelse af at kunne lave noget, blot fordi
det lød godt. Den, der har oplevet Beatles-melodien Here and There and
Everywheres modalitet, og derefter har sat sig hen og gjort det efter på
klaveret, og opdaget, hvordan man bare kunne parallelflytte hele akkorden,
ved hvad jeg taler om. Der opstod melodityper, der ikke havde
funktionsharmonikkens harmoniske grundlag som rygrad, men som
gik ud fra /I akkorder", spillet på en guitar, og derefter rekonstrueret
som melodi.
Den amerikanske slagers spændingsopbyggende akkorder og sofistikerede
melodibehandling komponeret af virtuose melodiskræddere
fik lukket luften ud af sig med et selvgjort er velgjort. Det var sådanne tiltag,
som betød, at melodi fik en ny udformning for generationer født efter
1950, hvor dette begreb næsten afløstes af melodi med akkorder. Det
skal dog understreges, at de melodityper, der fikserer tonikatreklangen,
og i det hele taget benytter hovedtreklangene som skelet, stadig
160