Nyt og Nyttigt - Bupl

32
LæSEPædAGoGiK
Alle har råd til et
ordforråd
Selvom det i de fleste institutioner
er knapt med ressourcerne, er der
dog én ting, som stadig er gratis at
give børnene: Et ordforråd. Lige-
som børn skal lære at gå, skal de
også lære at læse og skrive – det er en funda-
mental forudsætning for at kunne begå sig i
vores samfund. I forskningsverdenen er man
blevet mere og mere opmærksom på ordfor-
rådets grundlæggende betydning for børns
læseglæde. Højtlæsning og en snak om det
læste er en af måderne at gøre barnet klar til
selv at læse på, fordi det giver en dybere forståelse
af det læste. Det fastslår pæda gogisk
konsulent og redaktør af Læsepædagogen Lis
Pøhler.
Mens bogfolk fra hele verden besøger verdens
største bogmesse i Frankfurt, sidder Lis
Pøhler hjemme i Danmark og arbejder med
sin kæphest gennem de seneste 20 år: Børn
og læsning.
Ord ind mange gange. Lis Pøhler fortæller,
at et gennemsnitsmenneske skal høre et
ord cirka 60 gange, før det sidder fast. Nogle
skal høre ordet 500 gange, mens andre kun
skal høre det 10 gange. Sagt på en anden måde
skal barnet have ordene ind mange gange,
før de bliver en aktiv del af dets ordforråd.
Ud over at et godt ordforråd højner selvværdet,
fordi barnet forstår sin omverden og kan
sætte ord på den, giver det også læseglæde,
hvilket i sidste ende er en afgørende faktor
Pædagoger spiller en stor rolle, når børn skal udvikle
deres ordforråd. Nærvær, snak og engagement er
nøgleordene, siger pædagogisk konsulent Lis Pøhler.
Af Amrit Maria Pal Hansen b&u@bupl.dk
for at kunne gennemføre en uddannelse. Og
barnet gør sit for at blive klogere på sprog –
undersøgelser viser nemlig, at det, at et lille
barn peger, hænger uløseligt sammen med
opbygningen af et ordforråd.
»Bøger er en kilde til stimulering
af ordforrådet, fordi
jeg, den voksne, bruger ord
sammen med barnet, som
jeg ellers ikke ville bruge
naturligt.
Lis Pøhler, pædagogisk konsulent
»Når barnet peger på et fælles tredje – og det
kan være alt muligt uden for barnet og den
voksne – opstår der en masse ritualer, som
er meget vigtige for små børns udvikling af
ordforrådet, fordi den voksne pr. automatik
sætter ord på det, som barnet peger på: ’Ja, der
er et svømmebassin, ja, det er kaffekanden,
ja, der er far’. Dermed kommer ordene strømmende
til barnet. Det er altså ikke pegningen
i sig selv, der gør det, men den respons, barnet
opnår ved at pege. Et godt forhold til at læse
starter med to ting: Samværet, hvor barnet
mærker, at den voksne er glad og tryg ved
læsningen, og så alle ordene. De to ting kan
ikke skilles ad,« pointerer Lis Pøhler.
masser af højtlæsning. Snakken og
nærkontakten er altafgørende for udvik-
lingen af det vigtige ordforråd. Derfor er
det så betydningsfuldt, at højtlæsning og
arbejdet med at stimulere barnets ordforråd
allerede sker i 0-3-års alderen. Jo tidligere,
jo bedre. Her er det nemmere at opnå en til
en-kontakten, der er så vigtig for at kunne
snakke om det læste, end senere i livet – både
i forhold til forældrene, men også i forhold
til det pædagogiske arbejde, da normeringen
ofte er bedre i vuggestuer end i børnehaver.
»Bøger er en kilde til stimulering af ordforrådet,
fordi jeg, den voksne, bruger ord
sammen med barnet, som jeg ellers ikke ville
bruge naturligt. For eksempel sætningen:
’De skyller det ned med brus og likør’. Det
ville man jo aldrig naturligt sige til et barn,
man ville sige sodavand i stedet for ’brus’. Så
jeg putter en masse ord ind i vores samvær,
som ikke ville komme ad anden vej. Bøger
er fabelagtige, fordi vi kan komme så langt
omkring. Vi kan få mus til at tale og folk til
at dø, uden at der sker noget ved det,« siger
Lis Pøhler.
læs mellem linjerne. Ifølge Lis Pøhler er
kunsten ikke at lære de 28 bogstaver og deres
lyde, men at forstå, hvilken nytte bogstaverne
er til. Og det er det, som er svært at lære børn:
At læse for at forstå, hvad der står mellem
linjerne. Allerede når de starter i skolen,
skal de have ind på rygmarven, at der står
noget på linjerne, men at der også er en hel
masse ekstra, der skal forstås i form af mo-
rale, følelser og stemninger. Nuancerne får
børn netop gennem det at tale med en voksen
om teksten, og det skal gerne ske, fra barnet
ligger på puslebordet, til det selv kan læse.
»Første gang, børn hører en bog, er de interesserede
i selve historien: Hvem er Kasper
Kanin, kommer han gennem skoven, og kommer
han hjem og får kage? Men efterhånden
som de ved, at han kommer hjem og får kage,
begynder de at koncentrere sig om andre ting,
som er spændende i historien. Og det er også
derfor, at de vil høre historien mange gange,
fordi de selv begynder at danne spor fra den
konkrete handling til alt det, der ligger nedenunder.
I starten kan man sige, at for det
2-3-årige barn er det nok bare at kunne holde
fast i, hvad der sker, og finde ud af måske at
kunne identificere sig med lidt af historien
eller at kende ordene. Næste skridt er at lære
at danne billeder inde i hovedet. Her begynder
de at danne de forbindelser i hjernen, der gør,
at de er i stand til at lave deres egen indre
film. Og vi ved, at det er en forudsætning for
at kunne forstå en tekst,« siger Lis Pøhler.
Forskning viser, at en vigtig faktor for at
kunne forstå en tekst netop er inferens: det
at kunne læse mellem linjerne. Lis Pøhler
kommer i denne sammenhæng med følgende
eksempel:
»'Han åbner køleskabet og tager mælken’.
Her skal barnet kunne konkludere, at der er en
dør i køleskabet. En slutning, som vi voksne
tager fuldstændig for givet. Et andet eksem-
• Pædagogisk konsulent på Nationalt Videnscenter for Læsning. Centret
har blandt andet som mål at styrke læse-, skrive- og sprogkompetencer
på nationalt plan.
• Ansvarshavende redaktør af Læsepædagogen. Et tidsskrift, der
indeholder såvel teoretiske artikler om læsning og læseundervisning
som praktiske/pædagogiske forslag.
• Forfatter til bøger om undervisning i læsning og skrivning.
• Pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet 2004-2007
• Specialundervisningskonsulent i Glostrup Kommune, 1994 – 2004.
• Lærer i folkeskolen, 1982 – 1994.
pel er ’H.C. Andersen er født i Odense, som
er Danmarks tredjestørste by’ – altså er H.C.
Andersen født i Danmark. De konklusioner,
som barnet skal skabe i teksten, og som vi andre
overhovedet ikke registrerer, at vi drager,
drager børn selv langt oppe i skoleforløbet.
Blandt de børn er der flere, der falder fra. Det
kan der selvfølgelig også være andre grunde
til, for eksempel sociale vanskeligheder eller
koncentrationsvanskeligheder, men vi ved,
at de skal kunne læse og skrive for at gebærde
sig i samfundet, og det skal vi hjælpe dem
med genem nærkontakten.«
jumbObOgen er OKay. Mange børn, der
kan lide at læse, slipper læsningen af romaner
i en periode, men det bekymrer ikke Lis
Pøhler. Hun peger på, at de læser på andre
måder og får læst for eksempel manualer til
rollespil, chat på nettet, sms’er, sportsreportager
i lokalavisen, brugsanvisninger og så
videre.
»De behøver altså ikke at sidde og svømme
ud over Søren Kirkegaards samlede værker
som 12-årige, og mange børn er måske lidt
flove over at sige, at de helst vil læse jumbobøger,
men det er fint at læse jumbobøger. Og
det er en god ting for den sprogsvage, fordi der
kommer lidt støtte til teksten i billederne. Og
selv om de ikke kan alle ordene, får de læst,
og det er det væsentligste. Det gør ikke så
meget, hvad børn læser – bare de læser.« n
6 måder at styrke
børns ordforråd og
læseglæde på
❶Dialogisk oplæsning: At du
taler med børnene om det,
du læser højt, og skaber en
dialog omkring bogen, så barnet på
den måde ’læser med’.
❷Lad barnet fortælle en historie
ud fra billederne i en bog. Det
giver barnet en fornemmelse
af, hvordan en historie er skruet sammen,
det får øvet sit ordforråd, og det får blod på
tanden til at læse bogstaver. Husk at give
barnet tid til at formulere sig.
❸Hav papir og blyanter liggende
fremme, så barnet kan ’skrive’
til det, det får læst højt eller
synger. Og tegn, og skriv gerne selv, det
inspirerer barnet. For eksempel: ’Nu tegner
jeg til Ved vejen lå et hus. Jeg tegner et
hus, en mand og en kone.’ På den måde
har du og barnet arbejdet med læsning og
skrivning på en legende måde, uden at du
sidder og underviser i det.
❹Tag på biblioteket, eller hiv
biblioteket ind i institutionen,
og gør bøgerne tilgængelige for
børnene. Hvis I skulle være så heldige at
have computere, iPads eller MP3-afspillere
med lydbøger, så lad dem være en naturlig
del af hverdagen. Børnene skal læse, de
skal tale, de skal skrive, og de skal lytte, og
de skal gøre det hele i en sammenhæng.
❺Bliv inde på stuen med dit
skrivearbejde, og lad dermed
børnene opleve det at skrive
som en naturlig del af hverdagen.
❻Spil brætspil – det bringer masser
af ord med sig. I kan for eksempel
snakke om turtagning,
retninger og tælle frem og tilbage. Der er
mange funktioner med i spil, som er med
til at stimulere ordforrådet. Og det samme
gør sig gældende med sange.
Kilde: Lis Pøhler, pædagogisk konsulent og redaktør af
Læsepædagogen.
BØRN&UNGE | NR. 20 | 24. november 2011 33
lis poehler