Nyt og Nyttigt - Bupl

36
adoption
Mange adopterede børn har følelsesmæssige forstyrrelser,
fordi de manglede voksenkontakt som spæde. Det betyder,
at deres udvikling ikke altid matcher deres alder, siger
adoptionsrådgiver Michel Gorju.
Af Signe Strandby Nielsen, sin@bupl.dk / Foto: Lisbeth Hjort
Følelserne forstyrres
af fortiden
Alder er bare et tal, siger man.
Den gamle sandhed er vigtig
at huske på, når man har med
adopterede børn at gøre.
Det fortæller Michel Gorju,
der er uddannet socialpædagog og familie­
terapeut. Han rådgiver adoptivfamilier og
underviser fagfolk i adopterede børns særlige
livsvilkår.
Selvom et barn på papiret er et børnehave­
barn, kan det rent følelsesmæssigt være på
alder med et spædbarn eller et vuggestue­
barn. Det skyldes de svigt, der er en del af
barnets historie.
Når pædagoger møder et adopteret barn
i en daginstitution, skal de derfor være op­
mærksomme på, at det kan have brug for at
blive mødt som et langt yngre barn.
»Hvis man møder barnet med en forventning
om, at det kan nogle bestemte ting som
treårig, så oplever det at være forkert og ikke
at leve op til den voksnes forventninger, siger
Michel Gorju.
perler på en Snor. Et barns følelsesmæssige
og sansemæssige udvikling begynder,
så snart det er født og møder sine forældre
for første gang.
Men for mange adopterede børn sættes
udviklingen i stå, fordi tilknytningen mellem
barn og forældre er blevet brudt, mens
de var ganske små. De er for eksempel blevet
BØRN&UNGE | NR. 20 | 24. november 2011
afleveret på et hospital eller har mistet deres
forældre på grund af sygdom, fortæller
Michel Gorju.
Det er helt basale ting som den trygge genkendelse
af forældrenes stemmer og dufte,
som børnene mangler at opleve, og det sætter
spor.
»Den sansemæssige og følelsesmæssige
udvikling er som perler på en snor. Barnet
gør sig hele tiden nye erfaringer og kan genkende
ting, som det bygger videre på. Hvis
barnet ikke kan genkende noget som værende
trygt, bliver det ved med at lede efter noget
trygt og godt eller det trækker sig ind i sig
selv,« siger han.
Et barn på børnehjem kan have svært ved at
finde en tryg relation med en voksen. Der er
simpelthen for få voksne til at imødekomme
børnenes behov. De oplever derfor ikke samspillet
med en voksen, der ’læser’ og reagerer
på deres adfærd og sætter ord på tingene.
Det betyder, at børnene senere hen skal
have hjælp til at mærke sig selv. Også i en
alder, hvor vi forventer, at de selv er i stand
til at tolke kroppens signaler og de sociale
relationer, de er i.
Et barn, der har været på børnehjem kan
for eksempel have svært ved at regulere sult
og mæthed. De har ikke lært at mærke efter,
om maven er fuld eller tom, og de har været
sultne, uden at det blev opdaget af en voksen.
Når et adopteret barn får en ny familie, skal
Pædagoger skal hjælpe børnene med at
mærke sig selv, siger Michel Gorju.
den trygge relation mellem barn og forældre
etableres fra bunden af. Det kan være vanskeligt,
da barnet har erfaret, at voksne svigter.
Mange adopterede børn hægter sig på hvilken
som helst voksen, fordi de har lært, at
voksenkontakt ikke er en selvfølge. Adoptivforældre
kan opleve, at deres barn hopper op
på skødet af helt fremmede, fordi de endnu
ikke skelner mellem postbuddet, kassedamen
og de nære voksne i hjemmet.
Hold lidt igen. I daginstitutionen vil
nogle børn også henvende sig meget til de
voksne, men man skal som pædagog holde
lidt igen med kropskontakten.
»Man får som voksen selvfølgelig lyst til
respondere, når et barn inviterer til kontakt.
Men det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis
holder dem helt tæt ind til sig. I stedet skal
man spejle og sætte ord på barnets følelser,«
siger Michel Gorju.
På den måde er man som pædagog med til
at genoprette barnets udvikling og støtte den
vanskelige tilknytningsproces til forældrene,
fortæller adoptionsrådgiveren. n
Hvis du vil vide mere:
www.adoption.dk
’Adoption fra a-z’, af Kirsten Elley,
JP Bøger, 2003
Ny bog giver gode råd til, hvordan man støtter adopterede
børn. Børnenes forhistorie vil altid være en del af deres liv,
og de har behov for øget opmærksomhed. Det fortæller en af
bogens forfattere, der selv er adoptivmor og socialpædagog.
Af Signe Strandby Nielsen, sin@bupl.dk
Børn med en særlig historie
Ny håNdbog 'Adoptionshåndbogen
- Det adopterede
barn i familien, i dagtilbud og
skole' af Iben Krarup Høgsberg
og Anette Buch-Illing
(red.). Udkommer på Hans
Reitzels Forlag til januar.
Bogen er et opslagsværk med
praktiske handlingsanvisninger
og cases. Den kommer
blandt andet ind på børnenes
overlevelsesstrategier,
tilknytningsprocessen, og
angsten for at miste.
Er adoptivbørN spEcialbørN?
For mange pædagoger byder mødet med et adopteret
barn på nye udfordringer. Som alle andre
børn har de hver deres unikke historie, men alle
adopterede børn er præget af, at de er blevet adskilt
fra deres biologiske familie. Børnene reagerer forskelligt
på deres svære start i livet, og selvom man
vil det bedste, kan det være svært at vide, hvordan
man bedst støtter det enkelte barn. Det gælder både
for pædagoger, lærere og forældre.
De to adoptivmødre Iben Krarup Høgsberg og psykolog
Anette Buch­Illing har derfor bedt en række
eksperter om at bidrage til en ny håndbog til alle,
der har med adopterede børn at gøre. Bogen er netop
blevet præsenteret på årets BogForum i København
og udkommer til januar.
BeHov for viden. Adopterede børn har som udgangspunkt
flere ligheder med udsatte børn, fortæller
Iben Krarup Høgsberg, der som socialpædagog
har arbejdet med anbragte børn i flere år.
»Det er en lille overset gruppe, der har samme sårbarhed
som for eksempel præmature børn og anbragte
børn. Deres adfærd er formet meget tidligt i livet,
fordi de er blevet adskilt fra deres biologiske mor og
derfor har et tab som grundvilkår. Mange af dem
har også andre risikofaktorer med sig, såsom underernæring
og understimulering,« fortæller hun.
Iben Krarup Høgsberg håber derfor, at håndbogen
kan bidrage til større viden på området. Det kræ­
Ifølge adoptionsrådgiver Michel Gorju har adopterede børn ikke nødvendigvis
behov for at gå i en specialinstitution eller i en specialgruppe,
selvom de kan have følelsesmæssige forstyrrelser på grund af tidlige svigt.
Små institutioner kan sagtens rumme et adopteret barn og sammen med
forældrene genetablere den udvikling, der er gået tabt i barnets tidlige
levetid. Det vurderer familieterapeut Michel Gorju.
»Dybest set handler det om, at der i den almindelige daginstitution er
sparet så mange personaletimer, at man faktisk ikke har mulighed for at
ver nemlig indsigt og forståelse at støtte børnenes
udvikling. Man kan som pædagog nemt overse, at
et adopteret barn har brug for støtte, fordi det på
børnehjemmet har lært at klare sig selv og tilpasse
sig. Barnet smiler, søger ikke voksenkontakt og ser
ud, som om,det leger fint.
»Det kræver meget som pædagog at se igennem
de roller, barnet har påtaget sig. Mange af børnene
er ensomme indeni og har forsat en følelse af, at
de skal klare sig selv,« siger Iben Krarup Høgsberg.
gang i vækSten. Adoptionshåndbogen har et
særskilt afsnit om start i dagtilbud og skole. En almindelig
indkøring er nemlig ikke tilstrækkelig for
adopterede børn. De har behov for længere tid til at
fordøje alt det nye. Ellers risikerer man, at angsten
fra de tidligere tab reaktiveres og stresser barnet. Man
skal også være opmærksom på ikke at overstimulere
barnet, der ofte kommer fra et lukket børnehjemsmiljø
eller en plejefamilie med en anden levestandard
og kultur end herhjemme, fortæller forfatteren.
Hvis man som forælder og pædagog giver et adopteret
barn den rigtige støtte, vil man opleve, at det
udvikler sig i en positiv retning og tager de nye omgivelser
til sig.
»Som adoptivmor er det jo helt fantastisk at se sit
barn folde sig ud. Der kommer liv i øjnene, smil på
læben, sul i kinderne og gang i væksten,« fortæller
Iben Krarup Høgsberg. n
skabe den ramme som børnene har brug for,« siger Michel Gorju.
Hans erfaring er, at nogle adopterede børn har stor glæde af specialinstitutioner,
fordi de her får dækket deres behov for voksenkontakt, ro og en
struktureret hverdag.
Ifølge en ny undersøgelse fra det kommunale og regionale evalueringsinstitut
(KREVI) har adopterede skolebørn mere end dobbelt så stor
sandsynlighed for at komme i specialskole eller specialklasse som ikkeadopterede
børn.
37