Diana Benneweis - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

4 hjemme i Marokko uden for sæsonen. Raschid Nouri har boet fast i Danmark i mange år. Først var han gift med en dansk kvinde, men de blev skilt, og i dag har han kone i Marokko og et barn på vej. Elsker cirkuslivet - Jeg bor i Danmark, og min kone kommer herop indimellem. Nogle gange er hun med, når vi tager rundt fra by til by, men det er lidt anstrengende for hende, siger han. Hans mor, som har tre sønner i Danmark – to, der arbejder med cirkus, og en, der kører lastbil – kommer også indimellem på besøg. Cirkus kan man ikke opgive Dennie Enoch har arbejdet i Cirkus Dannebrog hele sit liv, og han kunne ikke drømme om at bytte med et almindeligt 8-16-job. 10 | HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 - Vi er ni søskende og en glad familie, siger Raschid, der tidligere har arbejdet med cirkus i Sverige og i det hele taget rejst meget. Han taler godt dansk og en masse andre sprog. - Jeg taler polsk, russisk, fransk, arabisk selvfølgelig, tysk og engelsk, italiensk og spansk, fortæller Raschid, der også er staldmester og sørger for, at elefanterne og hestene har det godt. Det er hårdt at flytte rundt fra dag til dag og kun sove nogle timer ad gangen. Alligevel elsker han cirkuslivet og er nærmest en del af familien Enoch. - Vi har et fantastisk sammenhold, og jeg kan godt lide at rejse Dennie Enoch er vokset op i manegen som sin far. Han lever og ånder for cirkus, men slås også med myndigheder og knokler for at få butikken til at løbe rundt. af Tine Bjerre Larsen | tinebjerre@tiscali.dk foto Søren Holm/Chili Dennie Enoch er født med cirkusblod i årene. Da han kom til verden i 1955, tog familien hjem fra Sydfrankrig og startede Cirkus Dannebrog, som første gang blev etableret helt tilbage i 1880. Dennies far og mor, Haddy og Solveig Enoch, havde rejst hele jorden rundt som cykel- artister, men kom tilbage til Danmark for at realisere den gamle familiedrøm. Håndværket med at køre og beherske artistcyklen har sønnen lært af papa. - Jeg har også gået på artistskole i København og lært ballet, men ellers handler det bare om at træne og træne. Jeg er cykelartist, og min søster er cykel- og håndstandsartist, siger Dennie Enoch. og snakke med folk. Jeg kender alle byer i Danmark og ved, at der er forskel på folk. I Århus og København er folk mere åbne. I de små byer er de lukkede og bryder sig ikke så meget om fremmede. Stormvejr er farligt Det blæser kraftigt på pladsen, og Dennie Enoch kommer løbende, da de er nået til at hejse toppen af teltet. En af teltarbejderne ifører sig sikkerhedsudstyr, inden han kravler op i den høje metalmast og får sat de runde ’gondoler’ eller mastehager på. - Det er meget farligt, når det stormer som i dag, for dugen kan flyve væk. Det er kun et par Sammen var de ”Haddies junior”, og siden har Dennies søn, Jimmy, optrådt med nummeret i mange år. Fordi Dennie Enoch altid har været interesseret i mekanik, har det også været ham, der har ordnet hele vognparken. - I år har vi for første gang en dansk mekaniker med, og det er en kæmpe hjælp, fordi jeg kan tage af sted fra pladsen. - Dannebrog dør ikke. Ellers ville jeg ikke have arbejdet for det hele livet. Dennie Enoch er utilfreds med at ligge fem kilometer uden for centrum af Århus, og han har problemer med at få skaffet vand. - Vi har ingen vand på pladsen, og vi er 110 personer. Vand er altid problemet. Strøm har vi selv. Jeg har lige ringet til vandværket, og de vil have 529 kr. bare for at tilslutte os og 200 kr. i afgift pr. uge, og så kan vi ikke engang få vandet leveret helt herover, siger han let forarget og prøver igen at ringe til kommunen. Det kræver sin gøgler og forretningsmand at få det til at løbe af dem, som jeg kan give den opgave. Det er ligesom sømænd, der skal have forstand på at sætte sejl, siger Dennie Enoch. Teltet er oppe og ser flot ud i de røde-hvide farver på den helt blå himmel. Men teltarbejderne kan ikke hvile sig endnu. Nu skal siderne laves, og der er en larm af trykluftshamre for at få teltpløkker og metalstænger sat forsvarligt fast i jorden. Når aftenens forestilling er spillet, skal alt materialet pilles ned og pakkes i de 20 lastbiler, som fragter cirkus videre til næste by, hvor cirkusmedarbejderne kan starte forfra med at sætte det op. | rundt. Pladsen koster 3.000 kr. om dagen, og før de har fået installeret sig, er udgifterne løbet op i 10.000. Derudover kommer løbende investeringer i vogne og udstyr, syning af alle lastbiler, løn til artister osv. Ud at lede efter papa Alligevel overvejer Dennie Enoch ikke at opgive cirkuslivet og finde et almindeligt lønarbejde. - Aldrig. Man er så langt ude i spinaten, at man ikke kan opgive. Hvor skulle vi gøre af alt materialet? Vi har for flere millioner kroner, som vi ikke kan få ind. Og min søn brænder for det her cirkus. Nej, Dannebrog dør ikke. Ellers ville jeg ikke have arbejdet for det hele livet. I vinterhalvåret holder cirkusset til i Jylland. - Vi kører vognene og dyrene til vores gård ved Vojens, hvor vi har specielle stalde til elefanterne. Lastbilerne skal synes, og vi reparerer udstyr. Ellers rejser vi en del. Vi tager til Monte Carlo for at få inspiration og til cirkusfestivaler andre steder, fortæller Dennie Enoch. Mobilen ringer konstant. Nu er det cirkusdirektøren, der er i røret. - ”Nej, papa, du skal køre tilbage. Du har taget den forkerte vej i rundkørslen, men nu kommer jeg ud og leder efter dig”. - Papa er 74 år og gammel cykelartist, der har cyklet i 32 lande, siger Dennie Enoch og starter bilen for at køre ud efter sin far. |
Cirkus Renz ved åbningen af Cirkusbygningen i København, 1886. Fra hesteshows til motorcykler i dødsdrom Trapezartisterne flyver gennem luften, og de dresserede dyr giver pote. Cirkus har altid været skævt, imponerende og gerne lidt farligt. Kæmpekvinder, kunstryttere og klovne, dyretæmmere og motorsavsjonglører har tegnet cirkushistorien. Artisterne i det franske nycirkus Cirque Archaos var kendt for at jonglere med motorsave, køre i brændende biler og lave motorcykelshows i dødsdromer – til tonerne af høj rockmusik. af Lisbeth Rindholt | lisbeth@rindholdt.dk foto Cirkusmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Polfoto ”Kom. Se. Forbavses! Kun kort tid. Kæmpekvinden Rosa Rosalia. Entré 10 øre”. Sådan stod der på en markedsplakat i København omkring år 1900. Rosa Rosalia tiltrak opmærksomhed på grund af sin størrelse – hun vejede knap 200 kilo – og på grund af sin styrke: Hun kunne ved hjælp af et jernkorset bære den tungeste mand blandt publikum opretstående på sit bryst. Siden renæssancen (1400-ca.1650) har man i Europa kendt til fremvisninger af mennesker, der skilte sig ud, fordi de f.eks. som Rosa Rosalia var meget store, havde dværgvækst eller var vanskabte, f.eks. havde to hoveder. De tjente til livets ophold ved at vise deres kroppe frem og lave kunster på markeder og ved festdage i byerne. På markederne kunne man også opleve dyretæmmere, spåkoner og et hav af gøglere, der optrådte med bl.a. 4 HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 11
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 87 juli 2009 | pr
Page 3 and 4: | indhold | 4-22 4 14 16 18 22 27 2
Page 5 and 6: af Birgitte Ellemann Höegh | birgi
Page 7 and 8: Den godmodige elefant har været fa
Page 9: Det tager fire timer at rejse telte
Page 13 and 14: Underholdning i form af dresserede
Page 15 and 16: En gøgler har kun rammen, mens num
Page 17 and 18: Egzon Krasniqi på 17 år knalder t
Page 19 and 20: i manegen politisk bevidstgørende.
Page 21 and 22: - At være klovn er en måde at pro
Page 23 and 24: danskernes fattigdoms- grænse Hvor
Page 25 and 26: parly redken, kommer jævnligt på
Page 27 and 28: Kunsten at tie stille tekst og foto
Page 29 and 30: - Jeg løslader dig foreløbig, men
Page 31 and 32: | vorherres køkkenhave | foto boip

Diana Benneweis - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?