Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
i manegen<br />
politisk bevidstgørende. Gadeteater blev ét af<br />
de nye visuelle kommunikationsmidler, og her<br />
blev kimen lagt til Cirkus Panik. Efterhånden<br />
lærte Poul flere og flere klassiske cirkusdyder<br />
og blev efterhånden ”bidt af et galt cirkus.”<br />
Tatiana er rundet af akrobatforældre, Birgit<br />
og Flemming Thomsen, og optrådte fra hun<br />
var bette, til hun var 14. Som 18-årig, i 1984,<br />
dukkede hun pludselig op hos Poul og hans<br />
nystartede cirkus og begyndte uden videre at<br />
træne med rekvisitterne. Han fik efterhånden<br />
øje på hende blandt de mange, som kom og gik.<br />
Men hun gik ikke. Hun blev og højnede arbejdsdisciplinen<br />
betragteligt i truppen, ifølge<br />
Poul.<br />
Hendes forældre hjalp med træningen og<br />
var en årrække en del af truppen, indtil de<br />
blev headhuntet af selveste Cirque du Soleil;<br />
et mageløst fransk cirkus. Forældrene er nu<br />
’pensionerede’, men leder af og til træningen i<br />
Cirkus Panik eller giver gode råd.<br />
Hele familien i manegen<br />
Med tiden udviklede partnerskabet sig amourøst.<br />
Poul og Tatiana blev kærester og fik to<br />
børn, Miranda på 17 år og Mads på 14 år. Sammen<br />
med Pouls søn af første ægteskab, Emil på<br />
23 år, indgår de også i ’manegeriet’.<br />
Emil, som arbejder fuld tid for Cirkus Panik,<br />
har bl.a. et tallerkennummer og ethjulet cykel<br />
på repetoiret. Miranda trives i trapezens højder<br />
og underviser selv – når hun ikke, som nu<br />
- Vi får så meget sjov<br />
og uforudsigelighed<br />
ud af medspil fra<br />
u(s)polerede mennesker:<br />
Børn, fulderikker,<br />
hjemløse, fængsels-<br />
indsatte, asylbørn …<br />
Tatiana, Cirkus Panik<br />
for tiden, har orlov for at gå i gymnasiet. Mads<br />
er klovn og sublim ethjuls-cyklist.<br />
- Det er rigtig skønt at arbejde sammen med<br />
sine børn, smiler Tatiana. - Jeg er jo også vant<br />
til det fra min familie, og finder det naturligt.<br />
Selvfølgelig opstår der konflikter. Men det er<br />
godt at ’tage hinanden i brug’, og hvis hver<br />
især fokuserer på dét, de er gode til, hjælper<br />
det. For resten skal de jo alligevel tjene nogle<br />
lommepenge, griner hun. Poul supplerer, at<br />
alle medvirkende må kunne aktivere ’pause-<br />
knappen’, når de går i manegen og på et splitsekund<br />
skal kunne komme fra skænderi til<br />
professionel optræden.<br />
Der er ikke dyr i Cirkus Panik. Det ligger<br />
meget fjernt fra familiens ideologi at bure levende<br />
væsener inde. Dog dukker en tøjudgave<br />
af Finansgrisen af og til op.<br />
Mongoler er guld værd<br />
Til gengæld er publikum en vigtig del af forestillingerne.<br />
Og Cirkus Panik er vilde med at<br />
spille for dem, der er lidt anderledes.<br />
- Mongoler er guld, hævder Tatiana med et<br />
glimt i øjet.<br />
- De er totalt til stede i nuet, de lever sig helt<br />
ind i, hvad der foregår og er ikke hæmmede,<br />
men afbryder med højlydte kommentarer, som<br />
er det, der bringer liv og fremdrift i forestillingen.<br />
Alle kan jo forstå gøgl, det er et universelt<br />
sprog med grundlæggende menneskelige ting.<br />
Vi får så meget sjov og uforudsigelighed ud af<br />
Poul og Tatiana<br />
regner med at<br />
blive ved med at<br />
optræde til de er<br />
over 70 år.<br />
- Mine forældre<br />
er da i manegen<br />
endnu, siger<br />
Tatiana – her<br />
med hovedet<br />
nedad.<br />
medspil fra u(s)polerede mennesker: Børn, fulderikker,<br />
hjemløse, fængselsindsatte, asylbørn<br />
… en læge mente i øvrigt, at vores arbejde dér<br />
for disse oplevelses-drænede børn, var bedre<br />
end psykologisk behandling, siger hun med<br />
stolthed.<br />
Tolerante over for de rige<br />
Cirkus Panik står også for en årligt tilbagevendende<br />
firedages cirkus-skole i et socialt boligbyggeri<br />
i Høje Gladsaxe i Københavns omegn.<br />
- Her tør ’villabørnene’ godt pible frem og<br />
mødes med ’ghettobørnene’, og derved opstår<br />
der nye, frugtbare legerelationer, som måske<br />
ikke ellers ville være kommet på tale. Mødrene<br />
laver normalt mad til os, 3-500 personer,<br />
men en dag fik ’sutterne fra bænken’ lov at<br />
overtage potter og pander, og det blev en stor<br />
succes. Det ændrede nogles syn på dem. Og<br />
man kan fint spørge dem, om de vil vogte vores<br />
ting i teltet; det gør de med stor nidkærhed,<br />
siger Poul.<br />
Det hænder også, at de giver en forestilling<br />
op langs Kystbanen. Tatiana rynker lidt på<br />
næsen, suger på smøgen og prøver at udtrykke<br />
sig diplomatisk.<br />
- Joeh, jamen det er da … o.k. … men de er<br />
sådan lidt … altså, når man har mange penge<br />
allerede fra en ung alder … ”jo federe jord, jo<br />
tungere i røven,” siger man vist … lidt blaserte,<br />
ikke? Men vi er meget tolerante over for de<br />
rige også, griner hun hæst og slår med håret. |<br />
Tre forestillinger på én<br />
dag kan mærkes. Cirkus<br />
Panik optræder for<br />
udsatte børn, i boligforeninger,<br />
på skoler, i<br />
fængsler, på festivaler<br />
mv.<br />
HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 19