Diana Benneweis - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

Jens Jarslet og Diana Benneweis falder hurtigt i hak, og snakken kommer vidt omkring. De taler blandt andet om de omkostninger, det har for deres børn, at Jens er hjemløs og Diana er psykisk syg. 6 | HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 4 jeg, at den eksistentielle ensomhed er angstprovokerende … og cirkus er jo et af de steder, hvor man kan opleve den største ensomhed. Jeg har selv en backup hjælpegruppe, for det er ikke altid, at jeg er lige rask. Jeg har været psykisk syg, men nu har jeg kvittet medicinen, og når jeg ikke er rask, så bliver jeg besat af, at jeg skal hjælpe alle dem, der henvender sig. Folk tror, at jeg har et fantastisk liv, fordi jeg er helt ude af psykofarmaka, men til gengæld har jeg fundet ud af, at jeg er afhængig af ensomhed – hvis jeg ikke får den, så kan jeg ikke trives, siger Diana. - Hvornår får du den frihed? spørger Jens. - Når jeg er færdig med jer, så er jeg væk. Jeg er ikke bange for mennesker, men jeg ved, hvornår jeg skal tanke op igen. Jeg har jo altid været i fokus og har måttet gøre vold på mig selv, for jeg har nok fået det forkerte job og var en lille indadvendt pige, der af livets finurlige tilfældigheder blev tvunget til at være udadvendt. Det har nogle konsekvenser, siger Diana og får tårer i øjnene. - Jeg kender det godt, men det er rart at kunne dele det med andre, siger Jens. - Jeg tror, at det er dig, Jens, der påvirker mig. Men du virker jo glad. Jeg sidder bare og tænker, at tingene er uretfærdigt fordelt. Jeg håber i hvert fald, at du er glad i det liv, du har … Men har du virkelig selv valgt at gå på landevejen? - Ja, måske fordi jeg aldrig har oplevet en kernefamilie, så er det lettere for mig at gå ud blandt andre på gaden og få folk til at smile, siger Jens. - Hvor får du penge fra? spørger Diana. - Jeg sælger Hus Forbi, og det kan jeg sagtens leve af og kan også hjælpe venner, siger Jens. - Okay, godt. Det har du stort talent for – det kan jeg se. Jeg synes bare, at goderne er uretfærdigt fordelt. Hvad har du blandet i den der? spørger Diana og peger på sodavandsflasken. - Vodka, og jeg fik også en Fernet Branca på vejen herop, men nu går jeg ud og tager en smøg, siger han og rejser sig. Skal ikke i manegen mere Imens fortæller Diana om tiden efter, at hun blev psykisk syg. - Jeg skal sgu ikke i manegen mere. Sådan er vi så forskellige. Jens skal have sin lille vodka i flasken, og jeg skal have min frihed. Når man har været psykisk syg, bliver man meget mere følsom over for andres reaktioner. Pludselig kunne jeg fornemme, hvordan det må være at være hjemløs, siger Diana. - Det har vel også noget med dit liv at gøre, siger Jens, der er tilbage igen. - Ja, mine forældre skulle aldrig have adopteret mig. De havde aldrig tid. Jeg er opfostret af min bedstemor, for min far og mor rejste altid. Vi havde 80 heste, over 100 rovdyr og 13 elefanter. Derfor var der altid travlt, travlt, siger Diana. - Hvad laver du så nu, når du holder helt fri? spørger Jens - Det er et godt spørgsmål. Jeg lever i min egen, dejlige verden, og jeg taler med Gud. Jeg brugte så mange år på at separere den syge del af mig fra den raske, og det gik rigtigt dårligt, og jeg var rigtig bange. Men så var der en eller anden, der sagde, at det jo er en del af mig, og det har jeg tænkt meget over. Det er ikke noget, jeg snakker om normalt, men nu sidder vi jo her … Når jeg er i Sverige (her ligger Dianas ene faste bolig på en smuk naturgrund ned til en sø, red.) kan jeg gøre det højt, for der er ingen, der kan høre det, siger Diana og griner. - Jeg er jo vokset op med hjemløse. Dengang var det skærslibere, og hos min bedstemor var der altid et måltid mad og en femkrone til dem, der kom forbi. Diana Benneweis, cirkusdirektør Diana og Jens taler om de omkostninger, det har for deres børn, at Diana er psykisk syg, og Jens er hjemløs. De er begge godt klar over, at det ikke er optimalt. Jens har en datter, Nynne på 18 år, der skal leve med en far, der er på farten og drikker en hel del alkohol. Derfor har Jens også et håb om, at han snart – i en alder af 46 år – kan finde ud af at slå sig ned. Fars ring bringer held Vi forlader køkkenvogn nummer ni for at gå en tur over i Dianas egen husvogn. Det er en ordentlig kleppert med en fin karnap, som man ved hjælp af elektronik kan køre ud af hovedbygningen. Der er sofa og puder, blomster, en firarmet lysestage med en kinesisk løve i messing og en fugl i bur, der fløjter lystigt. Diana prøver at lokke den ud af buret, og for første gang kan man for alvor høre, at det er en ægte cirkusdronning, vi er i stue med. - Charlie komm raus zu Mamma, komm schnell raus. Kakkaaaa, komm schnell, schnell raus zu Mamma, siger hun med cirkusaccent. Fuglen kommer langsomt ud, men holder sig på ydersiden af buret. - Bravo Charlie … Jeg har haft den, siden min tante døde. Hun kunne dårligt gå og var så ulykkelig, så den blev hendes et og alt, fortæller Diana og viser sin cirkus-talisman frem. En guldkæde med en række ringe i, som følger hende overalt. - Hvis I så, hvad jeg har derhjemme, ville I dø af grin. Da djævlen var efter mig, havde jeg ikoner og kors alle vegne. Det var mine beskyttere, men nu har jeg ikke behov for at blive beskyttet mere. Men denne her talisman
Den godmodige elefant har været fast inventar i Cirkus Benneweis i 20 år. Den føjer domptøren i et og alt i manegen. består af min fars og mors smykker. Og min fars ring gnider jeg altid på, når der er fuldt hus, siger Diana. En rød jademønt til Diana Og det må man så håbe, at hun får hele sæsonen. Ovre fra cirkusteltet lyder der trompetmusik og trommesoloer. Høje stemmer giver lyd i en mikrofon – ”Oooog hoplaaaa”. Vi går over og kigger på de sidste prøver inden aftenens show. - ”Gen Dobre”, siger Diana, hver gang hun møder et menneske. Det betyder goddag på jens jarslet polsk, og dem, hun passerer, hilser med et lille høfligt buk. Inde i salen bevæger en pige sig mekanisk omkring i manegen med opspilede øjne, bag hende står en kæmpe version af en spilledåse med nøgle i. Da nummeret er slut, klapper Diana kraftfuldt. Vi ser et par numre mere og slutter ovre hos elefantdomptøren, der fortæller, at han har passet den godmodige elefant de sidste 20 år. Så er det nemmere at forstå, at den føjer ham i et og alt i manegen. Jens hiver en indonesisk fin rød jademønt op af lommen, som han synes Diana skal have, og hun tager glad imod. - Måske havner den i din talisman, siger Jens. Da vi forlader cirkuspladsen, følger Diana os på vej, for hun vil lige op og se, om den hjemløse mand er kommet tilbage. Det er han ikke. Der ligger bare en cigaretpakke fra ham, som Diana smider i skraldespanden og sender os en sidste hilsen med løftet hånd. | Artiklen er en del af serien ”Hende/ham vil jeg gerne møde”, hvor Hus Forbi-sælgere interviewer et af deres forbilleder i samarbejde med redaktionen. • Er 46 år. • Boede de første par år hos sin mor, men flyttede på institution, fordi hun havde en voldelig mand. Tilsammen er det blevet til 38 institutioner og otte plejefamilier. • Snusede på Bustrup Efterskole for første gang til gøgl og cirkus, da han i et tremåneders forløb fik undervisning af et par artister fra Benneweis. • Har som voksen boet i Thylejren og arbejdet hos Tvind, som blandt andet bragte ham til Indien og Marokko som lastbilchauffør. Har rejst i 66 lande. • Har en datter på 19 år, som bor sammen med sin mor i Nordjylland. • Har i de sidste 25 år on and off gået på landevejen – nu med sin barnevogn, hvorfra han sælger Hus Forbi og laver gøgl. Overvejer for første gang for alvor en fast bopæl, da livet på landevejen både slider på ham selv, hans krop og hans venner og familie. HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 7
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 87 juli 2009 | pr
Page 3 and 4: | indhold | 4-22 4 14 16 18 22 27 2
Page 5: af Birgitte Ellemann Höegh | birgi
Page 9 and 10: Det tager fire timer at rejse telte
Page 11 and 12: Cirkus Renz ved åbningen af Cirkus
Page 13 and 14: Underholdning i form af dresserede
Page 15 and 16: En gøgler har kun rammen, mens num
Page 17 and 18: Egzon Krasniqi på 17 år knalder t
Page 19 and 20: i manegen politisk bevidstgørende.
Page 21 and 22: - At være klovn er en måde at pro
Page 23 and 24: danskernes fattigdoms- grænse Hvor
Page 25 and 26: parly redken, kommer jævnligt på
Page 27 and 28: Kunsten at tie stille tekst og foto
Page 29 and 30: - Jeg løslader dig foreløbig, men
Page 31 and 32: | vorherres køkkenhave | foto boip

Diana Benneweis - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?