Diana Benneweis - Hus Forbi

Det tager fire timer at rejse teltet, der er 12 meter højt og 36 meter i diameter.
Igor eller Raschid
af Tine Bjerre Larsen
| tine.bjerre@tiscali.dk
foto Søren Holm/Chili
Igor Bobuta er sjakbajs for de
ukrainske cirkusmedarbejdere i
Cirkus Dannebrog, som er ved at
slå lejr i endnu en by. Han står
bag rullebordet og trykker på
knapper, som får hejst teltdugen
op via elektronik og det spil, som
har erstattet den gammeldags
pumpe. Indimellem råber han
korte beskeder til sine folk, og
pludselig løber otte mand i en
række af sted med teltdugen hævet
over hovedet og får indersiden
hejst op.
Det tager fire timer at få teltet,
som er 36 meter i diameter og 12
meter højt, bygget op. Ud over den
ukrainske gruppe teltarbejdere er
der også en gruppe fra Marokko.
De er ca. 30 ansatte i alt.
- Vi har tidligere haft polakker,
men de forsvandt, da EU åbnede
grænserne, og de kunne rejse til
Tyskland og få arbejde alle mulige
steder. De er ved at komme tilbage
nu, men vi er så glade for de
ukrainere og marokkanere, vi har
brugt i de sidste fem år. De ved
præcis, hvilken snor de skal have
fat i, siger Dennie Enoch, cirkusdirektørens
søn og ham, der skal
have styr på det hele.
’Teltknystere’ fra herberger
Det er længe siden, at den danske
arbejdskraft forsvandt fra
cirkus, og man har været nødt til
at søge efter folk uden for landets
grænser.
I gamle dage var cirkusjobbet
forbeholdt ’teltknysterne’. Folk,
som slog teltene op og gik til
hånde, blev samlet op fra herberger
og forsorgshjem, når cirkus
kom til byen. Men det er længe
siden, at job i cirkus blev varetaget
af dem, som havde svært
ved at passe ind på det etablerede
arbejdsmarked.
I dag, hvor alting er automati-
Raschid Nouri er også staldmester og sørger for Dannebrogs elefanter og heste.
Han er en af de eneste, der kan styre den hvide hingst.
- Der er ingen danskere, der gider
at arbejde i cirkus. De går op på
bistandskontoret, hvor de kan få lige
så mange penge, som vi kan give.
Det handler også om, at der ikke er
nogen eventyrere tilbage.
seret, er arbejdet helt anderledes
krævende, og arbejdstiderne og
det omflakkende cirkusliv afholder
nok også mange fra jobbet.
- Det er rigtigt længe siden, at
vi har haft dansk arbejdskraft.
Selv i 1977, hvor vi tog forbi Christiania
og var ude på Arbejdsformidlingen
for at sætte sedler
op, var det svært at finde folk.
Der er ingen danskere, der gider
arbejde i cirkus. De går op på
bistandskontoret, hvor de kan få
lige så mange penge, som vi kan
give. Det handler også om, at der
ikke er nogen eventyrere tilbage.
Når de får en kæreste, så savner
de hende, og hun vil heller ikke
have, at de bare tage af sted et
halvt år fra familien, siger Dennie
Enoch.
Først kom polakkerne …
I begyndelsen af 1980’erne kom
polakkerne til Danmark for at
arbejde i cirkusbranchen. I det
kommunistiske Polen havde man
Dennie Enoch, Cirkus Dannebrog
et statscirkus og en speciel uddannelse
til teltarbejder, og de
polske teltarbejdere kunne derfor
få tilladelse til at rejse til Danmark
og arbejde uden at konkurrere
med dansk arbejdskraft. På
den måde opstod traditionen,
men siden 80’erne har de polske
teltarbejdere fået konkurrence
fra de andre tidligere østlande og
fra folk endnu længere øst- eller
sydfra.
Igor Boubata, 29, har været
tilknyttet Cirkus Dannebrog i de
seneste fem år, og i år har han
fået lov at få sin kone og datter
med på hele turnéen. Når sæsonen
er færdig i september, tager
han hjem til Kiev ligesom sine
kolleger og landmænd.
Raschid Nouri, 31, der er
formand for den marokkanske
gruppe i Cirkus Dannebrog, tager
ikke hjem til Agadir, som de
fleste af de andre marokkanske
teltarbejdere, der arbejder som
landmænd eller bygger huse
4
HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 9