Diana Benneweis - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

Gøglerkongen af Birgitte Ellemann Höegh | birgitte.hoegh@os.dk foto privat Rundt omkring på landets markedspladser og gader kan man møde Cirkus ChangHigh med Dr. Chango i spidsen. Med sine høje spøjse hatte med horn, fuglevinger, pels og ild ud af, spraglede kostumer og et iltert langt gråsort hår og skæg leder han tankerne tilbage til 1800-tallets gøglere. I hans selskab er altid fem til otte børn, der ligesom ham selv kan jonglere med ildkegler, cykle på ethjulere højt oppe i luften og fascinere publikum med tryllekunst, artisteri, linedans og charmerende gøgl. Publikum skal være med Dr. Chango hedder i virkeligheden Jean Ascher og er en granvoksen herre, der siden begyndelsen af 1980’erne har været synlig på de danske pladser sammen med sine veltrænede cirkusbørn. I de første 15 år optrådte de fast hver lørdag på Kultorvet i København og brugte stedet som en slags træningsbase, hvor de udviklede numre foran et publikum. Nu er 14 | HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 der gået ca. 30 år, og omkring 150 børn har været igennem Cirkus ChangHigh. Med tiden har truppen fundet andre maneger, men den optræder stadig med den samme form for gøgl og tager stadig skarpt afstand fra de mere etablerede cirkus i Danmark: - Jeg prøver at finde bag om den fine glamouragtige cirkusfacade, som f.eks. <strong>Benneweis</strong> og Schumann præsenterer. En af de store fejl ved traditionelt cirkus er, at de benytter sig af envejskommunikation. Der er ofte en direktør og nogle få artister, der siger noget, og så skal publikum acceptere, hvad der bliver leveret. Sådan fungerer det ikke i gøglerverdenen. Her er der dialog og samarbejde med publikum, som går langt ud over at klappe. Publikum råber til artisterne eller brokker sig over, at det, de laver, er kedeligt. En gøgler har kun rammen, mens nummeret er en udveksling, der foregår mellem publikum og artister, og derfor er et nummer aldrig ens, siger Jean Ascher. Det manifesterede sig f.eks. ved markedsfesten ved Døllefjelde-Musse på Sydsjælland, hvor Cirkus ChangHigh optrådte for nylig. En ældre dame med nogle børn gik hen og snakkede med en bondemand midt i det hele. Det ville Dr. Chango ikke finde sig i, så han stoppede sit show og spurgte bondemanden, om han var ved at score damen og insisterede på, at de så hellere måtte holde hinanden i hånden. Et andet sted blandt publikum sad en dreng med en tøjdyrselefant på skødet, som Dr. Chango syntes lignede en rotte. Drengen holdt fast i, at det var en elefant, og det skændtes de så lidt om. Derpå gik Dr. Chango hen til en pige med en skødehund og byttede hunden ud med drengens elefant. Og publikum morede sig kongeligt. Cyklen var tortur Cirkus ChangHigh fik sin begyndelse nærmest ved et tilfælde en sommer i 1979, hvor Jeans datters cykel gik i stykker, og han gik til den lokale smed for at få den lavet om til en ethjulet cykel, som han havde set i et Disney show. - Det kunne cykelsmeden selvfølgelig ikke, men han vidste, hvor man kunne købe én, og så tog vi til Bornholm på sommerferie med den ethjulede i bagagerummet. Min datter gav op og bad mig om at prøve – og det var jo
En gøgler har kun rammen, mens nummeret er en udveksling, der foregår mellem publikum og artister. Har man én gang oplevet Cirkus ChangHigh, glemmer man det aldrig. Gøgler, cirkusdirektør og gadeartist Dr. Chango adskiller sig markant fra tidens mainstream-cirkus ved at optræde i det fri med gøgl, professionelle cirkusbørn på ethjulede cykler, jonglering, linegang og ild. den rene tortur. Jeg måtte købe pudderpulver til hele skridtet, knæ og min hudløse rumpet, fortæller Jean Ascher. Men han var stædig, og efter ferien blev han ved med at øve sig i pauserne fra sin undervisning som musikterapeut, og i foråret 1980 mestrede han pludselig den ethjulede. På Christiania, hvor Jean havde et hus, øvede han sig på en cementplads, fandt et cykelvrag med et hjul, som han tog af og jonglerede med, samlede en pind op fra jorden, viklede klude om, satte ild til – og vupti havde han en fin fakkel. Folk, der kom forbi, begyndte at stoppe op og morede sig særligt, når han spillede små numre som ”Bim Bam Busse” på sin klarinet i sine egne, lidt sælsomme forkerte tonelejer. Nogle børn kom til, han konstruerede sine egne ’cykeltaxaer’, som han kunne balancere omkring på sammen med børnene, og langsomt blev de også ferme til at cykle, ønskede sig højere og højere cykler, og så var Cirkus ChangHigh i luften. Skal tåle at blive beskidt I dag bor Jean Ascher på Fyn. I vinterhalvåret træner han med børnene, og om foråret og sommeren er de ude at optræde. - Lige nu har jeg otte-ni børn i truppen. Der kommer faktisk ikke flere børn til mig, end jeg kan bruge, og de, der kommer, dur som regel som gøglere – måske fordi, der skal en del til, for at man møder op hos mig. Man skal kunne klare at blive beskidt og have nogle arbejdsfunktioner i en gruppe, fortæller han. Børnene kommer fra alle samfundslag og baggrunde, men fælles for dem er, at de gerne vil finde en identitet i gøglerverdenen. - Det er børn, som er kreative indvendig og har en trang til at udforske nye territorier. Børn, der synes, det er sjovt at komme på kræmmermarked og være noget med en gruppe. Børnene optræder alle vegne, på markedspladser, skoler og biblioteker, til bryllupper, modeshows og reklameevents, ligesom de hver sommer tager til Europas største rastafarifestival i Køln. - Vi synes jo, det er sjovt og kan blive helt høje og euforiske af de ture. Vi har prøvet meget og kan godt have ironi og distance til det hele, for der er ikke det tivoli eller det skram- melmarked, vi ikke har set. Men vi hygger os, møder en masse mennesker, også de hjemløse, dem der kører med hestevogn, og dem, der går med barnevogn. Cirkus i cyberspace Men med årene er de ældre børn faldet fra, fordi de har svært ved at skelne mellem klovneri og gøgl og vil ikke grines af, forklarer Jean Ascher. Så han har måttet justere aktiviteterne i forhold til, hvad de yngre børn kan mestre. Men Jean er ikke sådan at slå af pinden. Sideløbende har han dyrket sin anden store interesse i livet – grafisk design – og laver nu også cirkus i cyberspace. Det foregår i Second Life på nettet, hvor han sammen med virkelige verdensmusikere har avancerede forestillinger med sine egne virtuelle cirkustruppe på blandt andet Versailleslottet i Paris med artister, der balancerer på elefanter og roterer i trapezer. Og det kan få den nu 63-årige cirkusdirektør til at fortsætte sine gøglershows langt ud i fremtiden fra sit landsted på Fyn, hvor han i hverdagen passer på nogle gæs, kalkuner, ænder og høns. | HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 15
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 87 juli 2009 | pr
Page 3 and 4: | indhold | 4-22 4 14 16 18 22 27 2
Page 5 and 6: af Birgitte Ellemann Höegh | birgi
Page 7 and 8: Den godmodige elefant har været fa
Page 9 and 10: Det tager fire timer at rejse telte
Page 11 and 12: Cirkus Renz ved åbningen af Cirkus
Page 13: Underholdning i form af dresserede
Page 17 and 18: Egzon Krasniqi på 17 år knalder t
Page 19 and 20: i manegen politisk bevidstgørende.
Page 21 and 22: - At være klovn er en måde at pro
Page 23 and 24: danskernes fattigdoms- grænse Hvor
Page 25 and 26: parly redken, kommer jævnligt på
Page 27 and 28: Kunsten at tie stille tekst og foto
Page 29 and 30: - Jeg løslader dig foreløbig, men
Page 31 and 32: | vorherres køkkenhave | foto boip

Diana Benneweis - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?