Diana Benneweis - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

| læserne skriver | Eftertanke Luk øjnene og forestil dig, at dit liv starter stille og roligt på en vej. Du kører i bil og sætter farten op, det eneste, du ser, er vejen foran dig og i et glimt de biler, du overhaler. Pludselig ser du et skilt, hvor du kan dreje af. Noget siger ”drej”, og du drejer og kommer til en stille vej. Du har sat farten ned, til sidst så meget, at du både kan lugte og høre, hvad der sker omkring dig. Du ser nu det smukke landskab med frodige marker, skove og søer, hører fuglesang og ser dyrene på marken. Du kører lidt videre, der står en mand med et skilt ”hjemløs”. Hvad er nu det for noget, ordet sætter noget i gang i dit hoved. Du, som tusind tak! Har købt Hus Forbi i mange år, og vil bare sige tak for en god avis. Mange oplysende artikler, hvor jeg kommer hele følelsesregistret igennem. Har snakket med mange avissælgere, og det har været hyggeligt at få en lille sludder, fordi de altid er meget imødekommende. Vil bare komplimentere jer for en god avis. Mange hilsner fra Dorte Sommer konkurrence Vind to billetter til Tivoli Varietéen Løs rebussen og send svaret senest den 31. juli på et postkort eller bagsiden af en kuvert til: HUS FORBI Tornebuskegade 1, 2. 1131 København K Vinderen får direkte besked. 30 | HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 har alt i materielle goder. Nu ser du et menneske, som intet har. Du må tale med ham. Du spørger, hvorfor han er hjemløs. ”Vil du virkelig gerne vide det, og du har tid?” ”Ja, tak, fortæl”. Og så fortæller han, hvad der er sket i hans liv. Da han er færdig, kører du stille videre og tænker, at det lige så godt kunne have været dig. Så spørgsmålet er, hvem der har mest glæde af samtalen. Fik du forståelse for andre mennesker og deres problemer? De er ikke som dig, men uanset, hvad de er og gør, er de mennesker som du og jeg og mange med et hjerte af guld og omsorg for deres medmennesker. dagens mesterværk Har du ved at møde disse mennesker forstået noget, som andre ikke har? Du hører jo så tit: ”De vil jo ikke andet”. Har du tænkt, at det kunne være dig, der går ud af din dør, kun iført det tøj, du har på. Det er koldt, og du har ingen steder at gå ind i varmen, ingen penge at købe mad for. Forstår du mere af livet, blev du ledt på rette spor af højere magter, har du lært noget, du manglede i dit liv, nemlig forståelse og overbærenhed for dem, der er anderledes – så brug det og lær af det. (Forkortet af red.) Poeten Da jeg lå på sygehuset, fik jeg følgende opmuntring, som jeg gerne vil dele med Hus Forbis læsere og de mange dejlige sælgere: Hvad er det, som gør dagen til et mesterværk? Det lille menneske, som forstår at skabe sol og sommer omkring sig. Det menneske, som kan give kærlighed og modtage kærlighed. Det menneske, som griber chancen, når den er der, for at skabe glæde og forståelse for alt det fine, der bor lige om hjørnet, og som ikke er bange for at dele med andre. Det menneske er det, der gør dagen til et mesterværk. Se dig selv i spejlet, og du ser et mesterværk, se dig selv i spejlet, og du ser dagens mesterværk. Nini Hall | digtet | Efterladt kravler rundt i ribberne i vanviddets gymnastiksal hvor kontinuerlige kastevinde fra det åbne vindue puffer mig rundt som kattens leg med musen i himmelsengen ligger din hvidlige glaskrop fredfyldt og bøjet i nuklear neon der skinner tappert og modigt imens dine samlebåndsskridts bringer dig tættere på lyset du sagde stop til skæbnens kanylenål der aldrig mere skal få lov at sprøjte sin radioaktive væske ind i dine årer eller kværne løs med ængstelig speakerstemme på speed vi er ladt tilbage med kuldetårer løbende som vilde heste gennem vores krop imens vi i desillusioneret desperation forsøger at finde fodfæste og mening. Andreas Albæk © vinder af x-ord nr. 85 Karen Pedersen, Svendborg X-orden holder pause de næste måneder. Billetterne er doneret af Tivoli Varietéen. Læs mere om revyen på www.tivoli.dk
| vorherres køkkenhave | foto boipix | juli | Det er juli. Det er højsommer. Det er ferietid. Glade mennesker søger ud mod kysterne, til sommerhuset eller campingpladsen, tager på cykelferie osv. Jeg glæder mig over glade menneskers glæde og deler den, blot med det forbehold, at jeg sammen med Vorherre nyder køkkenhavens fred, fuglenes sang, ja, hele det store farve- og lydunivers på steder, hvor denne paradisiske atmosfære ikke pludselig bliver spoleret af larmen fra en ghettoblaster. En dugvåd morgen, med ranslen på ryggen, bevæger jeg mig af sted langs åen. Her er større områder tilgroet af den røde hestehovs enorme blade, hvorunder bl.a. diverse snegle lever fyrsteligt. Den filtrede burre er rigt repræsenteret og står statelig, over en meter høj, og fremviser sine attributter, der er kronede med lilla blomster. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at her også er et mylder af forskellige insekter. Og rigtig mange flyvefærdige fugleunger fra første kuld; luftens (og andre) jægere lider ingen hungersnød. Plukker katost til suppe Jeg får øje på Vorherre, som står og betragter et område med stor nælde, der i sandhed lever op til navnet. Det, der interesserer ham mest, er den store mængde af sommerfuglen nældens takvinge, der netop i disse dage kravler ud af deres pupper. Vi finder et behageligt sted ved åbrinken. Termoen kommer frem, så vi til vandets rislen og al den aktivitet, der omgiver os, kan sidde og småsnakke lidt inden turens næste etape. Langt er vi ikke nået, før vi ser både kvan og mjødurt langs åen. På den anden side af stien, væk fra vådområdet, finder vi også almindelig katost. Katosten hedder, som den gør, fordi dens nøddeagtige små frugter sidder sammen i en krans, der med lidt fantasi kan ligne en lillebitte ost sat sammen af små runde ostestykker. Når ordet ”kat” er sat foran, er det for at angive, at det ikke drejer sig om en rigtig, spiselig ost. På samme måde bruges ”hest” og ”hund” foran visse plantenavne for at angive en negativ mening, det kender vi f.eks. fra hestekastanie og hundegræs. Kreaturerne spiser gerne katost, og det har vi mennesker også gjort. Katosten har tidligere haft en vigtig plads i husholdningen. Man har spist, de grønne, umodne frugter, og bladene er blevet brugt som grønsag i bl.a. supper. Jeg kan anbefale de unge blade i en god arabisk suppe (se opskrift). Efterhånden som vi nærmer os skovene, skifter køkkenhaven karakter. I en skovrydning står gederams, som man i Sibirien brugte, sammen med rød fluesvamp, til at fremstille en alkoholisk drik. Vel inde i løvskoven mærker vi ’bladduggen’ falde – det er bladlusenes søde ekskrementer, som myrerne holder så meget af. Sankthansormen gløder På mit eget lille hemmelige sted holder vi et kort hvil for at spise af de vidunderlige skovjordbær, som jeg kun nænner at nyde naturel. Længere ude, hvor skoven nærmer sig fjorden, finder vi også skovhindbærret, og jeg høster et par poser, inden turen slutter ved selve fjordbredden. Vorherre har planer om at drage videre mod nord, jeg skal hjem og rense bær – det bliver snart mørkt, men hvad, jeg kender vejen. Inde i skoven breder sig en vidunderlig duft. Det er kaprifolien, der ved mørkets frembrud dufter ekstra stærkt for at lokke natsværmere til i bestøvningsøjemed. Selve planten kan sno sig (altid højre om) op ad træer i op til ti meters højde. Vel ude af skoven ser jeg grøngule lys i samme styrke som cigaretgløder – det er sankthansormen, der altså er en bille. Den vingeløse hun løfter sin lysende bagkrop i vejret for at lokke en han til parring. Normalt er hanner ikke lyseslukkere, men når han indleder parringen, slukkes lyset. Det bliver vist sent, inden jeg kommer hjem og får renset bær. | foto Robert Voxen arabisk suppe – melokhia ½ kg unge katostblade 1½ l bouillon 1 hvidløg lidt koriander lidt cayennepeber salt olie til svitsning evt. kød- og melboller og grønne ærter Afstilk de unge blade, rens dem og hak dem fint. Kog dem i en gryde med hønsebouillonen i et kvarter. Hak hvidløget fint, svits det blankt i olie og tilsæt krydderier. Kom de krydrede hvidløgsstykker i suppen og kog den yderligere ca. 5 min. Tilsæt evt. kød- og melboller og/eller grønne ærter. steen viggo jensen steenviggo@galnet.dk Er tidligere hjemløs og udeligger. Boede i naturen fra foråret 1992 til vinteren 1993. To-tre gange om måneden overnatter Steen Viggo i naturen. Her fører han dagbog, og den ligger til grund for hans månedlige bidrag til Hus Forbi. Udgav i maj bogen ”Vorherres Køkkenhave”, se www.kokkenhaven.dk HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 31
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 87 juli 2009 | pr
Page 3 and 4: | indhold | 4-22 4 14 16 18 22 27 2
Page 5 and 6: af Birgitte Ellemann Höegh | birgi
Page 7 and 8: Den godmodige elefant har været fa
Page 9 and 10: Det tager fire timer at rejse telte
Page 11 and 12: Cirkus Renz ved åbningen af Cirkus
Page 13 and 14: Underholdning i form af dresserede
Page 15 and 16: En gøgler har kun rammen, mens num
Page 17 and 18: Egzon Krasniqi på 17 år knalder t
Page 19 and 20: i manegen politisk bevidstgørende.
Page 21 and 22: - At være klovn er en måde at pro
Page 23 and 24: danskernes fattigdoms- grænse Hvor
Page 25 and 26: parly redken, kommer jævnligt på
Page 27 and 28: Kunsten at tie stille tekst og foto
Page 29: - Jeg løslader dig foreløbig, men

Diana Benneweis - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?