Diana Benneweis - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

4 Svejtseren Rocky Rendall optrådte som slangemenneske verden over i 42 år. akrobatik og tryllekunster eller som slangemennesker og linedansere. Underholdningen med dresserede dyr, anderledes udseende mennesker og gøgleri gav et afbræk i hverdagen og tiltrak både land- og byfolk fra alle samfundslag. Det imponerende, skæve og farlige virkede dragende, og de elementer er stadig trækplaster i det cirkus, vi kender i dag. Et cirkus, der tog form i sidste halvdel af 1700-tallet. Slog cirkel om forestillingen Mange af de optrædende fra markedspladsen blev med tiden en del af cirkus, men i starten bestod det udelukkende af hestenumre. I 1700-tallet rejste beriderselskaber rundt i Europa og viste deres færdigheder og kunster med dresserede heste. Man kunne f.eks. opleve beriderselskaber i Dyrehaven i Nordsjælland, hvor også den populære sundhedskilde, Kirsten Pils Kilde, lå med tilhørende kræmmer- og gøglermarked. Englænderen Philip Astley var en af dem, der fik succes med sine heste. Han var tidligere underofficer i kavaleriet og en dygtig rytter og berider, bl.a. kunne han stå på to heste i bevægelse. I 1768 fandt Astley på at lave en cirkel rundt om hesteforestillingen, og dermed var cirkusmanegen skabt. Hestene løb nu rundt i en manege, der målte ca. 13 meter i diameter. Cirkelformen gjorde det ikke bare muligt for publikum at se forestillingen fra alle vinkler, med cirklen kunne Astley også udnytte centrifugalkraften, så det var nemmere for rytteren at holde sig fast, mens han udførte de svære numre på hesteryg. Astleys kunstryttershows vakte begejstring og beundring, men hans forestillinger blev endnu mere populære, da han introducerede 12 | HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 Dværgklovnene Kiki og Antonio fra Cirkus Schumann. Hvis artisterne kunne udfordre naturlovene og flyve som fugle, kunne de dresserede dyr i cirkus til gengæld lave kunster, der efterlignede menneskets adfærd. klovne i manegen, som gjorde grin med rytterne. Fra markedspladserne hentede han desuden akrobater, linedansere og pantomimekunstnere, som også blev en del af cirkus. August-klovnen, som vi ofte forbinder med cirkus, kom dog først på banen efter et ’uheld’ i det tyske Cirkus Renz i 1860’erne. ”Dummer August” skulle publikum efter sigende have råbt, da en de optrædende i cirkusset kom til at snuble ud af manegen. ”Dummer August” betyder klodsmajor, og hermed kom den sympatiske klovn med den røde næse og de alt for store sko til verden. Han har siden været en fast karakter i cirkus. Byggede cirkus i cement Cirkus Renz var et af de største cirkus i Europa i 1800-tallet. På det tidspunkt rejste mange rundt i de europæiske byer og opførte gæstespil i enkle bygninger af træ, der var meget brandfarlige. Cirkusdirektør Ernst Renz begyndte at opføre mere sikre, grundmurede cirkusbygninger i mange af storbyerne, og i 1886 fik også København sin egen cirkusbygning. Bygningen blev indviet af Cirkus Renz selv med cirkusshow og folkefest. Nu kunne man leje sig ind i cirkusbygningen, og bl.a. Cirkus Schumann og Cirkus Benneweis har haft base her. Benneweis-familien turnerede dog samtidig landet rundt med deres teltcirkus i sommersæsonen. Både i Cirkusbygningen og i teltcirkusserne var det stadig klovnene, de dresserede dyr, cirkusprinsesserne og akrobaterne, som trak folk til. Især luftakrobaterne blev dygtigere og dygtigere. I 1859 introducerede franskmanden Jules Leótard den flyvende trapez, hvor han bl.a. udførte det såkaldte dødsspring ved at bevæge sig Domptøren Teddy Naumann med et af sine løvenumre. fra én svingende trapez til en anden. ”De syntes at flyve mellem de raslende gynger”, skrev forfatteren Herman Bang i sin novelle ”De fire djævle” (1890) om en trup luftakrobater. Og hvis artisterne kunne udfordre naturlovene og flyve som fugle, kunne de dresserede dyr i cirkus til gengæld lave kunster, der efterlignede menneskets adfærd. Ud over heste havde mange cirkus bl.a. hunde, søløver, tigre og ikke mindst elefanter, som man kunne lære bl.a. at sidde, dreje rundt og gå på række ved hjælp af bestemte kommandoer. Hestenumre forblev en fast bestanddel af det klassiske cirkus, men rovdyrene fik ikke lov til at blive. Jonglerede med motorsave I 1962 kom en ændring af Dyreværnsloven i Danmark, dresserede rovdyr i cirkus blev forbudt. Nu var det ikke længere lovligt f.eks. at fremvise løver, der gav pote, eller tigre, som sprang gennem brændende tøndebånd. Loven gik især ud over Cirkus Benneweis, som på det tidspunkt havde en stor rovdyrbestand. Men den betød også, at lidt af det farlige og eksotiske blev taget ud af cirkus. I nycirkus, der opstod i Frankrig midt i 1970’erne, sløjfede man helt dyrenumrene, men indførte til gengæld en anden type skævhed og farlighed. Nycirkus var ikke et oprør mod det klassiske cirkus, men en alternativ måde at lave cirkus på, der mindede om teaterformen med lydeffekter og dramaturgi, og hvor manegen i mange tilfælde var skiftet ud med en scene. På scenen optrådte akrobater, jonglører og trapezartister som i det klassiske cirkus, men de brugte andre virkemidler i deres shows. Artisterne i det franske nycirkus Cirque Archaos var f.eks. kendt for at jonglere med motorsave,
Underholdning i form af dresserede dyr, anderledes udseende mennesker og gøgleri gav et afbræk i hverdagen og tiltrak både land- og byfolk fra alle samfundslag. Det imponerende, skæve og farlige virkede dragende. køre i brændende biler og lave motorcykelshows i dødsdromer – til tonerne af høj rock-musik. Også det danske Zirkus Nemo har introduceret en ny og skæv form for cirkus, som dog ikke kan kaldes nycirkus ’i fransk forstand’. I Zirkus Nemo har cirkusdirektør Søren Østergaard siden 1997 f.eks. haft en Puch Maxi i dødsdromen og genindført nogle af markedspladsens attraktioner, såsom fremvisning af en to- hovedet kalv, en ’typisk fiskerfamilie fra Esbjerg’ og afrikaneren Elvis, der kan løfte Miss Florens – primaballerina og opvasker Cirkus, varieté og markeder havde også ’skæve eksistenser’ på plakaten. Sangerinden og danserinden Miss Florens var en af dem, som fik stor succes med sin optræden. af Lisbeth Rindholt | lisbeth@rindholdt.dk foto Cirkusmuseet Varietéens gæster piftede og jublede i det øjeblik, Miss Florens trådte ind på scenen, og når hun sluttede sit nummer med en spagat, regnede det med en- og toører over hende. Bagefter måtte hun ofte hjælpes på benene igen. Miss Florens trak fulde huse med sine synge- og dansenumre på Dyrehavsbakkens varietéer i 1930- 50’erne. Numre, som var åbenlyst talentløse. Hun sang med en falsk pibestemme og fremførte i balletkostume, slangekrøller og med kraftig sminke sine egne, originale ting med munden. Det hele under overskriften ”Nu med neger”. Ikke ulig 1700- og 1800-tallets markeder, hvor man kunne trække mange mennesker til sin bod ved at reklamere med: ”Kom og se negeren”. | De nuværende største klassiske cirkus i Danmark er Cirkus Arena, Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog, der turnerer rundt i landet i sæsonen. dansenumre. Denne optræden var efter sigende ikke en parodi. Hun opfattede sig selv som primaballerina. Boede på kvindehjem Miss Florens blev født i 1891 og døbt Jeppine Kristine Hansen. I sine yngre dage var hun husassistent i København og brugte sine sparepenge på at tage dansetimer. Hun kom til Bakken i 1933 og ernærede sig i sommermånederne med sine succesfulde shows. Til gengæld havde hun svært ved at klare sig om vinteren. Hun lavede gæstespil i provinsen, hvor hun bl.a. opførte ”Svanens død” til Hawaii-musik. Men ofte var hun nødt til at arbejde som bl.a. opvasker og rengøringskone, og i en årrække boede hun på kvindehjemmet på Jagtvej i København, hvor hun var kendt og elsket som ”Missen”. Miss Florens døde i 1956. | Kilder: Kurt Møller Madsen: ”Markedsgøgl og cirkusløjer”, 1970. Martin Zerlang: ”Underholdningens historie. Fra antikkens gladiatorer til nutidens tv-serier”, 1989. Søren Nancke-Krogh: ”Elefanter og andre store artister”, 1997. Michael Eigtved (red.): ”Det teatrale cirkus. Essays om cirkus, artister, kunst og kultur”, 2001. Når Miss Florens gik i spagat, regnede det med en- og toører. Ofte måtte hun have en hånd til at komme på benene igen bagefter. HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 13
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 87 juli 2009 | pr
Page 3 and 4: | indhold | 4-22 4 14 16 18 22 27 2
Page 5 and 6: af Birgitte Ellemann Höegh | birgi
Page 7 and 8: Den godmodige elefant har været fa
Page 9 and 10: Det tager fire timer at rejse telte
Page 11: Cirkus Renz ved åbningen af Cirkus
Page 15 and 16: En gøgler har kun rammen, mens num
Page 17 and 18: Egzon Krasniqi på 17 år knalder t
Page 19 and 20: i manegen politisk bevidstgørende.
Page 21 and 22: - At være klovn er en måde at pro
Page 23 and 24: danskernes fattigdoms- grænse Hvor
Page 25 and 26: parly redken, kommer jævnligt på
Page 27 and 28: Kunsten at tie stille tekst og foto
Page 29 and 30: - Jeg løslader dig foreløbig, men
Page 31 and 32: | vorherres køkkenhave | foto boip

Diana Benneweis - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?